Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dekupørsav, en Svejfsav, som har en Maskinstilling, ved hvilken den føres lodret op og ned gennem et Hul i en Bordplade - Dekurie (lat. decuria), opr. en Afdeling paa 10 Mand, senere tekn. Udtryk i den rom. Statsordning - Dekurion (lat. decurio), opr. Betegnelse for Formanden for en Dekurie - Dekurt, dekurtere, d. s. s. Dekort, dekortere. - Del., officiel Forkortelse af Navnet paa den nordamerikanske Stat Delaware. - del., se deleatur og delineavit. - de la Béche, Sir Henry Thomas, eng. Geolog, (1796-1855) - Delaborde (ell. de Laborde), Alexandre Louis Joseph, Greve, fr. Antikvar og Politiker (1773-1842) - Delaborde, Henri, Greve, fr. Kunsthistoriker og Maler, (1811-1899) - Delaborde (ell. de Laborde), Jean Joseph, fr. Finansmand, (1724-1794) - Delaborde, Léon, Greve, siden Markis, fr. Oldgransker og Rejsende, (1807-1869)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fjedre; større D. trækkes fra et Forlagstøj ved
Hjælp af Rem, de har ligeledes Krumtap og
Fjeder til Tilbagegang og gør c. 1100
Dobbeltvendinger i Minuttet. Som Navnet antyder,
anvendes D. navnlig til Dekupørarbejde, altsaa til
ringe Tykkelser, navnlig Finerer; de større D.
kan dog anvendes til Svejfning af Træ paa
indtil 80 mm’s Tykkelse, deres Blad er 200-350
mm langt og Slaglængden 50-250 mm.
F. W.
Dekurie (lat. decuria), opr. en Afdeling paa
10 Mand, senere tekn. Udtryk om visse bestemte
Afdelinger i den rom. Statsordning, uden
Hensyn til Tallet. Særlig deltes Nævningerne i Rom
i D. (decuriæ judicum), opr., medens de alle
udtoges af Senatet, i 2, senere i 3, 4 og til
sidst 5.
A. B. D.
Dekurion (lat. decurio), opr. Betegnelse for
Formanden for en Dekurie. Men alm. brugtes
D. som Betegnelse for Medlemmerne af
Byraadet i de rom. Borgerkommuner (se
Municipium) og i Flertal (decuriones) for det hele
Byraad. Disse Byraad havde hyppigst 100
Medlemmer; Stillingen var livsvarig og opnaaedes
regelmæssig ved Valg til en Øvrighedspost i
Kommunen. D. bestyrede i Forening med de
aarlig vekslende Øvrigheder Kommunens indre
Anliggender, og repræsenterede den udadtil. I
Kejsertiden supplerede D. sig selv ved
Kooptation; senere blev Stillingen til Dels arvelig, og
det paalagdes desuden D. at staa inde for
samtlige Kommunens Afgifter til Rigsøvrigheden.
Stillingen blev herved meget byrdefuld, og man
søgte ved alle Midler at unddrage sig den,
medens den tidligere havde været søgt som en
Ære.
A. B. D.
Dekurt, dekurtere, d. s. s. Dekort,
dekortere.
Del., officiel Forkortelse af Navnet paa den
nordamerikanske Stat Delaware.
del., se deleatur og delineavit.
de la Bèche [de-£ə-’be∫], Sir Henry
Thomas, eng. Geolog, f. 1796 i London, d. 13. Apr.
1855. D. besøgte først en Militærskole, men
kastede sig snart over geol. Studier, særlig i
Devonshire. Han foretog derefter fleraarige
Rejser til Schweiz, Frankrig og Jamaica. 1834
ansattes han som Geolog, og 1839 udnævntes han
til Direktør for Geological Survey; tillige blev
han Direktør for det af ham grundede Mus. for
praktisk Geologi i London. Af hans talrige
Værker kan fremhæves den for den Tid
fortræffelige Geological Manual (1831) samt How to
observe (1. Udg. 1835; senere Udg. under Titlen
Geological Observer); desuden en Del geol.
Kort og Beskrivelser over forsk. Egne af
England.
J. P. R.
Delaborde [döla’bård] (ell. de Laborde),
Alexandre Louis Joseph, Greve, fr.
Antikvar og Politiker (1773-1842), nedenn. J. J.
D.’s Søn, emigrerede i Revolutionens Tid og
fægtede i Østerrigernes Rækker mod
Republikken. Senere sluttede han sig til Napoleon, hvem
han 1808 fulgte paa Toget til Spanien og 1809
mod Østerrig. I Spanien, for hvilket Lands
Levninger fra fordums Dage han nærede den mest
levende Interesse, havde han alt tidligere været:
1807 udsendte han første Bd af Voyage pitt. de
l’Espagne (4 Bd, 1807-18, nyt Opl. 1823) og 1809
sin Itinéraire descr. de l’Espagne (5 Bd, 3. Opl.
6 Bd, 1827-31), Arbejder, som for deres Tid
var af betydeligt Værd, og paa hvilke han 1813
blev Medlem af Académie des inscriptions. 1808
-15 udgav han sin Descr. des nouveaux jardins
de la France et de ses anciens châteaux. -
Efter Napoleon’s Fald betragtede de tilbagevendte
Bourbon’er ham med mindre venlige Øjne.
Efter 1822 at være bleven Medlem af
Deputeretkamret stemte han i Reglen med de Liberale.
1830 var D. en af dem, der kraftigst
protesterede mod Karl X’s Ordonnanser. Efter
Julidagene blev han Under-Seinepræfekt og en af
Louis Philippe’s Adjutanter; som Deputeret
(indtil 1841) tog han et ret uafhængigt Stade.
1833 optoges han i Académie des sciences.
Andre Værker af ham er Les Monuments de la
France (2 Bd, 1816-36) med 249 Kobbertavler,
Voyage piltoresque en Autriche (3 Bd, 1821-
23) og Versailles anc. et mod. (1840). Hans
Portrætbuste, af David d’Angers, er opstillet i
Instituttet.
(F. J. M.). P. L. M.
Delaborde [döla’bård], Henri, Greve, fr.
Kunsthistoriker og Maler, f. 2. Maj 1811, d. 18.
Maj 1899, studerede hos Delaroche, udstillede fra
1836 en Rk. religiøse og hist. Billeder (fl. i
Frankrigs offentlige Samlinger), blev 1855
Konservator ved Kobberstikkabinettet og viede sig
fra nu af udelukkende Forfatterskabet; 1868
Medlem af Académie des beaux-arts og fra 1874
dettes Sekretær. Han skrev bl. a. Études sur les
beaux arts en France et en Italie (2 Bd, 1864),
Mélanges sur l’art contemporain (1866), Ingres,
sa vie, ses travaux et sa doctrine (1870), Le
cabinet des estampes de la bibliothèque
nationale (1875), La gravure (1882), La gravure en
Italie avant Marc-Antoine (1883), Marc-Antoine
Raimondi (1887), Gérard Edelinck (1886), Les
Maîtres florentins du XV siècle (1889) og
L’académie des beaux-arts depuis la fondation de
l’institut de France (1891).
A. Hk.
Delaborde [döla’bård] (ell. de Laborde),
Jean Joseph, fr. Finansmand, f. 1724 i Jacca
i Aragonien, d. 18. Apr. 1794, stiftede i Bayonne
et stort Handelshus, der forstrakte det fr. Hof
med Penge. Choiseul lod ham udnævne til
Markis, og han købte store Godser, paa hvilke han
byggede prægtige Slotte som Saint-Ouen,
Saint-Leu, la Ferté-Vidame o. a., men gav tillige
meget til Hospitaler i Paris o. a. velgørende
Formaal. Dette frelste dog ikke den
menneskekærlige Mand i Terrorismens Dage: hans uhyre
Rigdomme vilde tilfalde Republikken, hvis man
guillotinerede ham, altsaa blev han fængslet,
anklaget for Aager og for at have sendt Penge
til sin emigrerede Søn, dømt til Døden og
henrettet.
(F. J. M.). P. L. M.
Delaborde [döla’bård], Léon, Greve, siden
Markis, fr. Oldgransker og Rejsende, ovenn. A.
L. J. D.’s Søn, f. 12. Juni 1807 i Paris, d. smst.
25. Marts 1869. Han ledsagede 1825 sin Fader
paa en Rejse i Østerlandene, traadte derpaa
ind i det fr. Diplomati, blev først (1828)
Legationssekretær i Rom og derpaa 1831, efter
under Juli-Revolutionen at have været Adjutant
hos General Lafayette, Legationssekretær i
London hos Talleyrand, forflyttedes 1832 til Haag
og 1834 til Kassel, blev 1841 valgt til Deputeret,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
