Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Delaborde, Léon, Greve, siden Markis, fr. Oldgransker og Rejsende, (1807-1869) - de la Brache, Helga, svensk Kvinde, ( -1885) - Delacroix, Auguste, fr. Maler (1809-68) - Delacroix, Ferdinand Victor Eugène, fr. Maler, (1798-1863)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1842 Medlem af Instituttet, udnævntes siden til
Konservator af Samlingen af nyere Skulptur i
Louvre; 1856 blev han Direktør for det fr.
Rigsarkiv. D. har foruden mange Afh. i Tidsskr og
desl. udgivet forsk. Værker, der dels behandler
hans Iagttagelser i Østerlandene, Voyage dans
l’Arabie Petrée (1830-33), Flore de l’Arabie
Petrée (1833), Voyage en Orient: Asie Mineure
et Syrie (1837-62, med 180 Tavler i 2 Bd), Le
Parthenon (1854, med 30 Tavler [ikke
fuldendt]), dels behandler Emner af Kunst- og
Industrihistorien i de senere Aarh., saaledes:
Recherche sur la découverte de l’imprimerie
(1836), Histoire de la gravure en manière noire
(1839), Catalogue raisonné des émaux (2 Bd,
1853), La renaissance à la cour de France (1855),
De l’union des arts et de l’industrie (2 Bd, 1856);
dels angaar de hist. Aktstykker o. desl.; Les
archives de la France (1867), Glossaire
français du moyen age (1872), Les comptes des
bâtiments du Roi, (1878-80); de to sidste udkom
efter hans Død.
V. S.
de la Brache [də-la-’bra.∫], Helga, svensk
Kvinde, d. 1885, om hvis paastaaede kongelige
Byrd der endnu 30 Aar efter hendes Død
polemiseres heftigt. Hun gav sig ud for at være
ægte Datter af den afsatte sv. Konge Gustaf IV
Adolf i et Ægteskab Nr 2 i hans Udlændighed.
Det lykkedes hende at vinde saa megen
Tiltro, at der i mange Aar tildeltes hende
rigelig Understøttelse selv af Staten, saaledes en
Tid 2400 Rdr. aarlig af Udenrigsministeriet. I
Løbet af 70’erne mentes det dog gennem
Pressen og Politiforhør at være blevet bevist, at
hun var Aurora Florentina
Magnusson, f. i Sthlm 6. Septbr 1817 som Datter af
en Toldbetjent M., samt at hun 1845 havde
tillagt sig Navnet Anna Florentina de la B., som
hun senere yderligere ændrede til Helga de la
B. Der er opstaaet en hel Litt. om hende, og
en utrættelig Forsvarer har hun endnu den
Dag i Dag i fhv. Amtsraadsmedlem
(»landstingsman«) Johansson, som bestandig søger at faa
Kongehuset stævnet for Domstolene, saa at de
Papirer kan blive udleverede, der efter hans
Mening beviser hendes kgl. Byrd og, at der
tilkom hende en stor Formue.
A. M. D.
Delacroix [döla’krwa], Auguste, fr. Maler
(1809-68), har malet gode Genrebilleder,
Bondelivsskildringer og afrikanske
Folkelivsmalerier, endvidere dygtige Mariner fra
Boulogne-sur-Mer, hvor han var født. Han var en flink
Akvarelmaler.
A. Hk.
Delacroix [döla’krwa], Ferdinand
Victor Engène, fr. Maler, f. i
Charenton-Saint-Maurice 26. Apr. 1798, d. i Paris 13. Aug. 1863.
Undervisningen hos Guérin i de David’ske
Skoletraditioner var ham imod; hos Veronese
og Rubens, som han flittig kopierede, fik hans
maleriske Trang Næring. Allerede med »Dante
og Vergil i Underverdenen« (udstillet 1822 paa
Salonen) og »Massakren paa Chios« (1824) brød
hans maleriske Genius igennem. Her er det
fuldkomne Brud med den akademiske
Konturstil, og D. vakte en Storm af Forbitrelse. Gros,
der saa det store Geni trods Forsyndelserne
mod Tegneforskrifterne i Dantebilledet og
endog spenderede en fin Ramme paa det (hvad D.
ikke selv havde haft Raad til), opgav ganske
D., da han mødte med »Massakren«, og
betegnede det som massacre de peinture. Hans Kunst
var her Slag i Ansigtet paa al traditionel
Komposition, alt var opløst i Farve; her var
allerede den dristige Kolorit, hvormed
D. skulde fejre Orgier i Purpur og
Blod, og hvormed han gav Glød og Kraft
til Handlingens dram. bevægede Liv, til de
store Lidenskaber og den blodige
Grusomhed i sine Malerier.
Spottet og
formelig hadet af det store Vane-Publikum og
af David-Skolens Mænd (Ingres var især den
uforsonlige Fjende) blev D.’s Kunst som en
Fanfare, der blæste al Opposition og al ung
kunstnerisk Frihedstrang til Samling; man
jævnstillede den med V. Hugo’s litterære Romantik, og
den toges ogsaa til Indtægt af de politisk
Revolutionære. - D. kom i øvrigt selv kun ind paa
Dagens politiske Emner med det udmærkede
»Barrikade, 1830« (1831, nu i Louvre). D. blev
Banebryderen for den romantiske Retning i
Kunsten og vedblev gennem sin vældige Livsgerning
at være dens fornemste og friskeste Kraft. Medens
han mødtes med Kulde og Fjendskab af
Akademiet (først 1857 blev han Akademimedlem), fik
han stadig Støtte fra Statens Side (Thiers var
ham en god Mand), og hans ovenn. to
Ungdomsværker blev saaledes hurtig indkøbte til Statens
Samlinger. - En Englandsrejse 1825 gav
Impulser fra eng. Kunst og viste ham Vej til den
rige, romantiske, litterære Emnekreds
(Shakespeare, Byron, W. Scott m. v.), som han stadig
øste af, ogsaa i Illustrationer i sort og hvidt (17
litografiske Blade til Goethe’s »Faust« [1827],
til »Hamlet« m. v., ogsaa Raderinger). Paa
Salonen 1827 mødte han bl. m. a. med
Hovedværker som »Dogen Falliero’s Henrettelse«
(Wallace Coll., London) og »Sardanapal«, 1830 med
det typiske »Biskoppen af Lüttich myrdes«
(efter W. Scott), 1832 med »Mirabeau og Marquis
Dreux-Brézé«, »Melmoth«, »Boissy-d’Anglas«
(Bordeaux-Mus.). o. s. fr. Han fik Lov til 1832
at rejse med et Gesandtskab til Marokko; det
halve Aars Indtryk blev ham uforglemmelige
Oplevelser, som han atter og atter kom tilbage
til; hans Palet svælgede i funklende Farver,
Beduinerne og de vælige Heste i deres
lynsnare Bevægelser fæstnede han til Lærredet; bl.
de mange straalende Billeder fra den Tid kan
nævnes: »Kvinder fra Algier« (1834),
»Fanatikere fra Tanger« (1838), »Jødebryllup« (1841),
»Hvilende Odalisk« (1847), »Araber med Hest«
o. s. fr. Historiemaleriet fortsatte han med
 |
| F. V. E. Delacroix. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
