Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Delagoa-Bugten, stor Bugt paa Østsiden af Sydafrika i den sydligste Del af den portugisiske Koloni Mosambik - Delagtighed (i Forbrydelser), se Meddelagtighed. - délai de faveur (fr.). En Frist, inden hvilken fjendtlige Handelsskibe kan sejle bort - délaissement, i fr. Jurisprudens: Renonciation paa, Opgivelse af Ejendomsret, Arveret - Delalet-el-hairin (arab.), *c: »de tvivlendes Oplysning«, er Titlen paa et Værk af den berømte Mose-ben-Maimon - Delambre, Jean Baptiste Joseph, fr. Astronom, (1749-1822) - Deland, Fredrik og Pierre Jean, sv. Skuespillere. - P. J. D. (1805-62) - F. D. (1812-94) - Delane, John Thadeus, eng. Journalist (1817-79) - Delangle, Claude Alphonse, fr. Jurist (1797-1869)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Floden Umbelosis Munding. Bugten og Havnen er
tilgængelig for selv meget store Skibe, og de
har derfor længe været et Stridens Æble
mellem Portugal og England, særlig da de er den
naturlige Indgangsport fra Havet til Transvaal,
og England i lange Tider havde Interesse af at
spærre Boerne i Transvaal af fra den fri
Adgang til Havet. En Voldgiftskendelse 1875
tilkendte dog Portugal Besiddelsen, men efter at
der 1895 var ført en Jernbane fra Lourenço
Marquez til Prætoria, opkom der ny
Stridigheder, da Portugal lagde Beslag paa den af
et eng.-amer. Selskab anlagte Bane, og
Portugal blev ved en ny Voldgiftskendelse 1900 dømt
til at betale Selskabet en stor Bøde. 1909 er
der dog sluttet en fredelig Overenskomst
mellem de to Stater ang. den eng. Varetransit over
det portug. Territorium.
C. A.
Delagtighed (i Forbrydelser), se
Meddelagtighed.
délai de faveur [de’læ-t-fa’vö.r] (fr.). Fra
den Ret til at opbringe og konfiskere
fjendtlige Handelsskibe, som efter Folkeretten
tilkommer en krigsførende Magt, plejer man siden
Krim-Krigen at undtage Skibe, der ved Krigens
Udbrud henligger i fjendtlig Havn, idet der
indrømmes saadanne Skibe en Frist, inden
hvilken de kan sejle bort og i Fred begive sig til
deres Hjemland ell. til et neutralt Land.
Denne Frist kaldes d. d. f., ogsaa Indultfrist og i
England days of grace. Indrømmelsen af den
har altid været anset for en frivillig Sag, og
Fristen har derfor ogsaa under de forsk. Krige
haft en meget forsk. Længde og jævnlig været
knyttet til visse nærmere Betingelser. Nu
bestemmer en af de paa Haag-Konferencen 1907
vedtagne Konventioner, der er ratificeret af en
Mængde Stater, deriblandt Danmark og Norge,
at naar et Skib, tilhørende en krigsførende
Magt, ved Krigens Udbrud befinder sig i
fjendtlig Havn, er det ønskeligt, at det faar
Tilladelse til frit at forlade den og begive sig til
sit Bestemmelsessted ell. anden Havn, der
maatte blive det opgivet. Opnaas saadan
Tilladelse ikke, hvad altsaa stadig afhænger af
vedk. Stats Forgodtbefindende, maa Skibet og
den ombordværende fjendtlige Ladning dog ikke
konfiskeres, men kun beslaglægges med
Forpligtelse til Tilbagegivelse efter Krigen ell.
overtages mod Erstatning. Fra denne ny Regel
undtages dog Handelsskibe, hvis Bygning
angiver, at de er bestemte til at forandres til
Krigsskibe. Lige med Skibe, der ved
Fjendtlighedernes Begyndelse henligger i fjendtlig
Havn, stiller Konventionen dernæst Skibe, der
har forladt deres sidste Afgangshavn inden
Krigens Udbrud og løber ind i fjendtlig Havn
uvidende om Fjendtlighederne, samt til en vis
Grad ogsaa Skibe, som træffes til Søs, uvidende
om disse. Disse sidste Skibe kan dog ikke blot
midlertidig beslaglægges ell. overtages mod
Erstatning, men naar Ejerens Tab godtgøres ham,
ogsaa ødelægges. Over for denne Udvidelse af
Reglen til at gælde Skibe til Søs, blev der dog
taget Forbehold bl. a. af Tyskland og Rusland,
og den lik derfor ingen Bet. ved Udbruddet af
Krigen 1914. I øvrigt var Fremgangsmaaden
under denne forsk. i de forsk. Lande. Medens d.
d. f. fandt Anvendelse i Forholdet mellem
Frankrig og Tyskland, Frankrig og Østerrig og
England og Østerrig, var det samme ikke Tilfældet
i Forholdet mellem England og Tyskland, idet
sidstnævnte Stat ikke vilde acceptere den af
England opstillede Begrænsning til Skibe under
6000 t. (Litt.: H. Wehberg, »Das
Seekriegsrecht« [1915], S. 194-200 [i Stier-Somlo,
»Handbuch des Völkerrechts« IV, 1. og 2. Afd.
Besonderer Teil]).
P. J. J.
délaissement [delæs’mã], i fr. Jurisprudens:
Renonciation paa, Opgivelse af Ejendomsret,
Arveret ell. hvilken som helst anden Ret.
E. T.
Delalet-el-hairin (arab.), ɔ: »de tvivlendes
Oplysning«, er Titlen paa et paa Arabisk skrevet
Værk af den berømte Mose-ben-Maimon. Det
oversattes af en af hans Disciple paa Hebraisk
med Titlen More ha-nebukim. Se
Maimonides.
J. Ø.
Delambre [dö’lã.br], Jean Baptiste
Joseph, fr. Astronom, f. 29. Septbr 1749 i Amiens,
d. 19. Aug. 1822 i Paris, blev 1792 Medlem og
1803 Sekretær ved Institut de France, 1795
Medlem af det da oprettede Bureau des longitudes
og 1807 Lalande’s Efterfølger som Prof. i
Astronomi ved College de France. D. har været
virksom i de forskelligste Retninger. Som praktisk
Astronom og Geodæt deltog han sammen med
Mechain i Gradmaalingen fra Dunkerque til
Barcelona for at bestemme Meterens Længde
(Base du système métrique [3. Bd 1806-10]).
Som Regner har han udarbejdet Tabeller for
Jupiter, Saturn, Uranus og Solen og af c. 1000
Formørkelser af den inderste Jupiters Drabant
beregnet Aberrationskonstanten til 20,255". Mest
kendt er D. blevet ved sin Astronomie théorique
et pratique (3 Bd, 1814) og fornemmelig ved sin
Histoire de l’astronomie (Oldtiden 2 Bd [1817],
Middelalderen 1 Bd [1819], den nyere Tid 2 Bd
[1821] og 18. Aarh.’s Astronomi 1 Bd [udg. af
Mathieu 1827]), der indeholder en Mængde
Detailler og bibliografiske Data og vidner om stor
Belæsthed, men er ret ensidig. Hans i Mskrpt
efterladte Grandeur et figure de la terre blev
udg. af Bigourdan (1912).
J. Fr. S.
Deland [də’laŋ], Fredrik og Pierre
Jean, sv. Skuespillere. Den ældste af dette
Broderpar, P. J. D. (1805-62) var en fin og
elegant Fremstiller af ubevidst komiske
Figurer, særlig i fr. Intrigekomedier; den yngre
F. D. (1812-94), skabte paa Scenen med sit
godmodige og tørre Lune den sv.
Spidsborgertype fra Aarh.’s Midte.
A. A.
Delane [de’£ein], John Thadeus, eng.
Journalist (1817-79), var Advokat, men blev
allerede i en ung Alder knyttet til Times, hvis
Hovedredaktør han var 1841-77. Han skabte
Times en enestaaende Magtstilling og arbejdede
paa at gøre det til et nationalt Organ, hævet
over Partistridigheder. Hans gode Forbindelser
i Regeringskredse satte ham ofte i Besiddelse
af for andre utilgængelige Oplysninger. Han
regnes for sin Tids dygtigste Bladmand.
Delangle [dö’lã.glö], Claude Alphonse,
fr. Jurist (1797-1869), var opr. Lærer, men
blev senere Sagfører i Paris og udmærkede sig
bl. a. som Forsvarer 1822 i Anledning af
Sammensværgelsen i Rochelle. Han vandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
