- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
911

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Delangle, Claude Alphonse, fr. Jurist (1797-1869) - Delany, Patrick Bernard, amer. Elektroingeniør, (1845- ) - Delaplanche, Eugène, fransk Billedhugger, (1836-1891) - de la Pole, eng. Adelsæt, se Suffolk, Hertuger af. - Delaporte, Pierre Michel, fr. dram. Forf. (1806-72) - Delarey, Jakobus Herklaas, Boergeneral, (1847-1914) - de la Rive, Auguste Arthur, schweizisk Fysiker, (1801-1873)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efterhaanden stor Praksis og blev 1836 Batonnier
(Formand) for Advokaterne i Paris. 1840-46
var D. Generaladvokat ved Kassationsretten, og
1847 førte han som Generalprokurør ved
Domstolen i Paris Anklagen imod de tidligere
Ministre Teste og Gubières samt mod Hertugen af
Choiseul Praslin. 1848 blev han afskediget; men
da han havde sluttet sig til Louis Napoleon,
blev han 1852 først Formand for en af
Statsraadets Afdelinger og senere igen
Generalprokurør ved Domstolen i Paris. Juni 1858 blev D.
Indenrigsminister og Maj 1859 Justitsminister
indtil Juni 1863; endelig Novbr 1865
Generalprokurør ved Kassationsretten. Som Senator
siden 1852 tog han jævnlig Del i Drøftelsen af
jur. Spørgsmaal, saaledes 1867 om Afskaffelsen
af Gældsfængsel.
E. E.

Delany [’de£äni eller də’£eini], Patrick
Bernard
, amer. Elektroingeniør, f. 28. Jan.
1845 paa Irland; blev undervist privat og i
Kommuneskoler i Irland og U. S. A., lærte
Telegrafi i Hartford Conn., arbejdede sig op fra
Lærling til Inspektør og uddannede sig som
Specialarbejder paa forsk. Omraader; var senere
tillige Bladredaktør, Udgiver og Forf. D. optog
150 Patenter, bl. a. vedrørende Modarbejdelse
af Katler’s Induktion, synkronisk
Mangefoldstelegrafering og m. H. t. samtidig Befordring
af indtil 6 Telegrammer paa 1 Ledning. Han
beskæftigede sig med et automatisk System for
Telegrafering igennem Ocean-Kabler og med
Hurtig-Telegrafering paa Landledninger; han
forbedrede Systemet for automatisk
Telegrafering af indtil 3000 Ord i Minuttet. Hans
Opfindelser og Forsøg er blevne belønnede med fl.
Guldmedailler.
M. G.

Delaplanche [döla’plã.∫], Eugène, fransk
Billedhugger, født 28. Februar 1836 i
Belleville, død 10. Januar 1891 i Paris. Han
var Elev af Duret, debuterede paa
Salonen 1861 (Buste af en ung Pige), rejste 1864
paa en Præmie for en Odysseus til Rom, gjorde
Lykke ved de to Arbejder, »Barn, der rider paa
en Skildpadde« og »Faarehyrde« (Marseilles
Mus.), men slog først helt igennem 1870, da
han udstillede Statuen »Eva efter Syndefaldet«
(Marmoreksemplar i den fr. Stats Eje,
Gipsstatue i Ny-Carlsbergs Glyptotek), et
betydeligt Kunstværk af Michelangelo’sk Holdning.
Han udførte derefter »Den hellige Agnes«,
»Kærlighedsbudet«, »Moderlig Opdragelse« (1873,
opstillet i kolossal Størrelse foran St Clotilde i
Paris, et Marmoreksemplar i Ny-Carlsbergs
Glyptotek), »Den hellige Jomfru med Liljen«,
og den fortrinlige, graciøse og linieskønne nøgne
Kvindeskikkelse »Musikken« (1877; Salonens Prix
d’honneur
; Luxembourg-Mus., et
Marmoreksemplar i Ny-Carlsbergs Glyptotek); derefter
fulgte Statue af Dansen (1881; i Marmor til
Hôtel de ville i Paris, en Gipsstatue i
Ny-Carlsberg Glyptotek), Statue af Homer
o. a. Værker, der ikke staar paa Højde med
hans bedste Tid. Hans formskønne Kunst blev
taget stærkt i Brug til Udsmykning af
offentlige Bygninger: Kirkerne St Eustache og St
Joseph, den ny Opera og Trocadéro i Paris.
Hans sidste betydelige Værk var Gravmælet
over Donnet (1890, Katedralen i Bordeaux). Et
overlegent Kunstværk af rammende og
smagfuld Portrætkunst er hans Statue af
Komponisten Auber (til den ny Opera i Paris 1881,
original Portrætstatuette i Ny-Carlsbergs
Glyptotek). D.’s Kunst har den nyere fr.
Billedhuggerkunsts sikre, elegante Teknik og har
hentet Næring af Renaissancens Kunst. Mange
andre end ovenn. Arbejder ses i Glyptoteket.
A. Hk.

de la Pole [de-£ə-’pou£], eng. Adelsæt, se
Suffolk, Hertuger af.

Delaporte [döla’pårt], Pierre Michel,
fr. dram. Forf. (1806-72), studerede i Amiens
og blev 1824 Elev af Regnault for at uddanne
sig som Tegner og Maler. En Øjensygdom tvang
ham til at opgive Kunstnerbanen, hvorefter han
begyndte at skrive Kritikker og Noveller. Fra
1835 forfattede han dels selvstændig, dels i
Fællesskab med andre en Mængde Vaudeviller,
hvoraf nogle gjorde betydelig Lykke:
Touche-à-tout (1835), Un premier ténor (1841), Cabrion
(1845), Les amours de M. et Mme. Denis (1845,
med Anicet-Bourgeois), La femme de ménage
(1851), La nouvelle Hermione (1858, med
Bayard), Les trois fils de Cadet-Roussel (1860), Une
femme qui bat son gendre
(1864) o. s. v. Hans
vigtigste Medarbejder var Varin, med hvem han
skrev Un Hercule et une jolie femme (1861),
Ah, que l’amour est agréable! (1862), Madame
Pot-au-feu
(1869) o. fl.
S. Ms.

Delarey [dəla’ræj], Jakobus Herklaas,
Boergeneral, f. 1847 i Transvaal, d. 1914, blev 1893
Medlem af den sydafrikanske Republiks
øverste Raad. Han virkede her for at forene
Boerernes og Uitlandernes Interesser, men blev ved
Boerkrigens Udbrud som General sat i Spidsen
for et Korps, der rykkede ind i Kapkolonien.
Senere kæmpede han under General Cronje ved
Modder-Floden, medens han derefter under
General Botha optraadte mere selvstændigt i
det vestlige Transvaal. Om hans senere
Krigsføring, se Boerkrigen. - Efteraaret 1902
rejste han sammen med Botha og de Wet til
Europa. Ved Verdenskrigens Udbrud 1914 rejste
han Oprørsfanen mod Englænderne, men blev
15. Septbr skudt i et Automobil, som forsøgte
at forcere Passagen gennem Johannesburg.
P. Nw.

de la Rive [dö-la-’ri.v], Auguste Arthur,
schweizisk Fysiker, f. 9. Oktbr 1801 i Genève,
d. 27. Novbr 1873 paa Gennemrejse i Marseille.
D. tilhørte en anset Slægt; Faderen, der var
Kemiker og Fysiker, ledede selv Sønnens
videnskabelige Uddannelse. I en ung Alder blev d. l.
R. Prof. ved Akademiet i Genève og udfoldede
snart en betydelig videnskabelig Virksomhed. I
nogle Aar studerede han især Luftarters o. a.
Stollers Varmefylde samt
Temperaturforholdene i Jordskorpen; hans senere Arbejder
derimod har næsten alle Magnetisme, Elektricitet
og beslægtede Emner til Genstand. 1854-56
udgav han i 3 Bd sin store Lærebog Traité de
l’électricité théorique et appliquée
, der blev
oversat paa fl. Sprog. Hans Afh. findes især i
Biblothèque universelle de Genève, i Archives
de physique
og i Annales de chimie et de
physique
. I mange Aar studerede han
Nordlysfænomener og kom til det Resultat, der endnu
anses for rigtigt, at Nordlyset er et elektrisk
Fænomen i Atmosfæren. Hans Opdagelse af den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0981.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free