- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
913

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Delator (lat.). Angiver ell. Anklager. Ordet bruges særlig om den første rom. Kejsertids Anklagere af Profession - Delatouche, H., se Latouche. - Delâtre, Auguste, fr. Kobbertrykker og Raderer, (1822-1907) - Delaunay, Charles Eugène, fr. Matematiker og Astronom, (1816-1872) - Delaunay, Jules Élie, fr. Maler, (1828-1891) - Delaunay, Louis Arsène, fr. Skuespiller, (1826-1903) - Delauney, Alfred Alexandre, fr. Raderer, (1830-1894) - Delaune (de Laune), Étienne, fr. Kobberstikker, Guldsmed og Medaillør, (c.1518-c.1583) - de Laval, Karl Gustaf Patrik, sv. Ingeniør og Opfinder, (1845-1913)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Anklagere af Profession, der opmuntredes af de
første Kejseres Mistænksomhed over for den
gl. rom. Adel. Anklagerne gik især ud paa
Majestætsforbrydelse; af den Dømtes Formue tilfaldt
en Fjerdedel Anklageren, der derfor ogsaa
kaldes quadruplator (af quadruplum, egl. det
firedobbelte). Ogsaa Anklager for Besvigelse af den
kejserlige Kasse (fiscus) dreves som Haandværk
af D. De bedre Kejsere søgte at hemme dette
Uvæsen ved strenge Straffe for falsk Angivelse;
men det levede bestandig op igen.
A. B. D.

Delatouche [döla’tu∫], H., se Latouche.

Delâtre [dö’la.tr], Auguste, fr.
Kobbertrykker og Raderer, f. i Paris 1822, d. 1907
smst., var den første, der samtidig med
Radererkunstens Genopblomstring udførte
Kobbertrykning med kunstnerisk Forstaaelse; fra 1843
begyndte han hos Jacque at studere dette Arbejde
videnskabelig, særlig ved Studium af
Rembrandt’s Raderinger; han købte nu to Presser
og udviklede en hidtil ukendt Evne til at
frembringe Virkning og Afveksling i en raderet
Plade ved Hjælp af Trykningen. Denne Kunst
er i Frankrig nu naaet saa vidt, at der
frembringes kunstneriske Blade, som er Aftryk af
en alene med Sværte indgnedet (ikke raderet)
Plade (Degas). D. kaldtes 1860 til London af
Seymour-Haden og Whistler og virkede atter
smst. 1871-76; han var med til at grundlægge
Société des aquafortistes, raderede en Del Blade
og skrev Eau-forte, Pointe-sèche (1887). -
Sønnen Eugène D., f. 16. Decbr 1864 i Paris,
overtog Faderens Atelier; han har særlig
indlagt sig Fortjeneste ved fortrinlig Trykning af
farvede Raderinger.
(A. Ls.). A. Hk.

Delaunay [dölo’næ], Charles Eugène,
fr. Matematiker og Astronom, f. 9. Apr. 1816,
omkommet 5. Aug. 1872 ved Drukning i
Nærheden af Cherbourg. D. virkede som Prof. ved
École polytechnique og Faculté des sciences;
ved Leverrier’s Afgang 1870 blev han Direktør
for Observatoriet i Paris. 1855 optoges han som
Medlem af Académie des sciences. Foruden
mange Afh. om Astronomi, Variationsregning
m. m. har D. skrevet Cours élémentaire de
mécanique
(udk. i mange Opl.,), en fortrinlig
Lærebog Traité de mécanique rationelle (1883) og
endelig Théorie du mouvement de la lune,
hvoraf 3. Del og Tavlerne er ufuldendte,
medens de to første Dele findes i Akademiets
Memoirer (1860 og 1867). I sidstnævnte Værk har
D. indført store Forbedringer ved de Formler,
der udtrykker Maanens Bevægelse.
Chr. C.

Delaunay [dölo’næ], Jules Élie, fr.
Maler, f. 12. Juni 1828 i Nantes, d. 5. Septbr 1891
i Paris, uddannedes (bl. a. under Flandrin) i
École des beaux arts, opnaaede 1856 med »Den
unge Tobias’ Hjemkomst« 1. Rom-Pris og vandt
Ry ved »Brutus’ Ed« (Mus. i Tours), »Nymfen
Hesperia’s Død« (1863, en Variant i
Glyptoteket i Kbhvn) samt »Nadverens Indstiftelse«
(1865), et af Rafael’s Kunst stærkt paavirket
Arbejde (Luxembourg-Museet). Andre Værker:
»Pesten i Rom« (1869), »Nessus’ Død« (1870,
Nantes-Mus.), »Diana« (1872, Luxembourg-Mus.),
»David’s Sejr« (1874) og »Ixion’s Fald« (1876);
endvidere dekorative Arbejder i St François de
Sales i Nantes, Trinité i Paris, ny Opera smst.
m. v.; hans Freske »Ste Geneviève« til Pantheon
forblev ufuldendt. I Portrætfaget har han vel ydet
sit bedste: Kunstnerens Moder, C. Hayem (begge i
Luxembourg-Mus.) o. m. a.; paa den fr.
Kunstudstilling i Kbhvn 1888 saas hans Portræt af
Ernest Legouvé o. fl. a. D. er særlig rigt
repræsenteret i Mus. i Nantes; i Glyptoteket i
Kbhvn ved »Bondepige« (foruden ovenn.).
A. Hk.

Delaunay [dölo’næ], Louis Arsène, fr.
Skuespiller, f. 21. Marts 1826, d. 1903. Efter en
2-aarig Læretid ved Konservatoriet debuterede
D. 26. Novbr 1846 paa Odéon og fik
Engagement der som Elsker; 25. Apr. 1848 optraadte
han første Gang som Valère i »Mændenes Skole«
paa Théâtre-français og optoges allerede 1850
bl. Societærerne; 1877 blev D. Lærer i
Deklamation ved Konservatoriet og trak sig 1887
tilbage fra Teatret. Han spillede mange store
Roller baade i det klassiske og i det moderne
Repertoire, saavel Elskerne hos Molière og hos
Augier, som Karakterroller og Anstandsroller,
dog sine største Sejre fejrede han i Alfr. de
Musset’s Skuespil som de unge Elskere, hvis
højeste Lykke er Tilbedelsen, ikke Besiddelsen
af den Elskede; han vidste at fremstille disse
Skikkelser med en sjælfuld Ynde og en sart
Poesi, der netop stemte med Musset’s Skildring.
D. var gift med Skuespillerinden Marie Favart.
A. A.

Delauney [dölo’næ], Alfred Alexandre,
fr. Raderer, f. 1830 i Gouville (Manche), d. 1894
i Nanteuil-sur-Marne, havde en Handel med
Kobberstik i Paris, debuterede paa Salonen
1866 med Raderinger efter Earlom’s Stik efter
v. Huysum, udførte fra 1867 Originalraderinger
og fik sit Speciale i Gengivelsen af
Kirkebygninger. D., hvis Radererværk 1886 omfattede
over 300 Blade, betegnes da ogsaa ofte som
Graveur des cathédrales; til hans bedste Blade
hører Paris pittoresque (i fl. Serier, 1860-70,
1870-78).
A. Hk.

Delaune [dö’lo.n] (de Laune), Étienne,
fr. Kobberstikker, Guldsmed og Medaillør, f. c.
1518, d. c. 1583, blev Møntgravør i Paris under
Henrik II, men trak sig efter en kort
Virksomhed tilbage (Medailler paa Henrik II, Anton af
Navarra m. v.) og gjorde Kobberstikkerkunsten
til sin fornemste Sysselsættelse. Som Kalvinist
maatte han forlade Frankrig og levede
derefter i Augsburg og Strassburg. D.’s Stik er
meget smaa, overordentlig fine i Udførelsen
(han benyttede sig meget af
Guldsmedepunselen) og af fortrinlig Tegning, en udpræget
Renaissancekunst under Indflydelse af
Fontainebleau-Skolen og dens Forbilleder (Michelangelo
m. v.). Hans c. 450 Blade omfatter Gengivelser
af Fontainebleau-Skolens Mestre, Marc-Anton’s
Stik m. v. samt Modeller for Guldsmede,
Ciselører og Vaabensmede. Hans Indvirkning paa
Tidens Ornamentik blev stor. C. 150 Blade i
Kobberstiksamlingen i Kbhvn. - Sønnen Jean
D.
var ogsaa Tegner og Stikker.
A. Hk.

de Laval [də-la’val], Karl Gustaf Patrik,
sv. Ingeniør og Opfinder, f. 9. Maj 1845, d.
2. Febr 1913, blev Student 1863 og tog 1866
Afgangseksamen fra det teknologiske Institut i
Sthlm. For at udvide sine Kundskaber
studerede han derefter Kemi, Fysik og Matematik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0983.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free