- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
916

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Delawarer, ved Europæernes Ankomst Fællesnavnet for de til Algonkinerne hørende Indianerstammer - Delbanco, Otto Herman, dansk Boghandler, (1821-1890) - Delbrück, Berthold, tysk Sprogforsker, (1842- ) - Delbrück, Clemens, tysk Statsmand, (1856- ) - Delbrück, Hans, tysk Historiker og Politiker, (1848- ) - Delbrück, Martin Friedrich Rudolf, tysk Finansmand, (1817-1903)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Schackamaxon-Overenskomsten med William Penn, der herved
kom i Besiddelse af Pennsylvania, faldt deres
sidste Bolværk mod de Hvide. Fra nu af veg
D. stadig kæmpende mod Kolonisterne længere
og længere mod V. over Bjergene og ned i
Ohio-Dalen. Efter Slaget ved Tippecanoe 1811
blev de trængt over Mississippi. Nu findes den
sidste Rest paa c. 1000 Personer i en af
Reservationerne i Oklahoma.
H. P. S.

Delbanco [dæl’baŋko], Otto Herman,
dansk Boghandler, f. 19. Jan. 1821, d. 2. Aug.
1890. Søn af Overretsprokurator Moses D.
Efter 1844 at have taget jur. Embedseksamen drog
han til Leipzig for at uddanne sig i Bog- og
Musikhandelen. 1846-64 var han sammen med
C. C. Lose Indehaver af C. C. Lose og
Delbanco’s Bog- og Musikhandel, og 1865 begyndte
han en selvstændig Forlæggervirksomhed. D.
var Medstifter af »Forlagsbureauet« (1854) og
for Tekstens Vedk. Redaktør af »Illustreret
Tidende« 1859-80. Juli 1854 stiftede han »Dansk
Boghandlertidende« (senere »Nordisk
Boghandlertidende«), som han redigerede lige til sin
Død. 1887 udarbejdede D.
Boghandlerforeningens Festskrift i Anledning af dens 50-aarige
Bestaaen. D. gav Ideen til Oprettelsen af »De
danske Boghandleres Hjælpekasse«, hvis
Sekretær han var fra dens Stiftelse 1856 lige til sin
Død. Han var endvidere Medlem af
Musikforeningens Bestyrelse.
(I. S.). J. L. L.

Delbrück [’dælbryk], Berthold, tysk
Sprogforsker, f. 26. Juli 1842. D. studerede i
Halle og Berlin, var derpaa nogen Tid
Gymnasiallærer, saa Privatdocent i Halle, nu siden
1869 ordinær Prof. i sammenlignende
Sprogforskning og Sanskrit ved Univ. i Jena. D.’s
Arbejder beskæftiger sig dels med Sanskrit
(»Vedische Chrestomathie« [1874], »Das
altindische Verbum aus den Hymnen des Rigveda
dargestellt« [1874]), dels med alm. Sprogforskning;
hans »Einleitung in das Sprachstudium« (1880,
5. Udg. 1908) indeholder en velskreven, kritisk
Fremstilling af Sprogvidenskabens Historie i 19.
Aarh. Størst er dog D.’s Fortjenester af den
sammenlignende Syntaks, som han paa en
Maade er Skaber af; herhen hører hans Ablativ
Localis Instrumentalis
(1867), »Syntactische
Forschungen«, I-V (1871-88) og især hans stort
og bredt anlagte »Vergleichende Syntax der
Indogermanischen Sprachen« I-III (1893-1900),
hvormed han supplerer Vennen Brugmann’s
»Grundriss der vergl. Grammatik«. D. har, om
end med stor Forsigtighed, gennemgaaende
stillet sig paa »Junggramatikernes« Side, se bl.
a. hans »Die neueste Sprachforschung« (1885).
Mod Wundt’s sprogpsykologiske Teorier vendte
han sig i »Grundfragen der Sprachforschung«
(1901).
O. Jsp.

Delbrück [’dælbryk], Clemens, tysk
Statsmand, f. 19. Jan. 1856, blev 1885 Landraad og
1891 Regeringsraad i Danzig, 1896
Overborgemester i denne By og dermed Medlem af
Herrehuset; 1902 Overpræsident i Vestpreussen, men
allerede Oktbr 1905 preuss. Handelsminister og
Juli 1909 tysk Indenrigsminister, samt
Rigskanslerens Afløser (»Stellvertreter«). I denne
Stilling optraadte han 1910 i den tyske Rigsdag
som afgjort Talsmand for Regeringens
Optræden over for Polakker og hævdede med Styrke
Tyskernes Fortjenester af Posens Opkomst og
Udvikling.
E. E.

Delbrück [’dælbryk], Hans, tysk
Historiker og Politiker, f. 11. Novbr. 1848 i Bergen paa
Rügen. Han afbrød 1870 sine Studier for at
deltage i den fransk-tyske Krig, hvor han
opnaaede at blive Officer, og blev 1881
Privatdocent i Historie ved Berlin’s Univ. Fra 1882
deltog han aktivt i det politiske Liv og valgtes
ind i det preuss. Deputeretkammer og
Rigsdagen, hvor han sluttede sig til det
frikonservative Parti. 1883 tiltraadte han Redaktionen af
»Preussische Jahrbücher«, og udnævntes 1885
til Prof. i Berlin. Han vandt sit Navn ved
»Leben des Feldmarschalls Grafen Neidthartt von
Gneisenau« (4.-5. Bd, 1880), en Fortsættelse af
Pertz’ ufuldendte Værk, som han senere har
omarbejdet (3. Udg. under samme Titel, 2 Bd,
1907). Efter at have udgivet fl. strategiske Skr:
»Die Perserkriege und die Burgunderkriege«
(1887), »Die Strategie des Perikles erläutert
durch die Strategie Friedrichs d. Grossen«
(1890), »Friedrich, Napoleon, Moltke« (1892),
gav han i »Geschichte des Kriegskunst im
Rahmen der politischen Geschichte« (3 Bd, 1900-
06) en samlet Fremstilling, som er af største
Værdi. Af hans talrige mindre Arbejder
foreligger der Udvalg i »Historische Schriften«
(1886, 2. Udg. 1907) og »Erinnerungen, Aufsätze
und Reden« (1902, 3. Udg. 1905). D. har desuden
været Medudgiver af »Staatsarchiv« og
Schulthesz’ »Geschichtskalender«.
Kr. E.

Delbrück [’dælbryk], Martin Friedrich
Rudolf
, tysk Finansmand, f. 16. Apr. 1817,
d. 1. Febr 1903, blev 1842 ansat i den preuss.
Skatteforvaltning og 1844 i Handelsministeriet,
hvor han 1849 blev foredragende Raad og 1859
Direktør. Han udfoldede her en fremragende
Dygtighed og havde særlig Fortjeneste af
Hannovers og Oldenburgs Tilslutning til
Toldforeningen 1853 og i dennes ny Ordning og
Handelspagt med Østerrig, hvorved Preussens
Overvægt i de økonomiske Forhold sikredes.
Ligeledes ledede han Forhandlingerne om
Handelspagterne med Frankrig (1862), Belgien (1864)
og Italien (1865), som i høj Grad styrkede
Bismarck’s politiske Optræden i dette Tidsrum.
I Toldforeningens Omdannelse 1867 tog D.
væsentlig Del og blev derefter Præsident for det
nordtyske Forbundskancelli og 1868 tillige preuss.
Statsminister. Han var Bismarck’s vigtigste
Hjælper i alle økonomiske og finansielle
Spørgsmaal - Bismarck kaldte ham ogsaa sin
»Gneisenau« - og ledede i Efteraaret 1870
Underhandlingerne med de sydtyske Regeringer, som
førte til det tyske Riges Oprettelse. Ved
Fastsættelsen af Dotationerne 1871 fik D. derfor
ogsaa en Sum af 200000 Thaler, medens han
afslog Tilbudet om at blive adlet. Ogsaa i de
flg. Aar var D. Bismarck’s højre Haand, især
ved Ledelsen af Forbundsraadets
Forhandlinger, og gennemførte sammen med Camphausen
Frihandelsgrundsætningerne i Tysklands
Toldtarif. Men da Bismarck 1876 begyndte paa egen
Haand at give sig af med Statsøkonomi og vilde
optage Beskyttelsessystemet, kom det til et Brud
mellem ham og D., som 1. Juni trak sig tilbage

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0986.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free