- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
919

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Delemaskine, Maskine til Inddeling af Maalestokke og Skalaer paa Maaleinstrumenter - Delémont (Delsberg), By i Schweiz, Kanton Bern, ved Floden Sorne - Dielen (Deelen), Dirck van, holl. Arkitekturmaler, (1605-1671) - Delepierre, Joseph Octave, belg. Forf., Kunst- og Litteraturforsker, (1802-1879) - Delescluze, Louis Charles, fr. Revolutionsmand, (1809-1871) - Delesseria, Delesseriaceæ, se Alger, S. 497. - Delessit, se Klorit. - Delet, den nordlige Del af Hovedløbet mellem Ålandsøerne. - Delff, Willem Jacobsz, holl.Kobberstikker, (1580-1638) - Delfi, d. s. s. Delfoi. - Delfin (milit.) kaldes Hanke,, der ved Bronzekanoner hyppig anbragtes paa Kanonens øverste Del

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med over 100000 ækvidistante Streger; endnu
fuldkomnere D. til dette Brug er konstrueret af
A. A. Michelson.

I en Kreds-D. er Hovedbestanddelen en stor
og svær vandret Skive med en nøjagtig inddelt
Kreds; Kreds-D. bruges altsaa kun til Kopiering
af Inddelinger. Et ell. fl. Mikroskoper fast
anbragte paa Underlaget tjener til at aflæse paa
Kredsen. I Skivens Rand er der i Reglen
udskaaret Tænder, saa at den kan drejes ved en
Skrue uden Ende. Den Kreds, der skal deles,
lægges oven paa Skiven koncentrisk med den
og fastgøres til den. Ridseværket er radialt
forskydeligt, saa at man kan inddele Kredse med
en hvilken som helst Radius mindre end
Skivens. Inddelingen kan udføres automatisk, idet
Kredsen drejes med Skruen uden Ende, men
nøjagtige Inddelinger maa dog i Reglen laves
med Haanden. Skal den største Nøjagtighed
naas, maa der tages Hensyn til Delefejlene i
Maskinens Kreds, men Bestemmelsen af disse
er et meget besværligt og langvarigt Arbejde.
- En Opgave af principielt samme Art som
Kredsdeling er Fremstilling af Tandhjul, der
sker ved særlige Fræsemaskiner (s. d.).
H. M. H.

Delémont [döle’må] (Delsberg), By i
Schweiz, Kanton Bern, ved Floden Sorne, 416
m o. H., Knudepunkt paa Jernbanen
Porrentruy-Basel, 29 km SV. f. Basel. D. har
betydelige Jernminer og Fabrikation af Ure, Cement
og Cigarer. (1910) 6196 Indb., hvoraf de fleste
er kat. og fransktalende. Der findes to kat. og
en reformert Kirke, et Progymnasium og et
Lærerindeseminarium. D. har et gl. Slot, der i
18. Aarh. var Sommerresidens for Biskopperne
af Basel, men nu tjener som Skolebygning.
G. Ht.

Delen (Deelen), Dirck van [-fan-], holl.
Arkitekturmaler, f. 1605, d. 1671 i Arnemuyden,
hvor han nedsatte sig 1626 og virkede som
Borgemester. I sine lidt tørre, korrekte
Arkitekturstykker skildrer han især fornemme
Interiører, store Pragthaller i Renaissance- og
Barokstil, en Fantasiarkitektur, befolket af
elegante Herrer og Damer (Staffagen skyldes
Palamedes, Dirk Hals, Codde o. a.). De bedste af
D.’s Arbejder (godt 40) ses i Eremitagegaleriet
i Petrograd, Hofmuseet i Wien, Mus. i Sthlm
(»Selskab til Bords i en prægtig Sal«, 1631) m.
fl. St. I Kunstmus. i Kbhvn »Konversation uden
for et Slot« m. m.
A. Hk.

Delepierre [döl’piæ.r], Joseph Octave,
belg. Forf., Kunst- og Litteraturforsker, f. 1802,
d. 1879, var i 35 Aar Legationssekretær og til
sidst belg. Generalkonsul i London. Udfoldede
en meget betydelig Forfattervirksomhed, dels
som Udgiver af ældre Litteraturværker og
flamske Folketraditioner (bl. a. Chroniques,
traditions et légendes de l’ancienne histoire des
Flamands
[2. Udg. 1834], Le Roman du Renard
[1837] m. fl.), dels som Forsker i Belgiens
Bibliografi, Kunsthistorie og Topografi saavel som
i Emner af alm. Litteraturhistorie (bl. a. Galerie
d’artistes brugeois
[1840], Supercheries
littéraires
[1870]) (Litt.: Bibliographie nationale
[1. Del, Bryssel 1886]).
(J. B. H.). C. S. P.

Delescluze [döle’kly.z], Louis Charles,
fr. Revolutionsmand, f. 2. Oktbr 1809, d. 25.
Maj 1871, studerede Retsvidenskab i Paris, men
tog Del baade i Julirevolutionen 1830 og i
Urolighederne 1832. Han sluttede sig senere til
»Menneskerettighedernes Samfund« og maatte
derfor 1835 flygte til Belgien, hvor han udgav et
Blad. 1841 blev han Redaktør i Valenciennes,
virkede 1847 ivrig for at faa en Reformbanket
i Stand i Lille og blev efter Februarrevolutionen
1848 Regeringens Kommissær i Dep. Nord.
Oktbr s. A. grundlagde han et Blad i Paris med
det betegnende Navn La Révolution
démocratique et sociale
; blev snart dømt til 15
Maaneders Fængsel og 20000 frc. Bøde og maatte
for Delagtighed i Opstanden 13. Juni 1849 flygte
til England, medens han fraværende dømtes til
Deportation. Aug. 1853 kom D. tilbage til
Frankrig og blev Marts 1854 dømt til 4 Aars Fængsel
som Deltager i et hemmeligt Selskab. Han
sendtes nu til Bagnoerne i Brest og Toulon og
maatte under haard Mishandling leve sammen
med grove Forbrydere, ja blev Septbr 1858
endog vilkaarlig deporteret til Cayenne, men
benaadet ved den store Amnesti 1859. Opfyldt
af brændende Had mod Kejserdømmet
grundlagde D. Juli 1868 et nyt Blad i Paris, Reveil,
og tog virksom Del i den republikanske
Agitation, saavel som i Demonstrationerne ved
Baudin’s Grav Novbr s. A. Uagtet Gambetta’s
Forsvar fik han en ny Fængselsstraf. Efter
Kejserdømmets Fald hørte D. selvfølgelig til de
yderligste radikale, var indviklet i
Urolighederne 31. Oktbr 1870 og blev derfor holdt fængslet
i 2 Maaneder samt paa ny efter Urolighederne
22. Jan. 1871. Han valgtes til
Nationalforsamlingen, stemte mod Freden og trak sig snart
efter tilbage, men var en af Lederne for
Kommunens Opstand i Marts. Han blev Formand
for dens Velfærdsudvalg og i Maj sat i Spidsen
for Forsvaret. Da han forudsaa Kommunens
Undergang, udvirkede han Beslutningerne om
at stikke de offentlige Bygninger i Brand og
om andre Voldsgerninger og faldt selv paa en
Barrikade i en af de sidste Kampe.
E. E.

Delesseria, Delesseriaceæ, se Alger, S.
497.

Delessit se Klorit.

Delet, den nordlige Del af Hovedløbet
mellem Ålandsøerne.

Delff, Willem Jacobsz, holl.
Kobberstikker, f. i Delft 1580, d. smst. 1638, Søn af
Portrætmaleren J. W. D. og Elev af denne samt
af sin Svigerfader, M. Miereveld, er kendt ved
sine mange Stik efter den sidstes Portrætter,
men har ogsaa stukket Blade efter v. Dyck,
Mijtens, v. d. Voort o. a., og har desuden givet
et højst interessant Portrætgaleri af
Berømtheder fra Trediveaarskrigens Tid. Der vistes
ham ogsaa megen Hæder; han fik Titel af
Kongen af Englands Kobberstikker m. m. D.’s Søn
Jacob Willemsz D. (1619-61) var en
dygtig Portrætmaler, der efterlignede
Rembrandt og v. d. Helst. Kobberstiksamlingen i
Kbhvn har af W. D. c. 90 Blade. (Litt.:
Francken, L’æuvre de W. J. D.
[Amsterdam 1872]).
(A. Ls.). A. Hk.

Delfi, d. s. s. Delfoi.

Delfin (milit.) kaldes Hanke, der ved
Bronzekanoner hyppig anbragtes paa Kanonens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0989.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free