Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Delfiner (Delphinidæ), den ene Hovedgruppe af Tandhvaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den stedse aabne Rod; Stødtanden mangler
Email paa sin Overflade; i sjældne Tilfælde
er Hannens højre Hjørnetand ogsaa udviklet
til omtr. samme Størrelse som den venstre;
Stødtanden gennembryder selve Overlæben,
saaledes at Læbekanten er ubrudt; hos Hunnerne
kommer hverken venstre ell. højre Hjørnetand
til Gennembrud. Hvortil Narhvalen bruger
denne mægtige Stødtand, vides ikke; mulig er den
kun et sekundært Kønsmærke (som Hjortens
Gevirer) og bruges i Kamp mellem Hannerne,
mulig bruges den til at jage Bundfisk, Hellefisk
o. l. op, saaledes at de kan gribe dem med
Munden, eller endelig til at holde Isvaagerne
aabne. Tændernes Spids er meget ofte afbrudt
hos de gl. Dyr. Farven er over det meste af
Legemet hvidlig med mørke Pletter, der er
mere ell. mindre sammenflydende; Ungerne
blaaliggraa; Legemslængden er, Hjørnetanden
fraregnet, 4-5 op til 6 m. Narhvalen er en
udpræget højarktisk Art, der i sin Udbredelse
dog væsentlig er indskrænket til den
atlantiske Side af Ishavet; den følger Drivisen og
gaar saaledes om Sommeren meget højt mod
N., om Vinteren sjælden S. f. 65°; ved
Iskanterne ses den ofte i Smaaflokke i Selskab
med Hvidfisk, paa deres Vandringer ses de
jævnlig i Stimer paa fl. Tusind Individer. Kun
enkelte Gange er den strandet ved Nordeuropas
Kyster, saaledes ved Shetlandsøerne, Skotland,
Norge og sydligst ved Elbens Munding. Føden
er Fisk, navnlig Hellefisk, Torsk, Rokker o. l.,
men tillige Krebsdyr og nøgne Bløddyr, særlig
Blæksprutter. Af arktiske Folkeslag fanges og
anvendes den paa lgn. Maade som Hvidfisken.
- I gl Tid kendte man kun Stødtænderne som
store og kostbare Sjældenheder, uden at kende
Dyret, hvorfra de stammede; de tilskreves da
et Fabeldyr, »Enhjørningen«, et hestelignende
Dyr med Tanden som et Horn midt i Panden;
endnu gennem hele Middelalderen holdt denne
Tro sig, og man betalte ofte Tænderne med
fabelagtige Summer, indtil 300000 Kr; man
antog dem i Besiddelse af lægende Kraft. De fleste
Narhvalstænder hjembragtes fra de danske
Kolonier i Grønland og tilfaldt Kongen; Ole Worm
var den første, der paaviste, at
Enhjørningstanden stammede fra en Hval. Tanden bruges
til industrielt Formaal og bringes aarlig i
betydeligt Antal paa Markedet fra Grønland; de
sælges efter Vægt (c. 13 Kr pr kg), og en jævn
stor Tands Værdi bliver derved c. 80 Kr.
B. De spidssnudede D. (Delphininæ)
har Snuden udtrukket til et langt, mere ell.
mindre tilspidset »Næb«, der bagtil ved en
tværgaaende Fure er skarpt afgrænset fra det
øvrige Hoved. Tænderne er talrige, 20-60 i hver
Kæbeside, spidse og kegledannede, men
temmelig smaa. Rygfinne findes altid (undtagen hos
Leucorhamphus), Lufferne lancetformede og
tilspidsede. Denne Gruppe omfatter kun
Smaaformer (sjælden over 3 m), der i Alm. af de
Søfarende benævnes med Fællesnavnet »D.«;
de findes hyppig i alle de aabne Have,
enkelte Arter gaar dog op i store, vandrige
Floder; de er fortrinlige Svømmere, der
tilsyneladende uden Svømmebevægelser, som en
Torpedo, glider gennem Vandet med stor Fart; de
færdes næsten altid i Smaaflokke og ses meget
ofte i timevis følge selv de hurtigste Dampere,
kredsende og boltrende sig om disse. Deres
Næring er fortrinsvis Fisk; til at gribe og fastholde
disse er deres Tandsæt fortrinlig egnet; ogsaa
Krebsdyr, Blæksprutter o. l. fortærer de. Bl.
de mange Slægter og Arter kan nævnes:
D. ell. Springeren (Delphinus delphis)
Fig. 4, er let kendelig ved sit særlig lange,
foroven flade, Næb; Kroppen smækker, Rygfinnen
indtil 33 cm høj, mod Spidsen stærkt
bagudkrummet. Tænder smaa, 42-53 i hver
Kæbeside. Farverne er ret brogede; Kroppens
Overside, Lufferne og Halen sortegraa, Siderne
tegnede med gullige, graalige og hvidlige
Farver i brede og smallere bølgede Længdebaand;
et mørkt Baand paa lysere Grund fra Øjet frem
over Snuden; Bugen hvid, Kroplængden 2-2,6
m. Denne Art, den berømteste af alle D., har
kun et Par Gange vist sig ved Norges og
Danmarks Kyster; den hører hjemme i Middelhavet
og Atlanterhavet, hvor den dog ikke gaar ret
langt mod N.; den er den smidigste og
hurtigste af D. og springer under Jagt og Leg højt
op af Vandet, ikke sjælden tværs over
Fiskerbaadene. Dens Kød er spiseligt, og den var,
som en »Fisk«, yndet Fastespise i de kat.
Lande. I Grækernes og Romernes Sagn spiller den
en stor Rolle og gengaves i mangfoldige
klassiske Skulpturer og Mønter; den var afbildet paa
de under Christian IX prægede danske Mønter.
Til samme Slægt som Springeren (Sl.
Delphinus) hører adskillige Arter udbredte i de
australske Farvande og det nordlige Stillehav.
De fleste Arter af Slægten Prodelphinus er
ligeledes langsnudede med 30-50 Tænder i hver
Kæbeside; herhen hører ogsaa Pérons D.
(Leucorhamphus peroni), der mangler Rygfinne og
har en mere kegleformet nedadbøjet Snude.
Breda’s D. ell. den Smalnæsede D. (Steno
rostratus) har et langt, smalt, sammentrykt Næb,
svær Krop, høj Rygfinne og brede, kraftige
Luffer; 21-25 Tænder i hver Kæbeside.
Kroppens sorte Overside oversaaet med
ejendommelige, stjerneformede, finstraalede, lyse Pletter.
Længden 3 m. Udbredt i de mildere, temp. Dele
af Atlanterhavet, det ind. og stille Ocean, men
har nogle Gange vist sig ved vesteuropæiske
Kyster.
Hvidnæserne (Lagenorhynchus) har et
kort og ikke synderlig spidst Næb, der træder
mindre frem end hos andre Slægter af denne
Gruppe. Rygfinnen høj, tilbagebøjet i Spidsen.
Til den nord. Fauna regnes 2 Arter:
Hvidnæsen (L. albirostris), der bliver indtil 2,5 m
lang; den kendes lettest paa det hvide Næb;
i øvrigt sort paa Kroppens Overside, paa
Luffer og Hale; paa Kropsiderne et Par store, lyse,
graalige Pletter, Bugen hvid. Tænderne 24-30
 |
| Fig. 4. Springeren. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
