- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
924

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Delfiner (Delphinidæ), den ene Hovedgruppe af Tandhvaler - Delfinia, attisk Fest, der i Maaneden Munychion ved Skibsfartens Beg. fejredes til Ære for Apollon Delfinios - Delfinion, Apollon Delfinios' Tempel i Athen - Delfinit, d. s. s. Epidot. - Delfisk Orakel, se Delfoi. - Delfoi, oldgræsk Stad i Landskabet Fokis med berømt Apollonhelligdom og Orakel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i hver Kæbeside, forholdsvis svære. Næst
Marsvinet er denne D. den alm. ved Danmarks
Kyster, hvor den alligevel kun er iagttaget et
begrænset Antal Gange; i øvrigt ret udbredt i
Atlanterhavets nordlige Del, S. f. Irland;
sjælden set i Grønland. Hvidskævingen (L.
acutus
) er noget mindre, med en iøjnefaldende,
hvid Plet paa hver Side af Kroppen; Tænderne
er talrigere (35-40) og finere; Næbbet sort,
ligesom Kroppens Overside; Undersiden hvid,
begge Farver skarpt afgrænsede.
Hvidskævingen er alm. ved Norges Kyster, hvor den endnu
i 18. Aarh. var Genstand for en indbringende
Fangst, navnlig i Bergensegnen; i øvrigt
udbredt i det nordlige Atlanterhav; ved Danmarks
Kyster er den aldrig med Sikkerhed iagttaget.

Tantejen ell. Øresvinet (Tursiops
tursio
) ligner Hvidnæserne meget i Ydre, men
dens Tænder er sværere og findes kun i et
Antal af 21-25 i hver Kæbeside. Kroppens
Overside sort, Undersiden hvid; Underkæben
og en Ring om Øjet ligeledes hvide. Det er den
største af de mange spidssnudede D., oftest 3,
sjældnere 4 indtil 5 m lang. Denne D. synes i
det hele at være temmelig sjælden; den er
truffet i Middelhavet og ved Vesteuropas Kyster; i
Lillebælt strandede nogle Stykker 1844.

Slægten Sotalia med 30-35 Tænder har brede
Luffer; af de 6 Arter er den hvide D. (S.
sinensis
) fra kin. Farvande mest kendt; en anden
Art lever i Amazon-Floden.

C. Floddelfiner (Platanistinæ) danner
den 3., meget afvigende Gruppe. De har lang,
tynd, trind ell. sammentrykt Snude, der danner
et slankt Næb, som ikke ved nogen Fure er
skarpt afsat fra Ansigtet. Mellem Hoved og
Krop er en tydelig ydre Hals; Lufferne korte
og brede mod Spidsen. Skelettet er meget
afvigende fra de øvrige D.’s; den sammenvoksede
Del af Underkæbegrenene (Symfysen) er
meget lang, over Halvdelen af hele Underkæbens
Længde; Tændernes Tal fra 26 helt op til 60 i
hver Kæbeside. Hvirvlernes Antal er ringere
end hos andre D. (41-52). Der findes kun flg.
3 vel adskilte Slægter:

Ganges-D. (Platanista gangetica), Fig. 5,
har en lang, slank, næsten sabelformet Snude,
der hos Fosteret er haarklædt; Blæsehullet er
en Længdespalte. Øjnene overordentlig smaa og
mangler Linse; Rygfinnen er kun en lav Køl.
Tænderne er ret store, tætstillede og spidse, 30
i hver Kæbeside. Kroppens Overside er
graasort, Bugen hvidgraa. Den findes i Ganges,
Indus og Bramaputra og forlader aldrig det
ferske Vand; Længden er 2-3 m; denne blinde D.
lever af Smaafisk og Krebsdyr, som den med
Snuden roder op af Flodbunden.

Amazon-D. (Inia geoffrensis) bliver kun 2
m lang; Snuden er cylindrisk, klædt med korte,
spredte, stive Haar. Tænderne med ujævn
Krone og en indadvendt Hæl; ogsaa hos denne Art
er Rygfinnen en lav Køl. Kroppens Overside
brunlig, Bugsiden lys, let rødlig. Den hører
hjemme i den øvre Del af Amazon-Floden og
dens Bifloder, hvor den lever af Fisk og
nedfaldne Frugter.

La Plata-D. (Pontoporia blainvillei) har en
veludviklet Rygfinne; de lange, tynde Kæber
har i hver Side 50-60 Tænder, der har et
ophøjet Bælte ved Kronens Rod. Denne lille
Flod-D. bliver knapt 2 m lang og lever i Rio de la
Plata-Flodens Munding, nær Buenos-Aires, og
den synes ikke at gaa op i selve Flodens ferske
Vand.

(Litt.: Flower, Proc. Zool. Soc., London
1883, S. 466 [Delphinidæ}; Lütken, Vidensk.
Selsk. Skr. 6. Rk., nat.-mat. Afd., 4. Bd 1887
og 5. Bd 1889; True, A Review of the Family
Delphinidæ. Bull. U. S. Nat. Mus.
, Nr 36, 1889;
Murie, Trans. Zool. Soc., London, Bd VIII,
1873 [Grindehvalen]; Graba, »Tagebuch einer
Reise nach Färö im J. 1828« [Grindefangst];
Flower & Lydekker, Mammals, 1891).
R. Hg.

illustration placeholder
Fig. 5. Ganges-Delfin.


Delfinia, attisk Fest, der i Maaneden
Munychion ved Skibsfartens Beg. fejredes til Ære for
Apollon Delfinios (Beskytter af Søfart). Om
Oprindelsen hertil fortaltes, at Theseus, da han
sejlede bort til Kreta, havde søgt Gudens
Beskyttelse; om Festen selv vides ikke andet end,
at unge Piger gik til Templet for at holde Bøn.
C. B.

Delfinion, Apollon Delfinios’ Tempel i
Athen. Her holdtes efter gl Tradition, som
henførtes til Aigeus, Dom over Mord, som
formentes at være jur. tilladelige.
C. B.

Delfinit, d. s. s. Epidot.

Delfisk Orakel, se Delfoi.

Delfoi [’dælfå’j] (gr. Δελφοί, lat. Delphi),
oldgræsk Stad i Landskabet Fokis med berømt
Apollonhelligdom og Orakel. D.’s Ruiner ligger
paa en Bjergskraaning 600 m o. H. ved den
sydlige Fod af Parnassos. Over Byen hæver sig to
stejle Klippevægge (Faidriaderne), adskilte ved
en snæver Kløft, ved hvilken Kilden Kastalia
rinder frem. Bækken, der i Regntiden vælder ud
af Kløften, deler D. i en større, vestlig og en
mindre, østlig Del og falder ud i Floden
Pleistos (nu: Xeropotami), som gennemstrømmer
den dybe Dal ndf. Byen og derefter gennem en
lille Kystslette, hvor Byen Krisa og dens
Havnestad Kirrha laa, løber ud i den korinthiske
Bugt. Det stærkt skraanende Jordsmon, hvor
der kun ved Anlæg af Terrasser med
Støttemure kunde vindes Byggegrund, egnede sig lidet
for en By. D. var da ogsaa som Stad
ubetydelig; dens Liv var knyttet til
Apollonhelligdommen, dens Anseelse og Rigdom, dens Fattigdom
og Forfald skyldtes Oraklets voksende og
svindende Indflydelse.

Historie. Navnet D. findes første Gang i
en af de yngre Hymner, der er overleverede
under Homer’s Navn. I den ældste Tid hed
Stedet Pytho, under hvilket Navn det omtales
fl. Gange i de homeriske Digte. Helligdommen
har, som det fremgaar af disse, været anset og
søgt allerede i forhistorisk Tid; hermed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0994.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free