Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Delfrugt (bot.) kaldes hver den mindste Del, hvori en Spaltefrugt deles ved Frugtbladenes Adskillelse fra hverandre - Delfter-Fajance, se Fajance. - Delfzijl (Delfzyl), befæstet Havnestad i Nordholland, Prov. Groningen - Delgado, Kap D., Forbjerg ved Østkysten af Sydafrika - Delgobe, Charles Antoine, norsk Ingeniør og Genealog, (1844-1916) - Delhi, se Dehli. - Delhi-Pustel, se Aleppopustel. - Deli, - 1) Labuan-D. (Havne-D.), Hovedstad for en lille Malajstat paa Østkysten af Øen Sumatra - 2) (Delhi, Delli), Hovedstaden for de portug. Besiddelser paa Timor - Deli (tyrk.: »Nar«, »Vovehals«), dumdristige, letbevæbnede tyrk. Kavalerister - Delia, Apollonfest, der i Maaneden Anthesterion fejredes paa Øen Delos med Væddekampe (jfr Agon) - Deliberationsfrist, Overvejelsesfrist - deliberere (lat.), raadslaa, overveje, drøfte - Delibes, Leo, fr. Operakomponist, (1836-1891)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Admiralerne Tromp og Piet Hein og for
den i D. fødte Naturforsker Leeuwenhoek. Den
»nye Kirke« (opført 1412-76) har et 95 m højt
Taarn, et berømt Klokkespil, Mindesmærke
over Vilhelm den Tavse og Hugo Grotius’ Grav.
D. har et Institut til Uddannelse af koloniale
Embedsmænd, hvortil er knyttet et etnografisk
Mus. Desuden findes her den kgl. polytekniske
Højskole, der næsten har Rang af et Univ., og
som foruden de tekn. Videnskaber ogsaa
omfatter Matematik, Fysik og Statsvidenskab (1912:
86 Professorer, 1323 Studenter); hertil er
knyttet en smuk Modelsamling og et Bibliotek (130000
Bd). D. var i 16.-18. Aarh. berømt for sin
Fajance-Industri, der dog blev ødelagt under
den fr. Okkupation i Slutn. af 18. Aarh.; i
nyere Tid er Fajance-Industrien blevet
genoplivet. Af andre Industrigrene maa fremhæves
Tæppevæveri, Geneverbrænderi og Fabrikation
af Cigarer, Olie og Sæbe; desuden findes her
to Geværfabrikker, et Artilleriværksted, et
Krudtmagasin og et Arsenal. Handelen er ret
betydelig, især med Smør og Ost. - D. er
grundlagt 1075 af den lothringske Hertug
Gotfred III, kom senere under de holl. Grever og
fik 1246 Stadrettigheder af Grev Vilhelm II.
G. Ht.
Delfter-Fajance [-jaŋsə], se Fajance.
Delfzijl [’dæ£fzæ^i£] (Delfzyl), befæstet
Havnestad i Nordholland, Prov. Groningen, ved
Udmundingen af Damsterdiep i Dollart-Bugten,
(1909) 8568 Indb. Den har Olie- og Savmøller,
Kalkbrænderier og Teglværker. Fra den gode
Havn drives Fiskeri og Skibsfart; D. har en
Navigationsskole. Byen ligger ved den østlige
Ende af den saakaldte Lange Kanal, der med
en Længde af 104 km fører fra Dollart-Bugten
over Groningen, Leeuwarden og Franeker til
Harlingen ved Zuider-Søen.
G. Ht.
Delgado [sp. ðæl’gaðå], Kap D., Forbjerg
ved Østkysten af Sydafrika paa 10° 41’ s. Br.,
ved det nordlige Indløb til Mosambik-Strædet
og ved Rovumas« Munding. Landet S. derfor
danner det portugisiske Distrikt Cabo D. med
Byen Ibo.
C. A.
Delgobe [fr. dæl’go.b], Charles Antoine,
norsk Ingeniør og Genealog, f. 11. Novbr 1844
i Château-Thierry i Dept Aisne i Frankrig,
d. 1. Jan. 1916 ved Kria, tog en glimrende
Bjergingeniøreksamen i Paris 1867 og kom 1870 til
Norge som Direktør for Vigsnæs Kobberværk,
blev 1877 Driftsdirektør og 1879
Generaldirektør for de af et fransk Selskab drevne Bamle
Apatitgruber, Norges dengang største private
Grubeforetagende. Fra 1887 var han bosat i
Kria som Civilingeniør, Translatør og fra 1907
belg. Vicekonsul. Til Trods for, at han først i
26-Aars Alderen kom til Norge, erhvervede han
sig med forbavsende Lethed grundige
Kundskaber i norsk Historie og specielt, efter 1872
at have ægtet Bergenserinden Marie Flor, i
norsk Genealogi og lagde her for Dagen en
betydelig Kombinationsevne. I dette Fag
oparbejdede han store Samlinger, omfattende det hele
Land, udgav »Familien Holberg« 1884 og har
skrevet en Del Afh., men den største Bet. fik
han for den genealogiske Forskning ved
utrættelig at bistaa andre med sin Viden, og der er
næppe nogen Genealogi udg. i Norge efter 1890,
hvortil han ikke har ydet Bidrag. Hans
Bibliotek og Samlinger kom til Stiftsarkiverne i Kria.
S. H. F-G.
Delhi, se Dehli.
Delhi-Pustel, se Aleppopustel.
Deli, 1) Labuan-D. (Havne-D., for at
skelne den fra andre Byer af s. N.), Hovedstad
for en lille Malajstat paa Østkysten af Øen
Sumatra ved Floden D. ell. Sungo. En stor Del
af Jorden er overdraget til et holl. Selskab, der
med over 5000 Arbejdere dyrker Tobak. Andre
Produkter er Sandeltræ og Muskatnød. (Litt.:
Haarsma, »Der Tobaksbau in D.«
[Amsterdam 1890]).
2) (Delhi, Delli), Hovedstaden for de
portug. Besiddelser paa Timor, er en lille
fattig By paa Øens Nordside i en usund Egn, men
den har en under Sydøstmonsunen let
tilgængelig Havn.
M. V.
Deli (tyrk.: »Nar«, »Vovehals«), dumdristige,
letbevæbnede tyrk. Kavalerister. De spillede
tidligere en ret betydelig Rolle i den tyrk. Hær
og anførtes af en Delibashi. 4-500 D. stod
til Storvesirens Raadighed som en Livvagt, der
marcherede foran Storvesiren, naar han begav
sig til Divanet; i Krig var de beredne.
J. Ø.
Delia, Apollonfest, der i Maaneden
Anthesterion fejredes paa Øen Delos med musiske,
gymniske og hippiske Væddekampe (jfr Agon),
under stærk Tilstrømning fra hele Grækenland.
Athenerne sendte bl. a. et særligt
Repræsentantskab (Theoria) til Festen med eget Skib.
C. B.
Deliberationsfrist, Overvejelsesfrist; i
juridisk Sprogbrug - saaledes i Romerretten
(tempus ad deliberandum) og ældre dansk Ret -
navnlig brugt som Betegnelse for den Frist, der
indrømmedes en Arving til at overveje, om han
vilde vedgaa ell. fragaa Arv og Gæld.
E. T.
deliberere (lat.), raadslaa, overveje, drøfte;
Deliberation, Raadslagning, Overvejelse;
deliberativ, overvejende.
Delibes [dö’lib], Léo, fr. Operakomponist,
f. i St Germain du Val 21. Febr 1836, d. i Paris
16. Jan. 1891, var Elev af Paris-Konservatoriet,
hvor bl. a. Adam og Bazin var hans Lærere.
1853 blev han Akkompagnatør ved Théâtre
Lyrique og omtr. samtidig Organist ved Kirken
Saint-Jean et Saint-François. Hans første
Arbejde, en Operette, Deux sous de charbon,
opførtes 1855. Den efterfulgtes af tvende lgn.
mindre Arbejder, og 1857 lod D. en Opéra-comique
Maitre Griffard opføre, hvilken gjorde Lykke
og skaffede D. et Navn som en fin og elskværdig
Komponist. Nogle Aar senere gik D. over til at
blive 2. Kordirigent ved den store Opera, og her
fik han 1866 Lejlighed til (i Forening med
Polakken Minkus) at skrive Musikken til en Ballet
La source; som Balletkomponist slog D. dog
først fuldt igennem med Coppélia (1870) og
Sylvia (1876). Men forinden havde han komponeret
sit bekendteste og ypperste Arbejde, Le roi l’a
dit, der opførtes 1873 paa Opéra-comique, og
som - ikke straks, men efterhaanden og da
desto grundigere - erobrede det fr. Publikum
og senere har fundet Vej til Udlandets,
deriblandt ogsaa de nordiske Landes Operascener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
