Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 941 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Delta kaldes de Landdannelser, der opstaar omkr. visse Flodmundinger ved Aflejring - Delta del Orinoco, Delta Amacura, Territorium i Venezuela, omfatter Orinocos Delta - Deltametal er en Kobber-Zinklegering af noget varierende Sammensætning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tungere Dele, og kun de lettere Dele af Materialet
naar ud til Mundingen. Hvis der uden for
Flodmundingen er stærk Ebbe og Flod, Bølgegang
ell. Strøm, vil det medbragte Materiale hurtig
blive skyllet bort og først aflejret paa roligere
Steder med større Havdybder. Hvis
Bevægelserne i Vandet derimod ikke er stærke nok til
at bortføre alt det medbragte Materiale, bliver
en Del af det liggende uden for Flodens
Munding og kan der hobe sig op, indtil det til sidst
naar op til Vandspejlet. Paa Tider, hvor
Floden er særlig vandrig, kan den endnu
overskylle det nydannede Land, men ved alm.
Vandstand vil dette som oftest bevirke, at Floden
deler sig i to Arme uden om det, og hvis dette
gentager sig fl. Gange, dannes der til sidst en
flad Slette, der vokser videre og videre ud i
Vandet, gennemskaaret af Flodens
Forgreninger. D. dannes derfor i Reglen kun paa
saadanne Steder, hvor Havet ikke er for dybt og
Vandets Bevægelser mindre stærke, saaledes
navnlig inden for Ørækker, i rolige Bugter ell.
i Strandsøer; saadanne Strandsøer opfyldes
efterhaanden af D., og Dannelsen kan føres
videre ud i Havet, men kun faa Floder formaar
at danne D. ud i det aabne Hav, som f. Eks.
Po-Floden. Som Eksempler paa D., dannede i
Strandsøer, kan nævnes Rhinen, Rhônen, Nilen
og Weichsel. Ofte smelter fl. Floders D.
sammen, saaledes Ganges med Bramaputra og
Rhinen med Maas og Schelde. D.’s Størrelse
antager ofte betydelige Dimensioner, her følger
Størrelsen af enkelte vigtigere Floders D.

navn	Areal i km2	Længde i km	Bredde i km
Ganges og Bramaputra	82600	354	322
Mississippi	31860	320	300
Nilen	22194	170	207
Donau	2588	74	74
Niger		148	326
Memel		52	46

D. bestaar af et Lag af Grus, Sand og Ler, og
iflg. deres Dannelsesmaade maa D.
nødvendigvis altid præsentere sig som jævne, flade
Strækninger, der ofte ligger saa lavt, at de maa
skærmes ved Dæmninger og Diger mod
Oversvømmelser; de her byggede Byer præsenterer
sig ogsaa paa forsk. Maader beskyttet mod
Vandets Indtrængen, saaledes hviler Husene i
den nedre Del af Bangkok ved Menam paa høje
Pæle, og New Orleans skærmes ved høje
Dæmninger for Mississippis Oversvømmelser. I D.,
der er taget under Kultur som Po- og
Rhin-Deltaerne, har man ved Diger tvunget Floden
til at forblive i eet og samme begrænsede Leje,
i hvilket derfor en stor Del af det Materiale
afsættes, som ellers vilde udbredes over hele
Deltastrækningen. Som Følge heraf stemmes
Vandspejlet højere op, Faldet og dermed
Hastigheden forringes, og Bundfældningen bliver
større, saa at de Omboende nødes til at lade
Digerne følge Bevægelsen opad. Paa denne
Maade er det nu f. Eks. kommet saa vidt, at
Po-Flodens Bund ligger højere end det
nærmest omliggende Land, og at Beboerne af de
holl. Poldere med stort Besvær maa hæve det
overflødige Vand op til Floden for saaledes at
skaffe det Afløb. D. afgiver en yderst frugtbar
Jordbund, og de fleste D. fremtræder ogsaa med
en meget talrig Befolkning, som Hoanghos og
Yangtsekiangs i Kina, Ganges’ i Indien, Nilens
i Ægypten, Rhinens i Holland. Særlig i
Ægypten viser D. sin store Bet. ved Kontrasten mod
det omgivende Ørkenland; mærkværdig nok
ligger Rhônes D. endnu til Dels hen uden at
være taget under Kultur. For Handel og
Samkvem er derimod D. med deres ofte grundede
Flodarme ikke saa heldige, man ser derfor
ogsaa hyppig, at de store Handelsstæder ikke
ligger i D., men ved deres Beg., f. Eks. Kahirah,
ell. ved D.’s Sider, f. Eks. Alexandria, Marseille
o. a. (Litt.: R. Credner, »Die Deltas« [i
»Peterm. Mitt.« Ergänzungsheft Nr 56 [1878]).
C. A.

Delta.

Delta del Orinoco [-åri’nåk_å], Delta
Amacura, Territorium i Venezuela, omfatter
Orinocos Delta, 40200 km² med (1910) 7222 Indb.

Deltametal er en Kobber-Zinklegering af
noget varierende Sammensætning; den er
særlig karakteriseret ved et - dog altid ret ringe -
Jernindhold. Det er opfundet af en Tysker,
Alexander Dick fra Düsseldorf, der dog navnlig
har været beskæftiget i England. Navnet er
dannet efter Begyndelsesbogstavet i Opfinderens
Navn. Sammensætningen vil hyppigst være c.
56-58 % Kobber, c. 39-41 % Zink, c. 0,8-1,5
% Jern, c. 1-2 % Bly, c. 1 % Mangan, men
kan dog ogsaa variere noget uden for disse
Grænser. Tidligere tilførtes Jernet i Form af
sin Legering med Zink, som Haardzink, nu i
Reglen som Ferromangan, hvis
Sammensætning kan holdes mere konstant; for at modvirke
en Iltning af Legeringen under
Sammenstøbningen af Bestanddelene kan der anvendes en
Tilsætning af lidt Fosforkobber. D.’s
Smeltepunkt er ret højt, c. 900-1000°, Vægtfylden
omkr. 8. Farven er gullig, maaske noget mere
bleggul end de øvrige Kobber-Zinklegeringers.
Det kan støbes; ligesom Muntz-Metal, som det
i det hele taget ligner en Del, kan det smedes
i Varmen (i mørk Rødglødhede), det kan valses
baade varmt og koldt og trækkes til Traad; en
Behandlingsmaade, der synes særlig godt egnet
for det, er Strengpresning. Det giver et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>