- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
944

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Demagog (gr.; ordret oversat: en »Folkeleder«) - demanchere (af fr. démancher), i den tekniske Terminologi: at skifte Applikatur (Fingersætning) - demande d'agréation (fr.) i Folkeretten: den Forespørgsel, som, forinden en Gesandt ansættes, rettes til vedk. Regering - demande en nullité de mariage (fr.), i fr. Ret Kravet paa Opløsning af et Ægteskab - Demant, Hans, dansk Industridrivende, (1828- ) - demantelere (af fr. démanteler), nedrive en Bys Ringmur; sløjfe en Bys Befæstningsanlæg - Demantoid, se Granat. - Demaratos, - 1) Korinthier, der c. 600 f. Kr. under Kypselos' Tyranni flygtede - 2) spartansk Konge c. 500 f. Kr., der modarbejdede sin Medkonge - Demarch (gr., Demarchos), Forstander, Bestyrer for en Demos; hvor Talen er om rom. Forhold, betegner D. en tribunus plebis - De Marchi, se Marchi, E. - Demarkation (fr.), Afgrænsning. - Demarkationslinie, Begrænsningslinie - Demarkationsservitut er Betegnelsen for de Indskrænkninger i Henseende til Bebyggelse o. l.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


demanchere [-maŋ’sje’rə] (af fr. démancher),
betegner i den tekniske Terminologi for
Strygeinstrumenter, Guitar o. l. at skifte Applikatur
(Fingersætning), at gaa over fra en Position til
en anden, idet venstre Haand derved glider et
Stykke op eller ned ad Instrumentets Hals
(manche).
S. L.

demande d’agréation [döma.d-d-agrea’siå]
(fr.) kaldes i Folkeretten den Forespørgsel, som,
forinden en Gesandt ansættes, rettes til vedk.
fremmede Regering for at erfare, om denne
ønsker at modtage ham ell. mulig har
Indvendinger at gøre mod hans Person.
P. J. J.

demande en nullité de mariage
[dö’mã.dã-nyli’te-d-ma’ria.з] (fr.), i fr. Ret Kravet paa
Opløsning af et Ægteskab p. Gr. a. en
foreliggende Hindring ell. Mangel. Hertil henregnes
flg. Omstændigheder, hvoraf nogle dog kun kan
gøres gældende med visse Begrænsninger (f.
Eks. kun inden for kortere Tidsfrister efter
Ægteskabets Indgaaelse): Manglende Samtykke
fra en af Parterne ell. fra Forældre ell. andre,
hvis Samtykke efter Omstændighederne er
nødvendigt, manglende Ægteskabsalder (ɔ: 18 Aar
for Mænd og 15 for Kvinder), dobbelt
Ægteskab, for nært Slægtskab ell. Svogerskab
(absolut forbudt er kun Ægteskab mellem
Ascendenter og Descendenter, mellem besvogrede i
den rette Linie samt mellem Søskende; særlig
Dispensation kræves til Ægteskab mellem
Svoger og Svigerinde, Onkel og Niece, Tante og
Nevø), Mangel af de nødvendige
Ægteskabsformers Iagttagelse. Trods Opløsningen bevares dog
Ægteskabets Retsvirkninger til Fordel for den,
der har indgaaet det i god Tro. De herhen
hørende Regler findes i Code civil Art. 180-202.
E. T.

Demant, Hans, dansk Industridrivende, f.
26. Decbr 1828. Efter at have været i
Urmagerlære i Odense gjorde han 1852 Mesterstykke
som Urmager og arbejdede nu som saadan til
1862, da han kastede sig over Fabrikationen af
Symaskiner, der først blev ret bekendte i
Europa ved Verdensudstillingen i Paris 1855 og
derfor endnu dengang maatte betragtes som
noget væsentlig nyt i Danmark. Gennem mange
møjsommelige Forsøg arbejdede han sig saa
godt frem, at han paa en Række Udstillinger
(Kbhvn 1872, Wien 1873 o. s. v.) tog Medaille
for sine Maskiner, ved hvilke han selv indførte
Forbedringer. Senere udvidedes Virksomheden
til Fremstilling af Cykler. Han var Medstifter
af Odense Grundejerforening og i lang Tid
Medlem af Bestyrelsen for Odense Industriforening.
(C. N.). R. B.

demantelere [-maŋ-] (af fr. démanteler),
nedrive en Bys Ringmur; sløjfe en Bys
Befæstningsanlæg, uden dog ganske at rasere dem;
gøre værgeløs.

Demantoid, se Granat.

Demaratos [gr. -’ma-], 1) Korinthier, der
c. 600 f. Kr. under Kypselos’ Tyranni flygtede
til det etruskiske Tarquinii; hans Søn blev den
rom. Konge Tarquinius Priscus.

2) spartansk Konge c. 500 f. Kr., der
modarbejdede sin Medkonge, den egenraadige
Kleomenes; paa dennes Anklage blev han da som
ikke tilhørende Heraklidernes Slægt afsat og
flygtede til Persien, hvorfra han senere deltog
i Xerxes’ Tog mod Grækenland.
K. H.

Demarch [-’ark] (gr., Demarchos),
Forstander, Bestyrer for en Demos; hvor Talen
er om rom. Forhold, betegner D. en tribunus
plebis
.
K. H.

De Marchi [-’marki], se Marchi, E.

Demarkation (fr.), Afgrænsning.

Demarkationslinie, Begrænsningslinie,
angav tidligere Grænsen for det Terrain uden om
en Fæstning, paa hvilket Grundejerne ikke
maatte ell. kun under særlige Betingelser kunde
faa Tilladelse til at opføre Bygninger. Liniens
Beliggenhed var i ældre Tid i Reglen i virksom
Kanonskuds Afstand fra Fæstningsværkerne. I
vore Dage fastsættes ingen saadan D., og kun
det allernærmeste Terrain underkastes
undertiden en Indskrænkning m. H. t. Byggefriheden
(smlg. Demarkationsservitut). - I
Folkeretten betegner D. den mellem 2 Partier
ell. 2 Stater fastsatte Grænse, ud over hvilken
ingen af Parterne maa foretage Operationer ell.
udøve Højhedsret. Man anvender saadanne D.,
dels under Krigsforhold ved Indtrædende
Vaabenstilstand, idet der da i Reglen bestemmes
to saadanne Linier, der begrænser en
Landstrimmel, som ingen af de krigsførende Magter
maa betræde, dels anvendes D. til en foreløbig
Regulering af Grænsen, hvor en endelig p. Gr.
a. Forholdene ikke øjeblikkelig kan finde Sted.
I den nyere Tid begrænser D. i Afrika de
saakaldte »Interessesfærer«.
B. P. B.

Demarkationsservitut er Betegnelsen for
de Indskrænkninger i Henseende til Bebyggelse
o. l., der navnlig i ældre Tid paalagdes de
Grundejendomme, som laa rundt om en
Fæstning inden for en vis Omkreds. Saadan D. har
selvfølgelig maattet øve en gennemgribende
Indflydelse paa mange Byomgivelsers Fysiognomi.

For Kbhvn’s Vedk. gik den ældre
Demarkationslinie (jfr Pl. 6. Juni 1810) fra det gl.
Pesthus ved Kallebodstrand til Falkoneralleen og
videre ad Jagtvejen. Selve D.’s Omfang findes
nærmere bestemt i Pl. 8. Oktbr 1824. Iflg.
denne maatte der inden for Demarkationslinien
(altsaa mellem denne og Voldene) ikke opføres
Bygninger, Indhegninger ell. andet Arbejde af
Grundmur; derhos maatte der hverken inden
for Demarkationslinien ell. i en Afstand af 1000
Alen uden for samme begyndes paa noget nyt
Bygningsarbejde, forinden
Demolerings-Kommissionen i Kbhvn havde gennemset og
approberet Tegningerne dertil. Saadan Approbation
kunde, for saa vidt det, der agtedes opført, var
en Bindingsværks Bygning, i Alm. ventes paa
Vilkaar, a) at Bygningen kun blev een Etage
høj af Stænderværk, udfyldt med halv Stens
Tavl, og at der under Etagen anbragtes Kælder
af mindst 3 Fods Dybde, og b) at Bygningen
uden Godtgørelse blev at nedrive og Pladsen at
ryddeliggøre, naar saadant i paakommende
Tilfælde for Fæstningens Forsvar maatte eragtes
nødvendigt. Ved L. 6. Jan. 1852 blev
Demarkationslinien indskrænket saaledes, at dens
Hoveddel herefter dannedes af Skt Jørgens-,
Peblinge- og Sortedamssøens Byside (for Amagers
Vedk. droges den fra Fronten af Götken’s
Batteri til det sydvestlige Hjørne af Kbhvn’s Grund

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/1014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free