Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dembinski, Henryk, polsk General, (1791-1864) - Dembowski, Ercole, Baron af, ital. Astronom, (1812-1881) - demenagere (af fr. déménager), flytte ud (fra en Lejlighed), flytte. - Demens, Deméntia er Fællesbetegnelse for en Rk. erhvervede, sjælelige Defekttilstande - dementere, se Dementi. - Dementi (fr.), Erklæring om, at noget er usandt, Paavisning af en Usandhed, Tilbagekaldelse - Dementia alcoholica, Alkoholsløvsind, er Betegnelsen for Sindssygdomme, som opstaar paa Basis af kronisk Alkoholisme - Dementia juvenilis, se Dementia præcox. - Dementia paralytica, Dementia paretica, progressiv Paralyse, generel Parese, alm. fremadskridende Lamhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
særlig som Chef for en Rytterbrigade ved Kuflen
mod Diebitsch. Under Skrzyneckis’ Fremmarch
mod Ostrolenka førte D. en af de 3 polske
Kolonner, stormede Narew-Broerne ved Tykozin
og udmærkede sig gentagne Gange under
Felttoget. Efter at Skrzynecki havde trukket
sig tilbage, havde D. en kort Tid
Overkommandoen, tjente senere under Rybinski, med
hvem han blev tvunget over paa preuss.
Territorium. 1843 traadte han i Mehemed Ali’s
Tjeneste og sluttede sig 1849 til den ung. Revolution.
Han udnævntes til Chef for Hovedhæren, men
nedlagde denne Post efter Klapka’s Nederlag ved
Kapolna. Han fik derefter Kommandoen over
Nordhæren mod Russerne, men traadte tilbage,
da hans Operationsplan forkastedes, og blev
Generalkvartermester hos Més Zaros. Ved
Temésvar led han sammen med General Blem et
afgørende Nederlag. D. har forfattet forsk. Skr,
af hvilke de betydeligste er: »Mein Feldzug
nach und in Lithauen« og Sur les derniers
évènements en Pologne. (Litt.: Danzer, »D.
in Ungarn« [Wien 1873]).
B. P. B.
Dembowski [dæm’båfski], Ercole, Baron
af, ital. Astronom, f. 12. Jan. 1812 i Milano, d.
19. Jan. 1881 i Gallarate nær Milano, har fra
1852 ivrig observeret Dobbeltstjerner. Hans
værdifulde Maalinger, der belønnedes af R.
Astronomical Society med dets Guldmedaille,
blev efter hans Død udgivet af R. Accademia
dei Lincei under Titlen: Misure micrometriche
di stelle doppie e multiple fatte nelle anni 1852
bis 1878 (1883-84).
J. Fr. S.
demenagere [-sje’rə] (af fr. déménager),
flytte ud (fra en Lejlighed), flytte.
Demens, Deméntia er Fællesbetegnelse for
en Rk. erhvervede, sjælelige Defekttilstande.
Det kan være meget forsk. Omraader af
Sjælelivet, der er gaaet til Grunde ved D.; i nogle
Tilfælde er det Hukommelsen ell.
Opfattelsesevnen, der er gaaet tabt, i andre er det Evnen
til normalt, logisk Ræsonnement, i atter andre
er det Lyst- og Ulystfølelsen i videste Forstand
og dermed Impulserne til at leve Livet paa
normal Maade. Sædvanligt vil D. vise sig som
Defekter paa fl. forsk. Omraader; naar disse
Defekter er stærkt udtalte, vil D. vise sig som
dybt Sløvsind. Selve Begrebet D. rummer i og
for sig intet om, hvorvidt Defekten er
forbigaaende ell. uhelbredelig. I Psykiatrien
anvendes det dog fortrinsvis om uhelbredelige
Defekttilstande. Da en Rk. Sindssygdomme ender
med D., har de faaet Navn deraf, saaledes
Dementia alcoholica, Dementia paralytica o. s. v.
K. H. K.
dementere, se Dementi.
Dementi (fr.), Erklæring om, at noget er
usandt, Paavisning af en Usandhed,
Tilbagekaldelse, dementere, erklære ens Ord for
usande, løgnagtige; benægte, gendrive,
tilbagekalde.
Dementia alcoholica, Alkoholsløvsind,
er Betegnelsen for Sindssygdomme, som opstaar
paa Basis af kronisk Alkoholisme og ender med
Demens. Foruden den akut opstaaende og
hurtigt forløbende Forvirringstilstand, som kaldes
Delirium tremens, fremkalder Alkohol ved
umaadeholdent Brug en Rk. mere kroniske
Forandringer i Sjælelivet. Der kommer
Pirrelighed, Forstemthed, Mistænksomhed stigende
til Forfølgelsesideer, Aftagen af Hukommelsen,
Tab af Energi, Ligegyldighed for alt undtagen
Alkoholnydelse. Dette kan tiltage, saa at der
efterhaanden kan komme fuldstændig Sløvhed;
undertiden kan der komme langtrukne
Forvirringstilstande ledsaget af Hallucinationer.
En Del af disse Tilfælde, som man tidligere
betragtede som kroniske Alkoholpsykoser, er
man nu tilbøjelig til at opfatte som andre
Sindssygdomme (Dementia præcox), hvor
Alkoholismen er et af Symptomerne, ikke Aarsagen til
Sygdommen. En særlig Form for D. a. er den
saakaldte Korsakoff’s Psykose (som i øvrigt
ogsaa kan optræde paa ikke-alkoholisk Basis).
Den viser sig ved fuldstændigt
Hukommelsestab og Desorientering. Patienten søger over for
Omgivelserne og sig selv at dække over disse
Defekter ved ustandseligt at opdigte
Begivenheder i St f. de virkeligt passerede. Ved
Korsakoffs Psykose plejer der endvidere at optræde
Nervebetændelser, som medfører Lamhed i
Arme og Ben. De forsk. Former af D. a. har
Udsigt til betydelig Bedring ell. endog relativ
Helbredelse, hvis Patienten i Tide ophører helt
med enhver Form for Alkoholnydelse. I
modsat Fald vil Tilstanden stadig forværres og
Døden indtræde i Løbet af nogle Aar som Følge
af komplicerende Sygdomme (Hjerte-, Lever-
og Nyresygdomme). (Litt.: Friedenreich,
»Kortfattet speciel Psykiatri« [Kbhvn 1914];
Viggo Christiansen, »Kliniske
Forelæsninger og Foredrag over Sindssygdomme«
[Kbhvn 1906]; G. Neve, »Bidrag til
Spørgsmaalet om chroniske Alkoholpsykoser« [Kbhvn
1914]; P. Schroeder,
»Intoxicationspsychosen«, i Aschaffenburg’s »Handbuch d.
Psychiatrie«, spez. Teil, 3. Abt., 1. Hälfte 1912,
Leipzig und Wien).
K. H. K.
Dementia juvenilis, se Dementia præcox.
Dementia paralytica, Deméntia paretica,
progressiv Paralyse, generel Parese, alm.
fremadskridende Lamhed, er en ret hyppigt
forekommende Sindssygdom. Aarsagen til D. p. er
en kronisk Betændelse i hele
Centralnervesystemet som Følge af Infektion med
Syfilismikroben, Spirochæte pallida. Medens de
lokaliserede, syfilitiske Betændelser i Hjernen
sædvanligt optræder et ell. faa Aar efter
Infektionen, begynder D. p. (ligesom Rygmarvstæringen,
Tabes dorsalis) sjælden før 10-15 Aar efter
Infektionen, altsaa oftest i 35-40-Aars Alderen.
Naar D. p. skyldes en medfødt Syfilis, begynder
den gerne i 15-20-Aars Alderen. Ligesom
Syfilis er D. p. hyppigere hos Mænd end hos
Kvinder og hyppigere i de store Byer end paa
Landet. Det er dog kun et lille Procentantal af
Patienter med Syfilis, der faar D. p.
Erkendelsen af, at D. p. skyldes Syfilis, er af nyere Dato;
en betydelig Rolle for Opdagelsen heraf har
Steenberg’s og Jespersen’s Undersøgelser over
Paralytikere paa Skt Hans Hospital spillet.
Imidlertid viser D. p. og Rygmarvstæring
foruden den sene Optræden ogsaa andre
Forskelligheder fra andre syfilitiske Hjerne- og
Rygmarvslidelser, bl. a. en større Upaavirkelighed
af antisyfilitisk Behandling; man har derfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
