SALMONSENS
KONVERSATIONS
LEKSIKON

Anden Udgave
redigeret
af
Chr. Blangstrup

Bind VI: Demeter - Elektriske Sikringer

København
A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel
Trykt hos J. H. Schultz A/S
MCMXVII

Förord till den digitala utgåvan

Det här är sjätte bandet av tjugosex i andra utgåvan. Se vårt förord till Salmonsens konverssationsleksikon och andra utgåvan.

The above contents can be inspected in scanned images: smudstitel, titelside

Korrstapel / Proof bar for this volume

Indhold / Table of Contents

Titel og indhold - smudstitel, titelside
Accentbetegnelse og Lydskrift - iii, iv
Medarbejdere - v, vi
Fortegnelse over Illustrationer - 948, 949
Forkortelser - 950, 951
Rettelser og Trykfejl - 952

D

Demeter, Agerdyrkningens Gudinde hos Grækerne, svarende til Romernes Ceres - 1, 2
Demeter, Dimitrija, kroatisk Digter (1811-72) - 2
Demetrias, gr. By i Thessalien ved den pagasæiske Bugt, blev grundlagt i Beg. af 3. Aarh. f. Kr. - 2
Demetrios, Navn paa flere makedoniske og syriske Konger - 2
1) Demetrios I Poliorketes, »Stadbelejreren«, (337-283 f. Kr) - 2, 3
2) Demetrios II, Søn af Antigonos Gonatas, Konge i Makedonien ( - 229 f.Kr.) - 3
3) Demetrios (III), Søn af Filip V af Makedonien - 3
4) Demetrios I Soter af Syrien, ( -150 f.Kr.) - 3
5) Demetrios II Nikator, (- 126 f.Kr.) - 3
Demetrios fra Faleron, gr. Taler og Statsmand (c.350-280 f.Kr.) - 3
Demetrius (Dmitrij) hed fl. russ. Fyrster, Storfyrster og Tsarer i Middelalderen - 3
1) D. I, Søn af Alexander Nevski, Storfyrsten i Vladimir ( -1263) - 3
2) D. II Michailovitsch, blev ( -1326) - 3
3) D. III, Fyrste af Suzdal, regerede i Moskva 1359-62 - 3
4) D. Donskoi (1363-89), Storfyrste i Moskva - 3
5) D. Ivanovitsch (1583-91), Søn af Ivan IV, den Skrækkelige - 3, 4, 5
Demetrius, Rostovskij (den hellige), russ. Præst, Metropolit i Réstov og Jaroslav (1665-1709) - 4
Demidov, russisk Familie, hvis Stamfader Nikita D., (c.1665-?), var Smed i Tula - 5
1) Akinfij D., ( -c.1740) - 5
2) Paul Grigorievitsch D.,(1738-1821) - 5
3) Nikolaj Nikititsch D. (1774-1828) - 5
5) Anatol Nicolajevitsch, russ. Lærd og Mæcen, (1812-1870) - 5
demifin (fr.), Betegnelse for Guld-trækkerarbejde, staaende i Kvalitet mellem ægte og uægte - 5
demigorge, ældre Betegnelse for den mindre Vold med foranliggende Grav - 5
Demijahn, se Demijohn - 5
Demijohn (eng.; fr. damejeanne, af arab. damagan, damagana), Kurveflaske ell. Glasballon, pakket i Halm i en Vidiekurv - 5
demilun (fr.), Halvmaane, Betegnelse for et af Udenværkerne i det bastionære Grundrids (s. d.) - 5
demimonde (fr.), »Halvverden«. betegner den Klasse af Eventyrere og løse Eksistenser - 5
Demir-Basch (tyrk., af demir, Jern, og basch, Hoved), »Jernhovedet«, et Tilnavn, Tyrkerne gav den sv. Kong Karl XII - 5
Demirelief, se Relief - 5
Demir-Hissar (»Jernborgen«), By i Grækenland, Distriktet Serrai i Makedonien - 5
Demir-Kapu, se Jernporten - 5
Demission (fr.), Afsked, Embedsnedlæggelse; demissionere, nedlægge sit Embede. Se endvidere Dimission - 5
Demiurger kaldtes i Oldtiden Øvrigheden i fl. gr. Stater, f. Eks. i Delfi - 5
demi-vierge (fr.), Halvjomfru *c: ung Kvinde, som vel er Jomfru, men dog sjælelig ukysk - 5
Demmin, By i den preuss. Prov. Pommern, ved den lille Flod Peene - 5
Demobilisering, Hærens Overgang fra Krigs- til Fredsfod. Smlg. Mobilisering - 5
Demodex, se Haarsækmider - 5
Demodokos er i Odysseen Navnet paa en Sanger hos Faiakernes Konge Alkinoos - 5, 6
Demofon, 1) gr. Heros, Søn af den eleusinske Konge Keleos og hans Hustru Metaneira - 6
2) gr. Heros, Søn af Theseus og Faidra - 6
Demogeot, Jacques Claude, fr. Litteraturhistoriker (1808-1894) - 6
Demogeronter (gr.), »Folkets Ældste«, benævnes i Iliaden de ældste og mest ansete troiske Høvdinger - 6
Demografi (af gr.), Befolkningsbeskrivelse ell. -lære, Videnskaben om det enkelte Folks ell. en Gruppes Livsytringer - 6
demoiselle, se damoiselle - 6
Demokedes, berømt gr. Læge fra det syditaliske Kroton - 6
Demokrat, se Demokrati - 6
Demokrater, politisk Partinavn i Nordamerika - 6
Demokrati bruges som Betegnelse saavel af en bestaaende Statsform som af en politisk Tendens- og Partiretning - 6
1) Som Statsform - 6, 7
2) Som politisk Partistræv - 7
Demokritos, gr. Filosof, (c.450-? f. Kr.) - 7, 8
Demolder, Eugène, belgisk Digter, (1862- ) - 8
Demôle, Charles, fr. Politiker (1828-1908) - 8
Demolerbatteri, se BelejringsbatterL - 8
demolere, at ødelægge Fæstningskonstruktioner ved en Beskydning med svært Skyts ell.ved Minesprængninger - 8
Demolins, Edmond, fr. Sociolog og Historiker (1851-1907) - 8, 9
Demolombe, Jean Charles Florent, fr. Retslærd, (1804-1887) - 9
Demonax, gr. Filosof (2. Aarh. e. Kr.) - 9
Demonesi, se Prinseøerne - 9
demonetisere, ophøre at bruge som Mønt - 9
demonstrandum, quod erat (lat.): hvilket skulde bevises, og det var det, der skulde bevises - 9
Demonstration betegner i Logikken det begrebsmæssige, syllogistiske Bevis, der fører til apodiktisk Sikkerhed - 9
Demonstration (milit.) er den Form for Anvendelsen af Tropper, som ikke tilstræber den umiddelbare Afgørelse - 9
Demonstrativ (lat.) er i Gramm. Benævnelse paa Ord, der tilkendegiver den fremtrædende Bet. - 9
demonstrativ (lat.), iøjnefaldende, anskueliggørende, stærkt betonende - 9
Demonstrator (lat.), en, som demonstrerer, fremstiller en Sag, fremviser de Genstande, hvorover han holder Foredrag - 9
demonstrere (lat.), anskueliggøre, bevise, give sin Mening til Kende paa en opsigtsvækkende Maade - 9
Demont-Breton, Virginie, fr. Malerinde, (1859- ) - 9
Demonterbatteri, se Belejrings-batteri - 9
demontere er i Fæstningskrigen at ødelægge det fjendtlige Skyts ved Beskydning ell. paa anden Maade, ogsaa eget Skyts - 9
demontere, adskille en Maskine ell. et Maskineri i de enkelte Dele - 9
demoralisere (fr.), moralsk fordærve; ødelægge Disciplinen; Demoralisation, sædelig Fordærvelse, nedbrudt Disciplin - 9
De Morgan, Augustus, eng. Matematiker, (1806-1871) - 9, 10
de mortuis nil nisi bene (lat.), »om de Døde (maa man) ikke (sige) andet end godt« - 10
Demos, det gr. Ord for Folk, sjældnere for det af et Folk beboede Land; dernæst tillige Betegnelse for det suveræne Folk - 10
Demosthenes, - 10
1) Alkisthenes' Søn, athenisk Feltherre i Beg. af den peloponnesiske Krig - 10
2) Demosthenes' Søn, Grækenlands og Oldtidens største Taler, (383-322 f.Kr.) - 10, 11
Demotika (Dimotiko), By i det sydlige Bulgarien ved Kisil Deli - 11
demotisk (gr.), folkelig, national; d. Skrift, se hieratisk Skrift - 11
Demours, - 11
1) Pierre, fr. Øjenlæge og Anatom, (1702-1795) - 11
2) Antoine Pierre, fr. Øjenlæge, (1762-1836) - 11
démtis deméndis (lat.), »med Fradrag af, hvad der skal fradrages«, med fornødent Fradrag - 11
Demurrage (eng.), se Liggedage - 11
Demuth, Leopold, tysk Operasanger, Baryton, (1861- ) - 11
Denain, By i det nordlige Frankrig, Dept Nord, 48 km SØ. f. Lille - 11, 12
Denar, se Denarius - 12
Denarius (Denar), antik, rom. Sølvmønt, udpræget fra c. 268 f. Kr. Værdien var, som Navnet antyder det, 10 as - 12
Denaro, ældre Længdemaal i Toscana, 1/240 Braccio (Alen), = 2,43 mm - 12
denationalisere (lat.), berøve Nationaliteten, udviske de nationale Ejendommeligheder - 12
denaturalisere (lat.), løse fra det statsborgerlige Forhold til en Stat - 12
denaturere, at forandre et Stof saaledes, at det bliver ubrugeligt i et ell. andet bestemt Øjemed - 12
Denayrouze-Lampe, en af de Lampetyper, der nu kun har Interesse som Led i Udvikling - 12
Denbigh, Grevskab i det nordlige Wales - 12, 13
Denck, Hans, tysk Gendøber (c. 1495-1527) - 13
Dencker, Hans Frederik Carl, dansk Ingeniør, (1861-1897) - 13
Den Constitutionelle, norsk Dagblad 1836-47 - 13
Den danske Landmandsbank, se Landmandsbanken - 13
Dender (Dendre), Biflod til Schelde, udmunder efter et 117 km langt Løb i Hovedfloden ved Dendermonde i Østflandern - 13
Dender (Dendra), ægypt. By V. f. Nilen, 45 km N. f. Theben - 13, 14
Dendermonde (fr. Termonde), By i Belgien, Prov. Østflandern, ved Denders Munding i Schelde - 14
Dendra, se Dendera - 14
Dendragat, d. s. s. Mosagat (se Agat) - 14
Dendritter (af gr.) er i Mineralogien Betegnelse for uregelmæssige, fint forgrenede Mineraludskillelser - 14
Dendritter (gr.), forgrenede Udløbere fra Nerveceller - 14
Dendrobates, se Frøer - 14
Dendrobium Sw., Slægt af tropiske og epifytiske Gøgeurter, der har et meget forsk. Ydre - 14
Dendrocalamus Nees, Slægt af Græsfam. (Bambus-Gruppen), høje, bambuslignende Buske - 14
Dendrochelidon, se Mursvaler - 14
Dendrocopus (Flagspætte), se Spætter - 14
Dendrocycna (Træænder), se Ænder - 14
Dendrocoela, se Planarier - 14
Dendrolagus (Trækænguru), se Kænguru - 14
Dendrolitter kaldes undertiden forstenede, af Kiselsyre gennemtrængte Træstammer - 14
Dendrologi er Læren om de i Haver og Parker dyrkede Frilandstræer og -buske - 14, 15
Dendrometer (Træmaaler) bruges oftest som Navn for Instrumenter til Maaling af Træernes Tykkelse - 15
Dendronotidæ, en lille Fam. med kun to Slægter af Nudibranchiernes, de nøgne Havsnegles, Orden - 15
Dendrophidæ, se Snoge - 15
Deneb (arab.: »Hale«), Stjernen *alfa* i »Svanen« - 15
Denebola (Deneb el Ased), »Løven«'s Hale, Stjernen *alfa* i »Løven« - 15
denegatio (lat), Nægtelse, Fornægtelse, d. actionis, i Romerretten om Prætorens Nægtelse af at udfærdige en begæret Klage - 15
Deneshka, se Denga - 15
Denfert-Rochereau, Pierre Marie Philippe Aristide, fr. Oberst, (1823-1878) - 15
Denga (Déneshka), russ. Bronzeskillemønt. Værdi 1/2 Kopek - 15
Dengesich (Dintzic), Søn af Hunnekongen Attila. ( -469) - 15
Dengis (tyrk.: Hav), Navn paa fl. Søer paa Kirgisersteppen, deriblandt Selety D. Syd for Omsk - 15
Dengremont, Maurice, violin-pillende Vidunderbarn, (1866- ) - 15
Denguefeber (Dandyfever) er en tropisk og subtropisk epidemisk Sygdom - 15, 16
Denham, Dixon, britisk Afrikarejsende (1786-1828) - 16
Denham, Sir John, eng. Digter (1615-69) - 16
Denia, By i det østlige Spanien, Prov. Alicante, ligger 90 km NØ. f. Alicante ved Middelhavet - 16
deni de justice, *c: »Rettens Fornægtelse« i fr. Retssprog om visse Tilfælde af pligtstridig Adfærd fra Domstolenes Side, - 16
Denier, gl fr. Mønt. En D. Tournois var 1/12 Sol Tournois - 16
Denifle, Friedrich Heinrich Suso, kat. Teolog (1844-1905) - 16
Deniker, Joseph, fr. (russ.) Antropolog, (1852- ) - 16
Deniliquin, By i Australien, Staten New-South-Wales, ligger ved Edward-River - 16
Denina, Carlo, ital. Historiker, (1731-1813) - 16, 17
Denis, Hector, belgisk Socialpolitiker (1842-1913) - 17
Denis, Johann Michael Cosmus, tysk Bibliograf og Digter (1729-1800) - 17
Denis, Maurice, fr. Maler, (1870- ) - 17
Denisly (Denjislu), By i det vestlige Lilleasien, 225 km SØ. f. Smyrna, ligger ved Foden af Baba Dagh - 17
Denison, By i U. S. A., Stat Tejas, ligger 372 km NNO. f. Austin - 17
Denitrering, se Svovlsyre - 17
Denitrifikation. Ved D. udøvet af Bakterier forstaas Evnen til at udvikle frit Kvælstof i Substrater - 17, 18
De Nittis, G., se Nittis - 18
Denka, se Dinka - 18
Den kgl. Porcelænfabrik, se Dansk Porcelæn - 18
Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, se Landbohøjskolen - 18
Denman, Thomas, eng. Fødselshjælper, (1733-1815) - 18
Denmark Hill, Bydel i det sydlige London, hører til Distriktet Camberwell, Grevskabet Surrey - 18
Denne-Baron, Pierre Jacques René, fr. Digter (1780-1854) - 18
Denner, Balthasar, tysk Portrætmaler, (1685-1749) - 18
Denner, Johan Christoph (1655-1707), Fabrikant af Træblæseinstrumenter i Nürnberg - 18
Dennery (d'Ennery), egl. Adolphe Philippe, fr. dram. Forf., (1811-1899) - 18, 19
Dennewitz, se Bülow, F. W. - 19
Dennewitz, Flække i det preuss. Regeringsdistrikt Potsdam - 19
Denning, William Frederick eng. Astronom, (1848- ) - 19
Dennis, John, eng. Digter og Kritiker (1657-1734) - 19
denobilitere (nylat.), fratage Adelsrang; Denobilitation, Berøvelse af Adelskab - 19
denominandi jus, Denominationsret, Ret til at indstille Kandidater til et ledigt Embede - 19
Denominativum i Grammatikken: Ord, der er dannet ved Afledning af et Nomen (*c: af et Substantiv ell. Adjektiv) - 19
denominere (lat.), benævne, udnævne; Denomination, Benævnelse, dels ved Anførelse af selve Navnet, dels ved Omskrivning - 19
Denon, Dominique Vivant, Baron, fr. Tegner og Raderer, (1747-1825) de novo (lat.), paa ny - 19
Dens, Tand. D. epistrofeï, se Hvirvelsøjlen - 19
Densimeter, se Aræometer - 19
Densitet (lat.), Tæthed - 19
Densusianu, Nikolaus, rum. Historiker, (1846- ) - 19, 20
Dent, en i den fr. Del af Alperne og i det fr.-talende Schweiz alm. benyttet Betegnelse for spidse, kegleformede Bjergtoppe - 20
Dentaler ell. Tandlyd kaldes de Konsonanter, ved hvilke Overtænderne berøres af Tungespidsen - 20
Dentalielag kaldes i al Alm. Aflejringer, der er rige paa Skaller af Dentalier (Søtænder) - 20
Dentalium, se Søtænder - 20
Dentaria, se Tandrod - 20
Dentatus, se Curius D. - 20
Dent Blanche, Steinbockhorn, en firkantet Gnejspyramide, der ligger i det schweiziske Kanton Wallis, 11 km V. f. Zermatt - 20
Dent de Morcles, se Dents du Midi - 20
Dente, Joseph Gottlieb, sv. Musiker, (1838-1905) - 20
Dente, Marco, kaldet M. da Ravenna, ital. Kobberstikker, (- 1527) - 20
dentelles (fr.), egl. smaa Tænder; Kniplinger - 20
dentkuli (lat.), Tandsnit i Gesimser - 20
Dentilabialer ell. Tandlæbelyd, bedre kaldet Labiodentaler, Lyd frembragte ved Underlæbens Virksomhed mod Overtænderne - 20
Dentipalataler, i Lundeils fonetiske System Benævnelsen paa de forreste Tungefladelyd - 20
Dentirostres, en Betegnelse brugt af Cuvier 1817 for en Gruppe af Spurvefugle - 20
Dentist, af lat. dens (Tand), Tandlæge - 20
Dentitio difficilis, vanskeligt Tandfrembrud, er ret alm. for Mælketændernes Vedk. - 20, 21
Denton, Fabrikby i Mellemengland, Lancashire, 7 km NØ. f. Stockport - 21
D'Entrecasteaux-Øerne, en bjergfuld Øgruppe - 21
Dents du Midi, Bjerggruppe i det schweiziske Kanton Wallis og tilgrænsende Del af det fr. Dept Haute Savoie - 21
Denudation (af nudus, nøgen), Blottelse ell. Nøgenhed - 21
Denudation, den ved Forvitring, Vejrsmuldring samt Vandets og Vindens Virksomhed fremkaldte Blottelse af dybere Jordlag - 21
denudere (lat.), blotte, lægge for Dagen, afsløre ; Denudation, Blottelse (smlg. ovf.) - 21
denuncere (lat.), angive, udpege. Smlg. Angivelse - 21
Denunciation (lat.), Angivelse - 21
Denver, D. City, By i U. S. A., Hovedstad i Staten Colorado, c. 20 km Ø. f. Rocky Mountains - 21
Denza, Francesco, ital. Meteorolog og Astronom, (1834-1894) - 21
deo annuente (lat.), med Guds Samtykke, om Gud vil; i lgn. Bet. siges deo favente ell. juvante, med Guds Hjælp - 21
Deodand, By i Distriktet Saharanpur i Nordindien - 21
Deodand, Dyr ell. Ting, der p. Gr. a. en ved ell. af samme forvoldt Skade var forbrudte - 21
Deodar (eng. Deodur), en lille indobritisk Vasalstat i den nordlige Del af Gudsherat - 21, 22
Deo gratias (lat), Gud være lovet! - 22
Déols, Forstad til Châteauroux (s. d.) i det fr. Dept Indre - 22
de omnibus rebus et quibusdam aliis (lat.), »om alt muligt og lidt til« - 22
Deontologi (gr.) betyder Pligtlære - 22
Deoprajag (Deoprag, afkortet af Devaprajaga), By i Distriktet Garhwal i Nordindien - 22
Deosai (»Gudesletten«), en næsten fuldstændig vegetationsløs - 22
Deparcieux (ell. De Parcieux), Antoine, fr. Matematiker og Statistiker (1703-68) - 22
Departement, den øverste administrative Inddeling i Frankrig - 22, 23
Departemental-Kommission, som af Regeringen nedsættes til Kontrol med ell. Undersøgelse af administrative Anliggender - 23
Departementet for de udenlandske Affærer. Fra 1770 særligt Organ til Varetagelse af Udenrigspolitikken - 23
Departementschef, se Departement - 23
Departementsdirektør, se Departement - 23
Departementssekretær. Embedsstilling i »Dept. for de udenlandske Affærer« - 23
Departementstidende udkom 1848-70 som en Fortsættelse af Kollegialtidende - 23
Departementstidende, et i Norge siden 1829 med offentlig Støtte udg. Ugeblad - 23
departere (lat.), fordele; Departition, Fordeling - 23
Depêche, diplomatisk Sprog: Skrivelser fra en Regering til dens diplomatiske Repræsentanter - 23
Depechekontor. hvis Opgave nærmest var at ekspedere løbende Sager, der ikke behøvede at behandles i Kollegierne - 23
dependere (lat.), være undergiven, afhænge af, bero paa - 23
dépense (fr.), Udgift, Omkostning; depensére, bekoste, give ud, ødsle - 23
Depere, By i U. S. A., Stat Wisconsin, ligger 185 km NNØ. f. Madison - 23, 24
Deperthes, Pierre Joseph Edouard, fr. Arkitekt, (1833-1898) - 24
Deperulation (bot.) (af pérula, Knopskæl), Afkastning af Knopskællene - 24
Depilatorium (lat.), Haarfjerningsmiddel, kaldes forsk. ætsende Sammensætninger, som ad kem. Vej tilintetgør Haarene - 24
depilere (lat.), fjerne Haar. Depilation, Fjerning af Haar - 24
Deplacement, Udtrækning ved Hjælp af Perkolator (s. d.) - 24
Deplacement. Ved et Skibs D. forstaas Vægten af det Rumfang Vand, Skibet fortrænger - 24
Deplaceméntsapparat, se Perkolator - 24
deplacere (af fr. déplacer) bortrykke noget fra sin Plads; afsætte nogen fra sit Embede - 24
de piano(lat.), kort og godt, ligefrem, uden Omstændigheder - 24
Depletion (lat.), Udtømmelse, bruges særlig som depletio sanguinis, Blodudtømmelse - 24
deplorabel (lat.), beklagelsesværdig - 24
deployere, udfolde, trække ud fra hinanden; Militærsproget om Bevægelse fra den sluttede Kolonneform til Linie - 24
depolarisere, ophæve Polarisation. Se Polarisation og Galvaniske Elementer - 24
deponens (lat.), egl. »aflæggende«. et Verbum, der ikke bruges i aktiv Form, men kun i passiv (smlg. det danske færdes) - 24
Deponent (lat.) kaldes den, der deponerer (giver i Forvaring) - 24
deponere (akademisk), se Deposition - 24
deponere (lat.), egl. nedlægge, afgive; i Civilretten: det at afgive en rørlig Ting til Forvaring - 24, 25
depontanus (lat., af de, ned af, og pons en Bro) kaldtes i Rom en Mand, der havde overskredet det 60. Aar - 25
Depopulation (lat.), Affolkning - 25
Deport (eng. Backwardation). Prisforskel ved Prologation af Terminsforretninger - 25
Deportation (lat.), tvungen Bortsendelse - 25, 26
deportere, forvise og sende bort, se Deportation - 26
déposé (fr.), deponeret, indregistreret, lovlig beskyttet (om Mønstre, Varemærker o. desl.) - 26
Deposita, se Bank, S. 620 - 26
Depositar (lat.), den, hos hvem noget deponeres - 26
Deposition (lat.), det at deponere; ogsaa en (for en Ret) afgivet Forklaring. Se endvidere Bank, S. 621 - 26
Deposition, Deposits, deponere, akademiske Betegnelser - 26, 27
Depositokassen, se Bank, S. 628 - 27
Depositor (lat.), d. s. s. Deponent, den der giver en anden noget i Forvaring - 27
Depositorium, Opbevaringssted, Lokale til Opbevaring af betroet Gods, Dokumentskab, Arkiv - 27
Depositum (lat.), det i Forvaring givne (se deponere) - 27
depossedere (fr.), sætte en ud af Besiddelse; fortrænge en Fyrste fra hans Rige - 27
Depot (fr. dépot), Oplagssted, Magasin, det nedlagte, betroede. - Særlig milit. Bet. - 27
depot de la guerre oprettedes 1688 af Krigsminister Louvois under - 27
Depotkommandør kaldes i Danmark den Kaptajn, der er ansat ved Regimentsstaben - 27
Depotplads bruges som Betegnelse for de Fæstninger, der tjener til Opbevaring og Tilvejebringelse af Krigsmateriel - 27
Depotskib, et Skib, hvori der opbevares Reservemateriel, Proviant m. m. - 27, 28
Depotunderofficer kaldes i Danmark en ved Afdelingsstaben ansat Underofficer - 28
Depravation, se depravere - 28
depravere (af lat. pravus, slet), forværre, fordærve; blive slettere - 28
deprecatio, i den rom. Retorik: at føre et Forsvar ved, at den Anklagede tilstaar sin Skyld, men beder sig fritaget for Straf - 28
Depreciation, Forringelse i Værdi, bruges hyppig om den Kursnedgang, Penge o. a. Værdier lider - 28
Deprekatur, det, at en Mand, som gav Kirker ell. Klostre Jordegods, forbeholdt sig at nyde det selv, saa længe han levede - 28
Depressaria, Slægt af Møllenes Fam., som særlig er knyttede til Skærmplanterne - 28
Depression (lat.) (f y s.), Nedtrykning af Kvægsølvet i Barometret p. Gr. a. Overfladespændingen - 28
Depression (lat.) i Meteorologien: Omraade i Atmosfæren, hvor Lufttrykket er lavere end i Omgivelserne - 28
Depression (astron.), d. s. s. negativ Højde *c: den under Horisonten fortsatte Forlængelse af en Højdecirkel - 28
Depression bruges i Geografien som Betegnelse for Landstrækninger, der ligger lavere end Havets Niveau - 28
Depression (milit.). Skyts har D., naar Kernelinien danner en Vinkel nedad med Horisontalplanet - 28
Depression (lægevid.), se Melankoli - 28
Depression (økonom.) er den Tilstand, Erhvervslivet befinder sig i, naar Konjunkturerne er slette - 28
Depretis, Agostino, ital. Statsmand, (1813-1887) - 28, 29
Deprez, Marcel, fr. Ingeniør, (1843- ) - 29
deprimere (lat.), nedtrykke; deprimeret, nedtrykt, forstemt; svag (f. Eks. d. Puls) - 29
de profundis (fra Dybet«), Begyndelsesordene af den 129. Salme i den lat. Bibeloversættelse - 29
Deptford, en tidligere selvstændig By, nu Forstad til London, ligger ved Themsens sydlige Bred, V. f. Greenwich - 29
Deputat (lat.) bruges om Ydelser til Statens Embedsmænd ved Siden af den faste Løn - 29
Deputation (lat.). en Samling Personer, hvem det paa et Samfunds Vegne overdrages at røgte et Hverv - 29
Deputeret (lat.) bruges, foruden om de enkelte Medlemmer af en Deputation, særlig Medlem af de lovgivende Kamre - 29
Deputeretkammer, hvis Lovgivningsrepræsentation er delt i 2 Kamre, Benævnelsen paa det, som dannes ved alm. Valg - 29
deputy. i det storbritanniske Administrationssprog: Stedfortræder ell. Fuldmægtig - 29
de Quincey, Thomas, eng. Forf. (1785-1859) - 29, 30
Dêr (arab.) bet. Kloster - 30
Deraband (eller Draband) befæstet By i Pandshab ved Foden af Soliman-Bjergene og ved Indgangen til Passet D. - 30
Deradshat, Landskab i Pandshab, falder omtr. sammen med Distriktet Dera Ghasi Kan - 30
Dera Ghasi Kan, Distrikt i den indobritiske Prov. Pandshab, Divisionen Multan - 30
Deraïje, Ruinby i Arabien, var til ind i 19. Aarh. Hovedstad for Vahabitterne - 30
Dera Ismaïl Kan, By i den indobrit. Nordvestgrænseprov., 7 km V. f. Indus - 30
derangere (fransk deranger), bringe i Uorden, forvirre, forstyrre; - 30
derangeret, forhutlet, med sine Forhold (pekuniære o. a.) i Uorden - 30
Der'ât, se Adraa - 30
de rato (lat.), cautio d. r., Indestaaen for, at den, i hvis Navn man afslutter en Retshandel, vil vedstaa samme - 30
derb (tysk: djærv, drøj) i Mineralogien: homogene Mineralmasser af kompakt Beskaffenhed uden regelmæssig ydre Form - 31
Derbe, i Oldtiden en befæstet Stad i Lykaonien i Lilleasien nær ved Grænsen mod Kilikien - 31
Derbenaki, en lang Kløft paa Halvøen Morea, Grækenland - 31
Derbend (pers.) betyder en Portslaa og er derefter blevet en Betegnelse for snævre Bjergpasser - 31
Derbent (Derbend), By i Daghestan i Transkaukasien paa Vestkysten af det kaspiske Hav - 31
Derbesiaceæ, se Alger, S. 496 - 31
Derby, Hovedstad i Derbyshire, udgør siden 1888 et eget Grevskab - 31
Derby, By i U. S. A., Stat Connecticut, ligger 12 km V. f. New Haven - 31
Derby er Navnet paa højt doterede Væddeløb for 3-aarige Hingste og Hopper - 31
Derby, Jarl af, eng. Peersværdighed, tilhørte opr. (1138-1266) Slægten Ferrers - 31
1) Thomas Stanley, siden 1485 Jarl af D., (1435-?) - 31, 32
2) Edward Geoffroy Smith Stanley, (1799-1869) - 32
3) Edward Henry Stanley, (1826-1893) - 32, 33
4) Frederick Arthur Stanley, (1841-1908) - 33
5) Hans Søn, Edward George Villiers Stanley, (1865- ) Underhusmedlem og Generalpostmester - 33
Derbylit, et Mineral, af Sammensætning 6FeO,Sb₂0₅,Ti0₂ - 33
Derbyshire, Grevskab i Mellemengland - 33
Dercums Sygdom, adipositas dolorosa, er en Sygdom, hvis væsentlige Symptom er, at der optræder udbredte Fedtsamlinger - 33
Dere (tyrk.) betyder »Dal« og forekommer sammensat i en Mængde geogr. Egennavne - 33
Derebeg (tyrk.) *c: »Dalens Fyrste« var en Herskertitel, der tilhørte de tyrk. Vasaldynastier i Lilleasien - 33, 34
Der-el-Bahri, se Theben (i Ægypten) - 34
derelinkvere (lat.), opgive, renoncere paa, bortkaste - 34
Derenbourg, - 34
1) Joseph, fr. Orientalist, (1811-1895) - 34
2) Hartvig, fr. Orientalist, (1844-1908) - 34
de Renzis, se Renzis - 34
Derevnja er i Rusland Betegnelse for en Landsby uden Kirke - 34
Derfflinger, Georg, Friherre af, brandenburgsk Generalløjtnant, (1606-1695) - 34
Derg lough (Lough D.), Sø i Irland paa Grænsen af Grevskaberne Tipperary, Clare og Galway - 34
Derivantia, d. s. s. afledende Midler - 34
Derivation (lat.), Afledning. I artilleristisk Betydning, d. s. s. Afdrift - 34
derivativ (afledet) Erhvervelse vil sige Erhvervelse af en Ret ved Indtræden i en andens Ret - 34, 35
derivatorisk, hvad der hører til Derivation, Afledning, se afledende Midler - 35
Derivatum (Plur. Derivata; af lat. derivare, at aflede) i Grammatikken: et Ord, der er dannet ved Afledning af et andet Ord - 35
derivere (lat.), aflede, udlede, stamme fra - 35
Derketo (Dea Syria), d. s. s. Atargatis, under hvilket Navn Astarte dyrkedes i det nordlige Syrien - 35
Derkylidas, spartansk Feltherre p. Gr. a. sin Snuhed kaldet Sisyfos - 35
Derma, se Hud - 35
Dermaleichus, se Fuglemider - 35
Dermanyssus, se Gamasidæ - 35
Dermatin, et Serpentinen nærstaaende grønt Mineral, fra Waldheim i Sachsen - 35
Dermatitis (gr.), Hudbetændelse - 35
Dermatochelys, se Havskildpadder - 35
dermatogen (gr.), fra Hudlaget udviklet - 35
Dermatogen (bot.) kaldes i Histologien Plantens unge, endnu delingsdygtige Hudvæv - 35
Dermatografi er et Fænomen, som bestaar i, at Berøring af Huden kan fremkalde Striber - 35
Dermatol, basisk gallussurt Vismut, dannes ved Fældning af en Opløsning af Vismutnitrat i Eddikesyre - 35
Dermatolog, en Læge, der specielt beskæftiger sig med Studiet og Behandlingen af Hudsygdomme - 35
Dermatologi (gr.), Læren om Hudsygdomme - 35
Dermatolysis (gr.), Løsning af Huden - 35
Dermatomykose (gr.), Svampsygdomme paa Huden - 35
Dermatonose (gr.), Hudsygdomme - 35
Dermatophagus, se Fnatmider - 35
Dermatophili, se Haarsækmider - 35
Dermatoplastik (gr.) er den kir. Virksomhed, som gaar ud paa at rette paa Misdannelser, opstaaede ved Tab af Hudpartier - 35
Dermatozoer, Snyltedyr, som lever paa ell. i Hude - 35
Dermestidæ, se Klaner - 35
Dermoid (Dermoidcyste), en Cyste, i hvis Indhold der findes Fedt, Overhudsskæl, Haar - 35
Dermoplastik, d. s. s. Dermatoplastik - 35
Dermoptera, Insektædere med Flagrehud, se Galeiopithecus - 35
Dernah (Darnis), lille Havnestad ved Middelhavet paa Kysten af Barka, i den ital. Koloni Cyrenaica, 330 km ØNØ. f. Bengasi - 35
Dernbachit, d. s. s. Beudantit - 35
Dernburg, Bernhard, tysk Minister, (1864- ) - 35, 36
Dernburg, Heinrich, tysk Retslærd, (1829-1907) - 36
derogatio (lat), det at gøre Indgreb ell. Afbræk i noget, Undtagelse fra noget - 36
derogatoria clausula (lat.), den Bestemmelse, at en fremtidig Forandring af samme skal være ugyldig - 36
Derosne, Charles, (1780-1846) - 36
De Rossi, se Rossi - 36
Derotremata, se Fiskepadder - 36
Déroulède, Paul, fr. Digter og Politiker, (1846-1914) - 36, 37
deroute (fr.), Afvej; Forstyrrelse; Nederlag, navnlig en slagen, sprængt Hærs vilde Flugt - 37
Derr (egl. = Dêr *c: Kloster) er Navnet paa en By i Nedrenubien, omtr. 200 km S. f. Assuan - 37
Derriey , Charles, fr. Skriftstøber, (1808-1877) - 37
Derry, se Londonderry - 37
Deruta, By i Mellemitalien, Prov. Perugia, ligger 18 km S. f. Perugia - 37
Derut esch Scherif, By i Ægypten, Prov. Siut, ligger 60 km NV. f. Assiut - 37
Dervent, Derbent, By i Bosnien, ligger 70 km ØNØ. f. Banjaluka ved Floden Ukraina - 37
Dervish (pers.) betyder »fattig«, »Betler« og svarer til det arab. Fakir - 37, 38
Dervish-Pasha, Ibrahim, tyrkisk General og Statsmand, (1817-1896) - 38
Derwent, - 38
1) Flod i Mellemengland, Derbyshire, Biflod til Trent, udspringer paa Peak-Bjergene - 38
2) Flod i det nordvestlige England, Cumberland, udspringer paa de cumbriske Bjerge - 38
3) Flod i det nordøstlige England, Yorkshire, udspringer i North Yorkshire Moors - 38
Derwent-Water, Sø i det nordvestlige England i Cumberlands Sødistrikt - 38
Derzhavin, Gavrill Romanovitsch, russ. Digter, (1743-1816) - 38, 39
Des, det ved et *b* en halv Tone fordybede d. - 39
Desaguadero, Flod i Sydamerika, Republikken Bolivia, ligger i en Højde af 3800 m o. H. - 39
Desaix de Veygoux, Louis Charles Antoine, fr. General, (1768-1800) - 39, 40
de Sanctis, se Sanctis - 40
Desargues, Girard, fr. Matematiker, Arkitekt og Ingeniør, (1593-1661) - 40
desarmere (lat., af armare, bevæbne, forsyne med), at fjerne Skytset fra et Fæstningsværk ell. Krigsskib - 40
Desassimilation (Dissimilation) er Modsætningen til Assimilation. I den levende Organisme - 40
Desâtîr (*c: »Grundregler«), Bog af religiøst Indhold, skrevet paa et persisklignende Sprog og forsynet med pers. Kommentar - 40
Désaugiers, Marc Antoine, fr. Operakomponist (1742-93) - 40
Désaugiers, Marc Antoine Madeleine, fr. Vise- og Vaudevilleforfatter, (1772-1827) - 40, 41
Desaulesit, Mineral, et vandholdigt Silikat af Nikkel og Zink - 41
Desault, Pierre Joseph, fransk Kirurg,(1744-1795) - 41
Desault's Bandage omgiver Bryst, Skulder og den ene Arm, som ved Bandagen fikseres til Kroppen og holdes løftet - 41
désaveu, i fr. Proces: Adgang til at fralægge sig Følgerne a.f de af hans Sagfører (avoué) foretagne Handlinger - 41, 42
desavouere (af fr. desavouer), ikke vedstaa, ikke anerkende, fragaa, benægte, fornægte - 42
Desbordes-Valtnore, Marceline, fr. Forfatterinde (1785-1859) - 42
Desboutin, Marcellin-Gilbert, fr. Raderer og Maler, (1823-1902) - 42
Descabezado, en udslukt Vulkan i Chile; ligger foran Cordillerernes Hovedkæde - 42
Descamps, Édouard Eugéne François, Baron, belg. Retslærd og Statsmand, (1847- ) - 42
Descamps, Jean Baptiste, fr. Maler og Kunstskribent, (1706-1791) - 42, 43
Descartes, René (Renatus Cartesius), fr. Filosof, Matematiker og Naturforsker, (1596-1650) - 43, 44
Descaves, Lucien, fr. Forf., (1861- ) - 44
Descemet, Jean, fr. Anatom og Botaniker (1732-1810) - 44
Descendéns og Descendenter (lat.), det fra en Person i ret nedstigende Linie nedstammende mandlige som kvindelige Afkom - 44, 45
Descendensteorlen, se Udviklingslære - 45
Descensus (lat.), Nedstigen, Nedsynken, benyttes i Lægevidenskaben om Organers sygelige Lejeforandring - 45
descente (fr.), Gravnedgang (s. d.) - 45
Deschamps, - 45
1) Antony, fr. Digter (1800-69) - 45
2) Emile, fr. Kritiker og Digter, (1791-1871) - 45
Deschamps, Eustache (ogsaa kaldet Morel p. Gr. a. sin mørke Ansigtsfarve), fr. Digter, (1340-1410) - 45
Deschampsia Beauv., i nyeste Tid benyttet som Slægtsnavn for Bunke (s. d.) - 45
Deschanel, - 45
1) Emile, fransk Litterærhistoriker (1819-1904) - 45
2) Paul, fr. Forf. og Politiker, (1856- ) - 45, 46
Descht ell. Dascht, pers. Navn for store Sletter, navnlig hyppig om Ørkener - 46
Deschwanden, Melchior Paul von, schweizisk Historiemaler, (1811-1881) - 46
Des Cloizeaux, Alfred Louis 0livier, fr. Mineralog og Krystallograf (1817-97) - 46
Descloizit, et Mineral af Sammensætning R₂OH.VO₄, hvor R = Pb,Zn - 46
Desdemona (ital.), kvindelig Hovedperson i Shakespeare's »Othello« - 46
Des-Dur, se Des - 46
Deseado, Puerto (Port Desiré), Bugt paa Østkysten af Patagonien i Sydamerika ved Floden D.'s Munding - 46
Deseilligny, Alfred, fr. Politiker (1828-75) - 46
Deseine, Louis Pierre, fransk Billedhugger fra Paris (1749-1822) - 46
desennuyere (af fr. désen-nuyer), fordrive Kedsomhed for sig selv eller andre, adsprede - 46
Desenzano sul Lago, By i Norditalien, Prov. Brescia, ligger ved Garda-Søens sydlige Bred 28 km Ø. f. Brescia - 46
Deseret, se Mormoner og Utah - 46
Desertas, Las, Gruppe af tre smaa Klippeøer 30 km SØ. f. Madeira - 46
desertio er vor Rets Udtryk for, at en Ægtefælle ensidig og uberettiget ophæver Samlivet - 46, 47
Desertion (lat., af désero, forlader) (milit.) Rømning, »Fahnenflucht« - 47, 48
desertoria sententia (lat.) i Romerretten: Dom, hvorved en Paaanke afvistes som ikke gjort gældende inden Ankefristens Udløb - 48
Desertør (fr. deserteur, af lat. desértor), en Soldat, der gør sig skyldig i Desertion - 48
Deservit-Aar (lat. annus deservitus) i Kirkeretten: Udbytte af et kirkeligt Embede i det Regnskabsaar, hvori denne fratræder - 48
Deserviter, Gebyrer, Vederlag for ydede Tjenester; særlig brugte om Honorarer til Sagførere og Læger - 48
Des Essarts, Alfred Stanislas Langiois, fr. Forf. (1811-93) - 48
Des Essarts, Emmanuel, fr. Digter, (1839- ) - 48
Desèze ell. de Sèze, Raymond fr. Sagfører (1748-1828) - 48
Desfontaines, Pierre François Guyot, fr. Litterat (1685-1745) - 48
Desfontaines, René Louiche, fr. Botaniker, (1750-1833) - 48, 49
Desgodins, Auguste, Missionær i Thibet (1826-1913) - 49
Desgoffe, Blaise Alexandre, fr. Stillelivsmaler, (1830-1901) - 49
déshabillé (fr.), bekvem Hjemmedragt for Kvinder, Morgendragt; deshabillere, afklæde - 49
Deshayes, Gérard Paul, fr. Konkyliolog, (1795-1875) - 49
Deshima, se Nagasaki - 49
Deshouliéres, Antoinette, fr. Forfatterinde (1638-94) - 49
desiderabel (af lat, desiderare), ønskelig, attraaværdig - 49
Desiderata (lat.), Savn, Mangler; særlig om Mangler paa et ell. andet videnskabeligt Omraade, der maatte ønskes afhjulpne - 49
Desiderativum (lat.) i Grammatikken: afledet Verbum, Afledningsendelsen tilkendegiver en Attraa, Længsel ell. Trang - 49
Desideria (Eugenia Bernhardina D.), den svenske og norske Kong Karl XIV Johan's Dronning, (1777-1860) - 49, 50
Desidério da Settignano, florentinsk Billedhugger, (1428-1464) - 50
desiderium (lat.), Ønske; pium d. (Flertal: pia desideria), fromt Ønske, der sandsynligvis ikke gaar i Opfyldelse - 50
Desiderius, Langobardernes Konge 756-74, kom paa Tronen efter Aistulf - 50
Designation (lat.), Angivelse, Fortegnelse; navnlig i tysk Retssprog - 50
designator (lat.) kaldtes hos Romerne Kampdommeren ved offentlige Væddekampe - 50
designere (lat.), betegne, bestemme, udpege, foreløbig udnævne - 50
Desillusion (fr.), Tab af Illusion; desillusioneret, berøvet sine Illusioner - 50
Desinfektion. i Lægevidenskaben: Fremgangsmaader, hvorved man tilintetgør Smitstoffer - 50, 51, 52, 53, 54, 55
Desinfektionsanstalter - 55, 56
desinficere, ødelægge Smitteemner, foretage Desinfektion - 56
Desintegrator, Maskine til Sønderdeling af skøre Stoffer - 56
Desio, By i Norditalien, Prov. Milano, ligger 7 km NV. f. Monza - 56
Désirade, La, en lille fransk Ø i Vestindien, 7 km. NØ. f. Guadeloupe - 56
Désirée, d. s. s. Desideria - 56
Desjardins, Abel, fr. Historiker, (1814-86) - 56
Desjardins, Achille Arthur, fr. Retslærd, (1835-1901) - 56, 57
Desjardins, Erneste, fr. Oldgransker, (1823-1886) - 57
Desjardins, Michel Albert, fr. Retslærd, (1838-1897) - 57
Desjardins, M., nederlandsk Billedhugger, se Bogaert - 57
Desjatina, russ. Markmaal. D indeholder 2400 Saschén² = 1,0925 Hekt. = 1,98 dansk Td. Land - 57
Deskription (lat.), Beskrivelse, Skildring deskriptiv, beskrivende - 57
Deskriptivgeometri eller beskrivende Geometri: Metoderne til Fremstilling af Genstande i Rummet ved Tegning i en Plan - 57, 58
Deskvamation, se Afskalning - 58
Deslandres, Henri Alexandre, fr. Astrofysiker, (1853- ) - 58
Desman (Myogale), en lille Pattedyrslægt af Insektædernes Orden, henhørende til Muldvarpefamilien - 58, 59
Desmarest, Anselm Gaëtan, fr. Zoolog, (1784-1838) - 59
Desmarest (Desmaretz), de Saint-Sorlin, Jean, fr. Forf. (1595-1676) - 59
Des Marez, Guillaume, belg. økonom. Forf., og Retshistoriker, (1870- ) - 59
Desmarres, Louis Auguste, fr. Øjenlæge, (1810-1882) - 59
Desmerdyr (Viverridæ), en meget slægt- og artrig Pattedyrfam., henhørende til Rovdyrenes Orden - 59
1) Viverrerne (Viverrinæ) har lang og sammentrykt Krop - 59
a) Desmerkattene, der baade er udbredte i Indien og Afrika, er helt Taagængere - 59, 60, 61
b) Palmekattene (Paradoxurus) overvejende Saalegængere med næsten helt nøgne Fodsaaler - 61
c) Viverodderen (Cynogale bennetti) hjemmehørende paa Borneo, Sumatra og Malakka - 61
2) Mangusterne (Herpestinæ), har lange, stumpe og lidet krumme Kløer - 61, 62
3) Viverkatten (Cryptoprocta ferox), maalende fra Snude til Halespids 1,5 m, hvoraf den lange, cylindriske Hale udgør de 70 - 62
Desmerkatte, se Desmerdyr - 62
Desmerurt, (Adoxa L.), tokimbladet Planteslægt - 62
Desmerurt-Familien, se Desmerurt - 62
de Smet de Naeyer, P., se Smet de Naeyer, P. de - 62
Desmidiaceæ, se Alger, S. 493 - 62
Desmin, se Zeolitter - 62
Desmobranchii, se Fisk - 62
Desmodium Desv., Slægt af Ærteblomstrede (Hedysarum-Gruppen), Urter, Halvbuske eller Buske - 62
Desmodus, se Flagermus - 62
Desmogen (bot.) betegner i Vævlæren det unge, delingsdygtige Væv - 63
Desmognathæ. Huxley inddelte de med Brystbenskam forsynede Fugle i 3 store Grupper - 63
Des Moines, Desmoines River, Flod i U. S. A., Stat Iowa - 63
Des Moines (Desmoines), By i U. S. A., Hovedstad i Staten Iowa - 63
Des Mol, se Des - 63
Desmologi, Læren om de anatomiske Baand- og Ledforbindelser - 63
Desmosit, Betegnelse for visse ved Kontakt med Diabas metamorfoserede Lerskifere - 63
Desmotropi, se Tautomeri - 63
Desmoulins, Camill1e, fransk Revolutionsmand, (1760-1794) - 63
Desna, Flod i det sydvestlige Rusland, gennemstrømmer Guvernementerne Smolensk, Orel og Tschernigov - 63
Desnoiresterres, Gustave, fr. Forf. (1817-92) - 63
Desnoyers, Auguste Gaspard Louis Boucher, Baron, fr. Kobberstikker, (1779-1857) - 63, 64
Desnoyers, Jules Pierre Francois Stanislaus, fr. Geolog og Historiker, (1800-1887) - 64
Desnoyers, Louis, fr. Forf. (1805-68) - 64
Desodorisation, Rensning for ilde Lugt, se Desinfektion - 64
Desolation Land, se Kerguelen - 64
Desor, Eduard, schweizisk Geolog, (1811-1882) - 64
désordre (fransk), Uorden, Forvirring - 64
desorganisere (af fr. desorganiser), bringe i Uorden, Opløsning - 64
Desoria, se Gletscherloppe - 64
desorientere (af fr. desorienter), gøre forvirret, forvirre - 64
Desorientering (fr.), manglende Klarhed hos et Individ over, hvor han befinder sig - 64
Desoto, By i U. S. A., Stat Missouri, ligger 50 km S. f. St Louis ved Joachim Creek - 64
Desoxydation (lat.), Afiltning, se Reduktion - 64
Despagnet, Frantz, fr. Folkeretslærer, (1857-1906) - 64
despektere (lat.), se ned paa, foragte; Despekt, Foragt (modsat Respekt) - 64
Despenaperros (Puerto de D.), berømt og tidligere berygtet Bjergpas i Sierra Morena i Spanien - 64, 65
Despenser, eng. Adelsslægt, af hvis Medlemmer enkelte indtager en vis Plads i Englands Historie i Middelalderen - 65
Desperados (spansk desesperados »fortvivlede«) - 65
desperat (lat.), fortvivlet, haabløs, opbragt; Desperation, Fortvivlelse - 65
Despériers, Bonaventure, fr. Forf., (o.1500-1544) - 65
Despoblado, en ufrugtbar Højslette Ø. f. Atacama paa Grænsen mellem Bolivia og Argentina - 65
Despoina (gr.), »Herskerinde«, var i Oldtiden Tilnavn til fl. af de gr. Gudinder - 65
desponsatus (lat.), trolovet (om Manden; om Kvinden desponsata); desponsatio, Trolovelse - 65
Desportes, Francois, fr. Dyr- og Stillelivsmaler, (1661-1743) - 65
Desportes, Philippe, fransk Digter (1546-1606) - 65, 66
Despot (gr.), Behersker, Herre, specielt over for Slaver; uindskrænket Monark - 66
Despoti ell. Despotisme, Forfatningstilstand, under hvilken Herskeren, »Despoten«, regerer ubunden - 66
Despoto Pianina, se Rhodope - 66
Despréaux, se Boileau-D. - 66
Des Pres, Josquin (Jodocus Pratensis), belgisk Komponist, (c.1450-1521) - 66
Després, Suzanne, fr. Skuespillerinde, (1877- ) - 66
Despretz, César Mansuéte, fr. Fysiker, (1792-1863) - 66
Desprez, Jean Louis, fr. Maler og Arkitekt, (1743-1804) - 66, 67
de Spuches, se Spuches - 67
Des Roches de Parthenay, Jean Blaise, fr. Adelsmand og Forf., ( -1766) - 67
Dessaix, Joseph Marie, Greve, fr. General, (1764-1834) - 67
Dessalines, Jean Jacques, Kejser paa Haiti 1804-06, (1758-1806) - 67
Dessau, Hoved- og Residensstad i Hertugdømmet Anhalt, ligger paa venstre Bred af Mulde - 67, 68
Dessau, Benny, dansk Industridrivende og Forretningsmand, (1868- ) - 68
Dessau, David, dansk Stenograf, (1819-1893) - 68
Dessau, Harry, dansk Industridrivende, (1862-1915) - 68
Dessau, Martin, dansk Industridrivende, (1865- ) - 68
Dessauer-March, en ældre i Tyskland overordentlig populær Marchmelodi af ital. Oprindelse - 68
Dessauer-Ovne, en Art Ovne med lodretstaaende Retorter, saakaldte Vertikal-Ovne - 68
dessein (fr.), Plan, Hensigt; Udkast, Skitse - 68
Dessert er Fællesbetegnelse for alle søde Retter og for den Konfekt og Frugt - 68
Dessertske, se Barneske - 68
Dessertvine, særlig fine, stærke Vine, der drikkes til Desserten - 68
Dessewffy, Emil, Greve, ungarsk Politiker (1814-66) - 68, 69
dessin (fr.), Tegning, Mønster - 69
Dessinatør (fr.), Tegner - 69
Dessintraad (Facontraad, Profiltraad) kaldes en Metaltraad, hvis Tværsnit har en hvilken som helst anden Form end Cirklens - 69
Dessoir, Ludwig, tysk Skuespiller (1809-74) - 69
Dessoir, Max, tysk Filosof, (1867- ) - 69
Dessolles, Jean Jacques Paul Augustin, Markis, fr. General (1767-1828) - 69
Dessûk (Desuk), ægypt. By paa den østlige Bred af Nilens vestlige Hovedarm, Rosette-Armen - 69
dessus (fr.: ovenover), d. s. s. Overstemme, Diskant, Sopran - 69
Destailleur, Hippolyte Alexandre Gabriel Walter, fr. Arkitekt, (1822-1893) - 69
Desterro, se Florianopolis - 69
Destillat, se Destillation - 69
Destillation kaldes den Fremgangsmaade, ved hvilken man skiller Stoffer fra hinanden, der fordamper ved forsk. Temp. - 69, 70, 71, 72, 73
destillere, se Destillation - 73
destilleret Vand, se Vand - 73
Destinatar (lat), Adressat, den, for hvem Fragtgods ell. anden Forsendelse er bestemt - 73
Destination, se destinere - 73
destinere (lat.), bestemme, udse - 73
Destination (lat.), Bestemmelse, Endemaal - 73
Destinezit, d. s. s. Diadochit - 73
Destinn, Emmy, tysk Operasangerinde, (1878- ) - 73
Destouches, André Cardinal, fr. Operakomponist (1672-1749) - 73
destra (ital., underforstaaet mano) (mus.), højre (Haand) - 73
Destroyer (eng.), se Torpedojager - 73
destruere (lat.), tilintetgøre, ødelægge, nedbryde; Destruktion, Tilintetgørelse - 73
Destruktionsanstalt kaldes et Etablissement, hvor der foretages en Uskadeliggørelse af Næringsmidler - 73
destruktiv, se destruere - 73
Destutt de Tracy, se Tracy - 73
desuetudo (lat.), en Retsnorms Ophævelse ved en derimod stridende Retssædvanes Dannelse - 73
desultores kaldtes hos Romerne Deltagerne i en særegen Art af Hestevæddeløb - 73
desultorisk (lat.), egl.: af springende (se desultores), deraf ustadig, vankelmodig - 73
desunt non pauca (lat.), »der mangler en Del« (alm. ved Angivelse af større Lakuner i lat. Tekster) - 73
Desvallières, George-Olivier, fransk Maler, (1861- ) - 73
Desvergers, Joseph Marie Adolphe Noel, fr. Orientalist og Oldgransker,(1805-1867) - 73, 74
Desvres, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Pas-de-Calais, c. 18 km SØ. f. Boulogne - 74
Deswert (ogsaa de Swert), Jules, belg. Violoncelvirtuos, (1843-1891) - 74
détaché [detarSe] (fr.), d. s. s. staccato - 74
Detachement (fr.) er Benævnelsen paa en - hyppig af alle Vaabenarter sammensat - mindre Troppestyrke - 74
Detacherapparat, se Slippeapparat - 74
detachere, se Detachement - 74
detacherede Forter er saadanne Værker, som har selvstændigt Forsvar til alle Sider - 74
Detail, den enkelte lille Del af et større Hele; en Sags Detailler, dens enkelte nøjagtige Omstændigheder - 74
Detailhandel ell. Handel en détail. Handel i smaa Partier fra aaben Butik - 74
Detaille, Édouard Jean Baptiste, fr. Slagmaler, (1848-1912) - 74, 75
Detaillist, se Detailhandel - 75
Detailprojekt, Forarbejderne for et Byggeforetagende umiddelbart forud for Arbejdets Udførelse - 75
de te fabula narratur (lat.), »Historien handler om dig« - 75
Detektiv (af lat. detegere, afdække), egnet til at lede til Opdagelse (af en Forbrydelse) - 75
Detective, eng. Betegnelse for en Opdagelsesbetjent, ogsaa for Privat-D. - 75
Detektivfotografiapparat, se Fotografi - 75
Detektor, i Radiotelegrafien det Organ, der omdanner elektromagnetiske Svingninger saadan, at de paavirker et Modtagerorgan - 75
de tempore (lat.), til eller i rette Tid - 75
Detention (lat.), Besiddelse af en legemlig Ting - 75
Determinant (lat.) (mat.) gør fortrinlig Tjeneste, særlig i Ligningers Teori og den moderne Algebra - 75
Determination, i Logiken: den Bestemmelse af et Begreb, hvorved dettes Indhold udvides, medens Omfanget indskrænkes - 75, 76
determinato (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: bestemt, skarpt markeret - 76
determinere (lat.), bestemme, afgøre; determineret, bestemt, afgjort, uforfærdet, beslutsom - 76
Determinisme (lat.), i Filosofien: den Opfattelse, at den menneskelige Handlen lige saa vel som alt andet er aarsagsbestemt - 76
detestabel, se detestere - 76
detestere (lat.), forbande, afsky; detestabel, som fortjener Afsky, afskyelig, ussel - 76
Det forenede Dampskibsselskab, se Dampskibsselskab - 76
Det forenede danske Livsforsikrings-Aktieselskab Hafnia, se Hafnia - 76
Detharding, Georg, tysk Læge, (1671-1747) - 76
Det kgl. danske geografiske Selskab, se Danske geogr. Selskab - 76
Det kgl. danske Haveselskab, se Danske Haveselskaber - 76
Det kgl. danske Musikkonservatorium, se Konservatorium - 76
Det kgl. danske oktroyerede Sø-Assurance-Kompagni, se Søforsikring - 76
Det kgl. danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog, se Danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog - 76
Det kgl. danske Videnskabernes Selskab, se Danske Videnskabernes Selskab - 76
Det kgl. nordiske Oldskriftsselskab, se Oldskriftsselskab - 76
Det kongelige Teater, se Danmark, »Teater« - 76
Detmer, Wilhelm, tysk Kemiker og Plantefysiolog, (1850- ) - 76
Detmold, Hoved- og Residensstad i Fyrstendømmet Lippe, ligger ved Floden Werra og den østlige Fod af Teutoburgerwald - 76
Detmold, Johann Hermann, tysk Politiker (1807-56) - 76, 77
Det ny Teater, Skuespilhus paa Vesterbro i Kbhvn, opført 1907-08 - 77
Detonation (kem.), se Eksplosion - 77
Detonation (artiller.) kaldes en meget hæftig Eksplosion - 77
Detonationssignal (lat.), se Knaldsignal - 77
Detonator (lat.), Substans, der bringer eksplosive Stoffer, som ved alm. Antænding forbrænder hurtigt, til heftig Eksplosion - 77
detonere (lat.), forpuffe; se Eksplosion - 77
detonere (lat.), at synge falsk, som oftest i Bet. af at trække Tonen ned - 77
Détournement de pouvoir. Herved forstaas i fransk Ret en Misbrug af Embedsmyndighed - 77
detractis detrahendis (lat.), »med Fradrag af, hvad der bør fradrages«, med behørigt Fradrag - 77
detractis expensis (lat.), med Fradrag af Omkostningerne - 77
detrahere (lat.), trække af; forringe, bagvaske, nedrakke - 77
Detritus, Betegnelse for de af rindende Vand afsatte mek. Aflejringer (Grus, Sand, Ler o. s. v.) - 77
Detroit, Stad i U. S. A., Stat Michigan, ligger ved D. River, 11 km fra St. Clair Lake og 29 km fra Lake Erie - 77, 78
detronisere (nylat.; fr. détroniser), støde fra Tronen, afsætte; Detronisation, Støden fra Tronen - 78
de Troy, J. F., fr. Maler, se Troy - 78
Det store nordiske Telegrafselskab, se Telegrafselskab - 78
dette (fr.), Gæld; Statsgæld; d. nottante (eng. floating debt), svævende Gæld i Modsætning til konsolideret Gæld - 78
Det tekniske Selskabs Skole, se Tekniske Skoler - 78
Dettifoss i det nordlige Island er et af de betydeligste Vandfald i Europa - 78
Dettmann, Ludwig, tysk Maler, (1865- ) - 78
Dettweiler Peter, tysk Læge, (1837-1904) - 78
Detumescens (lat.), i Lægevidenskaben: Aftagen af en tilstedeværende Hævelse - 78
Detunata, Basaltklippe i Siebenbürger Malmbjergene, naar 1181 m. - 78
detur (lat.), paa Recepter (oftest forkortet til d.), »gives« - 78
Det Østasiatiske Kompagni, Aktieselskab, stiftedes 1897 paa Initiativ af Kaptajn, nuv. Etatsraad H. N. Andersen - 78, 79
Deuben, Fabrikflække i Kongeriget Sachsen, ligger 2 km S. f. Dohlen ved Weisseritz - 79
Deucher, Albert, schweizisk Statsmand (1831-1912) - 79
Deukalion, gr. Heros, Søn af Titanen Prometheus og gift med Epimetheus' Datter Pyrrha - 79
Deule, en 68 km lang Biflod til Lys i det nordlige Frankrig - 79
Deuntzer, Johan Henrik, dansk Retslærd, (1845- ) - 79, 80
Deurloo, det midterste Hovedindløb til Vester-Schelde - 80
Deurne, en Landsby i den belgiske Prov. Antwerpen, 4 km Ø. f. Antwerpen - 80
Deurs, Carl van, dansk Læge, (1800-1862) - 80
Deus, Joâo de, Forfatternavn for den portugisiske Digter J. de D. Nogueira Ramos, (1830-1897) - 80
Deusdedit (lat.: »den Gud har givet«), - 81
1) Pave 615-618, Romer af Fødsel - 81
2) Kardinal i 11. Aarh., udgav 1086 ell. 87 en Kanonsamling i 4 Bøger - 81
deus ex machina (lat.: »en Gud fra en Maskine«) - 81
deus omen avertat (lat.), ordret: Gud afvende Varslet, *c: det forbyde Gud - 81
Deussen, Paul, tysk Filosof og Indolog, (1845- ) - 81
deut (Duit), ældre holl. Kobberskillemønt - fra 17. Aarh. til 1816 - 81
Deuteragonist (gr.), i det antikke Drama den, der spillede anden Rolle - 81
Deuteronomium, se Pentateuchen - 81
Deuteroplasma (ell. Deutoplasma), en Mængde forsk. Stoffer, som kan findes indlejrede i Cellesubstansen - 81
Deuteroskopi, d. s. s. Clairvoyance - 81
Deutsch, Nicolaus, se Manuel - 81
Deutsch, Otto Erich, østerrigsk Kunst- og Musikforfatter, (1883- ) - 81
Deutsch-Brod, Némecký-Brod, By i den sydøstlige Del af Böhmen, 98 km SØ. f. Prag - 81
Deutschenspiegel ell. Spiegel der deutschen Leute, en i Midten af 13. Aarhundrede vistnok i Augsburg forfattet Retsbog - 81
Deutsche Rundschau, tysk Maanedsskrift af litterært og populærtvidenskabeligt Indhold - 81
Deutsch-Eylau, By i Vestpreussen, Regeringsdistrikt Marienwerder, ved Eilenz' Udløb i Geserich-Søen - 81
Deutsch-Krone, By i Vestpreussen, Regeringsdistrikt Marienwerder, mellem Søerne Aran og Radau - 81
Deutsch-Wilmersdorf, nu Berlin-Wilmersdorf, se Berlin - 81
Deutz, Forstad til Köln - 82
Deutzia Thunb., Slægt af Hydrangeaceerne, Buske med modsatte, æg- ell. lancetdannede og savtakkede Blade - 82
deux battants, egl.: porte à d. b., Dør med to Fløje, Dobbeltdør - 82
Deux-Ponts, se Zweibrücken - 82
Deux-Sévres, Dept i det vestlige Frankrig, opkaldt efter de to Floder Sévre-Nantaise og Sévre-Niortaise - 82
Déva (Diemrich), By i det sydøstlige Ungarn, Transsilvanien, Hovedstad i Komitatet Hunyad, ligger ved Floden Maros - 82, 83
Deva (Sanskrit = »straalende«, himmelsk, guddommelig) er - 83
1) i Indien Betegnelse for et guddommeligt Væsen (»Guddom«, ogsaa kaldet devata) - 83
2) I Mazdeismen (s. d.) (hvor de kaldes dêv, Zend daeva) er de onde Aander - 83
Deva, By i det nordlige Spanien, Prov. Guipuzcoa, 47 km V. f. San Sebastian - 83
Devadasi, se Bajadere - 83
Dévai, Mathias Biro, magy. Reformator, (c.1500-1547) - 83
Devalvation (nylat.), Nedsættelse af en Pengesorts officielle Værdi - 83
Devanagari (eller blot Nagari) er den Skriftform, som fortrinsvis benyttes til Sanskrit i Manuskripter og trykte Bøger - 83
Devantiére (fr.), en Slags Ridekjole, der er opsplittet for og bag - 83
Devaprajaga, se Deoprajag - 83
Devastationsklage, i romanistisk Sprogbrug: den Klage, ved hvilken en Prioritetshaver skrider ind mod sin Debitor - 83
devastere (lat., af vastus, øde), ødelægge, hærge; Devastation, Hærgning - 83
Devaux, Paul Louis Isidore, belg. Statsmand (1801-80) - 83, 84
Dévaványa, By i Ungarn, Komitat Jász-Nagy Kun-Szolnok, 75 km SV. f. Debreczen - 84
Devegge, M. C., se Preisler - 84
Devegge, Ole, dansk Numismatiker, (1772-1847) - 84
Develle, Jules Paul, fr. Statsmand, (1845- ) - 84
Deventer, By i det østlige Holland, Prov. Overijssel, ved højre Bred af Ijssel - 84
Deventer , Hendrik van, holl. Ortopæd og Fødselshjælper, (1651-1724) - 84
Deventer, - 84
1) Jan Frederik v., holl. Landskabsmaler, (1822-1886) - 84
2) Willem Antonie van, (1824-1893) - 84, 85
Deventer, Marinus Lodewijk van, holl. hist. Forf., (1832-1892) - 85
de Vere, Sir Aubrey, irsk Digter (1788-1846) - 85
Devereux, se Essex - 85
Devéria, - 85
1) Achille, fr. Maler og Litograf, (1800-1857) - 85
2) Eugéne François Marie Joseph, Historiemaler, (1805-1865) - 85
Devéria, Theodule, fr. Ægyptolog, (1831-1871) - 85, 86
Devérra (af lat. devérro, »fejer«), en af de tre Guddomme, som hos Romerne antoges at beskytte Barselkvinder - 86
86 Devès, Pierre Paul, fr. Politiker (1837-99) - 86
Deviation. Misvisningen fra Stedets Meridian (d. v. s. sand N.-S. Retning) - 86, 87
Deviationsbøjer (Søv.) er Bøjer, der er anbragte til Hjælp for Skibe, der skal undersøge Kompassets Deviation - 87
Deviationstabel, se Deviation - 87
Dévié, tjenstlig Bemærkning i Telegrammer, der omdirigeres ad anden Vej end den sædvanlige - 87
Deville, Ch., se Sainte-Claire D. - 87
Deville-lés-Rouen], By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-Inférieure, 5 km NV. f. Rouen - 87
Devillez, Louis Henry, belgisk Billedhugger, (1855- ) - 87
Devilly, Théodore Louis, fr. Maler, (1818-1886) - 87
Devils Thumb (Djævelens Tommelfinger), Grønlands Vestkyst, en høj, fritstaaende Klippesøjle - 87
Devimahatmya (Devi's Majestæt) kaldes Kap. 81-93 af Markanqleya-Purana - 87
Devise (fr., af lat. dividere, dele), i Riddertiden, en Sentens ell. et enkelt Ord i nøje Forbindelse med en Figur - 87, 88
Deviseforretning, d. s. s. Forretning i udenlandsk Valuta - 88
De Vises Sten, hos Alkymisterne: det Præparat, der kunde bevirke de uædle Metallers Forvandling - 88
Devizes, gl By i det sydlige England, Wiltshire, ligger ved Kennet-Kanalen 34 km NNV. f. Salisbury - 88
Devol, »Djævelen«, Flod i Albanien, udspringer paa Grammos-Bjerget - 88
Devolution, Overgang af hjemfaldet Gods til andres Besiddelse, se Devolutionsret - 88
Devolutionskrigeti ell. »Krigen for Dronningens Rettigheder« - 88
Devolutionsret, en tidligere i Landene ved Rhinen og i Dele af Franken udbredt Retsordning - 88
Devonisk Formation (efter Devonshire) kaldes den yngste af de ældre palæozoiske Formationer - 88, 89
Devon-Kvæg, se Kvægracer - 89
Devonport, se Plymouth - 89
Devonport, - 89
1) Badested paa Tasmanien, ligger 85. km VNV. f. Launceston paa Øens Nordkyst ved Mersey Rivers Udløb - 89
2) Badested paa Ny Zeeland, ligger 10 km NØ. f. Auckland paa den modsatte Side af Bugten ved Auckland - 89
Devonshire, Grevskab i det syd-I vestlige England mellem Bristol-Kanalen og Kanalen - 89
Devonshire har tjent som Peerstitel for to eng. Adelsslægter - 89, 90
Devosge, François, fr. Maler, (1732-1811) - 90
devot (lat., af devovére, indvie), »indviet til Gud«, ærefrygtfuld, andægtig; »hellig«, ogsaa skinhellig - 90
devotio (lat., afledet af devovére) hos Romerne en højtidelig Forbandelse - 90, 91
devotio domestica, se droit de chapelle (under droit) - 91
devovere sig, se devotio - 91
Devrient, - 91
1) Ludwig, tysk Skuespiller, (1784-1832) - 91
2) Karl August, tysk Skuespiller, (1797-1872) - 91
3) Philip Eduard, tysk Skuespiller og Dramaturg, (1801-1877) - 91
4) Gustav Emil, tysk Skuespiller, (1803-1872) - 91
5) Otto, tysk Skuespiller og Dramaturg, (1838-1894) - 91
De Vries, se Vries - 91
De Wahl, Anders, svensk Skuespiller, (1869- ) - 91, 92
Dewalquit, d. s. s. Ardennit - 92
Dewar, James, eng. Kemiker, (1842- ) - 92
Dewas, to indobritiske Vasalstater i Centralindien - 92
Dewé-Boyun (tyrk.: »Kamelhals«), Højdedrag Ø. f. Erzerum i Armenien - 92
De Wet, Christian, Boergeneral, (1854- ) - 92
De Wette, Wilhelm Martin Leberecht, tysk Teolog, (1780-1849) - 92
Dewey, George, amer. Admiral, (1837- ) - 92
Dewey, Melvil, amer. Bibliotekar, (1851- ) - 92, 93
Deweylit (Gymnit), et amorft Mineral, som i sin kem. Sammensætning staar Serpentinen nær - 93
Dewing, Thomas, amer. Maler, (1851- ) - 93
De Winne, Liévin, belg. Portrætmaler, (1821-1880) - 93
De Witt, J., se Witt - 93
Dewittsland, forældet Navn paa Nordkysten af Australlandet, fra Nordvestkap indtil Roebuckbai - 93
Dewitz, von, en gammel mecklenburgsk og pommersk Adelsslægt - 93
Dewsbury, ældgammel By i det nordlige England, Yorkshire, ved Galder - 93
Dexippos, Publius Herennius, attisk Statsmand, Feltherre og Historieskriver - 93
dextera (déxtra [lat.], underforstaaet manus, Haand), den højre Haand, Symbol paa Troskab og Kraft - 93
Dextrin, d. s. s. Dekstrin - 93
Deynze, By i det vestlige Belgien, Prov. Østflandern, ved Lys - 93
Dézamy, Théodore, fr. Socialist, ( -1850) - 93, 94
Dhafar (Safar), et til Oman hørende Landskab i Sydarabien, ved Kysten af det arab. Hav - 94
Dhaka (eng. Dacca), Division i den britiskindiske Prov. Bengalen - 94
Dhammapada, en Samling Tankesprog paa Pali, maaske den berømteste af Buddhisternes kanoniske Bøger - 94
Dhammapala, Forf. til en berømt Kommentar, Paramattha-dipani, som indeholder Forklaring til fl. af de kanoniske Pali-Tekster - 94
Dhan, Guld-, Sølv- og Ædelstensvægt i Kalkutta - 94
d'Hancarville , se Hancarville - 94
Dhangar (»Bjergbeboere«, af Dhang, Bjerg), Folkestamme i det nordøstlige Indien - 94
Dhangs (af Dhangar, Bjergboere), en lille med Bhilfolket beslægtet Folkestamme - 94
Dhanurveda (»Bue-Veda« *c: Skydevidenskaben), en Vicvamitra ell. Bhrigu tilskreven Upaveda - 94
Dhanvantari, Lægevidenskabens Gud i den ind. Mytologi - 94
Dhar (Dhara, Dharanaghari, eng. Dharanuggar), lille Radsjputerstat i Vindhya-Bjergene, Centralindien - 94
Dharma, i Sanskrit opr. Benævnelsen paa den Lov ell. faste Orden, som er Grundvolden - 94, 95
Dharmaputra, se Bhatgaon - 95
Dharmsala, Sundhedsstation i det nordvestlige Himalaya i Distriktet Kangra (Pandshab, Forindien) - 95
Dharwar, Hovedstad for det ved sin Bomuldsproduktion bekendte Distrikt D. - 95
Dhatar (Skrt, »Skaberen«) er en Benævnelse, som i den ind. Religion bruges dels om Guderne i Alm., dels om bestemte Guder - 95
Dhatupatha (Skrt), Navn paa de indiske Ordfortegnelser, som indeholder alle Verbernes primære Stamformer (»Rødder«) - 95
Dhaw (Dau, Dhau), et arab. Fartøj - 95
Dhawalaghiri (»det hvide Bjerg«), Bjergtop i Nepal i Central-Himalaya - 95
Dhers (Dheras), lavtstaaende Folkestamme i Gudsharat i det vestlige Forindien - 95
Dheune, lille Flod i det fr. Dept Saone-et-Loire - 95
Dholen, den vilde ind. Hund - 95
Dholera, By i Gudsharat i Forindien - 95
Dholka, By i britisk Indien, Distrikt Ahmedabad af Præsidentskabet Bombay, ligger 45 km N. f. Cambay - 95
Dholpur, indobritisk Vasalstat i Radshputana V. f. Floden Tshambal - 95
d'Hondt, Victor, belg. Jurist, (1841-1901) - 95
Dhoraji, By i Kathiavar i den indobritiske Prov. Bombay - 95, 96
Dhrangadra, Vasalstat paa Halvøen Kathiavar i den indobritiske Prov. Bombay - 96
Dhulia, By i britisk Indien, Distriktet Vest-Khandesh i Præsidentskabet Bombay - 96
Dhyana (mere eller mindre ekstatisk »Kontemplation«) spiller som en Del af yoga en stor Rolle i ind. Filosofi og Religion - 96
Dhyani-Bodhisattva og Dhyani-Buddha, se Buddha - 96
Di, kern. Tegn for Didym - 96
Di- (græ.), Forstavelse med Bet. dobbelt, f. Eks. Diftong, Tvelyd - 96
Dia (Standia), en lille Ø ved Nordkysten af Kreta, lige over for Havnestaden Kandia - 96
Dia- (gr.), Præposition med Bet. igennem, f. Eks. Diameter, egl. = »Gennemmaal« - 96
Diabantit eller Diabantachronnyn, en Varietet af Mineralet Klorit - 96
Diabas (af gr., »gaar igennem«); en Bjergart, der i alt væsentlig har Basaltens Sammensætning og Egenskaber - 96, 97
Diabasis (gr.), Gennemgang, Overgang - 97
Diabelli, Antonio, østerr. Komponist og Musikforlægger (1781-1858) - 97
Diabetes insipidus (lat.), en ikke hyppig forekommende Sygdom - 97
Diabetes mellitus (lat.), Sukkersyge, ligner i fl. Henseender Diabetes insipidus - 97, 98
Diabetiker, Patient lidende af Diabetes. - 98
diable (fransk), Djævel. Diablerie, Djævelskab, Hekseri, Navn paa en Art Skuespil - 98
Diablerets, les, stejlt Kalkstensbjerg (3246 m) i Wildhorn-Gruppen i Freiburger-Alperne - 98
Diabolos (gr., egl. »Bagvadsker«), Djævel; deraf diabolsk, d. s. s. djævelsk; Diabo1isme, Djævelsværk, Djævleherredømme. - 98
diabolsk, se Diabolos. - 98
Diacetamid, se Acetamid. - 98
Diaceturi, se Acetonuri. - 98
Diacetyl, CH₃.CO.CO.CH₃, er en Diketon - 98
Diachylon (gr.) betyder: (tilberedt) med Plantesaft - 98
Diacodion (Saft), d. s. s. Valmuesaft. - 98
Diaconus, se Diakon. - 98
Diadelfit, d. s. s. Hæmatolit. - 98
Diadem (gr.), Smykke ell. Baand om Panden og Haaret - 98, 99
Diadocher (gr., »Efterfølgerne«), den sædvanlige Betegnelse for Alexander den Store's Hærførere - 99
Diadochit, et gult ell. gulbrunt, monoklint Mineral - 99
Diadokokinese, Evnen til at kunne udføre hurtige Bevægelser - 99
Diadumenos (gr., »Yngling, der binder et Baand om sit Hoved«), berømt Statue af den gr. Billedhugger Polykleitos. - 99
diafan (gr.), gennemskuelig, gennemsigtig - 99
Diafanometer, Instrument, opfundet af Saussure, til at maale Luftens Gennemsigtighed - 99
Diafoni (gr.), hos Grækerne Betegnelse for Dissonans, i Modsætning til Symfoni - 99
Diafora (gr. Forskel), Navn paa en Talefigur, der bestaar i Gentagelse af et Ord i en anden Bet. - 99
Diaforese (gr.), kunstig Fremkaldelse af Sved - 99, 100
diaforetiske Midler, se Diaforese. - 100
Diaforit, se Bournonit. - 100
Diafototropisme, se Fototropisme. - 100
Diafragma (gr.), Skillevæg. I Fysikken: gennembrudte Plader, der anvendes som Blendinger i Kikkerter etc. - 100
Diafragma (lægevidenskabelig), se Mellemgulv. - 100
Diafragma, Blende, en med et Hul forsynet tynd Plade, der afskærer en Del af Objektivets Randstraaler - 100
Diafterin (Oxychinaseptol) opstaar ved Mætning af 0-Fenolsulfonsyre med 8-Oxychinolin - 100
Diafyse, se Ben, 1). - 100
Diagenese kaldes i Geologien den molekulæreog kem. Omdannelse, som Jordlagene ofte undergaar - 100
Diageotropisme, se Geotropisme. - 100
diaglyfisk (gr.), fordybet, indad i en Flade udarbejdet - 100
Diagnose er i Lægevidenskaben Bestemmelsen af et Sygdomstilfældes Art - 100
Diagnostik, se Diagnose. - 100
Diagonal (mat.), i en Polygon, er en ret Linie, der forbinder to Vinkelspidser, som ikke er Endepunkter af samme Side - 100
diagonalbyggede Partøjer er Baade (Smaa-skibe), hvor Klædningsplankerne gaar i skraa Retning fra Kølen opefter - 100
Diagonaler kaldes alle ikke lodret staaende Udfyldningsstænger i en Gitterbjælke - 100
Diagonallejring kan navnlig iagttages hos sandede Stenarter - 101
Diagonalplan (mat.), en Plan gennem to Sidekanter i et Prisme ell. en Pyramide - 101
Diagonals, tætte uldne Stoffer til Herretøj og Dameoverstykker - 101
Diagoras, berømt gr. Nævekæmper, som nedstammede fra en anset Slægt (Eratiderne) - 101
Diagoras fra Melos med Tilnavnet Gudsfornægteren, gr. Filosof og Lyriker - 101
Diagram (gr.), »Linietegning«, en i Naturvidenskab og Statistik alm. benyttet grafisk Fremstilling - 101
Diagram (bot.) betyder et Grundrids af en Blomst ell. et Skud - 101
Diagramapparat, se Materialprøvemaskiner. - 101
Diahot, den længste Flod paa den australske Ø Ny-Caledonien, har Retning fra SØ. til NV. - 101
Diakaustika (gr.), Brændflade, fremkaldt ved Lysets Gennemgang gennem en Linse - 101
Diaklaser, en Betegnelse for de Sprækkedannelser, som hyppig finder Sted i Stenarter - 101
Diaklasit, Mineral, er en noget omdannet, vandholdig Varietet af Mineralet Broncit - 101
Diakon (gr., Tjener), en kirkelig Embedsmand - 101, 102
Diakonisseanstalter eller Diakonissehuse er Anstalter, bestemte til Uddannelse af Diakonisser - 102, 103
Diakonisser (gr.: »Tjenerinder«) Kvinder, hvem Omsorgen for Menighedens Syge og Fattige var betroet - 103, 104
Diakos, Athanasios, Helt fra den gr. Frihedskrig, (1788-1821) - 104
Diakrise (gr.), Adskillelse, Iagttagelse, Bedømmelse og Skelnen (især af Sygdomstilfælde) - 104
diakritiske Tegn (gr.), Adskillelsestegn. Mærker, der anbringes ved Bogstaver for Forstaaelighed, Tydelighed og Nøjagtighed - 104
diaktinisk (gr.), gennemtrængelig for kem. virksomme Straaler. - 104
Diakustik (gr.), Læren om Lydens Gennemgang (i Modsætning til dens Tilbagekastning). - 104
Dialekt (gr.) gengives ved Mundart (optaget fra Tysk), Sprogart ell. Landskabsmaal - 104, 105
Dialektik (gr.) betyder Samtalekunst og betegner, at man gennem Spørgsmaal og Svar søger at trænge ind i et Problem - 105
Dialektikon (gr.) betegner i den græske Retorik en Talefigur i Form af Spørgsmaal og Svar - 105
Dialektologi (gr.; Dialektgranskning, Dialektbeskrivelse) - 105
Dialemma (gr.), sygdomsfri, især feberfri Tilstand. - 105
Diallag, se Pyroxengruppen. - 105
Diallel, se Cirkelbevis. - 105
Dialog (gr.: »Samtale«) betyder mundtlig Samtale mellem to (ell. fl.) Personer - 105
Dialogit, d. s. s. Manganspat. - 105
Dialogus, en dansk versificeret Satire fra Reformationstiden - 105, 106
Dialursyre (Oxybarbitursyre, Tartronylurinstof), CO(NHCO)₂CHOH - 106
Dialysator, se Dialyse. - 106
Dialyse (gr.), Opløsning, Adskillelse, betegner i Kemien en Proces - 106
Dialysemetode. til Diagnostik af patologiske Tilstande - 106
dialytisk Kikkert, se Kikkert. - 106
Diamagnetisme, se Magnetisme. - 106
Diamalt en paa særlig Maade tilberedt Maltekstrakt - 106
Diamant (hertil 1 Tavle) (af gr., ubetvingelig), den værdifuldeste Ædelsten - 106, 107, 108, Diamant, (blank), 109
Diamant, den tekn. Betegnelse i Bogtrykfaget for den mindste i alm. Praksis benyttede Skriftstørrelse - 109
Diamantbor, se Boring. - 109
Diamantbryllup, Betegnelse for et Ægteskabs 60-aarige Bestaaen. - 109
Diamante, Juan Bantista, sp. Dramatiker, (e.1630-o.1685). - 109
Diamanter kaldes i Arkitektur og Dekoration smaa, pyramideformede Fremspring ell. Bosser - 109
Diamantfarve, Grafit udrørt med Linoliefernis; bruges især til Strygning af Jernvarer. - 109
Diamantfinke (Stagonopleura guttata Shaw), en Fugl af Væverfinkernes (Spermestinæ) Gruppe - 109
Diamantgrav er i Befæstningskunsten en mindre Grav, ofte med trekantet Profil - 109
Diamantgrønt, se Malakitgrønt. - 109
Diamantgult er et Azofarvestof, der bruges til Gulfarvning af Uld. - 109
Diamantin, et af de mange Navne, hvorunder smeltet og knust Bauxit gaar i Handelen - 109
Diamantina, Villa D., tidligere Tejuco, By i det sydlige Brasilien, i Staten Minas Geraës - 109
Diamantino, By i det vestlige Brasilien, Stat Matto Grosso - 109
Diamantkvader kaldes i Bygningskunsten de Kvadersten, hvis Yderside er prydet med - 109
diamantformede, pyramidalske Facetter - 109
Diamantslibning *c: Slibning med lignende Facetter, som anvendes ved Ædelstene - 109
Diamantspat, se Korund. - 109
Diamastigosis (gr.) den Gennempiskning af de unge Spartanere, som hvert Aar fandt Sted ved Artemis Orthia's Alter - 109
Diameter (mat.). Ved de tre Keglesnit vil Midtpunkterne af parallelle Korder ligge paa en ret Linie, Kordernes D. - 109, 110
Diameter. I Skovbruget betyder D. to væsentlig forsk. Størrelser: - 110
1) det enkelte Træs ell. Trædels Tværmaal - 110
2) En Bevoksnings »Middeldiameter« ell. oftere »D. i Middelstammegrundfladen« - 110
Diameterformlen gælder Vedmassen i et sluttet Træsamfund - 110
Diametermaaler, et Instrument, der benyttes i Kanonfabrikationen til at eftermaale Kanonens cylindriske Bagstykke - 110
Diametermaaling udføres i Skovbruget oftest med Klup (»Skomagermaal«) - 110
Diametralplan (mat.). Ved Keglesnitsfladerne vil Midtpunkterne af et System af parallelle Korder ligge i samme Plan - 110
Diamid, se Hydrazin. - 110
Diamider, se Amider. - 110
Diamidobenzoler, se Fenylendiaminer. - 110
Diamtdodifenyl, se Benzidin. - 110
Diamidofenol, se Amidol. - 110
Diamidoresorcin anvendes til Fremstilling af fotografisk Fremkalder. - 110
Diaminer (se Aminer) opstaar ved Forraadnelse af Kød o. l. - 110
Diaminoazobenzol, d. s. s. Krysoïdin. - 110
Diamorfose (gr.), Udvikling, Dannelse til en bestemt Form. - 110
Diana, rom. Gudinde, opfattedes som Jagtgudinde, kysk Jomfru - 110
Diana-Abe, se Marekatte. - 110
Diana-Træ (arbor Dianæ) er Alkymisternes Benævnelse for en forgrenet Krystalmasse - 110
Diandria (bot.), anden Klasse i det Linnéiske System. - 110
diandrisk (bot.), d. s. s. tohannet, d. v. s. forsynet med to Støvdragere. - 110
Diane de France (1538-1619), Hertuginde af Montmorency og Angoulème - 110, 111
Diane de Poitiers (1499-1566), Hertuginde af Valentinois, Henrik II's Elskerinde - 111
Dianit, d. s. s. Columbit. - 111
Diano-Marina, By i det nordvestlige Italien, Prov. Porto Maurizio, ligger 8 km NØ. f. Porto Maurizio - 111
Dianthus L. (Nellike), Slægt af Nellikefam. (Nellike-Gruppen), Urter med græslignende og ofte blaagrønne Blade - 111, 112
Diapason, hos Grækerne og senere hos de lat. Musikskribenter i Oldtiden og Middelalderen Betegnelsen for en Oktav - 112
Diapedesis (gr.), Gennemvandring, benyttes om Blodets Udsivning gennem Karvæggene uden synlige Læsioner - 112
Diapenia, Diapensiaceæ, se Fjældprydfamilien. - 112
Diapente, gr. Betegnelse for Kvinten. - 112
Diapositiv kaldes et som Regel fotografisk Billede paa gennemsigtigt Underlag - 112
Diapsefisis (gr.), i det gamle Athen en Afstemning om Medlemmernes Berettigelse til at bære Borgernavnet - 112
Diar *c: Guder, var iflg. Snorre's »Heimskringla« Betegnelsen for de tolv Guder - 112
Diarbekr (Diarbekir), tyrk. Vilajet i Kurdistan - 112
Diarium (lat.), Dagbog, Kladde. - 112
Diark (bot.), se Rod. - 112
Diarki (gr.) ell. Biarki (lat.-gr.), Dobbeltherredømme - 112
Diarre (gr.) er den sygelige Tilstand, hvorved Ekskrementerne udskiltes i tyndflydende Tilstand - 112, 113
Dias, Antonio Gonçalves, bras. Digter, (1823-1864) - 113
Dias (Diaz), Bartolomeu (1450-1500), portug. Opdagelsesrejsende - 113
Diaschisis. Det pludselige Bortfald af Impulser til fjernere Hjernedele - 113, 114
Diascia Link et Otto, Slægt af Maske-lomstrede, Urter med hele ell. fjerdelte Blade - 114
Diaskeuast (gr.: »Ordner«), i Oldtiden Betegnelse for den, der bearbejdede og redigerede et Skrift - 114
Diaspor, et Mineral, som bestaar af Lerjordhydrat: HAlO₂ - 114
Diaspora (gr.: »Adspredelse«) kaldes de uden for Palæstina boende Jøder - 114
Diastase, Amylase (gr.), et Ferment, der kan omdanne Stivelse til Dekstrin og Maltose - 114
Diastasis eller Diastase, Afstand mellem to samhørende Dele - 114
Diastema, gr. Betegnelse for Interval. - 114
Diastole, - 114
1) i Metrikken Forlængelsen af en af Naturen kort Stavelse; - 114
2) i Grammatikken et Komma sat til Adskillelse af to nøje sammenhørende Ord for at forebygge Forveksling - 114
3) (lægevid.). Ved D. forstaas i Fysiologien den Periode af Hjertets Bevægelse - 114, 115
Diastolik (gr., d. s. s. Interpunktion) kaldte de ældre Teoretikere Læren om den rette Frasering i Musikken. - 115
Diastylon (gr.), en antik Tempelbygning med langt fra hverandre staaende Søjler - 115
diatermant (gr.) kalder man et Legeme, som lader Varmestraaler trænge igennem, sig - 115
Diatermi (gr.) er en med. Behandlingsmaade, som udnytter Varme udviklet ved højfrekvente Strømme - 115
Diatese (gr.) er omtr. d. s. s. Disposition *c: medfødte ell. erhvervede Anlæg - 115
Diatessaron, gr. Betegnelse for Kvarten. - 115
Diatheke (gr.), Betegnelse for en Afdøds Disposition over sin Ejendom, altsaa Testamente - 115
Diatomeer (Diatomeæ, Bacillariales, Pyritophyceæ), ell. Kiselalger, er mikroskopiske encellede Planteorganismer - 115, 116, 117, 118
Diatomepelit, d. s. s. Diatomit. - 118
Diatomit (Diatomekisel, Infusoriejord, Bjergmel), en løs, kridt- ell. mellignende, hvid ell. lyst farvet Jordart - 118
Diatomitsten brændes i Tyskland af Diatomit sammenæltet med Korkstumper - 118
diatonisk (gr.) betegner enhver Følge af Toner, tilhørende en bestemt, givet Tonart - 118
Diatretum (gr.: »gennembrudt«) hos Romerne et Glaskar, hvis Vægge var omgivne med et fritliggende Netværk af Glastraade - 118, 119
Diatribe [gr.) videnskabelig Underholdning og Diskussion, Forelæsning - 119
Diatyposis (gr.), Anskueliggørelse af en Ting ell. Begivenhed. - 119
Diaulos (gr. »Dobbeltløb«) kaldtes hos Grækerne Væddeløb, ved hvilket Banen maatte gennemløbes to Gange - 119
Diaulos (gr.), Dobbeltfløjte, to i en spids Vinkel sammenløbende Rør, som blæstes gennem et fælles Mundstykke. - 119
Diavolini, en Art kønspirrende Midler, der allerede i Middelalderen benyttedes i Italien - 119
diavolo (ital.), Djævel. (Fra Diavolo: Broder Djævel). - 119
Diaz, B., se Dias. - 119
Diaz, N. Pastor, se Pastor Diaz, N. - 119
Diaz, Porfirio, Præsident i Meksiko 1877-80 og 1884-1911, (1830-1915) - 119
Diaz de la Pena, Virgilio Narcisso, fransk Maler (1808-1876) - 119
Diaz del Castillo, Bernál, sp. Historiker, 16. Aarh. - 119, 120
Diazoaminobenzol, C₆H₅.N₂.NHC₆H₅ - 120
Diazoaminoforbindelser, se Diazoforbindelser. - 120
Diazobenzol, se Diazoforbindelser. - 120
Diazoforbindelser, organiske kemiske Forbindelser, der indeholder den togyldige (divalente) Atomgruppe - 120, 121
Diazofarvestoffer, se Disazofarve-stoffer. - 121
Diazotater, Diazoforbindelsernes Metalsalte, dannes ved Behandling af Diazoforbindelsernes Syresalte med Baser - 121
Diazotypi (Primulintryk) er en Metode til Gengivelse af Tegninger ell. Fotografier paa Tøj - 121
Dibbelmaskine, se Saamaskine. - 121
Dibdin, Charles, eng. Forfatter, Komponist og Skuespiller (1745-1814) - 121
Dibdin, Thomas Frognall, eng. Bibliograf, (1776-1847) - 121
Dibenzopyridin, se Akridin. - 121
Dibenzoyl, se Benzil. - 121
Dibon, By i Moab, c. 5 km N. f. Arnon - 121
Dibra ell. Diwra, By i det sydvestlige Serbien ved Sorte Drin - 121
Dibrachys (gr.), en af to korte Stavelser Bestaaende Versefod - 121
Dibranchiata, se Blæksprutter. - 121
Dibrugarh, By i britisk Indien, Prov. Assam, ligger 90 km NNØ. f. Lakhimpur - 121
Dic cur hic (lat), »Sig, hvorfor du er her« - 121
Dicenta, Joaquín, sp. Dramatiker, (1860- ) - 121
Dicentra Borkh. (Diclytra, Hjerteblomst, norsk: Blomsterlyre), Slægt af Valmuefam., fleraarige Urter - 121, 122
Dicephalus, Misfoster med to Hoveder. - 122
Diceras, uddød Muslingeslægt fra Juratiden - 122
Diceras-Lag, en navnlig i den franske og schweiziske yngste Jura forekommende Aflejring af Kalksten - 122
Dicey, Albert Venn, eng, Retslærd, (1835- ) - 122
Dicey, Edward, engelsk Publicist (1832-1911) - 122
Dichord (gr.), et tostrenget Instrument. - 122
Dichoreus (Ditrochæus), trokæisk, Dipodi, dobbelt Trokæ - 122
Dichorisandra Mikan, Slægt af Commelinaceerne, fleraarige Urter - 122
Dichotomi (gr.: »Halvering«) kaldes ved Maanen den Fase, hvori netop Halvparten er belyst - 122
dicis causa (lat.), for et Syns Skyld, et Udtryk, der brugtes om visse Skin-Retshandler - 122, 123
Dickens, Charles John Huffham, eng. Romanforfatter, (1812-1870) - 123, 124, 125
Dickinson, Anna Elizabeth, nordamer. Forkæmperinde for Kvindesagen og Filantropi (1842- ) - 125
Dickinsonit, Mineral af Sammensætning 3R₃P₂O₈H₂0, hvor R = mn. Fe og Alkalier - 125
Dickmar, Helene, Pseudonym for Fru Hanna Andresen Butenschøn, født Døderlein, norsk Forfatterinde, (1851- ) - 125
Dicksee, Frank, engelsk Historiemaler, (1853- ) - 125
Dickson, - 125
1) Charles, sv. Læge og Politiker, (1814-1902) - 125, 126
2) James Jamesson, sv. Købmand og Mæcen, (1815-85) - 126
3) Oskar, sv. Forretningsmand, Friherre (1823-97) - 126
Dicksonhavn, Havn paa Nordkysten af Sibirien, Jenissej-Mundingen - 126
Dicksonia L'Hérit., Bregneslægt af Gyathea-eerne; næsten alle Arter er træagtige - 126
Diclytra, se Dicentra. - 126
Dicotyledones, se Tokimbladede. - 126
Dicotyles, se Navlesvin. - 126
Dicranum Hedw. (Kløfftand), en til de topfrugtede Bladmosser hørende, artrig, over - 126
hele Jorden udbredt Slægt - 126
dicta, se dictum. - 126
dicta et promissa (lat.: »det sagte og lovede«), i rom. Formueret det sædvanlige Udtryk for udtrykkelige Erklæringer - 126
Dictamen (lat.), Tilsigelse, det tilsagte; Forskrift - 126
Dictamnus L., Slægt af Rutaceerne med en enkelt Art, D. Fraxinella Pers., en fleraarig, omtr. meterhøj Urt - 126, 127
dictionnaire (fr.), Ordbog; Leksikon. - 127
dicto anno, se dictum. - 127
dictum (lat., Ft. dicta), Udsagn, Ord - 127
dictum actum (lat.), som sagt saa gjort. - 127
Dictyograptus ell. Dictyonema kaldes en Slægt af Graptoliter, som danner kræmmerhusformede Kolonier - 127
Dictyosiphon, se Alger S. 496. - 127
Dictyotaceæ, se Alger S. 496. - 127
Dicyanin, grønne, metalglinsende Krystaller, der fremstilles ved Indvirkning af Kalihydrat - 127
Dicyemidæ, en Afdeling af smaa (2-5 mm lange), meget lavtstaaende, ormformede Væsener - 127
dicyklisk (gr.) (bot.), toaarig. - 127
Dicynodonter, se Anomodontia. - 127
Dicypellium Nees., Slægt af Laurbærfam. med en enkelt Art, Træ - 127
Didache (græsk), de tolv Apostles Lære, er et oldkirkeligt Skrift - 127, 128
Didaktik (gr.), Undervisningslære, en Del af Pædagogikken - 128
didaktisk Poesi, se Læredigt. - 128
Didaskalia (gr.), i det gamle Athen Indstuderingen og Opførelsen af et Drama - 128
Diday, Francois, schweizisk Landskabsmaler, (1802-1877) - 128
Didelphys, se Pungrotter. - 128
Diderichsen, Beatrice Valborg Angelica, dansk Koncertsangerinde, Sopran, (1859-1890) - 128
Diderot, Denis, fransk Filosof, (1713-1784) - 128, 129, 130
Didius Julianus, fuldstændig Marcus Didius Severus Julianus, romersk Kejser 193 - 130
Dido (ell. Elissa), Heroine, der i Oldtiden ansaas for Grundlægger af Byen Karthago - 130
Didon, Henri, fr. Prædikant,(1840-1900) - 130
Didot, fr. Bogtrykker- og Boghandlerfamilie i 18. og 19. Aarh. - 130, 131
Didot-System, i Bogtrykfaget den tekniske Betegnelse for Skrift- ell. Typelegemers Indordnen under et Maal, Punktet - 131
Didrachme, Dobbeltdrachme (se Drachme) var opr. gr. Møntenhed i Oldtiden - 131
Didrichsen, Didrik Ferdinand, dansk Botaniker, (1814-1887) - 131, 132
Didrik af Bern, en af den gotiske Folkeæts berømteste Sagnhelte - 132
Didrik den Lykkelige, Greve af Oldenburg og Fader til den danske Konge Christian I - 132
Didriksen, Aagot, norsk Skuespillerinde, (1874- ) - 132
Didunculidæ, Didunculus, se Duer. - 132
Didus, se Dronte. - 132
Didym. en Jordart, Didymjord - 132, 133
Didyma, Apollon-Helligdom og Orakel paa Lilleasiens Vestkyst i Byen Milets Landomraade - 133
Didymis, d. s. s. Testis. - 133
Didymos Ghalkénteros, græsk Grammatiker, samtidig med Cicero og Augustus - 133
Didymos den Blinde, gr. Kirkelærer, ( -395) - 133
Die, By i det sydøstlige Frankrig, Dept Drome - 133
Die, Kvindemælken i dens Egenskab af Føde for Barnet. - 133
Diebitsch-Zabalkanskij, Ivan Ivanovitsch (opr. Navn Hans Karl Friedrich v. Diebitsch), Greve, russ. Feltmarskal, (1785-1831) - 133, 134
Dieburg, By i Storhertugdømmet Hessen, ligger ved Gersprenz 14 km ØNØ. f. Darmstadt - 134
Diede, Charlotte, (1769-1846), Wilhelm von Humboldt's Veninde - 134
Diede, Wilhelm Christoffer von (1732-1807), Diplomat - 134
Diedenhofen, fr. Thionville, befæstet By i det tyske Rigsland Elsass-Lothringen, ligger ved Mosel, 28 km N. f. Metz - 134
Diefenbach, Lorenz, tysk Sprogforsker, (1806-1883) - 135
Dieffenbach, Johann Friedrich, tysk Kirurg, (1792-1847) - 135
Dieffenbachia, Slægt af Arum-Familien, Halvbuske eller smaa Træer - 135
Diegesis, i Retorikken Fremstillingen af en Sag eller Begivenhed fra Beg. til Enden. - 135
Diegivning, den Akt at give et Barn Die. - 135, 136
Diego Garcia, se Chagos-Øerne. - 136
Diego-Ramirez-Øerne, se Ildlandet. - 136
Diego Suarez-Bugten, Antomboka, Bugt paa Nordspidsen af Madagaskar - 136
Diehl, Karl, tysk Socialøkonom, (1864- ) - 136
die hodierno (lat.), den Dag i Dag; Dags Dato. - 136
Diekirch, lille By i Storhertugdømmet Luxembourg, Hovedstad i et Kanton - 136
Diele (tysk) er i de nedersachsiske Bondegaarde det store Midtskib - 136
Dielektricitetskonstant (intern. Symbol *epsilon*), undertiden kaldt specifik Fordelingsevne - 136, 137, 138
Dielektrika, dielektriske Legemer, en af Faraday indført Betegnelse for Isolatorer - 138
dielektrisk Hysterese. Sendes en Vekselstrøm gennem en Kondensator - 138
dielektrisk Tab, dielektrisk Tabsvinkel, se elektrisk Kondensator. - 138
Diels, Hermann Alexander, tysk Filolog, (1848- ) - 138
Diemen, Anton van, holl. Embedsmand, (1593-1645) - 138
Diemer, Louis, fr. Musiker, (1843- ) - 138, 139
Diemerbroeck, Ysbrand van, holl. Læge (1609-74) - 139
Diemermeer (Watergraafsmeer), Flække i Holland, Prov. Nordholland, kun l km fra Amsterdam - 139
diem perdidi (lat.), »jeg har spildt en Dag« (en spildt Dag!) - 139
Dientzenhofer, Bygmesterfamilie fra Aibling i Bayern - 139
Diepenbeeck, Abraham van, flamsk Maler og Tegner for Kobberstik, (1596-1675) - 139
Diepholz, lille By i Preussen, Prov. Hannover, ved Floden Hunte - 139
Dieppe, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-Inférieure, ligger 55 km N. f. Rouen - 139, 140
Diepraem (Diepraam), Abram (Abraham), holl. Genremaler fra 17. Aarh. - 140
Dierauer, Johannes, schweizisk Historieskriver, (1842- ) - 140
Diernisse-Grund, landløs Sandgrund i den østlige Del af Faaborg Fjord. - 140
Diernæs, i Tvorup (Vang-Tvorup) Sogn, Hundborg Herred, Thisted Amt, anselig Hovedgaard - 140
Diërvilla L. (Weigélia Thunb.), Slægt af Gedebladfamilien, Buske med modsatte Blade - 140
Dierx, Léon, fr. Digter, (1838- ) - 140
dies (lat.), Dag; ogsaa Frist, Termin - 140
dies (jur.), den til en Retshandel knyttede Tidsbestemmelse, ved hvilken Retshandelens Virkninger begynder - 140
dies cedit, i den romerske Ret Betegnelse for det Tidspunkt, paa hvilket en Fordringsret stiftes - 140
dièse er i Frankrig Navnet paa det musikalske Fortegn, Kryds - 140
Diesel, Rudolf, tysk Ingeniør, (1858-1913) - 141
Dieselmotor, en Forbrændingsmotor, der arbejder med flydende Brændstof - 141, 142, 143, 144, 145
Diesen, Halvor Thorstein Romdal, norsk Jurist og Politiker, (1862- ) - 145
dies interpellat pro homine (lat.), Dagen gør Paakrav for Mennesket *c: Debitor skal af sig selv huske sin Forpligtelse - 145
Dies iræ (lat.: »Vredens Dag«), Begyndelsesordene af en berømt lat. Hymne fra 13. Aarh. - 145
Diesis (gr.), egl. Deling (af en hel Tone) - 145
Diespiter (lat.), sjældnere Form for det sædvanligere Juppiter. - 145
Diessbacherblaat, se Berlinerblaat. - 145
dies stationum, se Vagtdage. - 145
Diest, befæstet By i Belgien, Prov. Brabant ved Floden Demer - 145
Diesterweg, Friedrich Adolf Wilhelm, tysk Skolemand, (1790-1866) - 146
Dieterich, Albrecht, tysk Filolog og Religionsforsker, (1866-1908) - 146
Dieterich, Johann Friedrich, tysk Historiemaler, (1787-1846) - 146
Dieterici, - 146
1) Karl Friedrich Wilhelm, tysk Statistiker (1790-1859) - 146
2) Friedrich, tysk Orientalist, (1821-1903) - 146, 147
Dietmar af Merseburg, se Thietmar. - 147
Dietrich fra Niem, tysk Reformven og Historieskriver - 147
Dietrich, Albert, tysk Komponist (1829-1908) - 147
Dietrich (Dietricy), Christian Wilhelm Ernst, tysk Maler og Raderer, (1712-1774) - 147
Dietrich, Marie, tysk Operasangerinde, (1868- ) - 147
Dietrich, Veit, luthersk Præst i Nürnberg (1506-49) - 147
Dietrichit, Mineral, er en Zink-Alun - 147
Dietrichson, Johanne Mathilde, f. Bonnevie, norsk Malerinde, (1837- ) - 147
Dietrichson, Lorentz Henrik Segelcke, norsk Kunsthistoriker og Forf., (1834- ) - 147, 148, 149
Dietrichstein, Franz, Kardinalbiskop i Olmiitz og Statholder i Mähren, (1570-1636) - 149
Dietterlin, Wendel, tysk Maler og Arkitekt, (c.1550-1599) - 149
Dietz (Diez), By i Preussen, Prov. Hessen-Nassau, 40 km NV. f. Wiesbaden - 149
Dietz, Feodor, tysk Historiemaler, (1813-1870) - 149
Dietz, Johann Heinrich Wilhelm, tysk Socialdemokrat, (1843- ) - 149
Dietzeit, et Mineral af Sammensætning 7Ca(J0₃)₂,8CaCr0₄ - 149
Dietzel, Heinrich, tysk Socialøkonom, (1857- ) - 149, 150
Dieu et mon droit (fr.) o: »Gud og min Ret«, den engelske Krones Valgsprog. - 150
Dieu Ile (Ile d'Yeu), en 23 km2 stor Klippeø ved Frankrigs Vestkyst ud for Vendée - 150
Dieulafoy, Auguste Marcel, fr. Oldgransker og Rejsende, (1844- ) - 150
Dieulafoy, Paul Georges, fr. Læge, (1840-1911) - 150
Dieuze, By i tysk Lothringen, 16 km Ø. f. Château-Salins ved Seille, - 150
Dievenow, Oderflodens østlige, 35 km lange Mundingsarm, der adskiller Øen Wollin fra Fastlandet - 150
Diez, By, se Dietz. - 150
Diez, Friedrich Christian, tysk Sprogforsker, Grundlægger af den rom. Filologi, (1794-1876) - 150
Diez, Julius, tysk Tegner og Maler, (1870- ) - 150, 151
Diez, Robert, tysk Billedhugger, (1844- ) - 151
Diez, Wilhelm, v., tysk Maler, (1839-1907) - 151
Dieze, se Dommel. - 151
Diezmann, Johann August, tysk Forf. (1806-69) - 151
Difenal faas som en brun Væske af en Opløsning af Diamidooxidifenyl i et Alkalihydrat - 151
Difensyre, Difenyldicarbonsyre, C0₂H(C₆H₄)₂.CO₂H - 151
Difenyl, C₆H₅.C₆H₅ - 151
Difenylatnin, (C₆H₅)₂NH, en aromatisk sekundær Amin - 151
Difenylaminblaat, et Tjærefarvestof, som paa fl. Maader kan fremstilles af Difenylamin - 151
Difenylaminorange, d. s. s. Tropæolin O O. - 151
Difenylenimid, d. s. s. Karbazol. - 151
Difenylmetan, Benzylbenzol, C₆H₅.CH₂.C₆H₅ - 151, 152
Diffamation, se Ærefornærmelser. - 152
diffareatio, se divortium. - 152
Differdinger-Profiler, se Dobbelt-T-Jern. - 152
Difference (fr.) ell. Differens (lat.). Forskel, Meningsforskel. - 152
Differenceforretning, en Leveringsforretning, der afgøres ved Betaling af Forskellen - 152
Differens (mat.), d. s. s. Forskel. To Tals D. er det Tal, som lagt til det ene af Tallene giver det andet. - 152
Differensforretning, d. s. s. Differenceforretning. - 152
Differensregning er et Afsnit af den rene Matematik - 152
Differensrække (mat.), ogsaa kaldet aritmetisk Række ell. aritmetisk Progression - 152, 153, 154
Differentialregning, et Afsnit af den højere Matematik, der omhandler Funktionerne og deres Differentialkvotienter - 154
Differentialskrue (bedre Differensskrue), en Kombination af to Skruer - 154, 155
Differentialtariffer, se Jernbanetariffer. - 155
Differentialtold. en lavere begunstigende Sats ell. en forhøjet Sats - 155
Differentiation, Processer, hvorved ensartet Magma i Jordens Indre udsondres med forsk. kem. Sammensætning - 155, 156
differentiere, se Differentialregning. - 156
Differentiering (biol.) betegner Forskellighed i Udformning hos en Organismes Dele - 156
differere (lat.), vise Forskel, afvige, være ulige. - 156
Diffession (lat.), Benægtelse. - 156
Diffessions-Ed, den Benægtelses-Ed - 156
difficil (lat.), vanskelig, vanskelig at behandle, umedgørlig. - 156
difficile est satiram non scribere (lat.), »det er vanskeligt at lade være at skrive Satirer« - 156
Difflugia, Slægt af encellede Organismer, som staar Amøberne meget nær - 156
difform (lat.), misdannet, vanskabt. Difformitet, Vanskabning, Hæslighed. - 156
Diffraktion, se Bøjning, Lysets. - 156
Diffraktions-Kromoskop, Apparat til Fremvisning af Trefarvebilleder, fremstillede efter R. W. Wood's Metode. - 156
diffundere (lat.), sprede til alle Sider, udgyde ; forøde, bortødsle - 156
diffus (lat.). egl. udbredt, i Lægevidenskaben om en sygelig Forandring, hvis Afgrænsning med Omgivelserne ikke er skarp - 156
diffus Hjernesklerose, Fællesbetegnelse for fl. ret sjældne betændelsesagtige ell.degenerative Hjernelidelser - 156
Diffusion, en Bevægelse, som bestaar i, at et flydende Stof vandrer gennem et andet Stof - 156, 157
Diffusionsmetode, Diffusør, se Sukker. - 157
Difilos, græsk Komediedigter fra Sinope, c. 300 f. Kr. - 157
Difteri (gr.), Difteritis, Angina diphtheritica, Synanche contagiosa - 157, 158, 159
Difteri (hos Husdyrene) - 159
Difteriantitoksin, se Difteriserum. - 159
Difteriserum. Serum (Blodvædske) af Dyr, der ved systematisk Behandling er blevne immuniserede - 159, 160
Difteritoksin. Difteribacillen udskiller en opløselig Gift, et Toksin - 160, 161
Diftong (Tvelyd) er en Forbindelse af to Vokaler i een Stavelse - 161, 162
Diftongi, Dobbeltstemme opstaar, naar en lille Knude deler Stemmebaandet i to Dele - 162
difycerk, se Fisk. - 162
difyodonte kaldes de Pattedyr, hos hvilke et Tandskifte finder Sted - 162
Digallussyre, d. s. s. Garvesyre. - 162
Diganibara, se Jaina. - 162
Digami (gr.), det andet Ægteskab, ogsaa d. s. s. Bigami. - 162
Digamma (»Dobbeltgamma«) kaldtes efter sin Form det gr. Bogstav Vau, der udtaltes som v - 162
Digardsji (Djigatzi, Sjigatse). Hovedstad for Prov. Tsang i Tibet, 203 km SV. f. Lhassa - 162
Digby, Nødhavn og Fiskerihavn i Dominion of Canada, Prov. Nova Scotia, ligger 200 km V. f. Halifax - 162
Digby, gl eng. Adelsslægt, bl. hvis Medlemmer særlig kan fremhæves: - 162
1) Sir Everard D. (1578-1606), Deltager i Krudtsammensværgelsen mod Jakob I - 162, 163
2) Sir Kenelm D. (1603-65), eng. Diplomat, Skibsfører og Forfatter - 163
3) John D., 1. Jarl af Bristol (1580-1653), eng. Diplomat og Statsmand - 163
4) George D., 2. Jarl af Bristol (1612-77) - 163
Dige, en Jordvold, der tjener til at beskytte et lavtliggende Areal mod Oversvømmelse - 163, 164, 165
Digel, Kar af forsk. Materiale til at udføre Glødninger og Smeltninger - 165
Digelovgivning. Efter den store Stormflod Efteraaret 1872 - 165, 166, 167
Digelstaal. Staal, der er omsmeltet i Digler og derved homogeniseret - 167
Digeltang, se Bugtang. - 167
Digenis Akritas, Hovedpersonen i et efter ham opkaldt byzantinsk Heltedigt fra 12. Aarh. e. Kr. - 167
Digerdøden, ell. den store Død - 167
digerere (lat. »opløse, sønderdele«), udtrække de i Vædske opløselige Bestanddele af et Stof - 167, 168
Digermulen er et i Norge temmelig hyppigt Navn paa et i en Fjord ell. i Havet brat styrtende højt Forbjerg - 168
Digerronden, en af Rondanes højeste Toppe, c. 2000 m - 168
Digerudgrunden Fyr ligger paa Højde med Nordspidsen af Haaöpen ved Indsejlingen til Kria - 168
Digervarden, c. 1750 m paa Sydsiden af Lesje Sogn nordligst i Gudbrandsdalen - 168
Digesmutte. Underfamilie af hvori Drosselfuglenes store Gruppe - 168, 169
Digesta, se Corpus juris. - 169
Digestion (lat.), se digerere; fysiologisk d. s. s. Fordøjelse; digestibel, fordøjelig. - 169
Digestivmidler (Digestiva), fordøjelsesstyrkende Lægemidler - 169
Digestivsalt, forældet Betegnelse for Kaliumklorid. - 169
Digesvale, se Svaler. - 169
Dighton, By i U. S. A., Stat Massachusetts, ligger ved Taunton River - 169
di Giacomo, se Giacomo. - 169
digital (lat.) i Lægevidenskaben: Haandgreb, som udføres med Fingrene uden instrumental Hjælp - 169
Digitalin, se, Digitalis. - 169
Digitalis (Fingerbøl), Slægt af Maskeblomstrede, Urter ell. Halvbuske - 169, 170
Digitalkompression, Sammentrykning med Fingrene - 170
Digitaria, se Fingeraks. - 170
digitigrade, Taagængere, kaldes de Pattedyr, der kun træder paa Tæerne og paa den nedre Ende af Mellemfoden - 170
Digitoksin, se Digitalis. - 170
Digitus (lat.: »Finger«), rom. Længdemaal = 1/16 rom. Fod (pes) = 0,0185 m. - 170
Digitus (lat.: »Tomme«) i Astronomien for at betegne, hvor meget af Solen ell. Maanen der er formørket - 170
Diglyf (gr.) i Bygningskunsten: en Variant af den i den gr. Tempelarkitektur velkendte Triglyf (s. d.) - 170
Dignano (slav. Vodnjan, det rom. Attinianum), By paa den østerr. Halvø Istrien, ligger 13 km N. f. Pola - 170
Digne, By i det sydøstlige Frankrig. Hovedstad i Dept Basses-Alpes (Provence) - 170, 171
Dignitar (lat.), Indehaver af en høj Stilling; bruges særlig i det kirkelige Sprog - 171
Dignitet (lat.) eller Prælatur tillægger man i den kat. Kirke højere kirkelig Værdighed, som har sin egen Jurisdiktion - 171
Digoin, By i Mellemfrankrig, Dept Saone-et-Loire, ved Loire - 171
Digorier, en lille ossetisk Stamme i Kaukasien - 171
Digraf, en enkelt Lyd, som skrives med to efter hinanden satte Bogstaver - 171
Digraphis, se Rørgræs. - 171
Digrbanke, ogsaa kaldet Bøgebjerg, der ligger paa Østsiden af Halvøen Hindsholm, Fyn - 171
Digression (lat.), Afvigelse, Sidespring, Kommen bort fra Hovedsagen. Smlg. flg. Art. - 171
Digression (lat.: »Afvigelse«) bruges undertiden i samme Bet. som Elongation (s. d.); - 171
digte (Søv.), at tætne Lækager eller kalfatre (s. d.). - 171
Digtekunst - 171, 172, 173
digteriske Friheder (licentiæ poeticæ), Afvigelse fra de alm. Sprogregler - 173
diheksagonale Prismer og Pyramider, se Krystalformer (heksagonale System). - 173
Dihong, se Brahmaputra. - 173
Dihydrit, Mineral, er et basisk Kobberfosfat (Cu₃P₂O₈.2Cu[OH]₂) - 173
Dihydro-Thenardit ansaas tidligere for et selvstændigt Mineral - 173
Diipolia, attisk Fest, som fejredes den 14. i Maaneden Skiroforion til Ære for Zeus Polieus - 173
Dijambe ell. Diiambe (gr.), Dobbeltjambe, antik Versefod - 173
Dijck, A. van, d. s. s. Dyck. - 173
Dijmphna-Ekspeditionen i Kara-Havet 1882-83 - 173
Dijodoform, Tetrajodætylen, C₂J₄ - 173, 174
Dijon, befæstet By i det østlige Frankrig, tidligere Hovedstad i Hertugdømmet Burgund - 174
Dikabrød, se Dikafedt. - 174
Dikafedt, Adika, et Fedtstof, faas af Frøene af det afrikanske Mangotræ, Irwingia ell. Mangifera gabonensis - 174
Dikaiarchos, gr. Filosof fra 4. Aarh. f. Kr. - 174, 175
Dikarbonsyrer, organiske Syrer, indeholdende 2 Karboxylgrupper. - 175
Dikasterion (gr.), Domstol, Dommerforsamling. - 175
Dike (gr.), »Ret«, i den gr. Mytologi personificeret som Gudinde - 175
Dikemark, Sindssygehospital, tilhørende Kria Kommune, liggende 25 km fra Kria - 176
Dikerion (gr.), Lysestage med to Lys, bruges i den østerlandsk-kat. Kirke som Symbol paa Kristi to Naturer - 176
Diketoner, se Ketoner. - 176
diklin (bo .), særkønnet. - 176
Diklorhydrin er en Vædske, der kan fremstilles ved Indvirkning af tør Klorbrinte paa Glycerin - 176
Dikoa, By i Mellemafrika, Landskab Bornu, ligger S. f. Tsad-Søen - 176
Dikogami (bot.), se Bestøvning S. 120. - 176
Dikolon (gr.), i Poetikken et af to forsk. Led (Versearter) bestaaende Vers (Strofe) - 176
Dikotomi (bot.), se Forgrening. - 176
Dikotyledoner, se Tokimbladede. - 176
Dikroisme, se Pleokroisme. - 176
Dikroit, se Cordierit. - 176
dikroitisk, se Pleokroisme. - 176
dikroitisk Slør er en paa fot. Negativer forekommende Fejl - 176
dikromsurt Kali, se Kromsyre. - 176
Dikromsyre, se Kromsyre. - 176
Dikroskop, se Pleokroisme. - 176
Dikrotisme, den Beskaffenhed af Pulsen, at man i St f. det enkelte Slag føler et dobbelt Slag - 176
Diksmuide [^deksmoyda], d.s.s. Dixmuyden. - 176
Diktat (lat.), hvad der oplæses ell. foredrages til Nedskrivning; selve det nedskrevne - 176
Diktator (lat.), Benævnelse paa en romersk Embedsmand - 176
diktatorisk (lat.), Adjektiv til Diktator, ofte blot i Bet. egenmægtig, bydende. - 176
Diktatur (lat. dictatura), Benævnelse paa Diktatorens Embede - 176
Dikte, det antikke Navn paa en Bjerggruppe ved Byen Lyktos i den østlige Del af Kreta - 176
diktere (lat.), foredrage noget til Nedskrivning; ikende, f. Eks. en Straf. - 176
Diktion (lat.), Skrivemaade, Udtryksmaade, Stil, Udtale. - 176
Diktynna, se Britomartis. - 176
Diktys fra Kreta, den foregivne Forf. til et gr. Skrift om den trojanske Krig - 176, 177
Dilaceration (lat), Sønderrivning, den Læsionsform, hvorved Bløddele rives fra hverandre - 177
dilacererede Saar, d. s. s. sønderrevne Saar (se Saar). - 177
Dilatation (lat.), Udvidning, kaldes - 177
1) i Kirurgien de Operationsmaader, hvorved man søger at udvide en forsnævret Kanal til den naturlige Størrelse - 177
2) Sygelig Udvidning af et Organ, hyppigst bag ved en Forsnævring - 177
Dilatationsblik, Skinneblik, Jernblikstykker med bestemte Tykkelser, der bruges under Lægningen af et Jernbanespor - 177
Dilatationsindretning bruges ved Tilslutningen til Land af en Jernbanebro - 177
Dilatationstrombose. Ved Udvidning af Blodaarerne sker der undertiden Koagulation af Blodet - 177
Dilatator, Dilatatorium kaldes de Instrumenter, som benyttes ved Dilatation - 177
Dilation (lat.), Udsættelse, Henstand, Frist. - 177
Dilatometer, Apparat til Maaling af Vædskers Udvidelse ved Opvarmning - 177
dilatorisk (lat.), opsættende, forhalende, trækkende i Langdrag. - 177
Dild, norsk Dill (Anethum L.), Slægt af Skærmplanterne (Pastinak-Gruppen) - 177
Dildolie, en æterisk Olie, der faas ved Destillation med Vanddampe af Frøene af Dild - 177
Dilem (Deïlem), skovrigt Bjerglandskab i den østlige Del af den pers. Prov. Gilan - 177
Dilemma (gr.) i gr. Retorik: Figur, med to Muligheder, der udelukker hinanden, og hver for sig fører til Vanskeligheder - 177, 178
Dilettant (af ital. dilettare *c: fornøje), en, som dyrker Kunst ell. Videnskab til egen Underholdning - 178
Diligence, fransk, egl. Flid, Vindskibelighed, Omhu, Punktlighed, Travlhed, Hast, - 178
Diligenspligt, Pligt til at vise Agtpaagivenhed, se diligentia. - 178
diligentia (lat.), Flid, Omsorg, i romanistisk Retsvidenskab Udtryk for Agtpaagivenhed - 178
Dilke, - 178
1) Charles Wentworth (1810-69) - 178
2) Charles Wentworth, Sir, eng. Politiker, (1843-1911) - 178, 179
Dill, Ludwig, tysk Maler, (1848- ) - 179
Dillenburg, By i Preussen, Provins Hessen-Nassau, ligger ved Lahns lille Biflod Dill - 179
Dillenia, se Dilleniaceæ. - 179
Dilleniaceæ, Fam. af tokimbladede og frikronede Planter (Ordenen Guttiferales), oftest Træer, Buske ell. Lianer - 179
Dillenius, Johann Jacob, tysk Botaniker, (1687-1747) - 179
Dillens, Julien, belg. Billedhugger, (1849-1904) - 179
Dilling, Lars, norsk Fort, (1848-1887) - 179
Dillingen, - 179
1) By i det sydlige Bayern, 46 km NV. f. Augsburg ved venstre Bred af Donau - 179
2) Landsby i den preuss. Rhinprovins, Regeringsdistrikt Trier - 179
Dillmann, August, tysk Orientalist og gl.-testl. Teolog (1823-94) - 179, 180
Dillner, Knut Abel Gunnar, svensk Ingeniør, (1875- ) - 180
Dillnit, et vandholdigt Lerjordsilikat, der forekommer som Aarer i Kalksten - 180
Dillon, - 180
1) John Blake, irsk Politiker (1816-66) - 180
2) John, irsk Politiker, (1851- ) - 180
Dilmân, By i den pers. Prov. Aserbeidshan, c. 25 km V. f. den nordlige Ende af Urmia-Søen - 180
Dilogi (gr.), Tvetydighed; dilogisk, tvetydig. - 180
Dilolo, Sø i det indre Sydafrika - 180
Dilophia Sacc., Slægt af Pyrenomycetes (Kernesvampe) - 180
Dilthey, Wilhelm, tysk Filosof (1833-1912) - 180, 181
diluendo (ital.), d. s. s. morendo. - 181
Diluvialtiden, se Diluvium. - 181
Diluvium var opr. en Betegnelse for Aflejringer, der mentes at skylde Syndfloden deres Oprindelse - 181
dim., Forkortelse af diminuendo (s. d.). - 181
Dimbovitza (Dambowitza), venstre Biflod til Arges i Rumænien, udspringer paa de transsilvanske Bjerge - 181
dime, Sølvmønt i de nordamerikanske Fristater, af Værdi 10 cents. - 181
Dimension (mat.) - 181
Dimeter (gr.), Vers bestaaende af to Versfødder (ell. af to Dipodier). - 181
Dimetyl, se Ætan. - 181
Dimetylamin, (CH₃)₂NH, en sekundær Monoamin - 181
Dimetylanilin, C₆H₅.N(CH₃)₂, en blandet alifatisk aromatisk tertiær Amin - 181, 182
Dimetylbenzol, d. s. s. Xylol. - 182
Dimetylkarbinol, se Propylalkohol. - 182
Dimetylketon, se Acetone. - 182
Dimetylætylkarbinol, (CH₃)₂C(OH)C₂H₅ - 182
dimidium facti qui coepit habet (lat.), ordret: den, der har begyndt, har dermed det halve af Handlingen - 182
diminuendo (ital.), forkortet dim., dimin., mus. Foredragsbetegnelse: aftagende i Tonestyrke - 182
diminuere (lat.), forringe, formindske; Diminution, Formindskelse; se ndf. - 182
Diminution (lat.), Formindskelse (af Noderne), en Gentagelse af en foreg. Melodi i Noder af mindre Værdi - 182
Diminutiv (ell. Deminutiv; af lat. deminuere, formindske, forringe), Formindskelsesord - 182
Dimisprædiken, den homiletiske Prøve, som teol. Kandidater maa aflægge, før de kan faa Embede - 182
Dimission (lat.), Entledigelse, Frigivelse, Afskedigelse (ærefuld) - 182
Dimissorialier (litteræ dimissoriales), Erklæringer, hvorved en Biskop ell. Præst giver et Kirkemedlem Frihed - 182
dimittere (lat.), bortsende, løslade, entledige, afskedige - 182
Dimity, Welts, Wallis, tætte kiprede Bomuldstøjer - 182
Dimitzana, Demetsana, By i Grækenland, Landskabet Arkadien, ligger 28 km NNV. f. Tripolitsa - 183
Dimmeluge, Ugen før Paaskedag - 183
Dimon (Dimun), Lille og Store, to smaa Øer i Færøernes sydlige Gruppe - 183
Dimonarklakkar, to topformede Klippeøer i Bredebugten paa Island - 183
Dimorfi, se Bestøvning. - 183
Dimorfi, se Polymorfi. - 183
Dimorfin (Dimorfit), et orangegult Mineral, af Sammensætning As₄S₃ - 183
Dimorphanthus, se Aralia. - 183
Dimorphotheca Mnch, Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), en- ell. fleraarige Urter ell. Halvbuske - 183
Dina nævnes 1. Mos. 30, 21 som Datter af Jakob og Lea - 183
Dinadsjpur (Dinajpur), Distrikt i Divisionen Rajshahi i Bengalen - 183
Dinan, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Côtes-du-Nord - 183, 184
Dinant, By i det sydlige Belgien, Prov. Namur, ved højre Bred af Maas - 184
Dinapur (Danapur), By i Distriktet Patna i den indobritiske Prov. Bihar og Orissa, ved Ganges' højre Bred, 14 km ovf. Patna - 184
Dinar. - 184
1) Tidligere arabisk Guldmønt. - 184
2) Persisk Regningsmønt = 1/50 Schahi - 184
3) Serbisk Sølvmønt, udmøntet i Overensstemmelse med det fr. Francsstykke - 184
Dinara, Bjergtop i Dalmatien, ligger i Nærheden af den bosniske Grænse, 12 km Ø. f. Knin - 184
Dinarchos, d. s. s. Deinarchos. - 184
Dinard-Saint-Enogat, Kystby i det nordvestlige Frankrig, Dept Ille-et-Vilaine, ved Mundingen af Rance - 184
Dinariske Alper ell. de Illyriske Alper - 184
Dinaruni, en Underafdeling af Bachtijarerne (s. d.). - 184
Dinassten, se ildfaste Sten. - 184
Dina Vinhofers var født i Kbhvn af tyske Forældre - 184, 185
Dincklage-Cámpe, Amalie (Emmy) von, tysk Romanforfatterinde (1825-91) - 185
Dinder, d. s. s. Dender. - 185
Dindigal, Dindukal, Tindukal, By i britisk Indien, Distriktet Madura i Prov. Madras, ligger 50 km N. f. Madura - 185
Dindorf, Wilhelm, tysk Filolog (1802-83) - 185
Dindymon hed i Oldtiden et Bjerg ved Byen Pessinus i Galatien (Lilleasien) - 185
Diner (fr.) bruges baade som Betegnelse for et Middagsselskab og om alle de Retter, som gives til Middagen - 185
Dinero (sp.), Dinheiro (portug.), ældre Mønt i Spanien og Portugal af forsk. Værdi - 185
Dines, dansk Mandsnavn, opstaaet af Helgennavnet Dionysius. - 185
Dinesen, dansk Slægt, der stammer fra en vis Jørgen, hvis Søn, Dinys Jørgensen (d. 1711) - 185
Dinesen, Adolph Wilhelm, dansk Officer, (1807-1876) - 185
Dinesen, Adolph Wilhelm, dansk Forf. (1845-1895) - 185, 186
Dinesen, Lars, dansk Politiker, (1838-1915) - 186
Dinet, Alphonse Etienne, fr. Maler, (1861- ) - 186, 187
Ding an sich (ell. Noumenon) er et meget omfattende og selvmodsigende Begreb inden for Kant's Filosofi - 187
Dingelstedt, Franz v., tysk Digter og Teaterdirektør, (1814-1881) - 187
Dingle, By i det sydvestlige Irland Grevskab Kerry, ved Nordsiden af Dinglebai - 187, 188
Dingler, Johann Gottfried, (1778-1855) - 188
Dingley, Nelson, nordamer. Politiker (1832--99) - 188
Dinglinger, Johann Melchior, tysk Guldsmed og Emaillør, (1664-1731) - 188
Dingo, den vilde australske Hund. - 188
Dingras, By paa Filippinerne, Prov. Ilocos Norte paa Øen Luzon, ligger 400 km NNV. f. Manila - 188
Dingwall, By i det nordøstlige Skotland, Grevskab Ross, 19 km NV. f. Inverness - 188
Dinheiro, se Dinero. - 188
Dini, Ulisse, ital. Matematiker, (1845- ) - 188
Dinichthys, se Skjoldfisk. - 188
Dinictis, se Katte. - 188
Dinitrokresol, se Kresol. - 188
Diniz da Cruz e Silva, Antonio, portug. Digter (1731-99) - 188
Diniz, Julio. Under dette Navn skrev den portug. Digter Joaquim Guilherme Gomes Coelho, (1839-1871) - 188, 189
Dinka (Denka), Negerstamme omkr. Nilens øvre Løb, Bahr-el-Abiad, og dens Biflod Bahr-el-Ghasal - 189
Dinkelsbühl, By i den mellemste Del af Bayern, ved den lille Flod Wörnitz - 189
Dino..., i Sammensætninger ved naturvidenskabelige Navne, væsentlig for uddøde kæmpemæssige Dyr - 189
Dinobryaceæ, Dinobryon, Flagellater med 1-2 gulbrune Kromatoforer - 189
Dinocerata, se Amblypoda. - 189
Dino Compagni, se Compagni. - 189
Dinoflagellata se Furealger. - 189
Dinokrates, d. s. s. Deinokrates. - 189
Dinol, Brenzkatekin, Pyrokatekin danner farveløse, bladede Krystaller - 189
Dinophilus, en ejendommelig, næsten mikroskopisk lille, ormformet Organisme - 189
Dinornis, Dinornithidæ, se Moa. - 189
Dinos kaldtes hos Grækerne Kar til at blande Vin og Vand i. - 189
Dinosaurier (Dinosauria Owen), Kæmpeøgler, en talrig og meget formrig Orden af uddøde Krybdyr - 189, 190, 191
Dinostratos, d. s. s. Deinostratos. - 191
Dinotherlesand kaldes nogle til Tertiærformationens yngste Etage (pliocæri) hørende 191 Sandaflejringer - 191
Dinotherium, se Elefanter. - 191
Dinslaken, By i Preussen, Rhin-Prov., ligger 16 km N. f. Duisburg i Nærheden af højre Rhin-Bred - 191
Dintel, Flod i Sydholland, Prov. Nordbrabant, opstaar ved Breda ved Foreningen af Aa og Mark - 191
Dinter, Gustav Friedrich, tysk Skolemand, (1760-1831) - 191
Dio, Juan (Johannes de Deo), se Barmhjertige Brødre. - 191
Diobolos, gr., Dobbeltobol = 10 Lepta, se Drachme - 191
Dio Cassius, se Dion Kassios. - 191
Dio Chrysostomus, d. s. s. Dion Chrysostomos. - 191
Diocletianus, Gajus Aurelius Valerius, (245-305) - 191, 192
Dio Cæsarea, nu Saffurije, ligger 5 km N. f. Nazaret - 192
Diodati, Jean (Giovanni), reformert Teolog (1576-1649) - 192
Diodon, se Fastkæber. - 192
Diodoros, Kronos, gr. Filosof fra 4. Aarh. f. Kr. - 192
Diodoros Siculus (Sikeliotes), gr. Historieskriver paa Augustus' Tid - 192
Diodoros, Pseudonym for J. H. T. Fibiger. - 192
Diofabi, Francesco, ital. Maler - 192, 193
diofantiske Ligninger, se Diofantos. - 193
Diofantos fra Alexandria, Matematiker, antages at have levet i 4. Aarh. e. Kr. - 193
Diogen, surt Natriumsalt af Amidonaftoldisulfosyre, er et gult, krystallinsk Pulver - 193
Diogenes fra Apollonia, gr. Filosof fra 5. Aarh. f. Kr. - 193
Diogenes fra Seleukia i Babylonien, gr. Filosof, (c.240-c.150 f. Kr.) - 193
Diogenes fra Sinope, græsk Filosof fra 4. Aarh. f. Kr. - 193
Diogenes Laertios, græsk Filosofihistoriker fra 3. Aarh. e. Kr. - 193
Diogenianos, gr. Grammatiker fra Heraklea i 2. Aarh. e. Kr. - 193
Diognetos. Brevet til D. er Titlen paa et oldkirkeligt Forsvarsskrift for Kristendommen - 193, 194
Diokles, Syrakusaner, c. 400 f. Kr. - 194
Diokles, gr. Matematiker, vistnok fra 2. Aarh. f. Kr. - 194
Diokletian, d. s. s. Diocletianus. - 194
Diomedes, se Albatros. - 194
Diomedes, - 194
1) en af Grækernes tapreste Stridsmænd i Kampen mod Troja, Konge i Argos - 194
2) Søn af Ares og Kyrene, Konge over de thrakiske Bistonere - 194
Diomedes, lat. Grammatiker fra Slutn. af 4. Aarh. e. Kr. - 194
Diomedes-Øerne, Øgruppe midt i Berings-Strædet, blev først opdaget af Bering 1728 - 194
Diomediske Øer kaldtes i Oldtiden en lille Øgruppe (nu Tremiti-Øerne) i Adriaterhavet - 194
Dion (gr., lat. Diuni) hed i Oldtiden en By i det sydlige Makedonien (Pierien) ved Foden af Olymp - 194, 195
Dion, syrakusansk Statsmand, (409-354 f. Kr.) - 195
Dion Chrysostomos (»Guldmund«), ogsaa kaldet Coccejus ell. Coccejanus, gr. Retor og Filosof, (c.40-e.96 e. Kr) - 195
Dione, gr. Gudinde, dyrkedes i Dodone som Zeus' Hustru - 195
Dionin er saltsurt Ætylmorfin - 195
Dionis, Pierre, fr. Anatom og Fødselshjælper, ( -1718) - 195
Dion Kassios (Cassius Dio, ogsaa kaldet Coccejanus), gr. Historieskriver, (c.150-c.235) - 195, 196
Dionysia (gr.), Fest for Dionysos. - 196
Dionysios, - 196
1) D. I, den Ældre, Tyran i Syrakus, (430-367(?)) - 196
2) D. II, den Yngre, Tyran i Syrakus - 196
Dionysios, Biskop i Alexandria, kaldet den Store, ( -264/5) - 196
Dionysios Areopagita, Medlem af Areopagos i Athen, omtales i Apostl. Gern. 17, 34 - 196, 197
Dionysios fra Halikarnassos, græsk Retor og Historieskriver - 197
Dionysios Periegetes, græsk Geograf, sandsynligvis tilhørende 2. Aarhundrede efter Kr. - 197
Dionysios Thrax (»Thrakeren«), græsk Grammatiker c. 100 f. Kr. - 197
Dionysisk Tidsregning, se Kronologi. - 197
Dionysius den Lille (Exiguus), Abbed i Rom, ( -556) - 197
Dionysius (Diniz) den Retfærdige, (1261-1325), Konge af Portugal 1279-1325 - 197
Dionysos (gr.) (hertil 2 Tavler med 5 Figurer), Vinens og Vinavlens Gud - 197, 198, Dionysos I, Dionysos II, 199
Dionæa L., Slægt af Soldugfamilien med en enkelt Art (Fluefangeren), en fleraarig Urt - 199, 200
Diopsid, se Pyroxengruppen. - 200
Dioptas (Kobbersmaragd, Smaragdmalakit), et smukt, smaragdgrønt, sjældent Mineral - 200
Diopter brugtes tidligere alm. som Sigteredskab ved Landmaaling - 200
Dioptri, se Briller. - 200
Dioptrik, Læren om Lysets Brydning - 200
dioptrisk Anamorfose, se Anamorfose. - 200
Diorama (gr.), et gennemskinneligt Billede - 200
Diorit bruges i nyere Tid som Navn paa en selvstændig Gruppe af Dybbjergarterne - 200, 201
Dioritapllt, aplitiske finkornede Gangbjergarter af Dioritrækken. - 201
Dioritgabbro, Overgangsbjergart mellem Diorit og Gabbro. - 201
Dioritporfyrlt, se Porfyrit. - 201
Dioscorea, se Dioscoreaceæ. - 201
Dioscoreaceæ, Familie af enkimbladede Planter (Lilieblomstredes Orden), slyngende Urter ell. Buske - 201
Diosgyör, By i det nordlige Ungarn, Komitat Borsod - 201
Dioskoros eller Dioskuros, Patriark i Alexandria, ( -454) - 201
Dioskoros, Munk i den nitriske Ørken i Ægypten i Slutn. af 4. Aarh. - 201
Dioskurer (gr.: Zeus-Sønner), to Guder, Kastor og Polydeukes - 201, 202
Dioskurias, i Oldtiden en gr. Stad i Kolchis ved Østkysten af det Sorte Hav - 202
Dioskurides, en af Oldtidens Mestere i Stenskærerkunsten, levede i Rom paa Augustus' Tid - 202
Dioskurides, Pedanios, var en gr. Læge fra Anazarba i Kilikien; levede i 1. Aarh. e. Kr. - 202
Diosmose, se Osmose. - 202
Diospolis (gr.: »Zeus' Stad«), i den senere rom. Kejsertid det alm. Navn paa Byen Lod (gr. Lydda) - 202, 203
Diospyrales, Orden af tokimbladede og helkronede Planter, Træer ell. Buske - 203
Diospyros Dalech. (Daddelblommetræ), Slægt af Ebenaceer, Træer ell. Buske - 203
Diotima (gr.), i Platon's Dialog Symposion en Præstinde fra Mantineia - 203
diotisk Hørelse, d. s. s. binaural Hørelse. - 203
Dioxia, se Diapente. - 203
Dioxyantrakinon, se Alizarin. - 203
Dioxyantrakinonkinolin, se Alizarinblaat. - 203
Dioxybarbitursyre, se Alloxan. - 203
Dioxybenzol, C₆H₄(OH)₂ - 203
Dioxytoluol, se Orcin. - 203
Dioxyvinsyre, se Vinsyre. - 203
Dipavamsa, Navn paa en sydbuddhistisk Krønike, se Buddhisme (Historie). - 203
Dipenten, se Limonen. - 203
Diphylla, se Flagermus. - 203
Diplacusis (Dobbeltrhøren) - 203, 204
Diplasiasme anvendtes saavel om Reduplikation som om Fordobling af intervokalisk Konsonant - 204
Diplegi, Lamhed af begge Arme og begge Ben - 204
Diplekstelegrafering, se Telegraf. - 204
Diplococcus (bot.), i Bakteriologien: Kuglebakterier, hvis Individer hænger sammen to og to - 204
Diploë, se Ben, 2). - 204
Diploit, se Feldspat. - 204
Diplom (gr.), oprindelig et af 2 smaa sammenlagte Tavler bestaaende Skriftstykke - 204
Diplomat, den, der har til Opgave at føre Underhandlinger med fremmede Stater - 204
Diplomatarium kaldes en skreven ell. trykt Samling af ældre hist. Aktstykker - 204, 205
Diplomatarium Islandicum (Íslenzkt fornbréfasafn) - 205
Diplomatarium Norvegicum - 205
Diplomati, Varetagelsen af Staternes gensidige Forhold og de i udenrigske Statsforhandlinger brugelige Regler og Former - 205, 206, 207
Diplomatik kaldes Videnskaben om Diplomers kritiske Prøvning, Læsning og Fortolkning - 207, 208
diplomatisk, det som hører til, stammer fra Diplomati. - Smidig, kløgtig, tvetydig. - 208
diplomatisk Agent, se Agent diplomatique. - 208
diplomatisk Korps, se corps diplomatique. - 208
Diplopi (Dobbeltsyn) er dels monoculært, dels binoculært - 208
Diplopoda, se Tusindben. - 208
diplostemon (bot.), se dobbelthannet. - 208
Diplotaxis DC., Slægt af Korsblomstrede (KaalGruppen), en- ell. fleraarige Urter - 208
Diplozoon, se Dobbeltdyret. - 208
Dipneumones, se Edderkopper. - 208
Dipneusti, se Lungefisk. - 208
Dipnoï, se Lungefisk. - 208
Dipodi (gr.: »Dobbeltfod«), antik Benævnelse for en Forbindelse af to Versefødder - 208
Dipoinos og Skyllis, to gr. Billedhuggere fra Kreta - 208
Dippel, Johann Konrad, tysk religiøs Sværmer og Alkymist, (1673-1734) - 208, 209
Dippel, Leopold, tysk Botaniker, (1827-1914) - 209
Dippelsolie, se Hjortetakolie. - 209
Dippoldiswalde, By i Sachsen, Kreishauptmannschaft Dresden, ved røde Weisseritz - 209
Diprosopus (gr.), Misfoster med, i alt Fald delvis, 2 Ansigter - 209
Diprotodon, se Pungelefant. - 209
Dipsaceæ, se Kartebollefamilien. - 209
Dipsacus, se Kartebolle. - 209
Dipsadinæ, Dlpsas, se Snoge. - 209
Dipsomani, en Form af Sindssygdom, med en uimodstaaelig Trang til at nyde Alkohol i Overmaal - 209
Diptera, se Tovingede, Myg og Fluer. - 209
Dipteraltemplet, d. s. s. Dipteros. - 209
Dipterocarpaceæ, Fam. af tokimbladede og Mkronede Planter af Ordenen Guttiferales, Træer - 209
Dipterocarpus Gärtn., Slægt af Dipterocarpaceer, ofte mægtige Træer - 209
Dipterologi, Læren om de Tovingedes Orden ell. Fluer og Myg. - 209
Dipteros, gr., »tofløjet«, efter Vitruvius Betegnelse for et Tempel med to Rækker Søjler helt rundt - 209
Dipterus, se Lungefisk. - 209
Dipteryx Schreb. (Coumarouna Aubl.), Slægt af Ærteblomstrede (Dalbergia-Gruppen), Træer - 209
Diptychon (gr.), Tavle med to voksbelagte Blade, der kan klappes sammen - 209
Dipus, se Springmus. - 209
Dipygus, Misfoster med Fordobling af nederste Del af Kroppen og Underekstremiteter - 209, 210
Dipylon, gr., »Dobbeltport«. Særskilt betegnes herved den nordvestre Port i det gl. - 210
Athen - 210
Dipylon-Vaser (hertil l Tavle) kaldes sædvanlig de i Attike tilvirkede Kar - 210, Dipylon-Vaser
Dipyr, se Skapolit. - 210
dira necessitas (lat.), den grumme Nød (Nødvendighed); Horats' Oder III, 24, 6. - 210
Dirckinck-Holmfeld, Adelsslægt, der kom til Danmark med holl. Søkaptajn - 210, Dipylon-Vaser, (blank), 211
Dirckinck-Holmfeld, Constant Peter Heinrich Maria Walpurgis, Baron, dansk politisk Forf., (1799-1880) - 211
Dirdalen, c. 8 km lang Dal i Fossan Herred, Stavanger Amt - 211
directa actio (lat.), i Romerretten Udtryk for Hovedklagen i et Kontraktsforhold - 211, 212
director musices (lat.), Musikdirektør, Musikdirigent. - 212
direkte (lat.), lige, ligetil, umiddelbar, uden Omsvøb; i Jernbanevæsen: uden Ophold ved Mellemstationer - 212
direkte Benbrud (ell. Fraktur), se Benbrud. - 212
direkte Maskiner, Arbejdsmaskiner, der er umiddelbart forbundne med deres Motor - 212
direkte Skatter. bliver hvilende paa Yderen - 212
direkte Skydning kaldes Skydning mod et Maal, der kan ses fra Skytsets ell. Skyttens Standplads - 212
direkte Tale (oratio directa), grammatikalsk Benævnelse paa ordret Gengivelse af et Udsagn - 212
direkte Valg, d. s. s. umiddelbart Valg, se Valg. - 212
direkte Veksel, se adrittura. - 212
Direktion (lat.), Retning, Ledelse, Styrelse, særlig en af fl. Medlemmer sammensat Bestyrelse - 212
Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler, et Regeringskollegium (1805-1848) - 212
Direktiv, se Befaling. - 212
Direktorat (lat.), en Direktørs Embede ell. Embedslokale - 212
Direktoriet, le Directoire exécutif, øverste Regeringsmyndighed i den første fr. Republik - 212
Direktorium (nylat.), et Fællesskab af flere udkaarede Personer - 212
Direktrice (fr.), kvindelig Bestyrer ell. Leder, smlg. Direktør. - 212
Direktør (fr.), Leder, Bestyrer - 212, 213
Direr (lat. Diræ), d. s. s. Furier. - 213
Dirhem (af Drachme), gl arab. Sølvmønt, D., tyrkisk Vægt, ogsaa Derhem eller Dramm, mellem 3,1 og 3,4 g - 213
diribitor (lat.), Optæller af Stemmetavler ved en Afstemning i den rom. Folkeforsamling - 213
Dirichlet, Peter Gustav Lejeune, tysk Matematiker (1805-59) - 213
Dlricksen (Diricks), Dirk, Kobberstikker, (1613-1653) - 213
Diricksens, J. J., se Zetternam. - - 213
Dirigent. Ordstyrer paa Forsamlinger, Parlamenternes »Formand« - 213, 214
dirigere (lat.), rette, styre; lede, føre; have Opsigt med noget - 214
Diriks, Anna, f. Westerberg, Maler- og Billedhuggerinde, (1870- ) - 214, 215
Diriks, Carl Frederik, norsk Embedsmand og humoristisk Tegner, (1814-1895) - 215
Diriks, Christian Adolf, norsk Jurist og Politiker, (1775-1837) - 215
Diriks, Karl Edvard, norsk Maler, (1855- ) - 215
diritta, se alla d. - 215
Dirk, en ufuldstændig Nøgle, dannet af en tynd, i Enden ombøjet Staalstang - 215
Dirke, se Amfion. - 215
dirke op (Søv.), at hejse Mesanbommens Agterende op ved Hjælp af Bomdirken (se Bom). - 215
Dirk Hartog , den største af de 3 ud for Scharks-Bai ved Australlandets Vestkyst liggende Øer - 215
Dirksen, Heinrich Eduard, tysk Retslærd, (1790-1868) - 215
Dirschau, By i Kongeriget Preussen, Prov. Vestpreussen, 36 km S. f. Danzig - 215, 216
Dis, se Dis pater. - 216
Dis-, - 216
1) græsk Forstavelse, der betyder: 2 Gange, dobbelt; - 216
2) lat. Forstavelse, der betegner Adskillelse og Modsætning. - 216
Dis, alm. Benævnelse for en mindre Uklarhed i Atmosfæren. - 216
Dis, Gudinde; bruges om alle overnaturlige Væsener, der har særlig Magt over Menneskenes Ve og Vel - 216
Dis, det,ved et *kryds* 1/2 Tone forhøjede d - 216
Disa, sv. Sagndronning, efter hvem Distingsmarkedet i Upsala skal have Navn - 216
Disablot, se Dis - 216
Disaccharater, se Rørsukker. - 216
Disagio, se Agio. - 216
disapprobere (nylat.), misbillige, ikke godkende ; Disapprobation, Misbilligelse. - 216
Disarsal, se Dis. - 216
Disazofarvestoffer, Bomuldsazofarvestoffer. - 216
discalceati, se Barfødder. - 216
Discantus. - 216
1) Den øverste Stemme i flerstemmig Sang (Sopran). - 216
2) En af de ældste Former for flerstemmig Sættelse - 216
discedere (lat.), egl. gaa fra hinanden til forsk. Sider - 216, 217
discernere (lat.), sondre, bedømme, blive var, skelne, erkende; discernibel, kendelig, skelnelig. - 217
Dischidia, R. Br., Slægt af Svalerodfamilien, Epifyter, der klatrer højt op i Træerne ved Hjælp af Rødder - 217
discidium (lat.), Sønderskæring, Adskillelse; Skilsmisse, Uenighed. - 217
Discipel (lat.), Lærling, Elev, den, der faar Undervisning. - 217
Disciples, se Baptister. - 217
Disciplin (lat.). egl. Undervisning; Orden, Tugt, særlig i milit. Bet. om Mandstugt - 217
Disciplin. Bruges ogsaa om de enkelte Grene af en Videnskab, af Undervisningen o. s. v. - 217
disciplina arcani, se Arkandisciplin. - 217
Disciplinærforseelse, Brud paa den Tugt og Orden (»Disciplin«), der er foreskrevet - 217
Discissio, Discission (af lat. discindere, skære itu), Operation, hvorved en blød Stær i Øjet bringes til at opsuges - 217
Discoboli, se Skivefisk. - 217
Discoglossidæ, se Klokkefrø. - 217
Discomycetes, se Skivesvampe. - 217
Discophora, se Igler. - 217
Discoplacentalia benævnes Pattedyr, hvis Moderkage (Plancentd) er skiveformet - 217
discordia (lat.), Tvedragt; se ogsaa Eris. - 217
Discovery Havn paa Østsiden af Grant Land, ved Robeson Kanal ved Indløbet paa Nordsiden af Lady Franklin Bugt - 217
discreto, d. s. s. con discrezione. - 217
Discus (lat.), d. s. s. Diskos. - 217
Disdiapason, d. s. s. Dobbeltoktav. - 217
Disen, Andreas Edvard, norsk Landskabsmaler, (1845- ) - 217
Disentis, By i Schweiz, Kanton Graubünden, ligger ved Sammenløbet mellem Vorderrhein og Mittelrhein - 217
Diser, Flertal af Dis (s. d.). - 217
Disfavør (fr.), Ugunst; Tab, Skade. - 217
Disfiguration (lat.), Forvanskning, Vanskabelse. - 217
Disful (Dizful), By i den pers. Provins Chusistan, 300 km V. f. Ispahan - 217
Disgregation, et fysisk Begreb »Sønderdelingsgrad« - 217, 218
Dish (Oredish, d. e. Ertsskaal), eng. Maal til Blyerts = 1073 1/2 eng. Kubiktommer = 17,591 l. - 218
Disharmoni (lat.), Mislyd, Mangel paa Overensstemmelse, Tvist - 218
Dishley-Faar, se Faar. - 218
Disis, det ved et Dobbeltkryds (X) 2 halve Toner forhøjede d, enharmonisk = e. - 218
disjecta membra (lat.), unøjagtigt Citat efter Horats - 218
disjunktiv betyder egl. adskilt; i Logikken: om en Dom, der udsiger, at en af fl. hinanden udelukkende Paastande er sand - 218
Diskant, d. s. s. Sopran - 218
Disken, en Sandplade i Øresund, omtrent midt i Farvandet tæt S. f. Kronborg Pynt - 218
Disko, en 8300 km2 stor Ø ved Grønlands Vestkyst (Kekertarssuak) - 218, 219
Diskobolos, Diskoskaster, se Diskos. - 219
Disko-Bugt kaldes den Del af Baffins-Bugt, som ligger mellem Disko og Strækningen af Grønlands Vestkyst - 219
diskontere, at købe en Veksel eller anden Fordring før Forfaldstid med et Fradrag - 219
diskontinuert, se kontinuert. - 219
Diskontinuitetsprincippet: at der ikke er retlig Forbindelse mellem de forsk. Rigsdagssamlinger - 219
Diskonto bet. ethvert Afdrag, der gøres i en Fordrings Beløb, naar dette før Forfaldstid udbetales - 219
Diskontobank, en Bank, der beskæftiger sig med Diskontering af Veksler - 219
Diskontoforretning, se Diskonto. - 219
Diskontoregning. D. er at finde det Beløb, der bliver at fradrage ved Betaling af et senere forfaldent Pengebeløb - 219, 220
Diskontør, en Forretningsmand, der beskæftiger sig med at diskontere Veksler - 220
diskordant (lat.), ikke samstemmende, skurrende, falsk. - 220
diskordant, i Geologien: at Aflejringers Lagstilling afviger fra hinanden - 220
Diskos (gr.), rund Kasteskive, som Oldtidens Grækere benyttede ved gymnastiske Øvelser - 220, 221
Diskrasit (Antimonsølv, Dyskrasit), et sølvhvidt, metallisk Mineral, som bestaar af Antimon og Sølv - 221
Diskredit (lat.), Miskredit, Mangel paa Kredit, daarligt Rygte; - 221
diskret (fr.), tilbageholden, forsigtig i sine Ytringer, tavs med betroede Hemmeligheder, beskeden, taktfuld. - 221
diskret, i Matematikken: en Størrelse, der kun kan antage en Række indbyrdes adskilte Talværdier - 221
Diskretion (fransk), Forsigtighed, Tavshed, Skaansel, taktfuld Opførsel - 221
Diskretionsaar, Skønsaar, jfr. Udtrykket: »at være kommet til Skønsaar og Alder« (se Myndighed). - 221
diskretionær Myndighed, en Myndighed, der udøves efter Skøn med fri Afvejen af de forsk. Hensyn - 221
Diskriminant (mat.) er en vis Funktion af Koefficienterne i et m. H. t. nogle variable Størrelser helt rationalt Polynomium - 221
diskulpere (lat.), undskylde, retfærdiggøre, frikende, rense for - 221
diskurrere (lat.), tale frem og tilbage, drøfte; Diskurs, Samtale. - 221
diskursiv, gaaende fra det ene til det andet - 221
Diskusdannelser (bot.) kaldes særlige i Reglen som honningafsondrende Organer fungerende Dannelser i Blomsten - 221
Diskussion (lat.), Drøftelse af forskellige Anskuelser, Meningsudveksling - 221
diskutabel, omtvistelig; hvad der kan drøftes. - 221
diskutere (lat.), drøfte, overveje, undersøge (jfr Diskussion). - 221
diskvalificere, sportslig Betegnelse for at udelukke en Deltager i en Konkurrence - 221
dislocere (lat.), bortrykke noget fra dets Plads, forvride (Ledemod), forsætte, forlægge. - 221
Dislokation er Fordeling af Tropperne - 221
Dislokation (Spring, Forkastning), en ved Bevægelser i Jordskorpen fremkaldt Forskydning af Jordlagene - 221
Dislokationsmetamorfose, se Dynamometamorfose. - 221
Dismal Swamp (»den bedrøvelige Sump«), en Sumpstrækning i Staterne Virginia og North Carolina - 221, 222
Dismembration betegner en Deling af Jorden mellem et overordentlig stort Antal Grundbesiddere - 222
Dismembrator er en Maskine til Findeling af bløde Mineraler, Ben- o. l. - 222
dismembrere (lat.), sønderdele, udstykke (jfr. Dismembration). - 222
Dis-mol, den Mol-Tonart, der har Dis til Grundtone; den har 6 *kryds*; se Dis. - 222
Dison, By i det østlige Belgien, Prov. Liége, 3 km N. f. Verviers - 222
Dispache (af fr., ital. dispaccio, en Besørgelse) Opgørelse af en indtruffen Søskades Aarsager og Omfang - 222
Dispachør, se Dispache. - 222
disparate Begreber er Saadanne, som ikke staar i noget indbyrdes Forhold - 222
Dispatch money (eng.), ordret oversat Ekspeditionspenge, Godtgørelse at ekspederes færdig hurtigere - 222
Dis pater (lat. »den rige Fader«), Underverdenens øverste Gud hos Romerne - 222
dispensable Grader, se Blodskam. - 222
Dispensation (lat.), en for et enkelt Tilfælde tilstaaet Fritagelse - 222, 223
Dispensator (lat.), Uddeler, Forvalter, Regnskabsfører. - 223
Dispensatorium. nu om Stunder en Samling af Forskrifter for Tilberedning af Lægemidler - 223
dispensere (lat.), tilberede og udlevere Lægemidler - 223
Dispersion, Straalespredning eller, naar man især tænker paa de synlige Lysstraaler, Farvespredning - 223, 224, 225
Dispondeus (gr.), Dobbeltspondé, en Forbindelse af 4 lange Stavelser. - 225
Disponent (lat.), i Handelssproget den, som i Kraft af sin overordnede Stilling disponerer - 225
disponere (lat.), fordele, anordne, bestemme, have Raadighed over - 225
disponere, se Disponent - 225
disponibel (lat.), staaende til Raadighed, anvendelig, forhaandenværende. - 225
Disposition (lat), Inddeling, Udkast, Foranstaltning, Anordning, Anlæg; Modtagelighed, Tilbøjelighed. - 225
1) Som pædagogisk og litterært Begreb betegner D. Forestillingsstoffets Ordning og Inddeling - 225
Disposition (lægev.), den hos mange Mennesker forekommende Modtagelighed for visse Sygdomme - 225
Disposition. At stille en Vare til D. - 225
Disposition. I statsretlig Sprogbrug - 225, 226
Disposition til et Orgel, Udkast til ell. Anordning af et Orgelværk - 226
Disposition (milit.). Udkast ell. Plan for et Foretagende - 226
dispositiones inter vivos (lat.), Retshandeler i levende Live. - 226
dispositiones mortis causa (lat.), Retshandeler, som først skal opfyldes efter en Parts Død - 226
Dispositionsfond, Bevillinger i de politiske Budgetter, hvis Anvendelse ikke er nøje specificeret - 226
Dispositionsmaksime, den Grundsætning i Civilprocessen, at Parterne selv er raadige over Sagens Genstand - 226
dispositiv Arvepagt, se Arvepagt. - 226
dispositiv Lov, det samme som deklaratorisk Lov. - 226
Disproportion (nylat.), Mangel paa Symmetri, Uforholdsmæssighed, Misforhold. - 226
Disput (lat., fr. dispute), Ordkamp, Ordskifte - 226
Disputa (ital.) er det gængse Navn for en af Rafael's Fresker i Vatikanet - 226
disputabel, se Disput. - 226
Disputant, se Disputation. - 226
Disputation (lat., af disputare, afhandle), Ordkamp, navnlig en offentlig ført Ordstrid - 226, 227
Disputats, se Disputation. - 227
Disraeli, B., se Beaconsfield. - 227
Disraeli, Isaac, eng. Litterærhistoriker (1766-1848) - 227
disrekommandere (lat.), give det modsatte af en Anbefaling. - 227
Disreputation (lat.), daarligt Rygte; disreputérlig, beskæmmende, skadelig for ens gode Rygte. - 227
Diss, en fra Oldtiden stammende By i det østlige England, Grevskab Norfolk, ved Waveney - 227
dissekere, se Dissektion. - 227
Dissektion (lat.) betegner i Anatomien den i Reglen med Kniv og Pincet foretagne Sønderlemmelse - 227
Dissektionsbestik, se anatomisk Bestik. - 227
dissemineret Sklerose, multipel Sklerose ell. sclérose en plaques er en kronisk Lidelse af Hjernen og Rygmarven - 227
Dissens (lat.), Meningsforskel. - 227
dissentere (lat.), afvige i Meninger ell. Anskuelser. - 227
Dissenters (*c: anderledes troende) kaldes i England alle, der ikke hører til den anglikanske Kirke - 227
Dissentertinget, en af norske Dissentere 11. Decbr 1902 organiseret Institution - 227
Dissentis, d. s. s. Disentis. - 227
disserere (lat.), skriftlig eller mundtlig at drøfte et videnskabeligt Emne - 227
Dissertation (lat.), videnskabelig Afhandling. - 227
Dissidenter (lat.: »de afvigende«) kaldes Medlemmerne af de kristne Samfund, der ikke hører til Statskirken - 227, 228
dissidere (lat.), sidde skilt fra hverandre; nære afvigende Anskuelser - 228
Dissimilation kalder man et Lydskifte, hvorved der i St f. to ensartede Lyd kommer to uensartede - 228
dissimulere (lat.), hemmeligholde, ikke lade sig mærke, forstille sig - 228
dissipere (lat.), sprede, ødelægge; Dissipa-tion, Spredning, Bortødslen, Adspredthed. - 228
Dissna, By i det vestlige Rusland, Guv. Vilna, ved Udløbet af Floden D. i Düna - 228
Dissociation, en kem. Proces, ved hvilken et Molekyl spaltes til fl. a. af simplere Bygning - 228
Dissociationskonstant, se elektrolytisk Dissociation. - 228
dissociere (lat.), adskille, bryde en Forbindelse, opløse, sønderdele - 228
Dissogoni, en Betegnelse for det Forhold, at et og samme Individ er kønsmodent paa to Tidspunkter - 228, 229
dissolut (lat.), opløst, ubunden, udsvævende; Dissolution, Opløsning. - 229
dissolvere (lat.), opløse, lade gaa i Stykker, smelte, gøre flydende. - 229
Dissolving views, se Laterna magica. - 229
Dissonans (lat. af dis »til forsk. Sider« og sonare »at lyde«), Mislyd - 229
Dissyllabum (gr.), et Tostavelsesord. - 229
Distance (fr., af lat. distnti), Afstand, Frastand - 229
Distance (Søv.), det Antal Sømil, et Skib har udløbet i et vist Tidsrum - 229
Distance. I Astronomien: mellem to Stjerner det Stykke af Storcirkelbuen gennem Stjernerne, der ligger mellem dem - 229
Distanceforretning, Vareforretning, til hvis Fuldbyrdelse det kræves, at Varerne transporteres - 229
Distancefragt. I Søret - 229
Distancemaaler, se Afstandsmalere. - 229
Distancepæl er en Pæl eller Stang, der paa Væddeløbsbanen er anbragt 200 m fra Maalet - 229
distanceret, se Distancepæl. - 229
Distanceridt eller Udholdenhedsridt er Kraftprøver - 229, 230
Distancesignal, se Forsignal. - 230
Disteli, Martin, schweizisk Karikaturtegner, (1802-1844) - 230
Disterrit, se Sprødglimmer. - 230
Disthen, d. s. s. Cyanit. - 230
Distichiasis (gr.), den forkerte Stilling af Øjenhaarene, naar de staar i to Rækker - 230
Distichon (gr.), se Daktylos. - 230
Distings Marked i Upsala, se Dis og Disa. - 230
distingvere (lat.), gøre Forskel, skelne, behandle med Udmærkelse - 230
distinkt, se distingvere. - 230
Distinktion, se distingvere. - 230
Distinktion, i Psykologien Bevidsthedens Afgrænsning af Tilfælde af Sansning - 230
distinktiv, se distingvere. - 230
distinto (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: bestemt, tydelig. - 230
Distoma hæmatobium (Schistosonum hæmatobium) er en Ikte - 230
Distomum, Distomeæ, se Ikter. - 230
Distorsion (lat.), det videnskabelige Navn paa Forstuvning - 230, 231
Distorsion er en optisk Fortegning, der fremkommer ved Fotografering med en enkelt Linse - 231
distrahere (lat.), aflede Opmærksomheden fra noget, gøre adspredt, forstyrre. - 231
distrait (af lat. distractus), adspredt, aandsfraværende, glemsom. - 231
Distraktion (lat.), Adspredthed, Aandsfraværelse, Tankeløshed. - 231
Distraktion (lat.), Trækning, i Kirurgien: Haandgreb ell. Bandageringer, der udøver et Træk - 231
distribuere (lat.), fordele, uddele; Distribution, Fordeling, Uddeling. - 231
Distribution (lat.), et af Digtekunstens Virkemidler - 231
distributiv (lat.; uddelende, inddelende, tildelende; i Grammatikken: Art af Taladjektiver - 231
district (eng.) i England: Kommuner, der indtager en Mellemstilling mellem Grevskabet og Sognet - 231
Distrikt, et afgrænset Landomraade, inden for hvilket en vis Myndighed udøves - 231
Distrikt, i Danmark: det Skovareal, som administreres af een Skovrider - 231, 232
Distriktschef er Navnet paa den Embedsmand, som staar i Spidsen for et Statsbanedistrikt - 232
Distrikisforstander kaldes i Kbhvn den kommunale Embedsmand, som forestaar et Fattigdistrikt - 232
Distriktsheste, Reserveeskadronens Hestestyrke bestod udelukkende af Distriktsheste. - 232
Distriktsjordemoder, se Jordemoder. - 232
Distriktskommando betegner i Norge den milit. Myndighed, inden for Kommandodistriktet - 232
Distriktslæge var indtil 1915 en Betegnelse for de fleste af Statens civile Embedslæger - 232
Distriktsraad, den sædvanlige Betegnelse for Kommunalbestyrelsen i et Købstadlanddistrikt - 232
Distrito Federal, Forbundsdistrikt af Republikken Meksiko - 232
distrofisk (gr.), bestaaende af to (Verse-)Strofer. - 232
Disulfider, se Sulfider. - 232
Ditabark (Cortex Alstoniæ) er Barken af Alstonia scholaris, Apocynaceæ, et Træ - 232
Ditain og Ditamin, se Ditabark. - 232
ditetragonalt Prisme og Pyramide, se Krystalformer (tetragonale System). - 232
Ditfurth, Franz Wilhelm, tysk Folkevisesamler (1801-80) - 232
dithecisk (bot.) kaldes en Beholder, særlig en Støvknap ell. et Sporehus, med to Rum - 232
Dithionsyre, Svovlundersyre, H₂S₂O₆ - 233
Dithyrambe (gr.), opr. en Festsang til Dionysos' Ære, opført af et Kor med en Forsanger - 233
Diti, i den ind. Mytologi et guddommeligt Væsen - 233
Ditlevsen, Johan Gottlob, dansk Læge, (1836-1910) - 233
Ditmarsken (Dithmarschen, »de tyske Marsklande«), Landskab i det vestlige Holsten - 233, 234
Ditmarskerkvæg, se Kvægracer. - 234
dito, se ditto. - 234
Ditomi (gr.), Tvedeling, Halvering. - 234
Ditonus, gr. Betegnelse for den store Terts. - 234
Ditriglyfsystem, se Søjle. - 234
Ditrochæus (gr.), en. Dobbelttrokæ - 234
Ditroit, se Nefelinsyenit. - 234
dits (fr.), Udsagn, Ytringer, navnlig om Vittigheder ell. »historiske Ord« - 234
Ditten, von, Thor, norsk Diplomat, (1860- ) - 234
Dittersbach, Bjergværksby i Preussen, Prov. Schlesien, ligger 3 km S. f. Waldenburg - 234
Dittersdorf, Karl Ditters von, tysk Komponist (1739-99) - 234, 235
Dittes, Friedrich, tysk Skolemand, (1829-1896) - 235
Dittmars (Dittmers, Dithmar), Henderick, hamburgsk Maler og Kobberstikker, ( -1677) - 235
ditto (dito, af ital. detto). sagt, forud nævnt, det samme, ligesaa - 235
Dittografi, fejlagtig Dobbeltskrivning af samme Bogstav (ell. samme Ord) - 235
Dittologi, fejlagtig Dobbeltsigen af samme j Lyd (eller samme Ord). - 235
Dittrich, Ottmar, tysk Sprogforsk., (1865- ) - 235
Dittrich, Rudolph, østerr. Musiker, (1861- ) - 235
Ditymoldijodid, se Aristol. - 235
Diu (i Skrt Dwipa, Ø), portug. Ø ved Sydkysten af Halvøen Kathiavar i Forindien - 235
Diureider, se Ureider. - 235
Diurese, Urinafsondring, Urinmængde. - 235
Diuretika, urindrivende Midler, som forøger Diuresen - 235, 236
Diuretin, en Forbindelse af Teobrominnatrium med salicylsurt Natron - 236
diurna, se acta diurna. - 236
Diurna, d. s. s. Rhopalocera, se Dagsommerfugle. - 236
Diurnale (nylat.), de kat. Gejstliges »daglige« Bønnebog. - 236
Ditis Fidius, rom. Gud, hvis Navn (beslægtet med lat. fides, »Troskab«) alm. benyttedes ved Edsaflæggelse - 236
div., Forkortelse paa Recepter for divide (lat.) del; ogsaa for divus, diva; smlg. divisi. - 236
Diva (ital.: »den guddommelige«), Prædikat, der tillagdes Kejserinderne i det gl. Rom; nu: en fejret Dame - 236
Divan (pers.) Ved en Række Betydningsforskydninger er Ordet blevet Betegnelse for fl. forsk. Ting - 236
Divergens (mat.), se Række. - 236
divergere (lat.), fjerne sig fra hinanden, være af afvigende Mening - 236
diverse (lat), fl. forsk. ell. alle Haande forsk. Personer ell. Ting - 236
Diversion (lat.) er en Bevægelse, der gaar ud paa at skuffe Modstanderen m. H. t. sine egl. Hensigter - 236
divertere (fr.), forlyste, more, adsprede. - 236
Divertikel (lat.). Herved forstaas en Udkrængning fra en naturlig Kanal - 236
Divertimento (ital., fransk Divertissement, »Underholdning«) - 236
Divertissement, se Divertimento. - 236
Dives-sur-Mer, Flække og Havn i det nordv. Frankrig, Dept Calvados - 236
Dividal i Maalselven Herred, Tromsø Amt, en i S. til N. løbende c. 50 km lang Dal - 236, 237
Dividalsgruppen, nogle i Tromsø Amt forekommende, c. 200 m mægtige, bestaaende Aflejringer - 237
divided skirt [dfvaldid-^ska.t] (eng.), delt Nederdel, der bruges af Damer til Ridning og Motorkørsel. - 237
divide et impera (lat.), del og hersk! - 237
Dividend, se Division. - 237
Dividende, det, der bliver at fordele mellem fl. Parthavere - 237
dividere, se Division. - 237
Dividivi, Libidivi, de garvestofholdige Bælgkapsler af Cæsalpinia coriaria - 237
Divina Commedia, La, se Dante. - 237
Divination, Spaadomsevne, hos Romerne alle Midler, hvorved man ad overnaturlig Vej fik Kundskab om Fremtiden - 237
divinatorisk, beroende paa Divination. D. Kritik, hvorved Kritikeren umiddelbart, som ved Instinkt, finder det rigtige - 237
Divinitet (lat,), Guddom. - 237
Divis (lat.), Bindestreg (-). - 237
divisi (ital., fork. div., »delt«) i Orkesterstemmer: fordeles mellem de to ved samme Pult siddende Musikere - 237
divisibel (lat.), delelig; Divisibilitet, Delelighed. - 237
Division (lat.) er en Regningsart - 237
Division (lat.), den mindste Hærdel, der er sammensat af alle Vaaben - 237, 238
Division, - 238
1) en Underafdeling af en Eskadre ell. Flotille - 238
2) I Orlogsskibe inddeles Mandskabet i Øvel-ses-D., i hvilke det faar den alm. milit. Uddannelse, - 238
3) Tidligere Betegnelse for en Afdeling af Holmens faste Mandskab - 238
divisional court (eng.). High court of Juslice, naar Retssager skal behandles af fl. Dommere - 238
Divisionschef, Føreren af en Division - 238
Divisionær (lat.) er en ikke officiel Betegnelse for Kommandøren for en Division - 238
Divisor, se Division. - 238
Divisor, se Bogtryk S. 563. - 238
Divisorer (lat. divisores, egl. »Uddelere«) i Rom Personer, der var behjælpelige med at uddele Bestikkelser - 238
Divisorium (lat.), Inddelingsskive, som bruges af Urmagere - 238
Divonne, Landsby og Kursted i Frankrig, i Dept l'Ain, 18 km fra Genf - 238
divortium (lat.) er i den rom. Ret den alm. Betegnelse for Ægteskabsskilsmisse - 238, 239
divotamente (ital.) eller divoto, mus. Foredragsbetegnelse: andægtig, højtidelig. - 239
divus (lat.), egl. »guddommelig«. I Rom Tilnavn til Kejserne efter deres Død - 239
divæ memoriæ (lat.), salig Ihukommelse. - 239
Diwra, se Dibra. - 239
Dix, John Adams, nordamerikansk Politiker (1798-1879) - 239
dixi (lat.), jeg har talt. Slutningsformel hos lat. Talere - 239
Dixmude, se Dixmuyden. - 239
Dixmuyden (fr. Dixmude), By i det vestlige Belgien, Prov. Vestflandern, ligger ved højre Bred af den lille Kystflod Yser - 239
Dixon, By i U. S. A., Stat Illinois, ligger 130 km NNØ. f. Peoria ved Rock River - 239
Dixon, Hepworth William, eng. Forf. (1821-79) - 239
Dixon, Richard Watson, eng. Digter og Gejstlig (1833-1900) - 239
Dixon Entrance, Stræde paa Vestkysten af Nordamerika - 239
Diyamir, se Nanga Parbat. - 239
dizain (fr.), Strofe, bestaaende af 10 Verslinier. - 239
Diæresis (gr.; Adskillelse, Deling, Opløsning) i Grammatikken: at to sammenstødende Vokaler udtales hver for sig - 239, 240
Diæt (gr.), *c: en sundhedsmæssig Kost - 240, 241
Diæter (lat.), Dagpenge, af dies (Dag), den pr. Dag beregnede Godtgørelse - 241, 242
Diæteter (gr.), Voldgiftsdommere. I Oldtidens Athen - 242, 243
Diætetik (gr.), Læren om Diæt. - 243
Diætetiker (gr.), Lærer i Diætetik. - 243
Diætylacetal, d. s. s. Ætylidendiætylæter, se Acetal. - 243
Diætylæter, d. s. s. Æter. - 243
Diøces (gr.). Kejser Diokletian delte Romerriget i D., hvilke atter deltes i Prov. Senere bruges D. kun i Bet. Bispedømme. - 243
Diøcesansynode, de Forsamlinger, som de rom.-kat. Bisper aarlig holder med Præsterne i deres Diøces i Katedralkirken - 243
Diøci, diøcisk, se Bestøvning. - 243
Djabalpur (eng. Jabalpur, Jubbulpore), Division i Centralprovinserne, Forindien - 243
Djabir ibn Hajjan, er en af de berømteste arab. Naturforskere. ( -e.776) - 243
Djadshpur (Jajpore), By i Orissa i den indobritiske Prov. Bihar og Orissa, paa højre Bred af Baitarki-Floden - 243
Djafar, - 243
1) med Tilnavnet es-Sadik *c: den Sanddru, (702-765) - 243
2) D. ibn Jahja, Harun al Rashid's Favorit, kendt fra 1001 Nats Eventyr - 243
Djafarabad, en lille, skattepligtig Stat i Gudsharat i den vestlige Del af Forindien - 243
Djafna (eng. Jaffna), Ø i Palk-Strædet ved Nordenden af Ceylon - 243
Djagatai, næstældste Søn af Djengis-chan - 243
Djagga, Dschagga, Negerstamme i Østafrika, bosiddende paa de sydlige og østlige Skraaninger af Kilima-Ndscharo - 243
Djahangir (*c: Verdenserobreren), Stormogul (1605-27) - 243
Djahilija (arab.) bet. egl. »Uvidenhedstilstand« og betegner i den arab. Litteraturhistorie Tiden før Islams Fremtræden - 243
Djaintia (eng. Jaintia, Jyntia), en tidligere selvstændig, under en Radsja staaende Stat i Prov. Assam, Forindien - 244
Djaipur (Jaipur, eng. Jeypore), indobritisk Vasalstat i Radshputana - 244
Djaisalmir (eng. Jaisalmir), indobritisk Vasalstat i Radshputana - 244
Djakova, serb, Djakovitza, By i Montenegro, hørte indtil 1913 til det tyrk. Vilajet Kossovo, ligger 32 km NV. f. Prisrend - 244
Djakovar, kroatisk Djakovo, By i Ungarn, kroatisk-slavonisk Komitat Verocze, ligger 36 km SV. f. Esseg - 244
Djalalpur, By i Pandshab i Forindien, nær Djelams højre Bred - 244
Djalandar (eng. Jalandhar, Jullundur), Division i Prov. Pandshab, Forindien - 244
Djalo (Dschalo), Oase i den nordøstlige Del af Sahara, S. f. Barkas Højland - 244
Djalut, se Jaluit. - 244
Djambi (Jambi), Flod paa Sumatra, udspringer med to Arme i de vestlige Kystbjerge - 244
Djambusar, Jambusar, By i Forindien, Præsidentskabet Bombay ligger 45 km SV. f. Baroda - 244
Djami (arab.) *c: »den samlende«, bruges om de største Moskeer i de muhammedanske Byer - 244
Djami, Nureddin Abderrahman (1414-92), pers. Digter - 244, 245
Djamna (eng. Jumna, Skrt. Jamuna), Ganges' betydeligste Tilløb - 245
Djamnotri, et for Hinduerne helligt Sted i Garwhal i Himalaya - 245
Djamu (eng. Jamu, Jummoo), By i Kashmir paa den sydlige Skraaning af Himalaya - 245
Djanawi, Biflod til Ganges. - 245
Djandjaro (Gingiro, Yangaro), Landskab i det sydlige Abessinien mellem Godjeb og Enarea - 245
Djangal (eng. Jungle), det pers. Ord for Skov, optaget i Hindustani - 245
Djansi (eng. Jhansi), Distrikt l Divisionen Allahabad i den indobritiske United Provinces - 245
Djaora, indobritisk Vasalstat i Centralindien - 245
Djapara (Japara), fhv. Residensskab paa Nordkysten af Java - 245
Djarun, By i den pers. Prov. Farsistan midt mellem Shiras og Lar - 245
Djasalmir, d. s. s. Djaisalmir. - 245
Djask, Forbjerg paa Persiens Sydkyst ved Indgangen til Ormus-Strædet - 245
Djassaur, se Djessor. - 245
Djat (eng. Jat), Folkestamme i det østlige Belutshistan og nordlige Forindien - 245
Djauf, se Djof. - 245
Djaunpur (eng. Jaunpur). Hovedstad for Distriktet af s. N. i Divisionen Benares (United Provinces, Forindien) - 245
Djaveolie, se Bassiasmør. - 245
Djebado, se Djerba. - 245
Djebb, se Juba. - 245
Djebel (arab.) bet. Bjerg og forekommer som Led i en Mængde geografiske Egennavne. - 245
Djebel el Tarik, »Tariks Bjerg«, det gamle arab. Navn paa Gibraltar-Klippen - 245
Djebel Eslamie, Bjerg i Palæstina, se Ebal. - 245
Djebel mar-Elias, se Karmel. - 245
Djebel Musa, se Sinai. - 245
Djebel Shammar, Bjergkæde i det Indre af Arabien - 245
Djedda, d. s. s. Djidda. - 245
Djedid (arab.) bet. ny og forekommer sammensat i fl. geogr. Egennavne. - 245
Djehan ell. Djahan (Dshahan), Stormogul, kom 1627 paa Tronen - 245, 246
Djehangir, d. s. s. Djahangir. - 246
Djehol (Jehol, Sjehol, kin. Tshingte), By i den kin. Prov. Petshili i Loanho-Dalen uden for den store Mur - 246
Djelalabad (eng. Jalalabad), By i det nordøstlige Afghanistan - 246
Djelam (Djilam, Jhelam, ogsaa Behul), den vestligste af de 5 store Strømme, der giver Pandshab i Forindien dets Navn - 246
Djem (Zisim), tyrk. Prins, (1459-1495) - 246
Djem, El-Djemmal, By i det sydøstlige Tunis, 50 km S. f. Monastir - 246
Djemar, se Djulamerk. - 246
Djema-Rashnat, se Nemours. - 246
Djemshid, i den pers. Sagnhistorie en berømt Urtidskonge, der bl. a. fuldbyrdede Menneskenes Inddeling i Stænder - 246
Djengis-Kan, mongolsk Erobrerfyrste, hvis egl. Navn var Temudschin, (1162-1227) - 246, 247
Djenne (Dschenne eller Dschinni), By i fr. Sudan, ligger ved en Arm af Niger-Floden - 247
Djénnet (arab.) er Betegnelsen for Paradisets Have - 247
Djerâsch, se Gerasa. - 247
Djérba ell. Djebado, Ø i den lille Syrte ved Nordafrikas Kyst - 247
Djerdiera, d. s. s. Djurdjura. - 247
Djerdjeh, se Girgeh. - 247
Djeryb, i Tyrkiet = l ha. - 247
Djesiret Rohan, Klippeø i Bab-el-Mandeb-Strædet ved Indsejlingen til det Røde Hav. - 247
Djessor (Djassaur, engelsk Jessore), Distrikt i Presidency Division i Bengalen - 247
Djevhari, Abu Nasr Ismail ibn Hammad, berømt arab. Leksikograf, ( -1002) - 247
Djezair (Plur. af arab. Djezîre), fhv. tyrk. Vilajet, der omfattede Øerne i ægæiske Hav - 247, 248
Djezzar, Ahmed, med Tilnavnet »Slagteren«, tyrk. Pasha, (1735-1804) - 248
Djibuti, den vigtigste Havneplads i Fransk Somaliland, ligger paa Sydsiden af Indløbet til Tadschura-Bugten - 248
Djidda, Havnestad paa Arabiens Vestkyst, Landskabet Hidjas - 248
Djidiélli (Dschidschelli), Havnestad ved Middelhavet i det østlige Algier, Dept Constantine - 248
Djiggatai (Equus hemionus), se Hest. - 248
Djigitter, Hædersnavn i Kaukasus for særlig fortrinlige Ryttere - 248
Djihâd (arab.) er den hellige Krig, som af Muhammedanerne føres mod de Vantro for Troens Skyld - 248
Djihangir, d. s. s. Djahangir. - 248
Djihun, det arab., men endnu af Turkmenerne benyttede Navn paa Floden Amu-darja i Turan. - 248
Djilam, se Djelam. - 248
Djilolo, se Halmahera. - 248
Djimbala, en 150 km lang Ø i den af Niger-Floden dannede Sø Debo. - 248
Djinn (arab.) bet. Aander, Genier; de tænkes i store Skarer at gennemfare Luften - 248
Djinni, d. s. s. Djenne. - 248
Djipe (Jipe), en 16 km lang og 5 km bred Sø i tysk Østafrika ved den sydlige Fod af Kilima-Ndscharo - 248
Djisak, By i den russiske Prov. Samarkand i Turan, ligger ved Karavanvejen - 248
Djodpur (Jodhpur, Marwar), den største af Staterne i Radshputana i Forindien - 248, 249
Djof (Djauf ell. Djuf) *c: Indsænkning, kaldes forsk. Steder i Arabien - 249
Djofra (Dschofra), Oasesamling i det nordlige Sahara, Tripolis - 249
Djohor, britisk Vasalstat i den sydligste Del af Halvøen Malaka - 249
Djokjokarta, holl. Vasalstat paa Java - 249
Djolan, Landskab i det nordlige Palæstina, Ø. f. Jordan - 249
Djoliba (Djuliba), Mandingo-Navnet for Niger-Flodens øvre Løb. - 249
Djolof, se Jolof. - 249
Djonaid, Abulkasim ibn Muhammed el Chazzâz el Kawariri, Repræsentant for Sufismen (s. d.), ( -910) - 249
Djonke (Djunke), kin. Fartøj (efter Kanton-Dialekten djonk *c: Skib) af primitiv Konstruktion - 249
Djub, se Juba. - 249
Djubbe, Østerlænderens Overklædning, af Klæde ell. uldent Stof - 249
Djuf (Dschuf), El-D., »Ørkenens Krop«, en stor Sandørken i det vestlige Sahara, NV. f. Timbuktu - 249, 250
Djulamerk (hos Nestorianerne Djemar), lille By i det tyrk.-asiatiske Vilajet Van - 250
Djulfa, lille Landsby i Guv. Erivan i russ. Transkaukasien, ved Aras-Floden - 250
Djuma (arab.) o: »Forsamling« betegner den om Fredagen til Gudstjeneste samlede Skare - 250
Djungari, se Dsungari. - 250
Djungel, d. s. s. Djangal. - 250
Djunke, se Djonke. - 250
Djupafors, lille Vandfald i det sv. Landskab Blekinge ved Ronneby-Aa, 3 km N. f. Ronneby - 250
Djupivogur, en Handelsplads ved Mundingen af Berufjord i det østlige Island - 250
Djurdjura (Mons ferratus), Bjergparti i Lille Atlas, Ø. f. Byen Algier - 250
Djurgården, et umiddelbart til Sthlm stødende Landomraade - 250, 251
Djurhuus, Jens Christian, Kongsbonde ved Sjov i Bygden Kollefjord paa Strømø - 251
Djurklou, Nils Gabriel, sv. Friherre, Oldtidsforsker (1829-1904) - 251
Djursaa, se Djursland. - 251
Djursholm, Villaby i Sthlm's Amt, 10 km N. f. Hovedstaden - 251
Djursland (Dyrsland), ældre Navn for den Halvø, som ogsaa benævnes Grenaahalvøen, den lillejyske ell. østjyske Halvø - 251
Djævel (gr. Bagvasker) betegner i det religiøse Sprog den Personlighed, som sammenfatter det højeste Onde - 251, 252, 253
Djævelsbid (Succlsa Coult.), norsk Blaaknap, Slægt af Kartebollefam., fleraarige Urter - 253
Djævlebesværgelse, se Eksorcisme. - 253
Djævle-Bo, Stenpulle paa Sydøstspidsen af Lindholm Flak (Samsø Nordøst) - 253
Djævlebroen (Teufelsbrücke), en berømt Bro over Floden RBeuss i det schweiziske Kanton Uri - 253
Djævlerokker, se Rokker. - 253
Djævleøen, Ile du Diable, en af Smaaøerne i den lille klippefulde Øgruppe Iles du 253 Salut - 253
Djørup, Michael, dansk Læge, (1803-1876) - 253
dl (kem.), Forkortelse af dexter (højre) og læuus (venstre), i kem. Nomenklatur - 253
Dlugosz, Jan, polsk Historieskriver (1415-80) - 253
D. M., i England = Doctor of Music *c: Doktor i Musik. - 253
D. M. (S.) = Diis Manibus (Sacrum) (lat.) *c: helliget de Afdødes Sjæle - 253
dm., Forkortelse for Decimeter. - 253
d. m., i Musikken Forkortelse for destra mano (ital.) *c: med højre Haand. - 253
Dmitrij, d. s. s. Demetrius. - 253
Dmitrijev, (Dmitrosvapsk), By i Mellemrusland, Guv. Kursk, ved Svapja - 253
Dmitrijev, Ivan Ivanovitsch, russ. Digter (1760-1837) - 253, 254
Dmitrov, By i Mellemrusland, Guv. Moskva, 68 km N. f. Moskva, ved Floden Jakroma - 254
Dmitrovsk, By i Mellemrusland, Guv. Orel, ved Desnas Biflod, Nerussa - 254
Dmochowski, Franciszek Xawer, polsk Skribent (1762-1808) - 254
D-mol, den Mol-Tonart, der har D til Grundtone; har et *b* for h. - 254
Dnjepr, Grækernes Borysthènes, tyrk. Usu, tatarisk Eksi, Europas trediestørste Flod, - 254
Dnjepr-Bjergene, Højdedrag (indtil 242 m), i de russ. Guv. Kijev og Jekaterinoslav - 254
Dnjepr-Bug-Kanalen forbinder Dnjeprs Biflod Pripet med Weichsels Biflod Bug - 254
Dnjepr-Liman, Dnjepr's Mundingsbugt paa Nordsiden af det Sorte Hav. - 254
Dnjeprovsk, se Aleschki. - 254
Dnjepr-Steppen kaldes i videre Forstand hele det sydrussiske Steppeland paa begge Bredder af Dnjepr fra Dnjestr til Don - 254, 255
Dnjestr, Oldtidens Tyras, Flod i Østeuropa, udspringer paa Østsiden af Karpaterne - 255
Dnjestr-Liman, se Dnjestr. - 255
Do, det nyere ital. Navn (i St f. ut) for Noden c. - 255
do., se ditto. - 255
Doab eller Duab, i Nordindien alm. for det mellem to Floder, der forener sig, liggende Land - 255
Dóân, Dal i det sydlige Arabien, i Landskabet Øvre-Hadramaut - 255
Doassansia Cornu, Slægt af Brandsvampe - 255
Dobbel (af lat. duplum, det dobbelte), Terningespil, Hasardspil - 255
Dobbelcicero, teknisk Betegnelse i Bogtrykfaget for en Skriftstørrelse - 255
Dobbelmittel, teknisk Betegnelse i Bogtrykfaget for en Skriftstørrelse - 255
Dobbelobjektiv er et fotografisk Objektiv, i hvilket Blenden er anbragt mellem Linser ell. Linsesystemer - 255
Dobbeltaag, se Aag. - 255
Dobbeltatom - 255
Dobbelt b, se Fortegn. - 255
Dobbeltbarometer, et Kviksølvbarometer, hvis aabne Gren er forlænget opad - 255
Dobbelt Bekkasin, se Bekkasiner. - 255
Dobbeltbevidsthed er en psykopatologisk Tilstand - 255, 256
Dobbeltbid fremkommer, naar Mælketænderne bliver paa deres Plads, efter at de blivende Tænder er frembrudte - 256
Dobbeltbillede. En Genstand ses dobbelt, naar ikke begge Øjeakserne samtidig rettes mod den - 256
Dobbeltbilledmikrometer, se Mikrometer. - 256
Dobbeltbrydning, den særegne Maade, hvorpaa Lyset brydes i mange Krystaller - 256, 257
Dobbeltbund, en Konstruktion, bestaaende af en Yder- og en Inderklædning - 258
Dobbeltbæger er Navnet paa en særlig Art Bægre fra 15.-17. Aarh. - 258
dobbeltbænket (Søv.). Et Fartøj siges at være d., naar 2 Mand kan sidde paa samme Tofte og ro - 258
Dobbeltcyanider, se Cyanider. - 258
Dobbeltdekomposition, se Proces, den kemiske. - 258
Dobbeltdyret (Diplozoon paradoxum), en Ikteart, hørende til de monogene Ikter - 258
dobbelte Blomster, d. s. s. fyldte Blomster (se Blomst, S. 463). - 258
dobbelte Bramrær (Søv.). Bramsejlene paa større Sejlskibe deles ofte i 2 - 258
Dobbeltflint, Bøsse med Flintlaas og to Løb - 258
Dobbeltflyndere, se Flynderfisk. - 258
Dobbeltfløjte, - 258
1) se Diaulos. - 258
2) se Labialstemmer. - 258
Dobbeltforhold (mat.). D. eller anharmonisk Forhold mellem 4 Punkter paa en ret Linie - 258, 259
Dobbeltforsikring foreligger, naar den samme Genstand er forsikret samtidig hos fl. Forsikrere mod samme Fare - 259
Dobbeltforslag, musikalsk Forsiring, der bestaar i, at den øvre og nedre Vekselnode udføres hurtigt foran Hovednoden - 259
Dobbeltfuga, se Fuga. - 259
Dobbeltgas. Denne Betegnelse træffes i Faglitteraturen anvendt paa to forsk. Maader: - 259
1) Blanding af Kulgas med Tilsætning af indtil c. 20 % karbureret Vandgas - 259
2) en Gasblanding, der fremstilles i en Dobbelt-Generator - 259
Dobbelt-Generator, Apparat til Udvikling af - 259
1) Dobbeltgas (s. d.) - 259
2) til Fremstilling af Kraftgas (s. d.) - 259
Dobbeltgreb kaldes den samtidige Angivelse af to ell. fl. Toner paa et Strygeinstrument - 259
Dobbeltgænger kalder Folkeovertroen levende Personer, som antages samtidig at kunne optræde paa to forsk. Steder - 259, 260
Dobbelthage, en Slags Hagebøsse, der enten var hel- ell. halvskæftet - 260
dobbelthannet (diplostemon, bot.) en kransbladet Blomst, som har to med hinanden afvekslende Støvbladkredse - 260
Dobbelthug, 2 rask paa hinanden udførte Hug - 260
Dobbelthævert, se Hævert. - 260
Dobbelthøvl, Høvl, hvis Staal dækkes af en paaskruet Plade (Dækpladen) - 260
Dobbeltkapeller ell. Dobbeltkirker kaldes en Forening af to smaa Kapeller eller Kirker i indbyrdes aaben Forbindelse - 260
Dobbeltklostre kaldes de Klostre, der huser baade Munke og Nonner - 260
Dobbeltkontrapunkt, se Kontrapunkt. - 260
Dobbeltkor, en Forening af to, hver for sig selvstændige, i Reglen firstemmige Kor - 260
Dobbelt Kramsfugl, se Drossel. - 260
Dobbeltkrone, i Tyskland et Tyvemarkstykke af Guld, skal veje 7,965 g, være 900 fin - 260
Dobbeltkryds, se Fortegn. - 260
Dobbeltkvartet, en Kvartet, hvor alle 4 Stemmer er dobbelt besatte - 260
Dobbeltlaar, Betegnelse for en hos Hornkvæg jævnlig forekommende abnorm stærk Udvikling - 260
Dobbeltled, se Engelsk Syge. - 260
Dobbeltledninger, se Telefonledninger. - 260
Dobbeltlyd, d. s. s. Diftong. - 260
Dobbeltmikroskop eller Binokularmikroskop, Mikroskop til samtidig Brug af begge Øjne - 260, 261
Dobbeltmisdannelser (Monstra duplicia), de Misfostre, der helt eller delvis repræsenterer to Organismer - 261
Dobbeltmøntfod, Ordning af Møntforholdene med Mønter af begge de ædle Metaller, Guld og Sølv - 261, 262, 263
Dobbeltoktav, et Interval, der omfatter to Oktaver. - 263
Dobbeltpost, se Post. - 263
Dobbeltpunkt (mat.) paa en tegnet Kurve er et Punkt, hvori Kurven skærer sig selv - 263
Dobbeltrem, Maskinrem samlet af to Tykkelser Læder. - 263
Dobbel-Trost, se Drossel. - 263
Dobbeltsalg (jur.) kaldes det Forhold, der indtræder, naar samme Ting bortsælges til forskellige Personer - 263
Dobbeltsalte, se Salte. - 263
Dobbeltskarlagen, C₂₂H₁₅N₄O₄SNa - 263, 264
Dobbeltslag (fr. double) er en musikalsk Forsiring, der egl. er sammensat af 2 Forslag, eet fra oven og eet fra neden - 264
Dobbeltspat, se Kalkspat. - 264
dobbelt Splint, hos fritstaaende Træer: inde i Kernen een ell. fl. lyse Aarringe - 264
Dobbeltspove, se Regnspove. - 264
Dobbeltstjerner, de Fiksstjerner, der bestaar af 2 ell. fl. meget nær hverandre staaende Stjerner - 264, 265, 266
Dobbeltstrygning, en Magnetiseringsmetode - 266
Dobbeltstrømtelegrafering, se Telegraf. - 266
Dobbeltsuger, se Gobiesocidae. - 266
Dobbeltsyn, se Diplopi. - 266
Dobbelttangent (mat.) til en Kurve er en Linie, der er Tangent til Kurven i to forskellige Punkter - 266
Dobbelt-T-Anker, se Dynamo. - 266
Dobbelt-T-Jern, ogsaa kaldet I-Jern, er en Slags valset Profiljern - 266
Dobbelttrille, en Trille, der udføres samtidig paa to Toner - 266
Dobbeltvitriol, d. s. s. Admontervitriol. - 266, 267
dobbeltvævede Stoffer er fremstillede ved Benyttelse af to over hinanden anbragte Kædesystemer - 267
Dobbeltægteskab, d. s. s. Bigami. - 267
Dobbeltørn ell. flakt Ørn kaldes i Heraldikken Ørnen med to fra hinanden bortvendte Hoveder - 267
Dobbert, Eduard, tysk Kunsthistoriker, (1839-1899) - 267
Doberan, By i Storhertugdømmet Mecklenburg-Schwerin, 17 km V. f. Rostock - 267
Doberck, August William, dansk Astronom og Meteorolog, (1852- ) - 267
Doberdo, Landsby i det østerr. Kystland, Bezirkshauptmannschaft Gradisca, 3 1/2 km NNØ. f. Montfalcone - 267
Dobermann-Pinscher, tysk Hunderace, se Hunde. - 267
doble, se Dobbel. - 267
Doblon, Dublon (sp. »Dobbeltstykke«), Guldmønt i Spanien og det tidligere sp. Amerika - 267
Dobloug, Mikkel, norsk Købmand, Legatstifter, (1844-1913) - 267
Dobo, se Aru-Øerne. - 267
Doboj, By i det østerr. Landskab Bosnien, ligger ved Savas Biflod Bosna - 267
Dobree, Paul, eng Filolog (1782-1825) - 267, 268
Dobrisch (tsch. Dobfis), By i Böhmnen, ligger i en smuk, skovrig Egn 38 km SV. f. Prag - 268
Dobrjanka, By i det sydvestlige Rusland, Guv. Tschernigov - 268
Dobrjansk (Domrjansk), stort Jernværk i Guv. Perm ved Floderne Jaiva og Kama - 268
Dobrogea, se Dobrudsha. - 268
Dobroje, By i Mellemrusland, Guv. Tambov - 268
Dobroljubov, Nikolaj Aleksandrovitsch, russisk Kritiker, (1836-1861) - 268
Dobromil, By i det østerrigske Landskab Galizien - 268
Dobrovsky, Josef, (1753-1829) - 268, 269
Dobrudsha (rum. Dobrogea), den Del af Rumænien, som ligger mellem Donaus nedre Løb og det Sorte Hav - 269
Dobrzynski, Ignaz Felix, polsk Pianist (1807-67) - 269
Dobschau (ungarsk Dobsina), By i det nordlige Ungarn, Komitat Gomor, 250 km NØ. f. Budapest - 269
Dobson, Austin, eng. Digter og Essayist, (1840- ) - 269, 270
Dobson, - 270
1) William, eng. Portrætmaler fra London (1610-46) - 270
2) William Charles Thomas, (1817-1898) - 270
docendo dlscimus ell. discitur (lat.), man lærer selv ved at belære andre - 270
Docent (lat.), en, der docerer, foredrager, særlig: en Lærer ved en Højskole ell. et Univ. - 270
Docentur (lat.), Stillingen som Docent. - 270
docere (lat.), lære, foredrage, undervise - tale vidt og bredt. - 270
Dochmius (gr.), antik Versefod, hvis Grundform bestaar af en Jambe og en Kretikus - 270
Dochmius, d. s. s. Anchylostomum duodenale. - 270
docil (lat.), lærvillig, lærenem, føjelig; Docilitet, Lærvillighed, Føjelighed. - 270
Docking Bank, Englands Østkyst, En trekantet Banke, der ligger 10 Sm. fra Fastlandet - 270
Dockum, van, - 270
1) Jost, dansk Admiral, (1753-1834) - 270
2) Carl Edvard, dansk Søofficer, (1804-1893) - 270, 271
doctissime (lat.), højlærde Herre. - 271
docti viri male pingunt (lat.), lærde Mænd har en slet Haandskrift. - 271
doctor ecclesiæ (lat.), Kirkelærer. - 271
Doctors Commons (eng.). tidligere i London et særlig privilegeret Kollegium af Sagførere - 271
document humain (fr.), Bevis støttet paa Erfaring, Virkelighedsiagttagelse, Tilfælde fra det virkelige Liv - 271
Doczy, Lajos (tysk Ludwig v.), magy.-tysk Forf., (1845- ) - 271
Dod Chr. R., eng. Forf.,(1793-1855) - 271
Dodabetta, se Nilgiri. - 271
Dod-Ballapur, By i Distriktet Bangalur i den indobritiske Vasalstat Maisur, ligger ved Arkavati-Floden - 271
Dodd, Ralph, eng. Arkitekt og Ingeniør, (1756-1822) - 271
Dodd, William, eng. Gejstlig og Forf. (1729-77) - 271, 272
Dodder, se Camelina. - 272
Doddridge, Philip, independentisk Præst og Teolog (1702-51) - 272
Dodds, Alfred Amédée, fr. General, (1842- ) - 272
Dodecatheon L., Slægt af Kodriverfam., fleraarige Urter - 272
Dode de la Brunerie, Guillaum, Greve, fr. Ingeniørofficer (1775-1851) - 272
dodekadisk, se Duodecimalsystem. - 272
Dodekaeder (gr.) er et Polyeder med tolv Sideflader - 272
Dodekafylon (gr.), Tolvstammefolket - 272
Dodekapolis (gr.), Forbund af 12 Stæder ell. Stater. - 272
Dodekarker (gr.) plejer man at kalde de 12 Smaakonger - 272, 273
Dodekarkiet, den Tid, da Dodekarkerne skal have behersket Ægypten. - 273
Dodekatemorion (gr.), Tolvtedelen af en Cirkel, specielt Dyrekredsen. Smlgn. Ekliptika. - 273
Dodenkop, se Jerntveilte (Ferrioxyd). - 273
Dodgson, G. L., se Lewis Carroll. - 273
Dodici, Cima , Bjerg i Trientiner-Alperne - 273
Dodo (af portug. Ord Doudo = en Taabe) bruges i de fleste Sprog som Navn for Dronten. - 273
Dodoëns (Dodonæus), Bembertus, nederlandsk Læge og Botaniker, (1517-1586) - 273
Dodone, By i Epeiros med et berømt Orakel - 273, 274
Dodrans, rom. Betegnelse for 3/4 af en vis Enhed (lat. as) - 274
Dodsley, Robert, eng. Boghandler og Forf. (1703-64) - 274
Dodson, John George, eng. Statsmand (1825-97) - 274
Dodt, Christian Harry Carl Adolf Luis Waldemar Beatus, dansk Forf., (1817-1901) - 274
Dodwell, Edward, eng. Arkæolog (1767-1832) - 274
Dodwell, Henry, eng. Filolog og kirkelig Forf. (1641-1711) - 274
Dodworth, By i Nordengland, Yorkshire, SV. f. Barnsley - 274
Doelen, Navnet paa de gammelholl. Skyttelavshuse - 274
Does, - 274
1) Jacob van der, hollandsk Dyrmaler, (1623-1673) - 274
2) Simon van der, Maler og Raderer, (1653-e.1718) - 274, 275
Doesborgh (Doesburg), By i Holland, Prov. Gelderland, ligger ved Ijssel - 275
Doeskin, et fint, blødt, oftest kipret Kamgarns Buckskin, der anvendes til Herreklæder. - 275
Doetinchem, By i Holland, Prov. Gelderland, ligger ved Gamle Ijssel - 275
Dogali, Egn i ital. Øst-Afrika - 275
Dog-cart (eng.), paa Dansk Hundevogn, er opr. en med Opholdsrum for Hunde forsynet Jagtvogn - 275
Doge, Titlen paa den højeste Øvrighedsperson i de tidligere Republikker Venedig og Genua - 275
Dogge er et fælles Navn for store Hunde, som f. Eks. Bordeaux-D., Thibet-D., Ulmer-D. - 275
dogge (Søv.), at ligge stille ell. holde gaaende paa samme Sted for smaa Sejl. - 275
Dogger ell. brun Jura, den mellemste Afdeling inden for Juraformationen (s. d.). - 275
Dogger Banke ligger i Nordsøen - 275, 276
Doglep ell. Doglap, en tyk, løst nedhængende Hudfold foran paa Brystkammen og op langs Halsen - 276
Dogma (gr.) betegner i den kristne Teologi en bestemt Læresætning - 276, 277
Dogmatiker, se Dogmatik. - 277
dogmatisere, fremsætte Dogmer, gøre en Anskuelse til en Trossætning, fastslaa i tvivlsomme Tilfælde. - 277
dogmatisk, i Overensstemmelse med de kristelige Dogmer, fastholdende visse Paastande - 277
Dogmatisme (filos.) er en Anvendelse af den rene Fornuft uden forudgaaende Undersøgelse af dens Rækkevidde - 277, 278
Dogme, d. s. s. Dogma. - 278
Dogmehistorie er den videnskabelige Fremstilling af de kristelige Dogmers Fremkomst og videre Udvikling - 278
Dognácskait, et metallisk graat Mineral - 278
Dog-ribs, »Hunderibbensindianerne«, en til Turne-Indianerne hørende Stamme - 278
Dogskin, en Slags svært Handskeskind, opr. kun fremstillet af Hundeskind, nu ogsaa ofte af Faareskind - 278
Dogwood, Fællesbetegnelse for forsk, lysebrune og rødlige oversøiske Træsorter, - 278
Dohad, Devad, By i britisk Indien, Prov. Bombay, ligger paa Halvøen Kathiavar, 115 km NØ. f. Baroda - 278
Dohlmann, Augusta Johanne Henriette, dansk Blomstermalerinde, (1847-1914) - 278, 279
Dohm, Christian Konrad Wilhelm, tysk Diplomat og politisk Forf. (1751-1820) - 279
Dohm, Hedwig, tysk Forkæmperinde for Kvindesagen, (1833- ) - 279
Dohme, Robert, tysk Kunsthistoriker, (1845-1893) - 279
Dohna, von, ældgammel tysk Adelsslægt - 279
Dohnányi, Ernst von, ungarsk Musiker, (1877- ) - 279
Dohr-el-Chôdib, se Dahr-el-Kôdib. - 279
Dohrn, - 279
1) Anton, tysk Zoolog, (1840-1909) - 279
2) Karl August, tysk Entomolog, (1806-1892) - 279, 280
doigt à ressort, fjedrende Finger, en ejendommelig Lidelse - 280
Doiran, By i Serbien ved Grænsen mod Grækenland, 60 km NV. f. Saloniki - 280
Dok (hertil l Tavle), et Anlæg, ved Hjælp af hvilket Skibe kan tørlægges - 280, Dok, (blank), 281, 282
Dok, Dokhavn, Tidevandshavn, se Havn. - 282
Dokaaklæde kaldes i Norge de hardangerske Tæpper, hvis Mønstre er sammensatte i stærke Kontrastfarver - 282
Doketer (af gr.) kaldes de kristne Hæretikere, som var enige om, at det legemlige hos Kristus kun var et Skin - 282
Dokimasi (gr.: »Prøvelse«), i det gl. Athen en Undersøgelse af en Borgers Berettigelse til at udøve borgerlige Rettigheder - 282
Dokitsch, Lazar, serb. Statsmand (1843-93) - 282
Dokka, Jernbanestation paa Valdresbanen, 148 km fra Kria. - 282
Dokka Elv danner i Forening med Etna Randsfjordens betydeligste Tilløb - 282, 283
Dokke (Dukke), en støttende og bærende Maskinde - 283
dokke, at bringe et Skib i Dok. - 283
Dokkum (Dockum), By i Holland, Prov. Friesland, ligger NØ. f. Leeuwarden - 283
Dokmester, en Funktionær, der er ansat som Tilsynsførende ved Skibes Ud- og Indpassage fra og til en vaad Dok - 283
Doko, et kun lidet kendt Dværgfolk i det sydlige Abessinien og Landskabet Kaffa. - 283
Doktor (lat., Lærer, af docere), Betegnelse for den, der har taget den højeste videnskabelige Grad - 283, 284
Doktorand, se Doktor. - 284
Doktorat (lat.), Indehaveisen af Doktorgraden (se Doktor). - 284
doktorere, foreskrive Lægemidler (særlig med spottende Bet.), drive Kvaksalveri. - 284
Doktrin (lat.), Lære, Teori, Videnskab, ogsaa Lærefag. - 284
doktrinær kaldes den, der med pedantisk Stivhed klamrer sig til Doktrinen - 284
Dokument (lat.) bruges undertiden i saa vid Bet., at derved forstaas enhver Genstand, der kan tjene som Bevis - 284
Dokumentation (lat.), Bevisførelse, særlig Bevisførelse ved Hjælp af Dokumenter - 284, 285
dokumentere (lat.), at belægge med Beviser, særlig skriftlige Beviser. - 285
Dokumentfalsk, se Falsk. - 285
Dol, Dol de Bretagne, By i det nordvestlige Frankrig, Dept. Ille-et-Vilaine, 48 km N. f. Rennes - 285
Dola eller Dolja (Flertal Doli), russ. Vægt; 9216 D. = l russ. Pd. - 285
Dolabella, Familienavn i den rom. Slægt Cornelius - 285
Dolbord (Søv.) ell. Skandæk, en Planke, der lægges oven paa alle Spanterne i et Skib for at lukke dem foroven. - 285
Dolcan (Dulcan) er en aaben Fløjtestemme i Orglet - 285
Dolce, se Dolci. - 285
dolce (ital.) ogsaa con dolcezza, musikalsk Foredragsbetegnelse: blidt, sart, dolcissimo, saa blidt som muligt. - 285
Dolce, Lodovico, ital. Forfatter (1508-68) - 285
dolce far niente (ital.), sød Lediggang, Driverliv. - 285
Dolci (Dolce), Carlo, ital. Maler, (1616-1686) - 285, 286
Dolcian (Dulcian), - 286
1) et forældet, fagotlignende Træblæseinstrument. - 286
2) en 8 ell. 16 Fods Rørstemme i Orglet. - 286
Dolcino, se Apostelbrødre. - 286
dolcissimo, se dolce. - 286
Doldenhorn, en sneklædt Bjergtop i Berner-Oberland paa Nordsiden af øvre Kander-Dal - 286
Dôle, Bjergryg i de schweiziske Jura, i Kanton Waadt - 286
Dôle, By i det østlige Frankrig, Dept Jura, ved højre Bred af Doubs - 286
dolendo (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: klagende, vemodig. - 286
dolere (lat.), føle Smerte, være bedrøvet. - 286
Dolerit, se Basalt. - 286
Dolerofanit, et Mineral, der bestaar af basisk Kobbersulfat (Cu₂SO₅) - 286
Dolet, Étienne, fr. Bogtrykker og Lærd, (1509-1546) - 286
Dolfiner, se Makrelfisk. - 286
Dolganer, en lille Folkestamme i det turuchanske Distrikt i Guv. Jenisseisk, Sibirien - 286
Dolgelley, By i det nordlige Wa-es, Hovedstad i Merionetshire, ikke langt fra Kysten - 286
Dolgorukov, ogsaa Dolgoruki, en gi fyrstelig Familie i Rusland - 286
1) Georg, Storfyrste i Moskva, derefter i Kiev 1113-25. - 286
2) Obolensky-Vladimir-Timofievitsch D., Mundskænk hos Tsar Feodor Ivanovitsch ( -1625) - 286
3) Jakob Feodorovitsch (1639-1720) Ambassadør og Senator - 286
4) Alexis Gregorovitsch D., efter Menschikov's Fald den unge Peter II's Guvernør - 286
5) Ivan Aleksejevitsch D. (1708-1739), Overkammerherre - 287
6) Vasilij Vladimirovitsch D. (1667-1746), Guvernør i Ukrajne - 287
7) Vasilij Lukitsch D., Diplomat og Minister (1672-1739) - 287
8) Vasilij Krimski D. (1722-82), General - 287
9) Georg (Jurij) Vladimirovitsch (1740-1830), General - 287
10) Ivan Miehailovitsch (1764-1823), Officer, Digter - 287
11) Sergei Andrejevitsch (1804-68), Krigsminister, Chef for 3. Afdeling - 287
12) Peter Vladimirovitsch D. (1817-68), kendt som Forf. af politiske Flyveskrifter og genealogiske Arbejder - 287
13) Katharina Michailovna D., Prinsesse Jurievski, (1846- ) - 287
Dolhaler (Søv.), en smækker Line, der er fastgjorte paa enkelte svære Blokke til Vejrs - 287
Doliana, Landsby i Grækenland, ligger paa Peloponnes i Landskabet Arkadien 18 km SØ. f. Tripolis - 287
Dolianit, et ufuldstændig bekendt, zeolitagtigt Mineral - 287
Doliarin er et Enzym, som findes i Mælkesaften af Planten Urostigma doliarium - 288
Doliche, se Dolichenus. - 288
Dolichenus, en asiatisk Lokalguddom, der har sit Navn efter Byen Doliche i Kommagene - 288
Dolichoderinæ, se Myrer. - 288
Dolichokefaler (gr.), Langhoveder, i Antropologien: Individer, hvis Hoveder har en Bredde, der er mindre end 3/4 af Længden - 288
Dolichopodidæ, Fam. hørende til de brachycere Fluer - 288
Dolichos (gr. Adjekt.: »lang«), Grækernes Betegnelse for Udholdenhedsløbet - 288
Dolichos L. (Lablab Savi), Slægt af Ærteblomstrede (Bønne-Gruppen), slyngende og oprette ell. nedliggende Urter - 288
Dolina, By i det østerr. Landskab Galizien - 288
Doliner, nogle i Karstegnene i Krain, Istrien og Dalmatien forekommende runde Fordybninger - 288
Doliolum, se Salper. - 288
Dolium, se Tøndesnegle. - 288
Dolk er det ældste Stødvaaben - 288, 289
Dolkhaler (Xiphosura) danner den ene Afdeling af Plæostracernes fordum meget mægtige Leddyrafdeling - 289, 290
Dollar (af tysk Thaler), Mønttegn $, Mønt i Nordamerikas forenede Stater - 290
Dollar, By i det østlige Skotland, Clackmannanshire - 290
Dollart, Bugt fra Vesterhavet ved Floden Ems' Munding paa Grænsen af Tyskland og Holland - 290, 291
Dollberg's System, se Transportable Jernbaner, - 291
dollere, rense færdiggarvede Huder ved Hjælp af en særlig dertil indrettet Kniv - 291
Dolleris, Jørgen Andreas, dansk Boghandler og Forf., (1850- ) - 291
Dollfus, Daniel, bedst kendt under Navnet Dollfus-Ausset, fr. Geolog, (1797-1870) - 291
Dollfus, Jean, fr. (elsassisk) Industridrivende og Filantrop (1800-87) - 291
Dollinger, Conrad von, tysk Arkitekt, (1840- ) - 291
Dollond, John, eng. Optiker, (1706-1761) - 291
Dollot, René, fr. politisk Forf., (1875- ) - 291
Dolmabaghtsche, »den fyldte Have«, en lille Forstad til Konstantinopel, 2,5 km fra Galata - 291, 292
Dolman var en med Snore tæt besat Frakke ell. Trøje - 292
Dolmar, et 740 m højt Bjerg i Thüringerwald, N. Ø. f. Meiningen. - 292
Dolmer, Jens (Nielsen), dansk Historiker (c. 1611-70) - 292
Dolnja Tuzla, se Tuzla. - 292
Dolo, By i det nordøstlige Italien, Prov. Venezia, ligger 16 km Ø. f. Padua ved Brenta - 292
dolo malo (lat.), ordret: »med ond Svig« Udtryk af det rom. Retssprog - 292
Dolomedes, se Jagtedderkopper. - 292
Dolomieu, Déodat Guy Sylvain Tancrède Gratet de, fr. Geolog og Mineralog (1750-1801) - 292
Dolomit (Bitterspat, Bitterkalk), et Mineral, som bestaar af Magnium- og Kalciumkarbonat - 292, 293
Dolomit-Alperne, se Alperne. - 293
Dolon, i Iliaden's 10. Sang en Troer, som indhyllet i et Ulveskind om Natten gaar til Grækernes Lejr - 293
Dolon-nor (»de syv Søer«) eller Lama-Miao (»Lamakloster«), By i det sydøstlige Mongoli - 293
Doloper (Dolopes), i Oldtiden en Stamme S. f. Thessalien og Epirus paa begge Sider af Pindos - 293
dolore (ital. »Smerte«), doloroso, con dolore, mus. Foredragsbetegnelse: smerteligt. - 293
Dolores, By i den argentinske Prov. Buenos-Ayres - 293
Dolores Hidalgo, By i Meksiko, Stat Guanajuato, ligger 30 km NØ. f. Byen Guanajuato - 293
dolorosa, se Mater d. - 293
doloroso, se dolore. - 293
Dolphin (Søv.) ell. Martingale, Betegnelse for Pyntenettene (se Bovspryd). - 293
Dolpur, d. s. s. Dholpur. - 293
Dolstenshulen er en ved Bølgernes nedbrydende Virksomhed dannet Hule paa Sandø N. f. Statland (Norges Vestkyst) - 293
dolus, se Forsæt. - 293
D. O. M., rom. Tempelindskrift, Afkortning for Deo Optimo Maximo d. e. (indviet til) den bedste og højeste Gud - 293
Dom, se Domkirke. - 293
Dom (fr., af lat. dominus), Titel som i Middelalderen og senere gaves Munkene af de fornemmere Ordener - 293
Dom (filos.), i formal Logik: et Begrebs Subsumption under et andet - 293
Dom (jur.). Herved forstaas i Alm. den af en Domstol trufne Afgørelse - 293, 294
Dom, en foragtet Kaste i Nordindien - 294
Dom, Udbygning paa Toppen af Beholdere til Opbevaring af Substanser, som udvikler Gasarter ell. Dampe - 294
Dom, den højeste Tinde af Mischabel-Hornene, mellem Zermatt- og Saas-Dalen - 294
Domatier (bot.) Omdannelser af en Plantedel, der er tjenlige til Beboelse for andre Væsener - 294, 295
Domazlice, se Taus. - 295
Domb, Bjergværksby i Preussen, Re-geringsdistrikt Oppeln i Schlesien, ligger 10 km SØ. f. Beuthen - 295
Dombasle, Flække i det nordøstlige Frankrig, Dept Meurthe-et-Moselle, i Nærheden af Meurthe - 295
Dombasle, Christophe Joseph Alexandre Mathieu de, fr. Landmand, (1777-1843) - 295
Dombes, Landskab i det østlige Frankrig, i Bourgogne - 295
Dombrowski, Jaroslav (1838-71), russ. Officer - 295
Dombrowski, Johan Henrik, polsk General, (1755-1818) - 295
Domburg, Fiskerleje i Holland, Prov. Zeeland, ved Nordvestkysten af Øen Walcheren - 295
Dome, en Krystalform. - 295
Domenichino, se Zampieri, D. - 295
Domenico di Giovanni, se Burchiello. - 295
Domenico Verteziano, se Veneziano. - 295
Domesdaybook (Dommedagsbog). vistnok 1085, udførlig Fortegnelse over al Grundejendom i England - 295, 296
Domesnæs (Domsness, Kolguragas), Forbjerg paa den sydlige Side af Indløbet til Riga-Bugten - 296
Domesnæs-Rev, Riga Bugt, strækker sig i nordnordøstlig Retning fra Domesnæs - 296
domestici (lat.), Husfæller; i senere Latin ogsaa: Bekendte, Omgangsvenner. - 296
Domestics, tætte glatte Bomuldsstoffer, der opr. kun vævedes i Nordamerika, - 296
domesticus (lat.), hvad der hører til Huse, til Familien, til Landet - 296
Domestik (fr., af lat. domesticus, hørende til Huset), Tjener, Tyende. - 296
Domett, Alfred, eng. Digter (1811-87) - 296
Domeykit (Arsenkobber), et Mineral af Sammensætning Cu₃As - 296
Domfront, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Orne, (Nordmandiet) - 296
Domherre, se Domkapitel. - 296
Domhringr (Domring), Domkreds ell. Indhegning, omtales i de isl. Love - 296
Domicella (Dim. af domina, Frue) brugtes i Middelalderen ofte som Betegnelse for den ikke regelbundne Kanonisse - 296
Domicellus (Dim. af dominus, Herre) kaldtes i Middelalderen den vordende Kannik, der oplærtes ved et Domkapitel - 296
Domicil, Hjemsted, Bopæl. - 296
Domicilveksel eller domicileret Veksel, en Veksel, der er betalbar et andet Sted end hos Paatrukne (Trassaten) - 296
domina (lat.), Husfrue; i senrom. Tid Tiltaleord for unge Piger; Herskerinde - 296
Dominant (lat.: dominans neml. tonus, »den fremherskende Tone«) kaldes den femte Tone (Kvinten) i Tonarten - 296, 297
Domine, miserere (lat.), Herre, forbarm dig! - 297
dominere (lat.), herske, beherske, spille Herre. - 297
Domingit (Warrenit), Mineral Pb₃Sb₄S₉ - 297
Domingohamp, Benævnelse paa Agavetrævler og Aloêhamp. - 297
Dominguez, Lopez, spansk General og Politiker (1825-1901) - 297
Dominica (lat., underforstaaet dies}, Herrens Dag, kaldes Søndagen - 297
Dominica. (fr. La Dominique), engelsk-vestindisk Ø, den sydligste af Leeward islands - 297
Dominicus (Domingo), Dominikanerordenens Stifter, (1170-1221) - 297
Dominik, Hans, tysk Officer og Geograf (1870-1910) - 297
Dominikalafgift (tysk: Grundgefällsteuer), en Afgift af de paa en fast Ejendom hvilende Realbyrder - 297
Dominikaner, se Kardinal. - 297
Dominikanere, en Munkeorden, stiftet af Spanieren Dominicus, stadfæstet af Paven 1216 - 297, 298
Dominikanerenke, se Vidafinker. - 298
Dominikanske Republik, se Santo Domingo. - 298
Dominion of Canada, se Kanada. - 298
Dominique, Pierre Francois Briancolleli, kaldet D., fr. Skuespiller (1681-1734) - 298
dominium (lat.), Ejendom (i juridisk Betydning). - 298
Domino, et Spil med rektangulært formede Brikker - 298, 299
Domino (ital., sp.), Herre, gejstlig - 299
dominus (lat.), Ejer; Herre (i Modsætning til Slaven); de rom. Kejsere fra Caligula - 299
Dominus ac redemptor noster (lat.: »Vor Herre og Genløser«) pavelige Bulle af 1773, hvorved Jesuiterordenen ophævedes - 299
Dominus vobiscum! (lat.: »Herren være med eder«), Præstens Hilsen til Menigheden - 299
Domit, se Trakyt. - 299
Domitian, d. s. s. Domitianus. - 299
domitiansk Spørgsmaal (Domitiana quæstio), et latterligt, dumt Spørgsmaal - 299
Domitianus, Titus Flavius, rom. Kejser 81-96 e. Kr. (51-96) - 299
Domitilla, kat. Helgeninde, hvis Gravkammer er blevet fundet i Katakomberne uden for Rom - 299
Domitius, rom. plebejisk Slægt, hvis vigtigste Grene var Familierne Ahenobarbus og - 299
Calvinus - 299
1) Gnæus D. Ahenobarbus, Folketribun 104 ell. 103 f. Kr. - 299
2) Lucius D. Ahenobarbus, ivrig Optimat og Modstander af Triumvirerne ( -48 f.Kr.). - 299, 300
3) Gnæus D. Ahenobarbus, ( -31 f.Kr.). . - 300
4) Lucius D. Ahenobarbus - 300
5) Gnæus D. Ahenobarbus, ( -39/40 e.Kr.) - 300
6) Gnæus D. Calvinus, ( -e.40 e.Kr.) - 300
Domitius Marsus, rom. Digter paa August's Tid - 300
Domkapitel (capitulum) kaldes i den rom.-kat. Kirke det ordnede Samlag af Præster ved en Katedralkirke - 300, 301
Domkirke (hermed l Tavle) kaldes Hovedkirken ell. Katedralkirken (ecclesia major, cathedralis) i et Bispedømme - 301, 302, 303, 304
Domleschg eller Tomleschg (rætoromansk Tomilisca) kaldes Hinterrheins nedre Dal, fra Thusis - 304
Dommedag betegner i den kristne Lære den sidste Afslutning, som Gud selv skal sætte paa Verdensløbet - 304, Domkirker I, Domkirker II, 305
Dommel, en lille Flod i Holland og Belgien, udspringer i belg. Limburg - 305
Dommer, den, der beklæder en Domstol - 305
Dominer, Arrey von, tysk Musikforfatter (1828-1905) - 305, 306
Dommerby Sø, ell. Tastum Sø, en 1869-72 udtørret Sø i Nørrejylland, SØ. f. Skive - 306
Dommered. Iflg. Danske Lov og senere Bestemmelser skal den, der første Gang tiltræder et Dommerembede, aflægge Ed - 306
Dommerforening, Den norske, en 4. Maj 1912 stiftet Organisation af Norges Dommerstand - 306
Dommerfuldmægtig. Ved de danske Underretter kan Dommerhvervet undertiden udføres ved Fuldmægtig - 306
Dommerkorn. I ældre Tid oppebar Dommerne visse aarlige Naturalpræstationer - 306
Dommerne (hebr. shofet, jfr. Karthagos Sufeter) kaldes en Række Høvdinge i det gl. Israel - 306, 307
Dommerpæl er en Pæl ell. Stang, der paa Væddeløbsbanen er anbragt ved Maalet ud for Dommertribunen - 307
Dommerskib, det Skib, hvor under en Kapsejlads Dommerkomiteen er om Bord - 307
Domnarvet, sv. Industrianlæg i Stora Tuna Sogn i Dalarne, 20 km fra Falun - 307
Domo d'Ossola, Domodossola, By i det nordvestlige Italien, Prov. Novara, ligger 80 km NNV. f. Novara - 307
Domokos, Domoko, Oldtidens Thaumakoi, By i det nordlige Grækenland, Landskabet Thessalien, ligger 80 km SØ. f. Trikola - 307
Domostroj *c: »Husordningen« er Titlen paa et gl-russ. Værk fra 16. Aarh. - 307
Dompap (Pyrrhula), en Slægt af Finker med et meget kort og tykt Næb - 307, 308
Dompierre d'Hornoy, Charles Marius Albert de, fr. Admiral (1816-1901) - 308
Domprotokol, se Retsbøger. - 308
Domprovst kaldes Provsten (præpositus) ved et Domkapitel - 308
Dómr, Dom, i isl. Retshistorie baade en Dom ell. en Retskendelse og en Domstol - 308
Domremy-la-Pucelle, Landsby i det østlige Frankrig, Dept Vosges, 11 km N. f. Neufchâteau - 308, 309
Domsakt, se Akt. - 309
Domsforhandling, d. s. s. Hovedforhandlingen under en mundtlig Procedure. - 309
Domsforkyndelse. I enkelte Tilfælde indkalder Retten Sagens Parter til at paahøre - 309
Domsafsigelsen - 309
Domsfuldbyrdelse, se Eksekution. - 309
Domsgrunde, se Præmisser. - 309
Domskoler ell. Katedralskoler, Skoler i Middelalderen, beslægtede med Klosterskolerne - 309
Domskraft, se Retskraft. - 309
Domsmænd, se Meddomsmænd. - 309
Domssag. Under en Proces vil Bevisførelse ofte finde Sted under selve Hovedsagen - 309
Domssamlinger - 309
Domstens Rev, ud for Fiskerlejet Domsten ved den sv. Kyst i Øresund - 309, 310
Domstol, i snævrere Forstand Betegnelse for en Ret, der kan afsige eksigible Dekreter - 310
Domus anatomica, se anatomisk Teater. - 310
Domæne (lat. dominium). Begrebet D. er ingenlunde helt fastslaaet i Finansvidenskaben - 310, 311
Domænedirektorat. Bestyrelsen af Domænevæsenet blev 1849 henlagt til et særligt Kontor - 311
Don, Titel; den tilsvarende kvindelige Form er paa Spansk Doña - 311
Don, Flod i den sydlige Del af Aberdeenshire, Skotland - 311
Don, Oldtidens Tanais, tatarisk Tuna ell. Duna, Flod i Rusland, udspringer i Guv. Tula - 311, 312
Dona, se Don. - 312
Donacia, se Sivbuk. - 312
Donaghadee, Havnestad i det nordøstlige Irland, Ulster, ligger ved Nordkanalen - 312
Donaldson, Thomas Leverton, eng. Arkitekt og Kunstforfatter, (1795-1885) - 312
Donaldsonville, By i U. S. A., Stat Louisiana, ligger ved Mississippi, 130 km ovf. New Orleans - 312
donandi animo (lat.), i den Hensigt at give en gave. - 312
Donar, den højtyske Form af Gudenavnet Thor. - 312
Donarium (lat.), Votivgave ell. Skatkamret, hvor Votivgaver opbevares. - 312
Donarium, et Grundstof, som senere viste sig at være identisk med Thorium. - 312
Donatar (lat.), Modtager af en Gave. - 312
Donatello (egl. Donato di Niccolò di Betto Bardi), ital. Billedhugger, (c.1386-1466) - 312, 313
Donater (lat. Donati, Donatæ) er Personer som uden at aflægge et fuldstændigt Løfte giver sig i Kloster med deres Formue - 313
Donati, - 313
1) Baldassaro, ital. Kontrapunktist fra 16. Aarh., ( -1603) - 313
2) Ignazio, Kapelmester og frugtbar Kirkekomponist - 313
Donati, Cesare, ital. Forf., (1826- ) - 313
Donati, Giovanni Battista, ital. Astronom, (1826-1873) - 313, 314
donatio (lat.), den romerretlige Betegnelse for Gaveretshandelen - 314
Donatio Constantini (lat.: Konstantinsgave), en Gave, som Kejser Konstantin den Store skal have skænket Roms Paver - 314
Donation (lat.), Gave. - 314
Donati's Komet, se Komet. - 314
Donatisme, se Donatister. - 314
Donatister, skismatisk Parti i Nordafrika i 4. Aarh. - 314
donativum, hos Romerne en Pengegave, som i en særlig Anledning uddeltes til Soldaterne - 314
Donator (lat.), Giver; Stifter. Donatrix, Giverinde, Stifterske. - 314
Donatus, se Donatister. - 314
Donatus, Ælius, rom. Grammatiker fra c. 350 e. Kr., Forf. til en Grammatik (Ars) - 314, 315
Donau, i Oldtiden kaldet Danubius, for sit nedre Løbs Vedk. Ister, er Europas næststørste Flod - 315, 316, 317
Donaueschingen, By i Storhertugdømmet Baden ved Schwarzwalds østlige Fod - 317
Donau-Fyrstendømmerne, det tidligere Navn for Fyrstendømmerne Valakiet og Moldau - 317
Donau-Kommission, se Donau. - 317
Donau-Konferencen, se Donau. - 317
Donau-Kreds, den sydøstligste af Kongeriget Württembergs fire Kredse - 317
Donaumoos, stor Mose i Øvrebayern, paa højre Bred af Donau mellem Neuburg, Ingolstadt og Schrobenhausen - 317
Donau-Provins (Tuna Vilajet), tidligere et Vilajet i det europ. Tyrki - 317
Donau-Regel, en Maaleregel, der i visse Tilfælde benyttes til Bestemmelse af det afgiftspligtige Ladningsrum - 317
Donauried, Mosestrækning paa begge Sider af Donau, ndf. Ulm, dels i Bayern, dels i Württemberg - 317
Donaustauf, lille By i Bayern, Regeringsdistrikt Oberpfalz, ligger paa Donaus venstre Bred - 317
Donauwørth, By i Kongeriget Bayern, Regeringsdistrikt Schwaben, ligger ved Wörnitz' Udløb i Donaus venstre Bred - 317
Donawitz, By i Østerrig, Landskab Steiermark - 317
Donax, Slægt af Saltvandsmuslinger, hvis Skal er glat, solid og kileformet - 317
Don Benito, By i det vestlige Mellemspanien, Prov. Badajoz (Estremadura), ligger 112 km Ø. f. Badajoz - 317
Don Carlos, se Carlos. - 317
Doncaster, By i det nordlige England, Yorkshire, ligger ved Ouses lille Biflod Don - 317
Donchery, By i det nordøstlige Frankrig, Dept Ardennes, ligger ved højre Bred af Meuse - 317, 318
Donders, Frans Cornelis, holl. Fysiolog og Oftalmolog, (1818-1889) - 318
Dondersk Tryk, se Lungehinde. - 318
Dondukov-Korsakov, Alexander, Fyrste, russ. General (1812-93) - 318
Done, Fangeapparat til Kramsfugle (Drosler og Solsorter) - 318
Doneau, Hugues (Hugo Donellus), fr. Retslærer,(1527-1591) - 318, 319
Donegal, Grevskab i det nordvestlige Irland, Prov. Ulster - 319
Donellus, se Doneau. - 319
donere (lat.), give. - 319
Donez, Biflod til Don, tager sit Udspring i Guv. Kursk - 319
Donezkiske Højland, et Højdedrag, der strækker sig paa højre Bred af Floden Donez - 319
Donge, Flod i Holland, Prov. Nord-brabant, falder ved Gertruidenberg i Biesbosch. - 319
Dongola, Landskab i Nubien langs Nilen mellem den tredie og fjerde Katarakt - 319
Dongolalæder, et meget blødt og smidigt, særlig til sort Overlæder benyttet Læder - 319
don gratuit (fr.), lat. donum gratuitum s. gratiosum *c: frivillig Gave - 319
Doni, Anton Francesco, ital. Forf., (1513-1574) - 319, 320
Doni, Giovanni Battista, ital. Musikforfatter (1593-1647) - 320
Doniol, Jean Henry Antoine, fr. Historiker (1818-1906) - 320
Donizetti, Gaetano, ital. Operakomponist, (1797-1848) - 320
Donjon er i Middelalderens befæstede Borge d. s. s. Beffroi (s. d.) - 320, 321
Don Juan, digterisk Type af sp. Oprindelse, ordsproglig Benævnelse paa en Forfører - 321
Donkeykedel (Søv.), en Hjælpekedel, der benyttes til at skaffe Damp til et Skibs Hjælpemaskiner - 321
Donkeymand (Søv.), den Mand af Skibets Besætning, hvem det paahviler at fyre op under og holde Damp paa Donkeykedlen. - 322
Donkeypumpe (Søv.), en Hjælpemaskine til Pumpe - 322
Donkraft kaldes en transportabel Løftemaskine, der anvendes, hvor det gælder om at løfte svære Byrder med Haandkraft - 322
Donna (ital.), af lat. domina, Kvinde, Dame - 322
Donna é mobile (ital.) *c: Kvinden er foranderlig - et Citat fra Verdi's Opera »Rigoletto« (Tekst af F. M. Piave). - 322
Donnay, Maurice, fr. dram. Forf., (1860- ) - 322
Donndorf, - 322
1) Adolf, tysk Billedhugger, (1835- ) - 322
2) Karl August, (1870- ) - 322
Donne, John, eng. Digter (1573-1631) - 322
Donner, Anders Severin, finsk Astronom, (1854- ) - 322
Donner, Georg Rafael, østerr. Billedhugger, (1693-1741) - 323
Donner, Otto, finsk Sprogforsker, (1835-1909) - 323
Donnersberg, det højeste Parti i det V. f. Rhinen i den bayerske Prov. Pfalz liggende Bjergland Haardt - 323
Donnersberger-Kvæg, et til Glaner-Kvæget hørende, af Berner-Kvæg paavirket Kvægslag. - 323
Donon, et 1008 m højt Bjerg i Vogeserne, ved Grænsen mellem Nedre-Elsass og Lothringen - 323
Donoso Cortés, Juan Francisco, sp. Politiker og Forf. (1809-53) - 323, 324
Don Quijote (sp.), med ældre Retskrivning Quixote, Helten i Cervantes' Roman El ingenioso hidalgo D. Q. de la Mancha - 324
Don Ranudo, Betegnelse for en adelsstolt Nar, hvis Pengemidler ikke svarer til hans Hovmod - 324
Dons, Landsby c. 10 km N. f. Kolding - 324
Dons, Elisabeth Caroline Cathrine, dansk Operasangerinde, (1865- ) - 324
Dons, Jens Bing, dansk Retskyndig, (1734-1802) - 324
Donse Krudtværk, Danmarks eneste Krudtfabrik i privat Eje, ligger c. 9 km SØ. f. Hillerød - 324
Dons-Kaufmann, Anna, (1863- ) - 324, 325
Donske Distrikt, Donske Kosakkers Land, russ. Donskaja Oblast, i det sydlige Rusland - 325
Donske Kosakker, se Kosakker. - 325
Dont, Jacob, østerr. Violinspiller (1815-88) - 325
donum, Plur. dona (lat.), Gave, Naturanlæg. - 325
Doompalme, se Hyphæne. - 325
Doon: lille Flod i det skotske Grevskab Ayr, udmunder 4 km S. f. Ayr i Forth of Clyde - 325
Doon de Mayence, old-fransk Sagnhelt, Midtpunkt i en Samling Heltedigte - 325
Door, Anton, østerr. Klaverspiller, (1833- ) - 325
Doornick, se Tournai. - 325
Doppelmayr, Johann Gabriel (1671-1750) - 325
Doppia, tidligere ital. Guldmønt af forsk. Værdi. Paa Sardinien = 20 frc. - 325
doppio (ital.), dobbelt, forekommer i den musikalske Terminologi - 325
Doppler, Christian, tysk Fysiker, (1803-1853) - 325
Doppler Effekt - 325, 326
Dopplerit er en brunligsort, amorf og ganske homogen Masse, som af og til findes i Tørv - 326
Dor (gr. Doros, senere Dora), fønikisk Kyststad ved Foden af Karmel - 326
Dor, se Bongo. - 326
Dora, - 326
1) D. Baltea, Flod i Norditalien, Prov. Torino, udspringer paa Østsiden af Mont Blanc - 326
2) D. Riparia, Flod smst., udspringer paa de cottiske Alper - 326
Dora Baltea, se Dora. - 326
Dorade, se Makrelfisk. - 326
Dorado, el, sp. »den gyldne«, nemlig: hombre, Mand; sammenskrevet: Eldorado, i nyere Tid Betegnelsen for »Lykkeland« - 326
Dorado, Montero, Pedro, sp. Strafferetslærer, (1861- ) - 326
Dorak el-Atik, By i Chusistan, Persien, 90 km Ø. f. Basra ved Djerrahi - 326
Dorakistan, se Dorak el-Atik. - 326
Doran, John, eng. Journalist og Forf. (1807-78) - 327
Dora Riparia, se D o r a. - 327
Dorat, Claude Joseph, fr. Digter, (1734-80) - 327
Dorat ell. Daurat, Jean, fr. Digter og Lærd, ( -1588) - 327
Dorchain, Auguste, fr. Digter, (1857- ) - 327
Dorchester, By i Sydengland, Hovedstad i Dorsetshire, ligger ved den lille Flod Frome - 327
Dordogne, en 472 km lang Flod i det sydvestlige Frankrig, Biflod til Garonne - 327
Dordogne. Departementet, der er opkaldt efter Floden - 327, 328
Dordrecht (Dortrecht), i daglig Tale hyppig kun Dordt, By i Kongeriget Holland, Prov. Sydholland, ligger SØ. f. Rotterdam - 328
Dordrecht Synoden, »den reformerte Kirkes store Synode«, 13. Novbr 1618 til 19. Maj 1619 - 328
Dordt, se Dordrecht. - 328
Dore, - 328
1) en af Dordognes Kildefloder, - 328
2) Flod i det mellemste Frankrig, Dept Puy-de-D6me, en 135 km lang Flod, udspringer i - 328
Dolore-Bjergene - 328
Doré, Louis Christophe Paul Gustave, fr. Illustrator, Maler og Billedhugger, (1832-1883) - 328, 329
Dorema Don., Slægt af Skærmplanterne (Pastinak-Gruppen), høje, fleraarige Urter - 329
do re mi fa sol la si, de italienske Benævnelser paa Noderne, svarende til vore c, d, e, f, g, a, h. - 329
Dorenfeldt, Lauritz Jenssen, norsk Ingeniør og Industriorganisator, (1863- ) - 329
Dorer, en af Hovedstammerne i det gamle Grækenland - 329
Dorer, Eugen Robert, schweizisk Billedhugger, (1830-1893) - 329
dorere (af fr. dorer), forgylde; dorage, Forgyldning. - 329
Dorer-Eglof, Edward, schweiz. Digter og Litteraturhistoriker (1807-64) - 329
Dorestad, d. s. s. Dorstad. - 329
Doret, Gustav, schweizisk Musiker, (1866- ) - 329
Dorg, Fiskeredskab, bestaaende af en tynd Line med Blysænk og Krog - 329, 330
Dorgali, By paa Sardinien, Provins Sassari, ligger ikke langt fra Øens Østkyst - 330
Doria, en af Genua's fornemste og berømteste Slægter - 330
Dorian, Pierre Frédéric, fr. Politiker (1814-73) - 330
Dorididæ, meget stor, men vel begrænset Afdeling af de nøgne Baggællesnegle (Nudibranchia) - 330
Dorier, d. s. s. Dorer. - 330
Dorigny, fransk Maler- og Kobberstikkerfamilie fra 17. Aarh. - 330
1) Michel D., (1617-1665) - 330
2) Louis D., (1654-1742) Ogsaa Raderer - 330
3) Nicolas D., fransk Kobberstikker, (1657-1746) - 330, 331
Dorippidæ, ejendommelig Fam. af Krabber med bredt, fladt Skjold - 331
Doris, i de græske Sagn Datter af Okeanos og Tethys, gift med Nereus og Moder til Nereiderne. - 331
Doris, i Oldtiden det mindste af de selvstændige gr. Landskaber, laa midt i Mellemgrækenland - 331
Doris, én Slægt af skalløse Baggællesnegle (Nudibranchia) - 331
dorisk Dialekt, se Grækenland, »Sprog«. - 331
dorisk Stil, se Bygningskunst og Søjler. - 331
dorisk Søjle, se Søjler. - 331
dorisk Toneart. I den græske Musik bestod denne af Oktavrækken e f g a h c d e - 331
dorisk Vandring. Oldtidens Grækere havde en Tradition om, at den doriske Stamme var kommet ved en stor Folkevandring - 331
Dorisme (gr.), dorisk Ejendommelighed, specielt om de fra den doriske Dialekt hentede Sprogformer - 331
Dorking, By i det sydøstlige England, Grevskab Surrey, ved Mole, nær Foden af Box Hill - 331
Dorkings, se Høns. - 332
dormant partner (eng.), ogsaa kaldet sleeping ell. silent partner, d. s. s. passiv Interessent ell. Associé. - 332
Dormeuse (fr.), magelig Stol, Sovevogn, Nathue o. l. - 332
Dormiol er en Forbindelse af lige Molekyler Kloral og Amylenhydrat - 332
Dormitiv (lat.), søvnfremkaldende Lægemiddel. - 332
Dormitor, Durmitor, det højeste Punkt i Fyrstendømmet Montenegro - 332
Dormitorium (lat.), Sovesal, navnlig i Klostre. - 332
Dorn (tysk for »Torn«), en slank Staalstang, der bruges ved Metalforarbejdelsen paa forsk. Maade - 332
Dorn, Heinrich Ludwig Edmund, tysk Musiker (1804-92) - 332
Dorn, Johan Albert Bernhard, russ.-tysk Orientalist, (1811-1881) - 332
Dornach, - 332
1) Landsby i det tyske Rigsland Elsass-Lothringen, 4 km fra Mühlhausen - 332
2) Landsby i det schweiziske Kanton Solothurn, Hovedstad i Distriktet Dornegg-Thierstein - 332
Dorna Watra , By i Kejserdømmet Østerrig, Rukovina, ligger ved den lille Flod Dornas Udmunding i Sereths Biflod Bistritza, - 332
Dornbirn, By i Kejserdømmet Østerrig, Vorarlberg, ligger ved den lille D.-Aa - 332
Dornburg, By i Storhertugdømmet Sachsen-Weimar, ligger paa en mod Saales Dal stejlt affaldende Klippe - 332, 333
Dorner, Isaak August, tysk Teolog, (1809-1884) - 333
Dornoch, Hovedstad i Sutherlandshire, Skotland, ved Nordkysten af D. Firth - 333
Dornoch Firth, Fjord paa Skotlands Østkyst - 333
Dorobanti (Dorobanzer), rumænsk Infanteri. - 333
Dorogobush, By i Mellemrusland, Guv. Smolensk, ved Dnjepr - 333
Dorohoi (Dorogoi), By i Rumænien, i den nordvestlige Del af Moldau, 30 km Ø. f. den østerr. Grænse - 333
Doronicum L. (Gemserod), Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), fleraarige Urter - 333
Doros, Dorernes mytiske Stamfader, Søn af Hellen, Sønnesøn af Deukalion. - 333
Dorothea (gr., betyder »Guds Gave«); Kvindenavnet svarende til Mandsnavnet Theodor - 333
Dorothea og dets Afkortning Dorte er som nordisk Kvindenavn af sen-middelalderlig Oprindelse. - 333
Dorothea, dansk Dronning (1430-95), en Datter af Markgrev Hans af Brandenburg - 333, 334
Dorothea, Christian III's Dronning, (1511-71) - 334
Dorothea Elisabeth, (1629-1687), Datter af Kirstine Munk og Christian IV - 334
Dorothea Engelbrechtsdatte, norsk Digterinde, (1634-1716) - 334
Dorothealillie, se Leucojum. - 334
Dorotheæ Komedie, den danske Litteraturs ældste og eneste ægte Helgenskuespil - 334
Dorp, se Solingen. - 334
Dorpat, siden 1893 officielt kaldet Jurjev, By i det vestlige Rusland, Guv. Livland - 334, 335
Dorph, gl dansk Slægt, der maaske staar i Forbindelse med den norske Slægt D. - 335
Dorph, Anton Lavrids Johannes, dansk Maler, (1831-1914) - 335
Dorph, Bertha, f. Green, dansk Malerinde, (1875- ) - 335, 336
Dorph, Niels Vinding, dansk Skolemand og Oversætter, (1783-1858) - 336
Dorph, Niels Vinding, dansk Maler, (1862- ) - 336, 337
Dorph-Petersen, Jens Frederik Siegfred, dansk Skuespiller og Teaterdirektør, (1845- ) - 337
Dorph-Petersen, Knud, dansk Landøkonom, (1872- ) - 337
Dorregaray, Don Antonio, sp.-karlistisk General, (1820-1882) - 337
dorsal (nylat. af dorsum, Ryg), hørende til Ryggen; hvad der angaar Ryggen. - 337
Dorsaler, egl. Ryglyd; i Fonetikken: Lyd (Konsonant), ved hvilken Tungens Overflade er væsentlig virksom - 337
Dorset, Shire i det sydlige England - 337, 338
Dorset, Jarler, Marquis'er og Hertuger af, eng., siden 1843 udgaaede, Adelstitler - 338
Dorsetteen, et Halvsilketøj, der fremstilles i England med Kæde af fint Kamgarn og Silkeislæt. - 338
dorsiventral (af lat. dorsum, Ryg, og venter, Bug) i Botanikken: ethvert Organ, som er udviklet uenssidet - 338
Dorsiventralitet, se dorsiventral. - 338
Dorstad, nu Wyk by Duerstede, paa højre Bred af Leck, der hvor den skiller sig fra Rhinen - 338
Dorsten, By i Preussen, Provins Westfalen, ligger 20 km VNV. f. Recklinghausen paa venstre Bred af Lippe - 338
Dorstenia L., Slægt af Morbærfam., Urter ell. Smaahuske af meget forsk. Ydre - 338
Dorstfeld, Bjergværksby i Preussen, Prov. Westfalen, ligger 3 km V. f. Dortmund - 338
dorsum (lat.), Ryg; Haandens Rygside; (bot.) Bladets Underside. - 338
Dorsum Astrolabii, se Planisphærium. - 338
Dortmund, By i Kongeriget Preussen, Prov. Westfalen, ligger ved Rhinens Biflod Ernscher - 338, 339
Dortmund-Ems-Kanalen forbinder det rhinlandsk-westfalske Industriomraade med nedre Ems - 339
Dorval, Marie Amélie Thèrese, f. Delaunay, fr. Skuespillerinde (1792-1849) - 339
Dorveaux, Paul Marie Jean, fr. Læge og Lærd, (1851- ) - 339
Doryalis Arn. et E. Mey., Slægt af Flacourtiaceer, Buske ell. smaa Træer - 339
Doryforos (gr.: »Spydbærer«), berømt Statue af den gr. Billedhugger Polykleitos - 339
Dorylaion, i Oldtiden en By med varme Bade (nu: Eski-Scheher) i det nordlige Frygien, ved Floden Tymbres - 339
Dorylinæ, se Myrer. - 339
dos (lat.), Medgift - 339
dos-à-dos (fr.), Ryg mod Ryg, modsat vis à vis saaledes i Danseture; en S-formet Salondivan - 339
Dosage: Mængdeforholdet af de enkelte Bestanddele i en Blanding - 339, 340
Doseh (arab. Nedtrampen) kaldtes en nu ophævet religiøs Ceremoni - 340
Dos Hermanas, By i det sydvestlige Spanien, Prov. Sevilla, ligger 15 km SØ. f. Sevilla - 340
Doshisha (jap., Trosfællernes Selskab), Navn paa et evangelisk Universitet i Kioto, anlagt 1875 - 340
Dosis (gr.), Gave, benyttes i Lægekunsten om den Mængde af et Lægemiddel, der skal tages hver Gang - 340
Dositheos, Patriark i Jerusalem (1669-1707) - 340
Dositheus, Grammatiker fra Slutn. af 4. Aarh. e. Kr. - 340
Dosse, Biflod til Havel i Brandenburg, 120 km lang, udspringer Nord for Witt-tock - 340
Dossennus, se Atellaner. - 340
Dossering er en nu nærmest forældet Betegnelse for et Jordværks Skraaning ell. dennes Beklædning - 340
Dossi, Carlo, ital. Forf., (1849-1910) - 340
Dossi, Dosso, egl. Giovanni di Lutero, ital. Maler ( -1542) - 340, 341
Dossier (fr.), et Hæfte Akter vedrørende en bestemt Sag - 341
Dost Muhammed Khan, Grundlæggeren af Barakzai-Dynastiet i Afghanistan, (1793-1863) - 341
Dostojevski, Fjódor Michàjlovitsch, russ. Forf., (1821-1881) - 341, 342
Dotaim ell. Dotan, et Sted lidt N. f. Samaria, hvor der nu er en Høj, tell dotan - 342
Dotaler (lat.) hos Romerne Slaver ell. Slavinder, som en Fader forærede sin Datter ved hendes Giftermaal - 342
Dotalsystem, den romerretlige Ordning af Ægtefællernes Formueforhold, hvorefter intet Formuefællesskab herskede mellem dem - 342
Dotation (lat.), egl. Udredelse af Medgift. Udstyrelse til Giftermaal. Udstyr ell. Gaver til Stiftelser - 342
dotere (lat.), yde en Dotation (s. d.). - 342
Dothideaceæ, Fam. af Pyrenomycetes - 342
Dotterapparat (Søv.), et Øvelsesapparat, der indøver Skytterne i Sigtning og Aftræk mod bevægeligt Maal - 342
Dotterskydning (Søv.), Skydning med Dotterapparat (s. d.) - 342
Dotzheim, By i Preussen, Prov. Hessen-Nassau, ligger 3 km V. f. Wiesbaden - 342
Dou, Gerard (Gerrit), holl. Genremaler fra Leyden (1613-75) - 342, 343
Douai, By i det nordlige Frankrig, Dept Nord, (Flandre), ligger 33 km S. f. Lille - 343
douairière (fr.), en Enke (af fornem Stand), som lever af en Livgeding (douairé) - 343
douane (fr.), Toldsted, Toldbod; Told, Toldvæsen. - 343
Douarnenez ell. -nés, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Finisterre (Bretagne - 343
Douaumont, Landsby i det fr. Dept Meuse, 9 km NØ. f. Verdun - 343
Douay, - 343
1) Charles Abel, fransk General, (1809-1870) - 343
2) Felix Charles, fr. General, (1816-1879) - 343
Doubleday, Edward, engelsk Entomolog (specielt Lepidopterolog) (1811-49) - 343
Double eagle, amer. Guldmønt (U. S. A.) = 20 Dollars. - 344
doublere (en Bal), se Billard. - 344
Doubles (fr.), gl fr. Benævnelse paa »Variationer« - 344
Double stout, se Øl. - 344
Doubs, Flod i det østlige Frankrig, Saônes betydeligste Biflod, 430 km lang - 344
Doubs. Departementet, der er opkaldt efter Floden - 344
doucement (fransk), sagte, varsomt, blidt. - 344
Doucet, Charles Camille, fr. dram. Forf. (1812-95) - 344
Douche, se Bad. - 344
Doucin finder alm. Anvendelse som Grundstamme til Forædling af Æbletræer i Dværgform - 344
Dougalls Terne, se Terner. - 344
Doughty, Charles Montagu, eng. Opdagelsesrejsende i Arabien, (1843- ) - 344, 345
Douglas, Hovedstaden paa Øen Man i det irske Hav, ligger paa Østkysten - 345
Douglas, en af Skotlands ældste og berømteste Adelsslægter - 345
1) William D., kæmpede paa Wallace's Side mod Edward I, ( -1298) - 345
2) James ( -1330) - 345
3) Archibald I ( -1333) - 345
4) William, ( -1384) - 345
5) James ( -1388) - 345
6) Archibald II ( -1400) - 345
7) Archibald III ( -1424) - 345
8) Archibald IV ( -1439) - 345
9) William, ( -1452). - 345
10) James ( -1488) - 345
11) Archibald ( -1514) - 345
12) Archibald ( -1557) - 345
13) James (1520-1581) - 345
14) Robert (1611-1662) - 345
15) Gustaf Otto (1687-c.1763) - 345
Douglas, Ludvig Vilhelm August, sv. Politiker og Embedsmand, (1849-1916) - 345, 346
Douglas, Robert Kennaway, eng. Orientalist, (1838-1913) - 346
Douglas, Stephan Arnold, nordam. Statsmand, (1813-1861) - 346
Douglas-Gran, se Pseudotsuga. - 346
Douglasit, et Mineral, sammensat 2KCl.FeCl₂H₂0 - 346
Douglass, Frederick, oprindelig Bailey (1817-95), nordamerikansk Taler og Bladskriver - 346, 347
Doullens, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Somme, ved Kystfloden Authie - 347
Doulton & Watt, engelsk Fabrik i Lambeth (London) for Stentøjskar (Doultonware) - 347
Doultons Rør, se Lerrør. - 347
Doumer, Paul, fr. Statsmand, (1857- ) - 347
Doumergue, Gaston, fr. Politiker, (1863- ) - 347
Doumic, René, fr. Kritiker, (1860- ) - 347
Doum-Palme, se Hyphæne. - 347
Doune, i det skotske Grevskab Perth, 10 km NV. f. Stirling og paa venstre Bred af Teith - 347
Dour, By i Belgien, Prov. Hainaut - 347
Doura-Træ, se Parkia. - 347
Dourbie, Flod i Mellemfrankrig, Dept Tarn og Aveyron, en 77 km lang Biflod til Tarn - 347
Dourdan, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-et-Oise, 31 km SØ. f. Versailles - 347
Douro, se Duero. - 347
do ut des (lat.), egl. »jeg giver noget, for at du skal give noget andet til Gengæld« - 347
Douville-Maillefeu, Louis Marie Gaston, Greve, fr. Politiker (1835-95) - 347, 348
Douw, d. s. s. Dou, G. - 348
Douwes' Metode, Fremgangsmaade for at finde sit Steds Bredde - 348
doux (fr.), sød i Smag (særlig om Champagne. - 348
Douzette, Louis, tysk Landskabsmaler, (1834- ) - 348
Dove, Biflod til Trent i England, udspringer paa Axe Edge - 348
Dove, Alfred W., tysk Historiker, (1844-1916) - 348
Dove, Heinrich Wilhelm, tysk Fysiker, (1803-1879) - 348
Dove, Richard Wilhelm, tysk Retslærd, (1833-1907) - 348
Dovenabe, se Halvaber. - 348
Dovendyr (Bradypodidæ), en Pattedyrtamilie af Gumlernes Orden - 348, 349
Dovenfugle (Bucconidæ) en Fam. af Skrigefugle hjemmehørende i Syd- og Mellemamerikas Urskove - 349, 350
Dover, By i det sydøstligste England, Kentshire, ligger 114 km SØ. f. London ved Strædet ved Calais - 350
Dover, - 350
1) By i U. S. A., Stat New Hampshire, ligger ved Cocseco River 19 km NV. f. Portsmouth - 350
2) By i U. S. A., Stat Delaware, ligger 8 km fra Vestsiden af Delaware Bai - 350
3) By i U. S. A., Stat New Jersey, ligger ved Morris-Kanalen - 350
Dover, Thomas, eng. Læge, (c.1660-1742) - 350, 351
Dovercourt, se Harwich. - 351
Dover-Mølle-Grund, lille, landløs Grund i den sydlige Del af Næs-Sund (Limfjorden) - 351
Dovers Pulver (Pulvis Ipecacuanhæ Thebdicus, Puluis Doveri) er et Lægemiddel - 351
Dove'ske Lov, opstillet af H. W. Dove, udtaler, at Vinden i Nordeuropa har mest Tilbøjelighed til at dreje »med Solen« - 351
D'Ovidio, se Ovidio. - 351
Dovns-Klint, høj, hvid Klint, der danner Sydpynten af Langeland. - 351
Dovre, Jætte, der boede i Dovrefjeld - 351
Dovre, Herred, Nordre Gudbrandsdalens Fogderi, Kristians Amt - 351
Dovrebanen kaldes den Bane, som gaar over Dovrefjeld og forbinder Gudbrandsdalsbanen med Trondhjemsbanen - 351, 352
Dovrefjeld kaldes den mægtige Fjeldkæde, som strækker sig i Ø. til Østerdalen, i V. til Romsdalsfjeldene - 352
Dowden, Edward, eng. Litteraturhistoriker og Kritiker (1843-1913) - 352
Dowell, Edward Mac, arner. Komponist (1861-1908) - 352
Dowell, Mac, se Mac Dowell. - 352
Dowie, John Alexander, amer, religiøs Svindler, Stifter af »Zionisternes Samfund« - 352
Dowlais, Jernværk ved Merthyr-Tydfil (s. d.) i Wales, oprettet 1759. - 352, 353
Dowland, John, eng. Komponist og Lutspiller,(1562-c. 1626) - 353
Dowlas betegnede oprindelig de i Tyskland fabrikerede, tætvævede Lærreder - 353
Down [daun], Grevskab i det nordøstlige Irland, Prov. Ulster - 353
Downing Street, Gade i London mellem St James Park og Whitehall nær Westminster Abbey og Parlamentsbygningen - 353
Downman, John, eng. Maler, (1750-1824) - 353
Downpatrick, By i det nordøstlige Irland, Prov. Ulster - 353
Downs, The D., Navn paa flere Højdedrag, hørende til Kridtformationen i det sydøstlige England - 353, 354
Downs, se Deal. - 354
Downs, se Faar. - 354
Dowsing, Sandbanke c. 8 Sm. ud for Indløbet til Humber (Englands Østkyst) - 354
Dowsongas, dannes i en Generator - 354
Doxografer (gr.), Samlere af de filosofiske Læresætninger - 354
Doxopatres, Johannes, byzantinsk Retor, virkede i Konstantinopel i 1. Halvdel af 11. Aarh. - 354
Doyen (af lat. decanus) er det fr. Ord for Dekan, den efter Tjenestealder ældste i en Korporation - 354
Doyen, Eugéne Louis, fr. Operatør, (1859-1916) - 354
Doyen, Gabriel François, fr. Historiemaler, (1726-1806) - 354
Doyle, A. Conan, eng. Forf., (1861- ) - 354, 355
Doyle, Sir Francis Hastings (1810-88), eng. Digter - 355
Doyle, John, eng. Karikaturist og Maler (1797-1868) - 355
Doyle, Richard, eng. Tegner og Maler, (1824-1883) - 355
Dozen, engelsk Talmaal, Dusin, 12 Stykker; D., Garnmaal i England - 12 Rands = 72 Leas = 21600 Yards = 19750,86 m. - 355
Dózsa, Georg, var en Szekler, der p. Gr. a. sin Tapperhed i Krigen mod Tyrkerne var blevet adlet - 355
Dozy, Reinhart, holl. Orientalist og Historiker, (1820-1883) - 355
Dr., Forkortelse af Doktor. - 355
Draâ, Vadi D., den største Flod paa Atlas-Bjergenes Sydskraaning - 355, 356
Draabe, en Vædskemasse, der holdes sammen af sin Overflades Spænding - 356
Draabedannelse (hos Planter), se Guttation. - 356
Draaber kaldes i Farmacien Lægemidler, som indtages i smaa Portioner, i Reglen draabe- ell. teskefuldvis. - 356
Draaber, i Bygningskunsten: de smaa, kegledannede Legemer, som i den doriske Stil findes anbragte under Triglyfferne - 356
Draabetæller og Draabetællerflaske, Apparater, der benyttes til Afmaaling af mindre Mængder - 356
Draaby Vig, stor Vig paa Østsiden af Mors (Limfjorden) - 356
Drab, se Manddrab og Barnemord. - 356
Draba, se Gæslingeblomst. - 356
Drabant (ital. trabante) kaldtes i den senere Middelalder Kongens Livsvende til Fods - 356
Drabant (astron.), se Biplaneter. - 356
Drac, en 125 km lang Flod i det sydøstlige Frankrig, Tilløb til Rhones Biflod Isère - 356
Drachenfel, en af de syv Kupler i Siebengebirge i den preuss. Provins Rheinland - 356, 357
Drachmann, Anders Bjørn, klassisk Filolog, (1860- ) - 357
Drachmann, Andreas Georg, dansk Læge, (1810-1892) - 357
Drachmann, Holger Henrik Herholdt, dansk Digter, (1846-1908) - 357, 358, 359
Drachmann, Poul, dansk industriel Forf., (1887- ) - 359
Drachmann-Bentzon, Martha, kunsthistorisk Forfatterinde, (1866- ) - 359
Drachme (gr.), i Oldtiden den alm. gr. Møntenhed i Sølv - 359, 360
Drachme, Regningsenhed i Grækenland, l D. = 72 Lepta - 360
Dracmna (Drachme), Medicinalvægt, se Unse, D. metrica, i Spanien - Dekagr. - 360
Draco (astron.), se Dragen. - 360
Draco, se Leguaner. - 360
Dracocephalum, se Dragehoved. - 360
Draco mitigatus, se Kvægsølvforklor. - 360
Dracontius, Blossius Æmilius, rom. Digter fra Slutn. af 5. Aarh. e. Kr - 360
Dracunculus medinénsis, se Guinea-Orm. - 360
Dracæna Vandelli, Slægt af Konvalfamilien, Træer ell. Buske - 360, 361
Drag, ogsaa Drej, en smal Landstrimmel, der forbinder en Halvø ell. en Odde med det større Land - 361
Draga, Dronning af Serbien, opr. D. Lunjevitza, (1867- ) - 361
Dragasani, By i Kongeriget Rumænien, Lille Valakiet, ligger 60 km NØ. f. Graiova - 361
Drage, et eventyrligt Vilddyr med Ormekrop og Vinger - 361, 362
Drage, lette Flader ell. Systemer heraf, som fastholdes i Snore og ved Vindens Tryk holdes svævende i Luften - 362
Drage, se Leguaner. - 362
Drage, Geoffrey, eng. Socialøkonom, (1860- ) - 362
Drageballon, opfundet 1893 af de tyske Officerer v. Sigsfeld og v. Parseval - 362
Drageblod (lat. sanguis draconis), en Fællesbetegnelse for fl. Sorter rød Harpiks - 362, 363
Drageblod, en rød Rhinskvin fra Egnen om Drachenfels. - 363
Drageblodstræ, se Dracæna og Pterocarpus. - 363
Dragebug, det Punkt af Maanens Bane, som er længst fra Ekliptikken. - 363
Dragedollar, kin. Sølvmønt, prægedes for faa Aar siden en kort Tid med Billedet af en - 363
Drage paa i den ny Møntanstalt i Kanton - 363
Dragedukke, i Overtroen: en menneskelignende Figur, der mentes at være Bolig for en Dæmon - 363
Dragée (fr.), en Slags Konfekt, der enten er æg- ell. mandelformet - 363
Drageflyver, tidligere meget anvendt Betegnelse for Aeroplaner (Flyvemaskiner) i Modsætning til Vinge- ell. Skrueflyvere. - 363
Dragehale, se Dragehoved. - 363
Dragehoved (Dracocephalum L.), Slægt af Læbeblomstrede (Katteurt-Gruppen), fleraarige Urter - 363
Dragehoved, i Arkitekturen Betegnelse for de i fantastiske Dyrehovedformer udsavede Planker - 363
Dragehoved og Dragehale, astrologiske Betegnelser for Maanebanens op- og nedstigende Knude. - 363
Dragelinie, Maanens Knudelinie ell. den rette Linie, hvorefter Maanebanens Plan skærer Ekliptikkens Plan. - 363
Dragemaaned, se Maaned. - 363, 364
Dragen (Draco), et under vore Bredder cirkumpolart Stjernebillede, der strækker sig N. f. Svanen, Lyren og Herkules - 364
Dragendorff, Georg (1836-98), Prof. i Farmaci - 364
Drageorden, kin. Militærorden, stiftet ved kejserligt Edikt af 1865 - 364
Drager betegner det principale Led i en bærende Konstruktion - 364
Drageskib, i Digtningen alm. Betegnelse for den sene Oldtids og den tidlige Middelalders »Vikingeskibe« - 364
Draget, Limfjorden, snævert Sejlløb, der gaar fra Nibe-Bredning mod NV. - 364
Dragfiskeri, se Lystfiskeri. - 364
Draghi, - 364
1) Antonio, ital. Operakomponist (1635-1700) - 364, 365
Dragkiste, se Kommode. - 365
Dragnot, se Noter. - 365
Drago, Luis Maria, argentinsk Retslærd og Politiker,(1859- ) - 365
Dragodoktrinen, se Drago. - 365
Dragoman, Tolke og Fremmedførere - 365
Dragomanov , Michail Petrovitsch, russ. hist.-politisk Forf. og Folklorist, (1841-1895) - 365
Dragomir, se Dagmar. - 365
Dragomirov, Michaillvanovitsch, russ. General, (1830-1905) - 365
Dragon var opr. Betegnelsen for en bereden Infanterist, der kun benyttede Hesten som Transportmiddel - 365
Dragonader, Forfølgelser, Ludvig XIV fra 1681 lod udgaa over de fr. Reformerte - 365, 366
Dragonera, en lille til Balearerne hørende sp. Klippeø V. f. Mallorca - 366
Dragonetti, Dominico, ital. Kontrabas-Virtuos (1763-1846) - 366
Dragonkorps - 366
Dragonolie, en æterisk Olie, der faas af Esdragon og benyttes som Krydderi, bl. a. til Kryddereddike. - 366
Dragsholm, Hovedgaard under Baroniet Adelersborg i Ods Herred, NØ. f. Kalundborg - 366, 367
Dragsmark Kloster laa yderst paa Halvøen Bokanes i Lana Herred, Bohus Len - 367
Dragsmindegab, i sin Tid det meget grundede Indløb til den nu udtørrede Rødby Fjord - 367
Dragsmur, en henved 200 m lang Mur over den Landstrimmel, som forbinder Halvøen Helgenæs med Mols - 367
Dragsted, Alfred, dansk Kunsthaandværker (1856- ) - 367
Dragsted, Arent Nikolaj, dansk Kunsthaandværker, (1821-1898) - 367
Dragsted, Frants, dansk Kunsthaandværker, (1852-1916) - 367
Dragstrup Vig, stor Vig paa Vestsiden af Mors (Limfjorden) - 367
Dragt (af plattysk dragen, bære) kaldes under eet alt, som bruges af Mennesket til at klæde sig med - 367, 368, 369, 370, 371, 372, 373, 374, 375, 376, 377, 378, 379, 380, 381, 382, 383, 384, 385
Dragt, se Dragtsade1. - 385
Dragt, D.-Brusk, D.-Grube, D.-Hjørne, se Hov. - 385
Dragtsadel, den Sadel, der ved Gaffelstangseletøj benyttedes til Stanghaandhestens Seletøj - 385
Draguignan, By i det sydøstlige Frankrig, Hovedstad i Dept Vart. - 385
Dragumis , Stephan, gr. Politiker, (1842- ) - 385
Dragut (Thorgu), Bei i Tripolis og bekendt Sørøver, ( -1565) - 385
Dragværk er det ældste af de Broderier, der hører ind under Hvidsøm (s. d.). - 385
Dragør, købstadlignende Landsby paa den østligste Spids af Amager, Kbhvn's Amt - 385, 386
Dragør Sandrev, en smal 1 1/2 Sm, lang Sandrevle, der ligger 2 Sm. S. f. Dragør - 386
Drainage (fr.), de kirurgiske Foranstaltninger, hvorved man leder Vædsker fra Dybden af Hulheder - 386
Draisine, Køretøj, som p. Gr. a. sin forholdsvis ringe Vægt kan løftes af Sporet paa fri Bane - 386, 387
Draisine, se Cykel, S. 365. - 387
Drake, Sir Francis, eng. Jordomsejler og Admiral, (1540(?)-1595(6)) - 387, 388
Drake, Friedrich, tysk Billedhugger, (1805-1882) - 388
Drake Bjergene, Kathlamba, Bjergkæde i det sydøstligste Afrika - 388
Drakenberg, Christian Jakobsen, dansk Sømand, (1626-1772) - 388
Drakenborch, Arnold, holl. Filolog, (1684-1748) - 388
Drakon, efter Overleveringen den første Lovgiver i Athen; hans Virksomhed falder i Aaret 621/20 f. Kr. - 388, 389
drakonisk, se Drakon. - 389
Dram er i Norge den brugelige Benævnelse for Snaps - 389
Dram (Drachme), eng. Handelsvægt à 30 Grams = 1/12 Unse (ounce avdp.) = - 1,7718 g - 389
Drama, Pleven, By i Grækenland (Macedonien), Ø. f. Seres - 389
Drama (gr.: Handling) - 389
I. D.'s Væsen - 389
II. D.'s Bygning (Teknik) - 389, 390
III. D.'s Inddeling - 390, 391
IV. D.'s Udvikling - 391, 392, 393, 394
Dramatik (gr.), dram. Digtning - 394
dramatisk, se Dramatik. - 394
Dramaturg, Kender af dram. Digtning og Skuespil - 394
Dramaturgi (gr.) betegnede hos Grækerne dels den teatralske Fremstilling af et Drama, dels Frembringelsen af et saadant - 394, Drammen, (blank), 395
Dramburg. By i Preussen, Prov. Pommern, ligger ved Netze's Biflod Drage - 395
Dramm, se Dirhem. - 395
Drammna (Drachme), Medicinalvægt, se Unse. - 395