SALMONSENS
KONVERSATIONS
LEKSIKON

Anden Udgave
redigeret
af
Chr. Blangstrup

Bind VI: Demeter - Elektriske Sikringer

København
A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel
Trykt hos J. H. Schultz A/S
MCMXVII

Förord till den digitala utgåvan

Det här är sjätte bandet av tjugosex i andra utgåvan. Se vårt förord till Salmonsens konverssationsleksikon och andra utgåvan.

The above contents can be inspected in scanned images: smudstitel, titelside

Korrstapel / Proof bar for this volume

Indhold / Table of Contents

Titel og indhold - smudstitel, titelside
Accentbetegnelse og Lydskrift - iii, iv
Medarbejdere - v, vi
Fortegnelse over Illustrationer - 948, 949
Forkortelser - 950, 951
Rettelser og Trykfejl - 952

D

Demeter, Agerdyrkningens Gudinde hos Grækerne, svarende til Romernes Ceres - 1, 2
Demeter, Dimitrija, kroatisk Digter (1811-72) - 2
Demetrias, gr. By i Thessalien ved den pagasæiske Bugt, blev grundlagt i Beg. af 3. Aarh. f. Kr. - 2
Demetrios, Navn paa flere makedoniske og syriske Konger - 2
1) Demetrios I Poliorketes, »Stadbelejreren«, (337-283 f. Kr) - 2, 3
2) Demetrios II, Søn af Antigonos Gonatas, Konge i Makedonien ( - 229 f.Kr.) - 3
3) Demetrios (III), Søn af Filip V af Makedonien - 3
4) Demetrios I Soter af Syrien, ( -150 f.Kr.) - 3
5) Demetrios II Nikator, (- 126 f.Kr.) - 3
Demetrios fra Faleron, gr. Taler og Statsmand (c.350-280 f.Kr.) - 3
Demetrius (Dmitrij) hed fl. russ. Fyrster, Storfyrster og Tsarer i Middelalderen - 3
1) D. I, Søn af Alexander Nevski, Storfyrsten i Vladimir ( -1263) - 3
2) D. II Michailovitsch, blev ( -1326) - 3
3) D. III, Fyrste af Suzdal, regerede i Moskva 1359-62 - 3
4) D. Donskoi (1363-89), Storfyrste i Moskva - 3
5) D. Ivanovitsch (1583-91), Søn af Ivan IV, den Skrækkelige - 3, 4, 5
Demetrius, Rostovskij (den hellige), russ. Præst, Metropolit i Réstov og Jaroslav (1665-1709) - 4
Demidov, russisk Familie, hvis Stamfader Nikita D., (c.1665-?), var Smed i Tula - 5
1) Akinfij D., ( -c.1740) - 5
2) Paul Grigorievitsch D.,(1738-1821) - 5
3) Nikolaj Nikititsch D. (1774-1828) - 5
5) Anatol Nicolajevitsch, russ. Lærd og Mæcen, (1812-1870) - 5
demifin (fr.), Betegnelse for Guld-trækkerarbejde, staaende i Kvalitet mellem ægte og uægte - 5
demigorge, ældre Betegnelse for den mindre Vold med foranliggende Grav - 5
Demijahn, se Demijohn - 5
Demijohn (eng.; fr. damejeanne, af arab. damagan, damagana), Kurveflaske ell. Glasballon, pakket i Halm i en Vidiekurv - 5
demilun (fr.), Halvmaane, Betegnelse for et af Udenværkerne i det bastionære Grundrids (s. d.) - 5
demimonde (fr.), »Halvverden«. betegner den Klasse af Eventyrere og løse Eksistenser - 5
Demir-Basch (tyrk., af demir, Jern, og basch, Hoved), »Jernhovedet«, et Tilnavn, Tyrkerne gav den sv. Kong Karl XII - 5
Demirelief, se Relief - 5
Demir-Hissar (»Jernborgen«), By i Grækenland, Distriktet Serrai i Makedonien - 5
Demir-Kapu, se Jernporten - 5
Demission (fr.), Afsked, Embedsnedlæggelse; demissionere, nedlægge sit Embede. Se endvidere Dimission - 5
Demiurger kaldtes i Oldtiden Øvrigheden i fl. gr. Stater, f. Eks. i Delfi - 5
demi-vierge (fr.), Halvjomfru *c: ung Kvinde, som vel er Jomfru, men dog sjælelig ukysk - 5
Demmin, By i den preuss. Prov. Pommern, ved den lille Flod Peene - 5
Demobilisering, Hærens Overgang fra Krigs- til Fredsfod. Smlg. Mobilisering - 5
Demodex, se Haarsækmider - 5
Demodokos er i Odysseen Navnet paa en Sanger hos Faiakernes Konge Alkinoos - 5, 6
Demofon, 1) gr. Heros, Søn af den eleusinske Konge Keleos og hans Hustru Metaneira - 6
2) gr. Heros, Søn af Theseus og Faidra - 6
Demogeot, Jacques Claude, fr. Litteraturhistoriker (1808-1894) - 6
Demogeronter (gr.), »Folkets Ældste«, benævnes i Iliaden de ældste og mest ansete troiske Høvdinger - 6
Demografi (af gr.), Befolkningsbeskrivelse ell. -lære, Videnskaben om det enkelte Folks ell. en Gruppes Livsytringer - 6
demoiselle, se damoiselle - 6
Demokedes, berømt gr. Læge fra det syditaliske Kroton - 6
Demokrat, se Demokrati - 6
Demokrater, politisk Partinavn i Nordamerika - 6
Demokrati bruges som Betegnelse saavel af en bestaaende Statsform som af en politisk Tendens- og Partiretning - 6
1) Som Statsform - 6, 7
2) Som politisk Partistræv - 7
Demokritos, gr. Filosof, (c.450-? f. Kr.) - 7, 8
Demolder, Eugène, belgisk Digter, (1862- ) - 8
Demôle, Charles, fr. Politiker (1828-1908) - 8
Demolerbatteri, se BelejringsbatterL - 8
demolere, at ødelægge Fæstningskonstruktioner ved en Beskydning med svært Skyts ell.ved Minesprængninger - 8
Demolins, Edmond, fr. Sociolog og Historiker (1851-1907) - 8, 9
Demolombe, Jean Charles Florent, fr. Retslærd, (1804-1887) - 9
Demonax, gr. Filosof (2. Aarh. e. Kr.) - 9
Demonesi, se Prinseøerne - 9
demonetisere, ophøre at bruge som Mønt - 9
demonstrandum, quod erat (lat.): hvilket skulde bevises, og det var det, der skulde bevises - 9
Demonstration betegner i Logikken det begrebsmæssige, syllogistiske Bevis, der fører til apodiktisk Sikkerhed - 9
Demonstration (milit.) er den Form for Anvendelsen af Tropper, som ikke tilstræber den umiddelbare Afgørelse - 9
Demonstrativ (lat.) er i Gramm. Benævnelse paa Ord, der tilkendegiver den fremtrædende Bet. - 9
demonstrativ (lat.), iøjnefaldende, anskueliggørende, stærkt betonende - 9
Demonstrator (lat.), en, som demonstrerer, fremstiller en Sag, fremviser de Genstande, hvorover han holder Foredrag - 9
demonstrere (lat.), anskueliggøre, bevise, give sin Mening til Kende paa en opsigtsvækkende Maade - 9
Demont-Breton, Virginie, fr. Malerinde, (1859- ) - 9
Demonterbatteri, se Belejrings-batteri - 9
demontere er i Fæstningskrigen at ødelægge det fjendtlige Skyts ved Beskydning ell. paa anden Maade, ogsaa eget Skyts - 9
demontere, adskille en Maskine ell. et Maskineri i de enkelte Dele - 9
demoralisere (fr.), moralsk fordærve; ødelægge Disciplinen; Demoralisation, sædelig Fordærvelse, nedbrudt Disciplin - 9
De Morgan, Augustus, eng. Matematiker, (1806-1871) - 9, 10
de mortuis nil nisi bene (lat.), »om de Døde (maa man) ikke (sige) andet end godt« - 10
Demos, det gr. Ord for Folk, sjældnere for det af et Folk beboede Land; dernæst tillige Betegnelse for det suveræne Folk - 10
Demosthenes, - 10
1) Alkisthenes' Søn, athenisk Feltherre i Beg. af den peloponnesiske Krig - 10
2) Demosthenes' Søn, Grækenlands og Oldtidens største Taler, (383-322 f.Kr.) - 10, 11
Demotika (Dimotiko), By i det sydlige Bulgarien ved Kisil Deli - 11
demotisk (gr.), folkelig, national; d. Skrift, se hieratisk Skrift - 11
Demours, - 11
1) Pierre, fr. Øjenlæge og Anatom, (1702-1795) - 11
2) Antoine Pierre, fr. Øjenlæge, (1762-1836) - 11
démtis deméndis (lat.), »med Fradrag af, hvad der skal fradrages«, med fornødent Fradrag - 11
Demurrage (eng.), se Liggedage - 11
Demuth, Leopold, tysk Operasanger, Baryton, (1861- ) - 11
Denain, By i det nordlige Frankrig, Dept Nord, 48 km SØ. f. Lille - 11, 12
Denar, se Denarius - 12
Denarius (Denar), antik, rom. Sølvmønt, udpræget fra c. 268 f. Kr. Værdien var, som Navnet antyder det, 10 as - 12
Denaro, ældre Længdemaal i Toscana, 1/240 Braccio (Alen), = 2,43 mm - 12
denationalisere (lat.), berøve Nationaliteten, udviske de nationale Ejendommeligheder - 12
denaturalisere (lat.), løse fra det statsborgerlige Forhold til en Stat - 12
denaturere, at forandre et Stof saaledes, at det bliver ubrugeligt i et ell. andet bestemt Øjemed - 12
Denayrouze-Lampe, en af de Lampetyper, der nu kun har Interesse som Led i Udvikling - 12
Denbigh, Grevskab i det nordlige Wales - 12, 13
Denck, Hans, tysk Gendøber (c. 1495-1527) - 13
Dencker, Hans Frederik Carl, dansk Ingeniør, (1861-1897) - 13
Den Constitutionelle, norsk Dagblad 1836-47 - 13
Den danske Landmandsbank, se Landmandsbanken - 13
Dender (Dendre), Biflod til Schelde, udmunder efter et 117 km langt Løb i Hovedfloden ved Dendermonde i Østflandern - 13
Dender (Dendra), ægypt. By V. f. Nilen, 45 km N. f. Theben - 13, 14
Dendermonde (fr. Termonde), By i Belgien, Prov. Østflandern, ved Denders Munding i Schelde - 14
Dendra, se Dendera - 14
Dendragat, d. s. s. Mosagat (se Agat) - 14
Dendritter (af gr.) er i Mineralogien Betegnelse for uregelmæssige, fint forgrenede Mineraludskillelser - 14
Dendritter (gr.), forgrenede Udløbere fra Nerveceller - 14
Dendrobates, se Frøer - 14
Dendrobium Sw., Slægt af tropiske og epifytiske Gøgeurter, der har et meget forsk. Ydre - 14
Dendrocalamus Nees, Slægt af Græsfam. (Bambus-Gruppen), høje, bambuslignende Buske - 14
Dendrochelidon, se Mursvaler - 14
Dendrocopus (Flagspætte), se Spætter - 14
Dendrocycna (Træænder), se Ænder - 14
Dendrocoela, se Planarier - 14
Dendrolagus (Trækænguru), se Kænguru - 14
Dendrolitter kaldes undertiden forstenede, af Kiselsyre gennemtrængte Træstammer - 14
Dendrologi er Læren om de i Haver og Parker dyrkede Frilandstræer og -buske - 14, 15
Dendrometer (Træmaaler) bruges oftest som Navn for Instrumenter til Maaling af Træernes Tykkelse - 15
Dendronotidæ, en lille Fam. med kun to Slægter af Nudibranchiernes, de nøgne Havsnegles, Orden - 15
Dendrophidæ, se Snoge - 15
Deneb (arab.: »Hale«), Stjernen *alfa* i »Svanen« - 15
Denebola (Deneb el Ased), »Løven«'s Hale, Stjernen *alfa* i »Løven« - 15
denegatio (lat), Nægtelse, Fornægtelse, d. actionis, i Romerretten om Prætorens Nægtelse af at udfærdige en begæret Klage - 15
Deneshka, se Denga - 15
Denfert-Rochereau, Pierre Marie Philippe Aristide, fr. Oberst, (1823-1878) - 15
Denga (Déneshka), russ. Bronzeskillemønt. Værdi 1/2 Kopek - 15
Dengesich (Dintzic), Søn af Hunnekongen Attila. ( -469) - 15
Dengis (tyrk.: Hav), Navn paa fl. Søer paa Kirgisersteppen, deriblandt Selety D. Syd for Omsk - 15
Dengremont, Maurice, violin-pillende Vidunderbarn, (1866- ) - 15
Denguefeber (Dandyfever) er en tropisk og subtropisk epidemisk Sygdom - 15, 16
Denham, Dixon, britisk Afrikarejsende (1786-1828) - 16
Denham, Sir John, eng. Digter (1615-69) - 16
Denia, By i det østlige Spanien, Prov. Alicante, ligger 90 km NØ. f. Alicante ved Middelhavet - 16
deni de justice, *c: »Rettens Fornægtelse« i fr. Retssprog om visse Tilfælde af pligtstridig Adfærd fra Domstolenes Side, - 16
Denier, gl fr. Mønt. En D. Tournois var 1/12 Sol Tournois - 16
Denifle, Friedrich Heinrich Suso, kat. Teolog (1844-1905) - 16
Deniker, Joseph, fr. (russ.) Antropolog, (1852- ) - 16
Deniliquin, By i Australien, Staten New-South-Wales, ligger ved Edward-River - 16
Denina, Carlo, ital. Historiker, (1731-1813) - 16, 17
Denis, Hector, belgisk Socialpolitiker (1842-1913) - 17
Denis, Johann Michael Cosmus, tysk Bibliograf og Digter (1729-1800) - 17
Denis, Maurice, fr. Maler, (1870- ) - 17
Denisly (Denjislu), By i det vestlige Lilleasien, 225 km SØ. f. Smyrna, ligger ved Foden af Baba Dagh - 17
Denison, By i U. S. A., Stat Tejas, ligger 372 km NNO. f. Austin - 17
Denitrering, se Svovlsyre - 17
Denitrifikation. Ved D. udøvet af Bakterier forstaas Evnen til at udvikle frit Kvælstof i Substrater - 17, 18
De Nittis, G., se Nittis - 18
Denka, se Dinka - 18
Den kgl. Porcelænfabrik, se Dansk Porcelæn - 18
Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, se Landbohøjskolen - 18
Denman, Thomas, eng. Fødselshjælper, (1733-1815) - 18
Denmark Hill, Bydel i det sydlige London, hører til Distriktet Camberwell, Grevskabet Surrey - 18
Denne-Baron, Pierre Jacques René, fr. Digter (1780-1854) - 18
Denner, Balthasar, tysk Portrætmaler, (1685-1749) - 18
Denner, Johan Christoph (1655-1707), Fabrikant af Træblæseinstrumenter i Nürnberg - 18
Dennery (d'Ennery), egl. Adolphe Philippe, fr. dram. Forf., (1811-1899) - 18, 19
Dennewitz, se Bülow, F. W. - 19
Dennewitz, Flække i det preuss. Regeringsdistrikt Potsdam - 19
Denning, William Frederick eng. Astronom, (1848- ) - 19
Dennis, John, eng. Digter og Kritiker (1657-1734) - 19
denobilitere (nylat.), fratage Adelsrang; Denobilitation, Berøvelse af Adelskab - 19
denominandi jus, Denominationsret, Ret til at indstille Kandidater til et ledigt Embede - 19
Denominativum i Grammatikken: Ord, der er dannet ved Afledning af et Nomen (*c: af et Substantiv ell. Adjektiv) - 19
denominere (lat.), benævne, udnævne; Denomination, Benævnelse, dels ved Anførelse af selve Navnet, dels ved Omskrivning - 19
Denon, Dominique Vivant, Baron, fr. Tegner og Raderer, (1747-1825) de novo (lat.), paa ny - 19
Dens, Tand. D. epistrofeï, se Hvirvelsøjlen - 19
Densimeter, se Aræometer - 19
Densitet (lat.), Tæthed - 19
Densusianu, Nikolaus, rum. Historiker, (1846- ) - 19, 20
Dent, en i den fr. Del af Alperne og i det fr.-talende Schweiz alm. benyttet Betegnelse for spidse, kegleformede Bjergtoppe - 20
Dentaler ell. Tandlyd kaldes de Konsonanter, ved hvilke Overtænderne berøres af Tungespidsen - 20
Dentalielag kaldes i al Alm. Aflejringer, der er rige paa Skaller af Dentalier (Søtænder) - 20
Dentalium, se Søtænder - 20
Dentaria, se Tandrod - 20
Dentatus, se Curius D. - 20
Dent Blanche, Steinbockhorn, en firkantet Gnejspyramide, der ligger i det schweiziske Kanton Wallis, 11 km V. f. Zermatt - 20
Dent de Morcles, se Dents du Midi - 20
Dente, Joseph Gottlieb, sv. Musiker, (1838-1905) - 20
Dente, Marco, kaldet M. da Ravenna, ital. Kobberstikker, (- 1527) - 20
dentelles (fr.), egl. smaa Tænder; Kniplinger - 20
dentkuli (lat.), Tandsnit i Gesimser - 20
Dentilabialer ell. Tandlæbelyd, bedre kaldet Labiodentaler, Lyd frembragte ved Underlæbens Virksomhed mod Overtænderne - 20
Dentipalataler, i Lundeils fonetiske System Benævnelsen paa de forreste Tungefladelyd - 20
Dentirostres, en Betegnelse brugt af Cuvier 1817 for en Gruppe af Spurvefugle - 20
Dentist, af lat. dens (Tand), Tandlæge - 20
Dentitio difficilis, vanskeligt Tandfrembrud, er ret alm. for Mælketændernes Vedk. - 20, 21
Denton, Fabrikby i Mellemengland, Lancashire, 7 km NØ. f. Stockport - 21
D'Entrecasteaux-Øerne, en bjergfuld Øgruppe - 21
Dents du Midi, Bjerggruppe i det schweiziske Kanton Wallis og tilgrænsende Del af det fr. Dept Haute Savoie - 21
Denudation (af nudus, nøgen), Blottelse ell. Nøgenhed - 21
Denudation, den ved Forvitring, Vejrsmuldring samt Vandets og Vindens Virksomhed fremkaldte Blottelse af dybere Jordlag - 21
denudere (lat.), blotte, lægge for Dagen, afsløre ; Denudation, Blottelse (smlg. ovf.) - 21
denuncere (lat.), angive, udpege. Smlg. Angivelse - 21
Denunciation (lat.), Angivelse - 21
Denver, D. City, By i U. S. A., Hovedstad i Staten Colorado, c. 20 km Ø. f. Rocky Mountains - 21
Denza, Francesco, ital. Meteorolog og Astronom, (1834-1894) - 21
deo annuente (lat.), med Guds Samtykke, om Gud vil; i lgn. Bet. siges deo favente ell. juvante, med Guds Hjælp - 21
Deodand, By i Distriktet Saharanpur i Nordindien - 21
Deodand, Dyr ell. Ting, der p. Gr. a. en ved ell. af samme forvoldt Skade var forbrudte - 21
Deodar (eng. Deodur), en lille indobritisk Vasalstat i den nordlige Del af Gudsherat - 21, 22
Deo gratias (lat), Gud være lovet! - 22
Déols, Forstad til Châteauroux (s. d.) i det fr. Dept Indre - 22
de omnibus rebus et quibusdam aliis (lat.), »om alt muligt og lidt til« - 22
Deontologi (gr.) betyder Pligtlære - 22
Deoprajag (Deoprag, afkortet af Devaprajaga), By i Distriktet Garhwal i Nordindien - 22
Deosai (»Gudesletten«), en næsten fuldstændig vegetationsløs - 22
Deparcieux (ell. De Parcieux), Antoine, fr. Matematiker og Statistiker (1703-68) - 22
Departement, den øverste administrative Inddeling i Frankrig - 22, 23
Departemental-Kommission, som af Regeringen nedsættes til Kontrol med ell. Undersøgelse af administrative Anliggender - 23
Departementet for de udenlandske Affærer. Fra 1770 særligt Organ til Varetagelse af Udenrigspolitikken - 23
Departementschef, se Departement - 23
Departementsdirektør, se Departement - 23
Departementssekretær. Embedsstilling i »Dept. for de udenlandske Affærer« - 23
Departementstidende udkom 1848-70 som en Fortsættelse af Kollegialtidende - 23
Departementstidende, et i Norge siden 1829 med offentlig Støtte udg. Ugeblad - 23
departere (lat.), fordele; Departition, Fordeling - 23
Depêche, diplomatisk Sprog: Skrivelser fra en Regering til dens diplomatiske Repræsentanter - 23
Depechekontor. hvis Opgave nærmest var at ekspedere løbende Sager, der ikke behøvede at behandles i Kollegierne - 23
dependere (lat.), være undergiven, afhænge af, bero paa - 23
dépense (fr.), Udgift, Omkostning; depensére, bekoste, give ud, ødsle - 23
Depere, By i U. S. A., Stat Wisconsin, ligger 185 km NNØ. f. Madison - 23, 24
Deperthes, Pierre Joseph Edouard, fr. Arkitekt, (1833-1898) - 24
Deperulation (bot.) (af pérula, Knopskæl), Afkastning af Knopskællene - 24
Depilatorium (lat.), Haarfjerningsmiddel, kaldes forsk. ætsende Sammensætninger, som ad kem. Vej tilintetgør Haarene - 24
depilere (lat.), fjerne Haar. Depilation, Fjerning af Haar - 24
Deplacement, Udtrækning ved Hjælp af Perkolator (s. d.) - 24
Deplacement. Ved et Skibs D. forstaas Vægten af det Rumfang Vand, Skibet fortrænger - 24
Deplaceméntsapparat, se Perkolator - 24
deplacere (af fr. déplacer) bortrykke noget fra sin Plads; afsætte nogen fra sit Embede - 24
de piano(lat.), kort og godt, ligefrem, uden Omstændigheder - 24
Depletion (lat.), Udtømmelse, bruges særlig som depletio sanguinis, Blodudtømmelse - 24
deplorabel (lat.), beklagelsesværdig - 24
deployere, udfolde, trække ud fra hinanden; Militærsproget om Bevægelse fra den sluttede Kolonneform til Linie - 24
depolarisere, ophæve Polarisation. Se Polarisation og Galvaniske Elementer - 24
deponens (lat.), egl. »aflæggende«. et Verbum, der ikke bruges i aktiv Form, men kun i passiv (smlg. det danske færdes) - 24
Deponent (lat.) kaldes den, der deponerer (giver i Forvaring) - 24
deponere (akademisk), se Deposition - 24
deponere (lat.), egl. nedlægge, afgive; i Civilretten: det at afgive en rørlig Ting til Forvaring - 24, 25
depontanus (lat., af de, ned af, og pons en Bro) kaldtes i Rom en Mand, der havde overskredet det 60. Aar - 25
Depopulation (lat.), Affolkning - 25
Deport (eng. Backwardation). Prisforskel ved Prologation af Terminsforretninger - 25
Deportation (lat.), tvungen Bortsendelse - 25, 26
deportere, forvise og sende bort, se Deportation - 26
déposé (fr.), deponeret, indregistreret, lovlig beskyttet (om Mønstre, Varemærker o. desl.) - 26
Deposita, se Bank, S. 620 - 26
Depositar (lat.), den, hos hvem noget deponeres - 26
Deposition (lat.), det at deponere; ogsaa en (for en Ret) afgivet Forklaring. Se endvidere Bank, S. 621 - 26
Deposition, Deposits, deponere, akademiske Betegnelser - 26, 27
Depositokassen, se Bank, S. 628 - 27
Depositor (lat.), d. s. s. Deponent, den der giver en anden noget i Forvaring - 27
Depositorium, Opbevaringssted, Lokale til Opbevaring af betroet Gods, Dokumentskab, Arkiv - 27
Depositum (lat.), det i Forvaring givne (se deponere) - 27
depossedere (fr.), sætte en ud af Besiddelse; fortrænge en Fyrste fra hans Rige - 27
Depot (fr. dépot), Oplagssted, Magasin, det nedlagte, betroede. - Særlig milit. Bet. - 27
depot de la guerre oprettedes 1688 af Krigsminister Louvois under - 27
Depotkommandør kaldes i Danmark den Kaptajn, der er ansat ved Regimentsstaben - 27
Depotplads bruges som Betegnelse for de Fæstninger, der tjener til Opbevaring og Tilvejebringelse af Krigsmateriel - 27
Depotskib, et Skib, hvori der opbevares Reservemateriel, Proviant m. m. - 27, 28
Depotunderofficer kaldes i Danmark en ved Afdelingsstaben ansat Underofficer - 28
Depravation, se depravere - 28
depravere (af lat. pravus, slet), forværre, fordærve; blive slettere - 28
deprecatio, i den rom. Retorik: at føre et Forsvar ved, at den Anklagede tilstaar sin Skyld, men beder sig fritaget for Straf - 28
Depreciation, Forringelse i Værdi, bruges hyppig om den Kursnedgang, Penge o. a. Værdier lider - 28
Deprekatur, det, at en Mand, som gav Kirker ell. Klostre Jordegods, forbeholdt sig at nyde det selv, saa længe han levede - 28
Depressaria, Slægt af Møllenes Fam., som særlig er knyttede til Skærmplanterne - 28
Depression (lat.) (f y s.), Nedtrykning af Kvægsølvet i Barometret p. Gr. a. Overfladespændingen - 28
Depression (lat.) i Meteorologien: Omraade i Atmosfæren, hvor Lufttrykket er lavere end i Omgivelserne - 28
Depression (astron.), d. s. s. negativ Højde *c: den under Horisonten fortsatte Forlængelse af en Højdecirkel - 28
Depression bruges i Geografien som Betegnelse for Landstrækninger, der ligger lavere end Havets Niveau - 28
Depression (milit.). Skyts har D., naar Kernelinien danner en Vinkel nedad med Horisontalplanet - 28
Depression (lægevid.), se Melankoli - 28
Depression (økonom.) er den Tilstand, Erhvervslivet befinder sig i, naar Konjunkturerne er slette - 28
Depretis, Agostino, ital. Statsmand, (1813-1887) - 28, 29
Deprez, Marcel, fr. Ingeniør, (1843- ) - 29
deprimere (lat.), nedtrykke; deprimeret, nedtrykt, forstemt; svag (f. Eks. d. Puls) - 29
de profundis (fra Dybet«), Begyndelsesordene af den 129. Salme i den lat. Bibeloversættelse - 29
Deptford, en tidligere selvstændig By, nu Forstad til London, ligger ved Themsens sydlige Bred, V. f. Greenwich - 29
Deputat (lat.) bruges om Ydelser til Statens Embedsmænd ved Siden af den faste Løn - 29
Deputation (lat.). en Samling Personer, hvem det paa et Samfunds Vegne overdrages at røgte et Hverv - 29
Deputeret (lat.) bruges, foruden om de enkelte Medlemmer af en Deputation, særlig Medlem af de lovgivende Kamre - 29
Deputeretkammer, hvis Lovgivningsrepræsentation er delt i 2 Kamre, Benævnelsen paa det, som dannes ved alm. Valg - 29
deputy. i det storbritanniske Administrationssprog: Stedfortræder ell. Fuldmægtig - 29
de Quincey, Thomas, eng. Forf. (1785-1859) - 29, 30
Dêr (arab.) bet. Kloster - 30
Deraband (eller Draband) befæstet By i Pandshab ved Foden af Soliman-Bjergene og ved Indgangen til Passet D. - 30
Deradshat, Landskab i Pandshab, falder omtr. sammen med Distriktet Dera Ghasi Kan - 30
Dera Ghasi Kan, Distrikt i den indobritiske Prov. Pandshab, Divisionen Multan - 30
Deraïje, Ruinby i Arabien, var til ind i 19. Aarh. Hovedstad for Vahabitterne - 30
Dera Ismaïl Kan, By i den indobrit. Nordvestgrænseprov., 7 km V. f. Indus - 30
derangere (fransk deranger), bringe i Uorden, forvirre, forstyrre; - 30
derangeret, forhutlet, med sine Forhold (pekuniære o. a.) i Uorden - 30
Der'ât, se Adraa - 30
de rato (lat.), cautio d. r., Indestaaen for, at den, i hvis Navn man afslutter en Retshandel, vil vedstaa samme - 30
derb (tysk: djærv, drøj) i Mineralogien: homogene Mineralmasser af kompakt Beskaffenhed uden regelmæssig ydre Form - 31
Derbe, i Oldtiden en befæstet Stad i Lykaonien i Lilleasien nær ved Grænsen mod Kilikien - 31
Derbenaki, en lang Kløft paa Halvøen Morea, Grækenland - 31
Derbend (pers.) betyder en Portslaa og er derefter blevet en Betegnelse for snævre Bjergpasser - 31
Derbent (Derbend), By i Daghestan i Transkaukasien paa Vestkysten af det kaspiske Hav - 31
Derbesiaceæ, se Alger, S. 496 - 31
Derby, Hovedstad i Derbyshire, udgør siden 1888 et eget Grevskab - 31
Derby, By i U. S. A., Stat Connecticut, ligger 12 km V. f. New Haven - 31
Derby er Navnet paa højt doterede Væddeløb for 3-aarige Hingste og Hopper - 31
Derby, Jarl af, eng. Peersværdighed, tilhørte opr. (1138-1266) Slægten Ferrers - 31
1) Thomas Stanley, siden 1485 Jarl af D., (1435-?) - 31, 32
2) Edward Geoffroy Smith Stanley, (1799-1869) - 32
3) Edward Henry Stanley, (1826-1893) - 32, 33
4) Frederick Arthur Stanley, (1841-1908) - 33
5) Hans Søn, Edward George Villiers Stanley, (1865- ) Underhusmedlem og Generalpostmester - 33
Derbylit, et Mineral, af Sammensætning 6FeO,Sb₂0₅,Ti0₂ - 33
Derbyshire, Grevskab i Mellemengland - 33
Dercums Sygdom, adipositas dolorosa, er en Sygdom, hvis væsentlige Symptom er, at der optræder udbredte Fedtsamlinger - 33
Dere (tyrk.) betyder »Dal« og forekommer sammensat i en Mængde geogr. Egennavne - 33
Derebeg (tyrk.) *c: »Dalens Fyrste« var en Herskertitel, der tilhørte de tyrk. Vasaldynastier i Lilleasien - 33, 34
Der-el-Bahri, se Theben (i Ægypten) - 34
derelinkvere (lat.), opgive, renoncere paa, bortkaste - 34
Derenbourg, - 34
1) Joseph, fr. Orientalist, (1811-1895) - 34
2) Hartvig, fr. Orientalist, (1844-1908) - 34
de Renzis, se Renzis - 34
Derevnja er i Rusland Betegnelse for en Landsby uden Kirke - 34
Derfflinger, Georg, Friherre af, brandenburgsk Generalløjtnant, (1606-1695) - 34
Derg lough (Lough D.), Sø i Irland paa Grænsen af Grevskaberne Tipperary, Clare og Galway - 34
Derivantia, d. s. s. afledende Midler - 34
Derivation (lat.), Afledning. I artilleristisk Betydning, d. s. s. Afdrift - 34
derivativ (afledet) Erhvervelse vil sige Erhvervelse af en Ret ved Indtræden i en andens Ret - 34, 35
derivatorisk, hvad der hører til Derivation, Afledning, se afledende Midler - 35
Derivatum (Plur. Derivata; af lat. derivare, at aflede) i Grammatikken: et Ord, der er dannet ved Afledning af et andet Ord - 35
derivere (lat.), aflede, udlede, stamme fra - 35
Derketo (Dea Syria), d. s. s. Atargatis, under hvilket Navn Astarte dyrkedes i det nordlige Syrien - 35
Derkylidas, spartansk Feltherre p. Gr. a. sin Snuhed kaldet Sisyfos - 35
Derma, se Hud - 35
Dermaleichus, se Fuglemider - 35
Dermanyssus, se Gamasidæ - 35
Dermatin, et Serpentinen nærstaaende grønt Mineral, fra Waldheim i Sachsen - 35
Dermatitis (gr.), Hudbetændelse - 35
Dermatochelys, se Havskildpadder - 35
dermatogen (gr.), fra Hudlaget udviklet - 35
Dermatogen (bot.) kaldes i Histologien Plantens unge, endnu delingsdygtige Hudvæv - 35
Dermatografi er et Fænomen, som bestaar i, at Berøring af Huden kan fremkalde Striber - 35
Dermatol, basisk gallussurt Vismut, dannes ved Fældning af en Opløsning af Vismutnitrat i Eddikesyre - 35
Dermatolog, en Læge, der specielt beskæftiger sig med Studiet og Behandlingen af Hudsygdomme - 35
Dermatologi (gr.), Læren om Hudsygdomme - 35
Dermatolysis (gr.), Løsning af Huden - 35
Dermatomykose (gr.), Svampsygdomme paa Huden - 35
Dermatonose (gr.), Hudsygdomme - 35
Dermatophagus, se Fnatmider - 35
Dermatophili, se Haarsækmider - 35
Dermatoplastik (gr.) er den kir. Virksomhed, som gaar ud paa at rette paa Misdannelser, opstaaede ved Tab af Hudpartier - 35
Dermatozoer, Snyltedyr, som lever paa ell. i Hude - 35
Dermestidæ, se Klaner - 35
Dermoid (Dermoidcyste), en Cyste, i hvis Indhold der findes Fedt, Overhudsskæl, Haar - 35
Dermoplastik, d. s. s. Dermatoplastik - 35
Dermoptera, Insektædere med Flagrehud, se Galeiopithecus - 35
Dernah (Darnis), lille Havnestad ved Middelhavet paa Kysten af Barka, i den ital. Koloni Cyrenaica, 330 km ØNØ. f. Bengasi - 35
Dernbachit, d. s. s. Beudantit - 35
Dernburg, Bernhard, tysk Minister, (1864- ) - 35, 36
Dernburg, Heinrich, tysk Retslærd, (1829-1907) - 36
derogatio (lat), det at gøre Indgreb ell. Afbræk i noget, Undtagelse fra noget - 36
derogatoria clausula (lat.), den Bestemmelse, at en fremtidig Forandring af samme skal være ugyldig - 36
Derosne, Charles, (1780-1846) - 36
De Rossi, se Rossi - 36
Derotremata, se Fiskepadder - 36
Déroulède, Paul, fr. Digter og Politiker, (1846-1914) - 36, 37
deroute (fr.), Afvej; Forstyrrelse; Nederlag, navnlig en slagen, sprængt Hærs vilde Flugt - 37
Derr (egl. = Dêr *c: Kloster) er Navnet paa en By i Nedrenubien, omtr. 200 km S. f. Assuan - 37
Derriey , Charles, fr. Skriftstøber, (1808-1877) - 37
Derry, se Londonderry - 37
Deruta, By i Mellemitalien, Prov. Perugia, ligger 18 km S. f. Perugia - 37
Derut esch Scherif, By i Ægypten, Prov. Siut, ligger 60 km NV. f. Assiut - 37
Dervent, Derbent, By i Bosnien, ligger 70 km ØNØ. f. Banjaluka ved Floden Ukraina - 37
Dervish (pers.) betyder »fattig«, »Betler« og svarer til det arab. Fakir - 37, 38
Dervish-Pasha, Ibrahim, tyrkisk General og Statsmand, (1817-1896) - 38
Derwent, - 38
1) Flod i Mellemengland, Derbyshire, Biflod til Trent, udspringer paa Peak-Bjergene - 38
2) Flod i det nordvestlige England, Cumberland, udspringer paa de cumbriske Bjerge - 38
3) Flod i det nordøstlige England, Yorkshire, udspringer i North Yorkshire Moors - 38
Derwent-Water, Sø i det nordvestlige England i Cumberlands Sødistrikt - 38
Derzhavin, Gavrill Romanovitsch, russ. Digter, (1743-1816) - 38, 39
Des, det ved et *b* en halv Tone fordybede d. - 39
Desaguadero, Flod i Sydamerika, Republikken Bolivia, ligger i en Højde af 3800 m o. H. - 39
Desaix de Veygoux, Louis Charles Antoine, fr. General, (1768-1800) - 39, 40
de Sanctis, se Sanctis - 40
Desargues, Girard, fr. Matematiker, Arkitekt og Ingeniør, (1593-1661) - 40
desarmere (lat., af armare, bevæbne, forsyne med), at fjerne Skytset fra et Fæstningsværk ell. Krigsskib - 40
Desassimilation (Dissimilation) er Modsætningen til Assimilation. I den levende Organisme - 40
Desâtîr (*c: »Grundregler«), Bog af religiøst Indhold, skrevet paa et persisklignende Sprog og forsynet med pers. Kommentar - 40
Désaugiers, Marc Antoine, fr. Operakomponist (1742-93) - 40
Désaugiers, Marc Antoine Madeleine, fr. Vise- og Vaudevilleforfatter, (1772-1827) - 40, 41
Desaulesit, Mineral, et vandholdigt Silikat af Nikkel og Zink - 41
Desault, Pierre Joseph, fransk Kirurg,(1744-1795) - 41
Desault's Bandage omgiver Bryst, Skulder og den ene Arm, som ved Bandagen fikseres til Kroppen og holdes løftet - 41
désaveu, i fr. Proces: Adgang til at fralægge sig Følgerne a.f de af hans Sagfører (avoué) foretagne Handlinger - 41, 42
desavouere (af fr. desavouer), ikke vedstaa, ikke anerkende, fragaa, benægte, fornægte - 42
Desbordes-Valtnore, Marceline, fr. Forfatterinde (1785-1859) - 42
Desboutin, Marcellin-Gilbert, fr. Raderer og Maler, (1823-1902) - 42
Descabezado, en udslukt Vulkan i Chile; ligger foran Cordillerernes Hovedkæde - 42
Descamps, Édouard Eugéne François, Baron, belg. Retslærd og Statsmand, (1847- ) - 42
Descamps, Jean Baptiste, fr. Maler og Kunstskribent, (1706-1791) - 42, 43
Descartes, René (Renatus Cartesius), fr. Filosof, Matematiker og Naturforsker, (1596-1650) - 43, 44
Descaves, Lucien, fr. Forf., (1861- ) - 44
Descemet, Jean, fr. Anatom og Botaniker (1732-1810) - 44
Descendéns og Descendenter (lat.), det fra en Person i ret nedstigende Linie nedstammende mandlige som kvindelige Afkom - 44, 45
Descendensteorlen, se Udviklingslære - 45
Descensus (lat.), Nedstigen, Nedsynken, benyttes i Lægevidenskaben om Organers sygelige Lejeforandring - 45
descente (fr.), Gravnedgang (s. d.) - 45
Deschamps, - 45
1) Antony, fr. Digter (1800-69) - 45
2) Emile, fr. Kritiker og Digter, (1791-1871) - 45
Deschamps, Eustache (ogsaa kaldet Morel p. Gr. a. sin mørke Ansigtsfarve), fr. Digter, (1340-1410) - 45
Deschampsia Beauv., i nyeste Tid benyttet som Slægtsnavn for Bunke (s. d.) - 45
Deschanel, - 45
1) Emile, fransk Litterærhistoriker (1819-1904) - 45
2) Paul, fr. Forf. og Politiker, (1856- ) - 45, 46
Descht ell. Dascht, pers. Navn for store Sletter, navnlig hyppig om Ørkener - 46
Deschwanden, Melchior Paul von, schweizisk Historiemaler, (1811-1881) - 46
Des Cloizeaux, Alfred Louis 0livier, fr. Mineralog og Krystallograf (1817-97) - 46
Descloizit, et Mineral af Sammensætning R₂OH.VO₄, hvor R = Pb,Zn - 46
Desdemona (ital.), kvindelig Hovedperson i Shakespeare's »Othello« - 46
Des-Dur, se Des - 46
Deseado, Puerto (Port Desiré), Bugt paa Østkysten af Patagonien i Sydamerika ved Floden D.'s Munding - 46
Deseilligny, Alfred, fr. Politiker (1828-75) - 46
Deseine, Louis Pierre, fransk Billedhugger fra Paris (1749-1822) - 46
desennuyere (af fr. désen-nuyer), fordrive Kedsomhed for sig selv eller andre, adsprede - 46
Desenzano sul Lago, By i Norditalien, Prov. Brescia, ligger ved Garda-Søens sydlige Bred 28 km Ø. f. Brescia - 46
Deseret, se Mormoner og Utah - 46
Desertas, Las, Gruppe af tre smaa Klippeøer 30 km SØ. f. Madeira - 46
desertio er vor Rets Udtryk for, at en Ægtefælle ensidig og uberettiget ophæver Samlivet - 46, 47
Desertion (lat., af désero, forlader) (milit.) Rømning, »Fahnenflucht« - 47, 48
desertoria sententia (lat.) i Romerretten: Dom, hvorved en Paaanke afvistes som ikke gjort gældende inden Ankefristens Udløb - 48
Desertør (fr. deserteur, af lat. desértor), en Soldat, der gør sig skyldig i Desertion - 48
Deservit-Aar (lat. annus deservitus) i Kirkeretten: Udbytte af et kirkeligt Embede i det Regnskabsaar, hvori denne fratræder - 48
Deserviter, Gebyrer, Vederlag for ydede Tjenester; særlig brugte om Honorarer til Sagførere og Læger - 48
Des Essarts, Alfred Stanislas Langiois, fr. Forf. (1811-93) - 48
Des Essarts, Emmanuel, fr. Digter, (1839- ) - 48
Desèze ell. de Sèze, Raymond fr. Sagfører (1748-1828) - 48
Desfontaines, Pierre François Guyot, fr. Litterat (1685-1745) - 48
Desfontaines, René Louiche, fr. Botaniker, (1750-1833) - 48, 49
Desgodins, Auguste, Missionær i Thibet (1826-1913) - 49
Desgoffe, Blaise Alexandre, fr. Stillelivsmaler, (1830-1901) - 49
déshabillé (fr.), bekvem Hjemmedragt for Kvinder, Morgendragt; deshabillere, afklæde - 49
Deshayes, Gérard Paul, fr. Konkyliolog, (1795-1875) - 49
Deshima, se Nagasaki - 49
Deshouliéres, Antoinette, fr. Forfatterinde (1638-94) - 49
desiderabel (af lat, desiderare), ønskelig, attraaværdig - 49
Desiderata (lat.), Savn, Mangler; særlig om Mangler paa et ell. andet videnskabeligt Omraade, der maatte ønskes afhjulpne - 49
Desiderativum (lat.) i Grammatikken: afledet Verbum, Afledningsendelsen tilkendegiver en Attraa, Længsel ell. Trang - 49
Desideria (Eugenia Bernhardina D.), den svenske og norske Kong Karl XIV Johan's Dronning, (1777-1860) - 49, 50
Desidério da Settignano, florentinsk Billedhugger, (1428-1464) - 50
desiderium (lat.), Ønske; pium d. (Flertal: pia desideria), fromt Ønske, der sandsynligvis ikke gaar i Opfyldelse - 50
Desiderius, Langobardernes Konge 756-74, kom paa Tronen efter Aistulf - 50
Designation (lat.), Angivelse, Fortegnelse; navnlig i tysk Retssprog - 50
designator (lat.) kaldtes hos Romerne Kampdommeren ved offentlige Væddekampe - 50
designere (lat.), betegne, bestemme, udpege, foreløbig udnævne - 50
Desillusion (fr.), Tab af Illusion; desillusioneret, berøvet sine Illusioner - 50
Desinfektion. i Lægevidenskaben: Fremgangsmaader, hvorved man tilintetgør Smitstoffer - 50, 51, 52, 53, 54, 55
Desinfektionsanstalter - 55, 56
desinficere, ødelægge Smitteemner, foretage Desinfektion - 56
Desintegrator, Maskine til Sønderdeling af skøre Stoffer - 56
Desio, By i Norditalien, Prov. Milano, ligger 7 km NV. f. Monza - 56
Désirade, La, en lille fransk Ø i Vestindien, 7 km. NØ. f. Guadeloupe - 56
Désirée, d. s. s. Desideria - 56
Desjardins, Abel, fr. Historiker, (1814-86) - 56
Desjardins, Achille Arthur, fr. Retslærd, (1835-1901) - 56, 57
Desjardins, Erneste, fr. Oldgransker, (1823-1886) - 57
Desjardins, Michel Albert, fr. Retslærd, (1838-1897) - 57
Desjardins, M., nederlandsk Billedhugger, se Bogaert - 57
Desjatina, russ. Markmaal. D indeholder 2400 Saschén² = 1,0925 Hekt. = 1,98 dansk Td. Land - 57
Deskription (lat.), Beskrivelse, Skildring deskriptiv, beskrivende - 57
Deskriptivgeometri eller beskrivende Geometri: Metoderne til Fremstilling af Genstande i Rummet ved Tegning i en Plan - 57, 58
Deskvamation, se Afskalning - 58
Deslandres, Henri Alexandre, fr. Astrofysiker, (1853- ) - 58
Desman (Myogale), en lille Pattedyrslægt af Insektædernes Orden, henhørende til Muldvarpefamilien - 58, 59
Desmarest, Anselm Gaëtan, fr. Zoolog, (1784-1838) - 59
Desmarest (Desmaretz), de Saint-Sorlin, Jean, fr. Forf. (1595-1676) - 59
Des Marez, Guillaume, belg. økonom. Forf., og Retshistoriker, (1870- ) - 59
Desmarres, Louis Auguste, fr. Øjenlæge, (1810-1882) - 59
Desmerdyr (Viverridæ), en meget slægt- og artrig Pattedyrfam., henhørende til Rovdyrenes Orden - 59
1) Viverrerne (Viverrinæ) har lang og sammentrykt Krop - 59
a) Desmerkattene, der baade er udbredte i Indien og Afrika, er helt Taagængere - 59, 60, 61
b) Palmekattene (Paradoxurus) overvejende Saalegængere med næsten helt nøgne Fodsaaler - 61
c) Viverodderen (Cynogale bennetti) hjemmehørende paa Borneo, Sumatra og Malakka - 61
2) Mangusterne (Herpestinæ), har lange, stumpe og lidet krumme Kløer - 61, 62
3) Viverkatten (Cryptoprocta ferox), maalende fra Snude til Halespids 1,5 m, hvoraf den lange, cylindriske Hale udgør de 70 - 62
Desmerkatte, se Desmerdyr - 62
Desmerurt, (Adoxa L.), tokimbladet Planteslægt - 62
Desmerurt-Familien, se Desmerurt - 62
de Smet de Naeyer, P., se Smet de Naeyer, P. de - 62
Desmidiaceæ, se Alger, S. 493 - 62
Desmin, se Zeolitter - 62
Desmobranchii, se Fisk - 62
Desmodium Desv., Slægt af Ærteblomstrede (Hedysarum-Gruppen), Urter, Halvbuske eller Buske - 62
Desmodus, se Flagermus - 62
Desmogen (bot.) betegner i Vævlæren det unge, delingsdygtige Væv - 63
Desmognathæ. Huxley inddelte de med Brystbenskam forsynede Fugle i 3 store Grupper - 63
Des Moines, Desmoines River, Flod i U. S. A., Stat Iowa - 63
Des Moines (Desmoines), By i U. S. A., Hovedstad i Staten Iowa - 63
Des Mol, se Des - 63
Desmologi, Læren om de anatomiske Baand- og Ledforbindelser - 63
Desmosit, Betegnelse for visse ved Kontakt med Diabas metamorfoserede Lerskifere - 63
Desmotropi, se Tautomeri - 63
Desmoulins, Camill1e, fransk Revolutionsmand, (1760-1794) - 63
Desna, Flod i det sydvestlige Rusland, gennemstrømmer Guvernementerne Smolensk, Orel og Tschernigov - 63
Desnoiresterres, Gustave, fr. Forf. (1817-92) - 63
Desnoyers, Auguste Gaspard Louis Boucher, Baron, fr. Kobberstikker, (1779-1857) - 63, 64
Desnoyers, Jules Pierre Francois Stanislaus, fr. Geolog og Historiker, (1800-1887) - 64
Desnoyers, Louis, fr. Forf. (1805-68) - 64
Desodorisation, Rensning for ilde Lugt, se Desinfektion - 64
Desolation Land, se Kerguelen - 64
Desor, Eduard, schweizisk Geolog, (1811-1882) - 64
désordre (fransk), Uorden, Forvirring - 64
desorganisere (af fr. desorganiser), bringe i Uorden, Opløsning - 64
Desoria, se Gletscherloppe - 64
desorientere (af fr. desorienter), gøre forvirret, forvirre - 64
Desorientering (fr.), manglende Klarhed hos et Individ over, hvor han befinder sig - 64
Desoto, By i U. S. A., Stat Missouri, ligger 50 km S. f. St Louis ved Joachim Creek - 64
Desoxydation (lat.), Afiltning, se Reduktion - 64
Despagnet, Frantz, fr. Folkeretslærer, (1857-1906) - 64
despektere (lat.), se ned paa, foragte; Despekt, Foragt (modsat Respekt) - 64
Despenaperros (Puerto de D.), berømt og tidligere berygtet Bjergpas i Sierra Morena i Spanien - 64, 65
Despenser, eng. Adelsslægt, af hvis Medlemmer enkelte indtager en vis Plads i Englands Historie i Middelalderen - 65
Desperados (spansk desesperados »fortvivlede«) - 65
desperat (lat.), fortvivlet, haabløs, opbragt; Desperation, Fortvivlelse - 65
Despériers, Bonaventure, fr. Forf., (o.1500-1544) - 65
Despoblado, en ufrugtbar Højslette Ø. f. Atacama paa Grænsen mellem Bolivia og Argentina - 65
Despoina (gr.), »Herskerinde«, var i Oldtiden Tilnavn til fl. af de gr. Gudinder - 65
desponsatus (lat.), trolovet (om Manden; om Kvinden desponsata); desponsatio, Trolovelse - 65
Desportes, Francois, fr. Dyr- og Stillelivsmaler, (1661-1743) - 65
Desportes, Philippe, fransk Digter (1546-1606) - 65, 66
Despot (gr.), Behersker, Herre, specielt over for Slaver; uindskrænket Monark - 66
Despoti ell. Despotisme, Forfatningstilstand, under hvilken Herskeren, »Despoten«, regerer ubunden - 66
Despoto Pianina, se Rhodope - 66
Despréaux, se Boileau-D. - 66
Des Pres, Josquin (Jodocus Pratensis), belgisk Komponist, (c.1450-1521) - 66
Després, Suzanne, fr. Skuespillerinde, (1877- ) - 66
Despretz, César Mansuéte, fr. Fysiker, (1792-1863) - 66
Desprez, Jean Louis, fr. Maler og Arkitekt, (1743-1804) - 66, 67
de Spuches, se Spuches - 67
Des Roches de Parthenay, Jean Blaise, fr. Adelsmand og Forf., ( -1766) - 67
Dessaix, Joseph Marie, Greve, fr. General, (1764-1834) - 67
Dessalines, Jean Jacques, Kejser paa Haiti 1804-06, (1758-1806) - 67
Dessau, Hoved- og Residensstad i Hertugdømmet Anhalt, ligger paa venstre Bred af Mulde - 67, 68
Dessau, Benny, dansk Industridrivende og Forretningsmand, (1868- ) - 68
Dessau, David, dansk Stenograf, (1819-1893) - 68
Dessau, Harry, dansk Industridrivende, (1862-1915) - 68
Dessau, Martin, dansk Industridrivende, (1865- ) - 68
Dessauer-March, en ældre i Tyskland overordentlig populær Marchmelodi af ital. Oprindelse - 68
Dessauer-Ovne, en Art Ovne med lodretstaaende Retorter, saakaldte Vertikal-Ovne - 68
dessein (fr.), Plan, Hensigt; Udkast, Skitse - 68
Dessert er Fællesbetegnelse for alle søde Retter og for den Konfekt og Frugt - 68
Dessertske, se Barneske - 68
Dessertvine, særlig fine, stærke Vine, der drikkes til Desserten - 68
Dessewffy, Emil, Greve, ungarsk Politiker (1814-66) - 68, 69
dessin (fr.), Tegning, Mønster - 69
Dessinatør (fr.), Tegner - 69
Dessintraad (Facontraad, Profiltraad) kaldes en Metaltraad, hvis Tværsnit har en hvilken som helst anden Form end Cirklens - 69
Dessoir, Ludwig, tysk Skuespiller (1809-74) - 69
Dessoir, Max, tysk Filosof, (1867- ) - 69
Dessolles, Jean Jacques Paul Augustin, Markis, fr. General (1767-1828) - 69
Dessûk (Desuk), ægypt. By paa den østlige Bred af Nilens vestlige Hovedarm, Rosette-Armen - 69
dessus (fr.: ovenover), d. s. s. Overstemme, Diskant, Sopran - 69
Destailleur, Hippolyte Alexandre Gabriel Walter, fr. Arkitekt, (1822-1893) - 69
Desterro, se Florianopolis - 69
Destillat, se Destillation - 69
Destillation kaldes den Fremgangsmaade, ved hvilken man skiller Stoffer fra hinanden, der fordamper ved forsk. Temp. - 69, 70, 71, 72, 73
destillere, se Destillation - 73
destilleret Vand, se Vand - 73
Destinatar (lat), Adressat, den, for hvem Fragtgods ell. anden Forsendelse er bestemt - 73
Destination, se destinere - 73
destinere (lat.), bestemme, udse - 73
Destination (lat.), Bestemmelse, Endemaal - 73
Destinezit, d. s. s. Diadochit - 73
Destinn, Emmy, tysk Operasangerinde, (1878- ) - 73
Destouches, André Cardinal, fr. Operakomponist (1672-1749) - 73
destra (ital., underforstaaet mano) (mus.), højre (Haand) - 73
Destroyer (eng.), se Torpedojager - 73
destruere (lat.), tilintetgøre, ødelægge, nedbryde; Destruktion, Tilintetgørelse - 73
Destruktionsanstalt kaldes et Etablissement, hvor der foretages en Uskadeliggørelse af Næringsmidler - 73
destruktiv, se destruere - 73
Destutt de Tracy, se Tracy - 73
desuetudo (lat.), en Retsnorms Ophævelse ved en derimod stridende Retssædvanes Dannelse - 73
desultores kaldtes hos Romerne Deltagerne i en særegen Art af Hestevæddeløb - 73
desultorisk (lat.), egl.: af springende (se desultores), deraf ustadig, vankelmodig - 73
desunt non pauca (lat.), »der mangler en Del« (alm. ved Angivelse af større Lakuner i lat. Tekster) - 73
Desvallières, George-Olivier, fransk Maler, (1861- ) - 73
Desvergers, Joseph Marie Adolphe Noel, fr. Orientalist og Oldgransker,(1805-1867) - 73, 74
Desvres, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Pas-de-Calais, c. 18 km SØ. f. Boulogne - 74
Deswert (ogsaa de Swert), Jules, belg. Violoncelvirtuos, (1843-1891) - 74
détaché [detarSe] (fr.), d. s. s. staccato - 74
Detachement (fr.) er Benævnelsen paa en - hyppig af alle Vaabenarter sammensat - mindre Troppestyrke - 74
Detacherapparat, se Slippeapparat - 74
detachere, se Detachement - 74
detacherede Forter er saadanne Værker, som har selvstændigt Forsvar til alle Sider - 74
Detail, den enkelte lille Del af et større Hele; en Sags Detailler, dens enkelte nøjagtige Omstændigheder - 74
Detailhandel ell. Handel en détail. Handel i smaa Partier fra aaben Butik - 74
Detaille, Édouard Jean Baptiste, fr. Slagmaler, (1848-1912) - 74, 75
Detaillist, se Detailhandel - 75
Detailprojekt, Forarbejderne for et Byggeforetagende umiddelbart forud for Arbejdets Udførelse - 75
de te fabula narratur (lat.), »Historien handler om dig« - 75
Detektiv (af lat. detegere, afdække), egnet til at lede til Opdagelse (af en Forbrydelse) - 75
Detective, eng. Betegnelse for en Opdagelsesbetjent, ogsaa for Privat-D. - 75
Detektivfotografiapparat, se Fotografi - 75
Detektor, i Radiotelegrafien det Organ, der omdanner elektromagnetiske Svingninger saadan, at de paavirker et Modtagerorgan - 75
de tempore (lat.), til eller i rette Tid - 75
Detention (lat.), Besiddelse af en legemlig Ting - 75
Determinant (lat.) (mat.) gør fortrinlig Tjeneste, særlig i Ligningers Teori og den moderne Algebra - 75
Determination, i Logiken: den Bestemmelse af et Begreb, hvorved dettes Indhold udvides, medens Omfanget indskrænkes - 75, 76
determinato (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: bestemt, skarpt markeret - 76
determinere (lat.), bestemme, afgøre; determineret, bestemt, afgjort, uforfærdet, beslutsom - 76
Determinisme (lat.), i Filosofien: den Opfattelse, at den menneskelige Handlen lige saa vel som alt andet er aarsagsbestemt - 76
detestabel, se detestere - 76
detestere (lat.), forbande, afsky; detestabel, som fortjener Afsky, afskyelig, ussel - 76
Det forenede Dampskibsselskab, se Dampskibsselskab - 76
Det forenede danske Livsforsikrings-Aktieselskab Hafnia, se Hafnia - 76
Detharding, Georg, tysk Læge, (1671-1747) - 76
Det kgl. danske geografiske Selskab, se Danske geogr. Selskab - 76
Det kgl. danske Haveselskab, se Danske Haveselskaber - 76
Det kgl. danske Musikkonservatorium, se Konservatorium - 76
Det kgl. danske oktroyerede Sø-Assurance-Kompagni, se Søforsikring - 76
Det kgl. danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog, se Danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog - 76
Det kgl. danske Videnskabernes Selskab, se Danske Videnskabernes Selskab - 76
Det kgl. nordiske Oldskriftsselskab, se Oldskriftsselskab - 76
Det kongelige Teater, se Danmark, »Teater« - 76
Detmer, Wilhelm, tysk Kemiker og Plantefysiolog, (1850- ) - 76
Detmold, Hoved- og Residensstad i Fyrstendømmet Lippe, ligger ved Floden Werra og den østlige Fod af Teutoburgerwald - 76
Detmold, Johann Hermann, tysk Politiker (1807-56) - 76, 77
Det ny Teater, Skuespilhus paa Vesterbro i Kbhvn, opført 1907-08 - 77
Detonation (kem.), se Eksplosion - 77
Detonation (artiller.) kaldes en meget hæftig Eksplosion - 77
Detonationssignal (lat.), se Knaldsignal - 77
Detonator (lat.), Substans, der bringer eksplosive Stoffer, som ved alm. Antænding forbrænder hurtigt, til heftig Eksplosion - 77
detonere (lat.), forpuffe; se Eksplosion - 77
detonere (lat.), at synge falsk, som oftest i Bet. af at trække Tonen ned - 77
Détournement de pouvoir. Herved forstaas i fransk Ret en Misbrug af Embedsmyndighed - 77
detractis detrahendis (lat.), »med Fradrag af, hvad der bør fradrages«, med behørigt Fradrag - 77
detractis expensis (lat.), med Fradrag af Omkostningerne - 77
detrahere (lat.), trække af; forringe, bagvaske, nedrakke - 77
Detritus, Betegnelse for de af rindende Vand afsatte mek. Aflejringer (Grus, Sand, Ler o. s. v.) - 77
Detroit, Stad i U. S. A., Stat Michigan, ligger ved D. River, 11 km fra St. Clair Lake og 29 km fra Lake Erie - 77, 78
detronisere (nylat.; fr. détroniser), støde fra Tronen, afsætte; Detronisation, Støden fra Tronen - 78
de Troy, J. F., fr. Maler, se Troy - 78
Det store nordiske Telegrafselskab, se Telegrafselskab - 78
dette (fr.), Gæld; Statsgæld; d. nottante (eng. floating debt), svævende Gæld i Modsætning til konsolideret Gæld - 78
Det tekniske Selskabs Skole, se Tekniske Skoler - 78
Dettifoss i det nordlige Island er et af de betydeligste Vandfald i Europa - 78
Dettmann, Ludwig, tysk Maler, (1865- ) - 78
Dettweiler Peter, tysk Læge, (1837-1904) - 78
Detumescens (lat.), i Lægevidenskaben: Aftagen af en tilstedeværende Hævelse - 78
Detunata, Basaltklippe i Siebenbürger Malmbjergene, naar 1181 m. - 78
detur (lat.), paa Recepter (oftest forkortet til d.), »gives« - 78
Det Østasiatiske Kompagni, Aktieselskab, stiftedes 1897 paa Initiativ af Kaptajn, nuv. Etatsraad H. N. Andersen - 78, 79
Deuben, Fabrikflække i Kongeriget Sachsen, ligger 2 km S. f. Dohlen ved Weisseritz - 79
Deucher, Albert, schweizisk Statsmand (1831-1912) - 79
Deukalion, gr. Heros, Søn af Titanen Prometheus og gift med Epimetheus' Datter Pyrrha - 79
Deule, en 68 km lang Biflod til Lys i det nordlige Frankrig - 79
Deuntzer, Johan Henrik, dansk Retslærd, (1845- ) - 79, 80
Deurloo, det midterste Hovedindløb til Vester-Schelde - 80
Deurne, en Landsby i den belgiske Prov. Antwerpen, 4 km Ø. f. Antwerpen - 80
Deurs, Carl van, dansk Læge, (1800-1862) - 80
Deus, Joâo de, Forfatternavn for den portugisiske Digter J. de D. Nogueira Ramos, (1830-1897) - 80
Deusdedit (lat.: »den Gud har givet«), - 81
1) Pave 615-618, Romer af Fødsel - 81
2) Kardinal i 11. Aarh., udgav 1086 ell. 87 en Kanonsamling i 4 Bøger - 81
deus ex machina (lat.: »en Gud fra en Maskine«) - 81
deus omen avertat (lat.), ordret: Gud afvende Varslet, *c: det forbyde Gud - 81
Deussen, Paul, tysk Filosof og Indolog, (1845- ) - 81
deut (Duit), ældre holl. Kobberskillemønt - fra 17. Aarh. til 1816 - 81
Deuteragonist (gr.), i det antikke Drama den, der spillede anden Rolle - 81
Deuteronomium, se Pentateuchen - 81
Deuteroplasma (ell. Deutoplasma), en Mængde forsk. Stoffer, som kan findes indlejrede i Cellesubstansen - 81
Deuteroskopi, d. s. s. Clairvoyance - 81
Deutsch, Nicolaus, se Manuel - 81
Deutsch, Otto Erich, østerrigsk Kunst- og Musikforfatter, (1883- ) - 81
Deutsch-Brod, Némecký-Brod, By i den sydøstlige Del af Böhmen, 98 km SØ. f. Prag - 81
Deutschenspiegel ell. Spiegel der deutschen Leute, en i Midten af 13. Aarhundrede vistnok i Augsburg forfattet Retsbog - 81
Deutsche Rundschau, tysk Maanedsskrift af litterært og populærtvidenskabeligt Indhold - 81
Deutsch-Eylau, By i Vestpreussen, Regeringsdistrikt Marienwerder, ved Eilenz' Udløb i Geserich-Søen - 81
Deutsch-Krone, By i Vestpreussen, Regeringsdistrikt Marienwerder, mellem Søerne Aran og Radau - 81
Deutsch-Wilmersdorf, nu Berlin-Wilmersdorf, se Berlin - 81
Deutz, Forstad til Köln - 82
Deutzia Thunb., Slægt af Hydrangeaceerne, Buske med modsatte, æg- ell. lancetdannede og savtakkede Blade - 82
deux battants, egl.: porte à d. b., Dør med to Fløje, Dobbeltdør - 82
Deux-Ponts, se Zweibrücken - 82
Deux-Sévres, Dept i det vestlige Frankrig, opkaldt efter de to Floder Sévre-Nantaise og Sévre-Niortaise - 82
Déva (Diemrich), By i det sydøstlige Ungarn, Transsilvanien, Hovedstad i Komitatet Hunyad, ligger ved Floden Maros - 82, 83
Deva (Sanskrit = »straalende«, himmelsk, guddommelig) er - 83
1) i Indien Betegnelse for et guddommeligt Væsen (»Guddom«, ogsaa kaldet devata) - 83
2) I Mazdeismen (s. d.) (hvor de kaldes dêv, Zend daeva) er de onde Aander - 83
Deva, By i det nordlige Spanien, Prov. Guipuzcoa, 47 km V. f. San Sebastian - 83
Devadasi, se Bajadere - 83
Dévai, Mathias Biro, magy. Reformator, (c.1500-1547) - 83
Devalvation (nylat.), Nedsættelse af en Pengesorts officielle Værdi - 83
Devanagari (eller blot Nagari) er den Skriftform, som fortrinsvis benyttes til Sanskrit i Manuskripter og trykte Bøger - 83
Devantiére (fr.), en Slags Ridekjole, der er opsplittet for og bag - 83
Devaprajaga, se Deoprajag - 83
Devastationsklage, i romanistisk Sprogbrug: den Klage, ved hvilken en Prioritetshaver skrider ind mod sin Debitor - 83
devastere (lat., af vastus, øde), ødelægge, hærge; Devastation, Hærgning - 83
Devaux, Paul Louis Isidore, belg. Statsmand (1801-80) - 83, 84
Dévaványa, By i Ungarn, Komitat Jász-Nagy Kun-Szolnok, 75 km SV. f. Debreczen - 84
Devegge, M. C., se Preisler - 84
Devegge, Ole, dansk Numismatiker, (1772-1847) - 84
Develle, Jules Paul, fr. Statsmand, (1845- ) - 84
Deventer, By i det østlige Holland, Prov. Overijssel, ved højre Bred af Ijssel - 84
Deventer , Hendrik van, holl. Ortopæd og Fødselshjælper, (1651-1724) - 84
Deventer, - 84
1) Jan Frederik v., holl. Landskabsmaler, (1822-1886) - 84
2) Willem Antonie van, (1824-1893) - 84, 85
Deventer, Marinus Lodewijk van, holl. hist. Forf., (1832-1892) - 85
de Vere, Sir Aubrey, irsk Digter (1788-1846) - 85
Devereux, se Essex - 85
Devéria, - 85
1) Achille, fr. Maler og Litograf, (1800-1857) - 85
2) Eugéne François Marie Joseph, Historiemaler, (1805-1865) - 85
Devéria, Theodule, fr. Ægyptolog, (1831-1871) - 85, 86
Devérra (af lat. devérro, »fejer«), en af de tre Guddomme, som hos Romerne antoges at beskytte Barselkvinder - 86
86 Devès, Pierre Paul, fr. Politiker (1837-99) - 86
Deviation. Misvisningen fra Stedets Meridian (d. v. s. sand N.-S. Retning) - 86, 87
Deviationsbøjer (Søv.) er Bøjer, der er anbragte til Hjælp for Skibe, der skal undersøge Kompassets Deviation - 87
Deviationstabel, se Deviation - 87
Dévié, tjenstlig Bemærkning i Telegrammer, der omdirigeres ad anden Vej end den sædvanlige - 87
Deville, Ch., se Sainte-Claire D. - 87
Deville-lés-Rouen], By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-Inférieure, 5 km NV. f. Rouen - 87
Devillez, Louis Henry, belgisk Billedhugger, (1855- ) - 87
Devilly, Théodore Louis, fr. Maler, (1818-1886) - 87
Devils Thumb (Djævelens Tommelfinger), Grønlands Vestkyst, en høj, fritstaaende Klippesøjle - 87