- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave /
Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer

(1915-1930)
Titel og indhold | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

SALMONSENS
KONVERSATIONS
LEKSIKON

Anden Udgave
redigeret
af
Chr. Blangstrup

Bind VI: Demeter - Elektriske Sikringer

København
A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel
Trykt hos J. H. Schultz A/S
MCMXVII


Förord till den digitala utgåvan

Det här är sjätte bandet av tjugosex i andra utgåvan. Se vårt förord till Salmonsens konverssationsleksikon och andra utgåvan.


The above contents can be inspected in scanned images: smudstitel, titelside

Korrstapel / Proof bar for this volume

Indhold / Table of Contents


Titel og indhold - smudstitel, titelside
Accentbetegnelse og Lydskrift - iii, iv
Medarbejdere - v, vi
Fortegnelse over Illustrationer - 948, 949
Forkortelser - 950, 951
Rettelser og Trykfejl - 952
    

D


Demeter, Agerdyrkningens Gudinde hos Grækerne, svarende til Romernes Ceres - 1, 2
Demeter, Dimitrija, kroatisk Digter (1811-72) - 2
Demetrias, gr. By i Thessalien ved den pagasæiske Bugt, blev grundlagt i Beg. af 3. Aarh. f. Kr. - 2
Demetrios, Navn paa flere makedoniske og syriske Konger - 2
1) Demetrios I Poliorketes, »Stadbelejreren«, (337-283 f. Kr) - 2, 3
2) Demetrios II, Søn af Antigonos Gonatas, Konge i Makedonien ( - 229 f.Kr.) - 3
3) Demetrios (III), Søn af Filip V af Makedonien - 3
4) Demetrios I Soter af Syrien, ( -150 f.Kr.) - 3
5) Demetrios II Nikator, (- 126 f.Kr.) - 3
Demetrios fra Faleron, gr. Taler og Statsmand (c.350-280 f.Kr.) - 3
Demetrius (Dmitrij) hed fl. russ. Fyrster, Storfyrster og Tsarer i Middelalderen - 3
1) D. I, Søn af Alexander Nevski, Storfyrsten i Vladimir ( -1263) - 3
2) D. II Michailovitsch, blev ( -1326) - 3
3) D. III, Fyrste af Suzdal, regerede i Moskva 1359-62 - 3
4) D. Donskoi (1363-89), Storfyrste i Moskva - 3
5) D. Ivanovitsch (1583-91), Søn af Ivan IV, den Skrækkelige - 3, 4, 5
Demetrius, Rostovskij (den hellige), russ. Præst, Metropolit i Réstov og Jaroslav (1665-1709) - 4
Demidov, russisk Familie, hvis Stamfader Nikita D., (c.1665-?), var Smed i Tula - 5
1) Akinfij D., ( -c.1740) - 5
2) Paul Grigorievitsch D.,(1738-1821) - 5
3) Nikolaj Nikititsch D. (1774-1828) - 5
5) Anatol Nicolajevitsch, russ. Lærd og Mæcen, (1812-1870) - 5
demifin (fr.), Betegnelse for Guld-trækkerarbejde, staaende i Kvalitet mellem ægte og uægte - 5
demigorge, ældre Betegnelse for den mindre Vold med foranliggende Grav - 5
Demijahn, se Demijohn - 5
Demijohn (eng.; fr. damejeanne, af arab. damagan, damagana), Kurveflaske ell. Glasballon, pakket i Halm i en Vidiekurv - 5
demilun (fr.), Halvmaane, Betegnelse for et af Udenværkerne i det bastionære Grundrids (s. d.) - 5
demimonde (fr.), »Halvverden«. betegner den Klasse af Eventyrere og løse Eksistenser - 5
Demir-Basch (tyrk., af demir, Jern, og basch, Hoved), »Jernhovedet«, et Tilnavn, Tyrkerne gav den sv. Kong Karl XII - 5
Demirelief, se Relief - 5
Demir-Hissar (»Jernborgen«), By i Grækenland, Distriktet Serrai i Makedonien - 5
Demir-Kapu, se Jernporten - 5
Demission (fr.), Afsked, Embedsnedlæggelse; demissionere, nedlægge sit Embede. Se endvidere Dimission - 5
Demiurger kaldtes i Oldtiden Øvrigheden i fl. gr. Stater, f. Eks. i Delfi - 5
demi-vierge (fr.), Halvjomfru *c: ung Kvinde, som vel er Jomfru, men dog sjælelig ukysk - 5
Demmin, By i den preuss. Prov. Pommern, ved den lille Flod Peene - 5
Demobilisering, Hærens Overgang fra Krigs- til Fredsfod. Smlg. Mobilisering - 5
Demodex, se Haarsækmider - 5
Demodokos er i Odysseen Navnet paa en Sanger hos Faiakernes Konge Alkinoos - 5, 6
Demofon, 1) gr. Heros, Søn af den eleusinske Konge Keleos og hans Hustru Metaneira - 6
2) gr. Heros, Søn af Theseus og Faidra - 6
Demogeot, Jacques Claude, fr. Litteraturhistoriker (1808-1894) - 6
Demogeronter (gr.), »Folkets Ældste«, benævnes i Iliaden de ældste og mest ansete troiske Høvdinger - 6
Demografi (af gr.), Befolkningsbeskrivelse ell. -lære, Videnskaben om det enkelte Folks ell. en Gruppes Livsytringer - 6
demoiselle, se damoiselle - 6
Demokedes, berømt gr. Læge fra det syditaliske Kroton - 6
Demokrat, se Demokrati - 6
Demokrater, politisk Partinavn i Nordamerika - 6
Demokrati bruges som Betegnelse saavel af en bestaaende Statsform som af en politisk Tendens- og Partiretning - 6
1) Som Statsform - 6, 7
2) Som politisk Partistræv - 7
Demokritos, gr. Filosof, (c.450-? f. Kr.) - 7, 8
Demolder, Eugène, belgisk Digter, (1862- ) - 8
Demôle, Charles, fr. Politiker (1828-1908) - 8
Demolerbatteri, se BelejringsbatterL - 8
demolere, at ødelægge Fæstningskonstruktioner ved en Beskydning med svært Skyts ell.ved Minesprængninger - 8
Demolins, Edmond, fr. Sociolog og Historiker (1851-1907) - 8, 9
Demolombe, Jean Charles Florent, fr. Retslærd, (1804-1887) - 9
Demonax, gr. Filosof (2. Aarh. e. Kr.) - 9
Demonesi, se Prinseøerne - 9
demonetisere, ophøre at bruge som Mønt - 9
demonstrandum, quod erat (lat.): hvilket skulde bevises, og det var det, der skulde bevises - 9
Demonstration betegner i Logikken det begrebsmæssige, syllogistiske Bevis, der fører til apodiktisk Sikkerhed - 9
Demonstration (milit.) er den Form for Anvendelsen af Tropper, som ikke tilstræber den umiddelbare Afgørelse - 9
Demonstrativ (lat.) er i Gramm. Benævnelse paa Ord, der tilkendegiver den fremtrædende Bet. - 9
demonstrativ (lat.), iøjnefaldende, anskueliggørende, stærkt betonende - 9
Demonstrator (lat.), en, som demonstrerer, fremstiller en Sag, fremviser de Genstande, hvorover han holder Foredrag - 9
demonstrere (lat.), anskueliggøre, bevise, give sin Mening til Kende paa en opsigtsvækkende Maade - 9
Demont-Breton, Virginie, fr. Malerinde, (1859- ) - 9
Demonterbatteri, se Belejrings-batteri - 9
demontere er i Fæstningskrigen at ødelægge det fjendtlige Skyts ved Beskydning ell. paa anden Maade, ogsaa eget Skyts - 9
demontere, adskille en Maskine ell. et Maskineri i de enkelte Dele - 9
demoralisere (fr.), moralsk fordærve; ødelægge Disciplinen; Demoralisation, sædelig Fordærvelse, nedbrudt Disciplin - 9
De Morgan, Augustus, eng. Matematiker, (1806-1871) - 9, 10
de mortuis nil nisi bene (lat.), »om de Døde (maa man) ikke (sige) andet end godt« - 10
Demos, det gr. Ord for Folk, sjældnere for det af et Folk beboede Land; dernæst tillige Betegnelse for det suveræne Folk - 10
Demosthenes, - 10
1) Alkisthenes' Søn, athenisk Feltherre i Beg. af den peloponnesiske Krig - 10
2) Demosthenes' Søn, Grækenlands og Oldtidens største Taler, (383-322 f.Kr.) - 10, 11
Demotika (Dimotiko), By i det sydlige Bulgarien ved Kisil Deli - 11
demotisk (gr.), folkelig, national; d. Skrift, se hieratisk Skrift - 11
Demours, - 11
1) Pierre, fr. Øjenlæge og Anatom, (1702-1795) - 11
2) Antoine Pierre, fr. Øjenlæge, (1762-1836) - 11
démtis deméndis (lat.), »med Fradrag af, hvad der skal fradrages«, med fornødent Fradrag - 11
Demurrage (eng.), se Liggedage - 11
Demuth, Leopold, tysk Operasanger, Baryton, (1861- ) - 11
Denain, By i det nordlige Frankrig, Dept Nord, 48 km SØ. f. Lille - 11, 12
Denar, se Denarius - 12
Denarius (Denar), antik, rom. Sølvmønt, udpræget fra c. 268 f. Kr. Værdien var, som Navnet antyder det, 10 as - 12
Denaro, ældre Længdemaal i Toscana, 1/240 Braccio (Alen), = 2,43 mm - 12
denationalisere (lat.), berøve Nationaliteten, udviske de nationale Ejendommeligheder - 12
denaturalisere (lat.), løse fra det statsborgerlige Forhold til en Stat - 12
denaturere, at forandre et Stof saaledes, at det bliver ubrugeligt i et ell. andet bestemt Øjemed - 12
Denayrouze-Lampe, en af de Lampetyper, der nu kun har Interesse som Led i Udvikling - 12
Denbigh, Grevskab i det nordlige Wales - 12, 13
Denck, Hans, tysk Gendøber (c. 1495-1527) - 13
Dencker, Hans Frederik Carl, dansk Ingeniør, (1861-1897) - 13
Den Constitutionelle, norsk Dagblad 1836-47 - 13
Den danske Landmandsbank, se Landmandsbanken - 13
Dender (Dendre), Biflod til Schelde, udmunder efter et 117 km langt Løb i Hovedfloden ved Dendermonde i Østflandern - 13
Dender (Dendra), ægypt. By V. f. Nilen, 45 km N. f. Theben - 13, 14
Dendermonde (fr. Termonde), By i Belgien, Prov. Østflandern, ved Denders Munding i Schelde - 14
Dendra, se Dendera - 14
Dendragat, d. s. s. Mosagat (se Agat) - 14
Dendritter (af gr.) er i Mineralogien Betegnelse for uregelmæssige, fint forgrenede Mineraludskillelser - 14
Dendritter (gr.), forgrenede Udløbere fra Nerveceller - 14
Dendrobates, se Frøer - 14
Dendrobium Sw., Slægt af tropiske og epifytiske Gøgeurter, der har et meget forsk. Ydre - 14
Dendrocalamus Nees, Slægt af Græsfam. (Bambus-Gruppen), høje, bambuslignende Buske - 14
Dendrochelidon, se Mursvaler - 14
Dendrocopus (Flagspætte), se Spætter - 14
Dendrocycna (Træænder), se Ænder - 14
Dendrocoela, se Planarier - 14
Dendrolagus (Trækænguru), se Kænguru - 14
Dendrolitter kaldes undertiden forstenede, af Kiselsyre gennemtrængte Træstammer - 14
Dendrologi er Læren om de i Haver og Parker dyrkede Frilandstræer og -buske - 14, 15
Dendrometer (Træmaaler) bruges oftest som Navn for Instrumenter til Maaling af Træernes Tykkelse - 15
Dendronotidæ, en lille Fam. med kun to Slægter af Nudibranchiernes, de nøgne Havsnegles, Orden - 15
Dendrophidæ, se Snoge - 15
Deneb (arab.: »Hale«), Stjernen *alfa* i »Svanen« - 15
Denebola (Deneb el Ased), »Løven«'s Hale, Stjernen *alfa* i »Løven« - 15
denegatio (lat), Nægtelse, Fornægtelse, d. actionis, i Romerretten om Prætorens Nægtelse af at udfærdige en begæret Klage - 15
Deneshka, se Denga - 15
Denfert-Rochereau, Pierre Marie Philippe Aristide, fr. Oberst, (1823-1878) - 15
Denga (Déneshka), russ. Bronzeskillemønt. Værdi 1/2 Kopek - 15
Dengesich (Dintzic), Søn af Hunnekongen Attila. ( -469) - 15
Dengis (tyrk.: Hav), Navn paa fl. Søer paa Kirgisersteppen, deriblandt Selety D. Syd for Omsk - 15
Dengremont, Maurice, violin-pillende Vidunderbarn, (1866- ) - 15
Denguefeber (Dandyfever) er en tropisk og subtropisk epidemisk Sygdom - 15, 16
Denham, Dixon, britisk Afrikarejsende (1786-1828) - 16
Denham, Sir John, eng. Digter (1615-69) - 16
Denia, By i det østlige Spanien, Prov. Alicante, ligger 90 km NØ. f. Alicante ved Middelhavet - 16
deni de justice, *c: »Rettens Fornægtelse« i fr. Retssprog om visse Tilfælde af pligtstridig Adfærd fra Domstolenes Side, - 16
Denier, gl fr. Mønt. En D. Tournois var 1/12 Sol Tournois - 16
Denifle, Friedrich Heinrich Suso, kat. Teolog (1844-1905) - 16
Deniker, Joseph, fr. (russ.) Antropolog, (1852- ) - 16
Deniliquin, By i Australien, Staten New-South-Wales, ligger ved Edward-River - 16
Denina, Carlo, ital. Historiker, (1731-1813) - 16, 17
Denis, Hector, belgisk Socialpolitiker (1842-1913) - 17
Denis, Johann Michael Cosmus, tysk Bibliograf og Digter (1729-1800) - 17
Denis, Maurice, fr. Maler, (1870- ) - 17
Denisly (Denjislu), By i det vestlige Lilleasien, 225 km SØ. f. Smyrna, ligger ved Foden af Baba Dagh - 17
Denison, By i U. S. A., Stat Tejas, ligger 372 km NNO. f. Austin - 17
Denitrering, se Svovlsyre - 17
Denitrifikation. Ved D. udøvet af Bakterier forstaas Evnen til at udvikle frit Kvælstof i Substrater - 17, 18
De Nittis, G., se Nittis - 18
Denka, se Dinka - 18
Den kgl. Porcelænfabrik, se Dansk Porcelæn - 18
Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, se Landbohøjskolen - 18
Denman, Thomas, eng. Fødselshjælper, (1733-1815) - 18
Denmark Hill, Bydel i det sydlige London, hører til Distriktet Camberwell, Grevskabet Surrey - 18
Denne-Baron, Pierre Jacques René, fr. Digter (1780-1854) - 18
Denner, Balthasar, tysk Portrætmaler, (1685-1749) - 18
Denner, Johan Christoph (1655-1707), Fabrikant af Træblæseinstrumenter i Nürnberg - 18
Dennery (d'Ennery), egl. Adolphe Philippe, fr. dram. Forf., (1811-1899) - 18, 19
Dennewitz, se Bülow, F. W. - 19
Dennewitz, Flække i det preuss. Regeringsdistrikt Potsdam - 19
Denning, William Frederick eng. Astronom, (1848- ) - 19
Dennis, John, eng. Digter og Kritiker (1657-1734) - 19
denobilitere (nylat.), fratage Adelsrang; Denobilitation, Berøvelse af Adelskab - 19
denominandi jus, Denominationsret, Ret til at indstille Kandidater til et ledigt Embede - 19
Denominativum i Grammatikken: Ord, der er dannet ved Afledning af et Nomen (*c: af et Substantiv ell. Adjektiv) - 19
denominere (lat.), benævne, udnævne; Denomination, Benævnelse, dels ved Anførelse af selve Navnet, dels ved Omskrivning - 19
Denon, Dominique Vivant, Baron, fr. Tegner og Raderer, (1747-1825) de novo (lat.), paa ny - 19
Dens, Tand. D. epistrofeï, se Hvirvelsøjlen - 19
Densimeter, se Aræometer - 19
Densitet (lat.), Tæthed - 19
Densusianu, Nikolaus, rum. Historiker, (1846- ) - 19, 20
Dent, en i den fr. Del af Alperne og i det fr.-talende Schweiz alm. benyttet Betegnelse for spidse, kegleformede Bjergtoppe - 20
Dentaler ell. Tandlyd kaldes de Konsonanter, ved hvilke Overtænderne berøres af Tungespidsen - 20
Dentalielag kaldes i al Alm. Aflejringer, der er rige paa Skaller af Dentalier (Søtænder) - 20
Dentalium, se Søtænder - 20
Dentaria, se Tandrod - 20
Dentatus, se Curius D. - 20
Dent Blanche, Steinbockhorn, en firkantet Gnejspyramide, der ligger i det schweiziske Kanton Wallis, 11 km V. f. Zermatt - 20
Dent de Morcles, se Dents du Midi - 20
Dente, Joseph Gottlieb, sv. Musiker, (1838-1905) - 20
Dente, Marco, kaldet M. da Ravenna, ital. Kobberstikker, (- 1527) - 20
dentelles (fr.), egl. smaa Tænder; Kniplinger - 20
dentkuli (lat.), Tandsnit i Gesimser - 20
Dentilabialer ell. Tandlæbelyd, bedre kaldet Labiodentaler, Lyd frembragte ved Underlæbens Virksomhed mod Overtænderne - 20
Dentipalataler, i Lundeils fonetiske System Benævnelsen paa de forreste Tungefladelyd - 20
Dentirostres, en Betegnelse brugt af Cuvier 1817 for en Gruppe af Spurvefugle - 20
Dentist, af lat. dens (Tand), Tandlæge - 20
Dentitio difficilis, vanskeligt Tandfrembrud, er ret alm. for Mælketændernes Vedk. - 20, 21
Denton, Fabrikby i Mellemengland, Lancashire, 7 km NØ. f. Stockport - 21
D'Entrecasteaux-Øerne, en bjergfuld Øgruppe - 21
Dents du Midi, Bjerggruppe i det schweiziske Kanton Wallis og tilgrænsende Del af det fr. Dept Haute Savoie - 21
Denudation (af nudus, nøgen), Blottelse ell. Nøgenhed - 21
Denudation, den ved Forvitring, Vejrsmuldring samt Vandets og Vindens Virksomhed fremkaldte Blottelse af dybere Jordlag - 21
denudere (lat.), blotte, lægge for Dagen, afsløre ; Denudation, Blottelse (smlg. ovf.) - 21
denuncere (lat.), angive, udpege. Smlg. Angivelse - 21
Denunciation (lat.), Angivelse - 21
Denver, D. City, By i U. S. A., Hovedstad i Staten Colorado, c. 20 km Ø. f. Rocky Mountains - 21
Denza, Francesco, ital. Meteorolog og Astronom, (1834-1894) - 21
deo annuente (lat.), med Guds Samtykke, om Gud vil; i lgn. Bet. siges deo favente ell. juvante, med Guds Hjælp - 21
Deodand, By i Distriktet Saharanpur i Nordindien - 21
Deodand, Dyr ell. Ting, der p. Gr. a. en ved ell. af samme forvoldt Skade var forbrudte - 21
Deodar (eng. Deodur), en lille indobritisk Vasalstat i den nordlige Del af Gudsherat - 21, 22
Deo gratias (lat), Gud være lovet! - 22
Déols, Forstad til Châteauroux (s. d.) i det fr. Dept Indre - 22
de omnibus rebus et quibusdam aliis (lat.), »om alt muligt og lidt til« - 22
Deontologi (gr.) betyder Pligtlære - 22
Deoprajag (Deoprag, afkortet af Devaprajaga), By i Distriktet Garhwal i Nordindien - 22
Deosai (»Gudesletten«), en næsten fuldstændig vegetationsløs - 22
Deparcieux (ell. De Parcieux), Antoine, fr. Matematiker og Statistiker (1703-68) - 22
Departement, den øverste administrative Inddeling i Frankrig - 22, 23
Departemental-Kommission, som af Regeringen nedsættes til Kontrol med ell. Undersøgelse af administrative Anliggender - 23
Departementet for de udenlandske Affærer. Fra 1770 særligt Organ til Varetagelse af Udenrigspolitikken - 23
Departementschef, se Departement - 23
Departementsdirektør, se Departement - 23
Departementssekretær. Embedsstilling i »Dept. for de udenlandske Affærer« - 23
Departementstidende udkom 1848-70 som en Fortsættelse af Kollegialtidende - 23
Departementstidende, et i Norge siden 1829 med offentlig Støtte udg. Ugeblad - 23
departere (lat.), fordele; Departition, Fordeling - 23
Depêche, diplomatisk Sprog: Skrivelser fra en Regering til dens diplomatiske Repræsentanter - 23
Depechekontor. hvis Opgave nærmest var at ekspedere løbende Sager, der ikke behøvede at behandles i Kollegierne - 23
dependere (lat.), være undergiven, afhænge af, bero paa - 23
dépense (fr.), Udgift, Omkostning; depensére, bekoste, give ud, ødsle - 23
Depere, By i U. S. A., Stat Wisconsin, ligger 185 km NNØ. f. Madison - 23, 24
Deperthes, Pierre Joseph Edouard, fr. Arkitekt, (1833-1898) - 24
Deperulation (bot.) (af pérula, Knopskæl), Afkastning af Knopskællene - 24
Depilatorium (lat.), Haarfjerningsmiddel, kaldes forsk. ætsende Sammensætninger, som ad kem. Vej tilintetgør Haarene - 24
depilere (lat.), fjerne Haar. Depilation, Fjerning af Haar - 24
Deplacement, Udtrækning ved Hjælp af Perkolator (s. d.) - 24
Deplacement. Ved et Skibs D. forstaas Vægten af det Rumfang Vand, Skibet fortrænger - 24
Deplaceméntsapparat, se Perkolator - 24
deplacere (af fr. déplacer) bortrykke noget fra sin Plads; afsætte nogen fra sit Embede - 24
de piano(lat.), kort og godt, ligefrem, uden Omstændigheder - 24
Depletion (lat.), Udtømmelse, bruges særlig som depletio sanguinis, Blodudtømmelse - 24
deplorabel (lat.), beklagelsesværdig - 24
deployere, udfolde, trække ud fra hinanden; Militærsproget om Bevægelse fra den sluttede Kolonneform til Linie - 24
depolarisere, ophæve Polarisation. Se Polarisation og Galvaniske Elementer - 24
deponens (lat.), egl. »aflæggende«. et Verbum, der ikke bruges i aktiv Form, men kun i passiv (smlg. det danske færdes) - 24
Deponent (lat.) kaldes den, der deponerer (giver i Forvaring) - 24
deponere (akademisk), se Deposition - 24
deponere (lat.), egl. nedlægge, afgive; i Civilretten: det at afgive en rørlig Ting til Forvaring - 24, 25
depontanus (lat., af de, ned af, og pons en Bro) kaldtes i Rom en Mand, der havde overskredet det 60. Aar - 25
Depopulation (lat.), Affolkning - 25
Deport (eng. Backwardation). Prisforskel ved Prologation af Terminsforretninger - 25
Deportation (lat.), tvungen Bortsendelse - 25, 26
deportere, forvise og sende bort, se Deportation - 26
déposé (fr.), deponeret, indregistreret, lovlig beskyttet (om Mønstre, Varemærker o. desl.) - 26
Deposita, se Bank, S. 620 - 26
Depositar (lat.), den, hos hvem noget deponeres - 26
Deposition (lat.), det at deponere; ogsaa en (for en Ret) afgivet Forklaring. Se endvidere Bank, S. 621 - 26
Deposition, Deposits, deponere, akademiske Betegnelser - 26, 27
Depositokassen, se Bank, S. 628 - 27
Depositor (lat.), d. s. s. Deponent, den der giver en anden noget i Forvaring - 27
Depositorium, Opbevaringssted, Lokale til Opbevaring af betroet Gods, Dokumentskab, Arkiv - 27
Depositum (lat.), det i Forvaring givne (se deponere) - 27
depossedere (fr.), sætte en ud af Besiddelse; fortrænge en Fyrste fra hans Rige - 27
Depot (fr. dépot), Oplagssted, Magasin, det nedlagte, betroede. - Særlig milit. Bet. - 27
depot de la guerre oprettedes 1688 af Krigsminister Louvois under - 27
Depotkommandør kaldes i Danmark den Kaptajn, der er ansat ved Regimentsstaben - 27
Depotplads bruges som Betegnelse for de Fæstninger, der tjener til Opbevaring og Tilvejebringelse af Krigsmateriel - 27
Depotskib, et Skib, hvori der opbevares Reservemateriel, Proviant m. m. - 27, 28
Depotunderofficer kaldes i Danmark en ved Afdelingsstaben ansat Underofficer - 28
Depravation, se depravere - 28
depravere (af lat. pravus, slet), forværre, fordærve; blive slettere - 28
deprecatio, i den rom. Retorik: at føre et Forsvar ved, at den Anklagede tilstaar sin Skyld, men beder sig fritaget for Straf - 28
Depreciation, Forringelse i Værdi, bruges hyppig om den Kursnedgang, Penge o. a. Værdier lider - 28
Deprekatur, det, at en Mand, som gav Kirker ell. Klostre Jordegods, forbeholdt sig at nyde det selv, saa længe han levede - 28
Depressaria, Slægt af Møllenes Fam., som særlig er knyttede til Skærmplanterne - 28
Depression (lat.) (f y s.), Nedtrykning af Kvægsølvet i Barometret p. Gr. a. Overfladespændingen - 28
Depression (lat.) i Meteorologien: Omraade i Atmosfæren, hvor Lufttrykket er lavere end i Omgivelserne - 28
Depression (astron.), d. s. s. negativ Højde *c: den under Horisonten fortsatte Forlængelse af en Højdecirkel - 28
Depression bruges i Geografien som Betegnelse for Landstrækninger, der ligger lavere end Havets Niveau - 28
Depression (milit.). Skyts har D., naar Kernelinien danner en Vinkel nedad med Horisontalplanet - 28
Depression (lægevid.), se Melankoli - 28
Depression (økonom.) er den Tilstand, Erhvervslivet befinder sig i, naar Konjunkturerne er slette - 28
Depretis, Agostino, ital. Statsmand, (1813-1887) - 28, 29
Deprez, Marcel, fr. Ingeniør, (1843- ) - 29
deprimere (lat.), nedtrykke; deprimeret, nedtrykt, forstemt; svag (f. Eks. d. Puls) - 29
de profundis (fra Dybet«), Begyndelsesordene af den 129. Salme i den lat. Bibeloversættelse - 29
Deptford, en tidligere selvstændig By, nu Forstad til London, ligger ved Themsens sydlige Bred, V. f. Greenwich - 29
Deputat (lat.) bruges om Ydelser til Statens Embedsmænd ved Siden af den faste Løn - 29
Deputation (lat.). en Samling Personer, hvem det paa et Samfunds Vegne overdrages at røgte et Hverv - 29
Deputeret (lat.) bruges, foruden om de enkelte Medlemmer af en Deputation, særlig Medlem af de lovgivende Kamre - 29
Deputeretkammer, hvis Lovgivningsrepræsentation er delt i 2 Kamre, Benævnelsen paa det, som dannes ved alm. Valg - 29
deputy. i det storbritanniske Administrationssprog: Stedfortræder ell. Fuldmægtig - 29
de Quincey, Thomas, eng. Forf. (1785-1859) - 29, 30
Dêr (arab.) bet. Kloster - 30
Deraband (eller Draband) befæstet By i Pandshab ved Foden af Soliman-Bjergene og ved Indgangen til Passet D. - 30
Deradshat, Landskab i Pandshab, falder omtr. sammen med Distriktet Dera Ghasi Kan - 30
Dera Ghasi Kan, Distrikt i den indobritiske Prov. Pandshab, Divisionen Multan - 30
Deraïje, Ruinby i Arabien, var til ind i 19. Aarh. Hovedstad for Vahabitterne - 30
Dera Ismaïl Kan, By i den indobrit. Nordvestgrænseprov., 7 km V. f. Indus - 30
derangere (fransk deranger), bringe i Uorden, forvirre, forstyrre; - 30
derangeret, forhutlet, med sine Forhold (pekuniære o. a.) i Uorden - 30
Der'ât, se Adraa - 30
de rato (lat.), cautio d. r., Indestaaen for, at den, i hvis Navn man afslutter en Retshandel, vil vedstaa samme - 30
derb (tysk: djærv, drøj) i Mineralogien: homogene Mineralmasser af kompakt Beskaffenhed uden regelmæssig ydre Form - 31
Derbe, i Oldtiden en befæstet Stad i Lykaonien i Lilleasien nær ved Grænsen mod Kilikien - 31
Derbenaki, en lang Kløft paa Halvøen Morea, Grækenland - 31
Derbend (pers.) betyder en Portslaa og er derefter blevet en Betegnelse for snævre Bjergpasser - 31
Derbent (Derbend), By i Daghestan i Transkaukasien paa Vestkysten af det kaspiske Hav - 31
Derbesiaceæ, se Alger, S. 496 - 31
Derby, Hovedstad i Derbyshire, udgør siden 1888 et eget Grevskab - 31
Derby, By i U. S. A., Stat Connecticut, ligger 12 km V. f. New Haven - 31
Derby er Navnet paa højt doterede Væddeløb for 3-aarige Hingste og Hopper - 31
Derby, Jarl af, eng. Peersværdighed, tilhørte opr. (1138-1266) Slægten Ferrers - 31
1) Thomas Stanley, siden 1485 Jarl af D., (1435-?) - 31, 32
2) Edward Geoffroy Smith Stanley, (1799-1869) - 32
3) Edward Henry Stanley, (1826-1893) - 32, 33
4) Frederick Arthur Stanley, (1841-1908) - 33
5) Hans Søn, Edward George Villiers Stanley, (1865- ) Underhusmedlem og Generalpostmester - 33
Derbylit, et Mineral, af Sammensætning 6FeO,Sb205,Ti02 - 33
Derbyshire, Grevskab i Mellemengland - 33
Dercums Sygdom, adipositas dolorosa, er en Sygdom, hvis væsentlige Symptom er, at der optræder udbredte Fedtsamlinger - 33
Dere (tyrk.) betyder »Dal« og forekommer sammensat i en Mængde geogr. Egennavne - 33
Derebeg (tyrk.) *c: »Dalens Fyrste« var en Herskertitel, der tilhørte de tyrk. Vasaldynastier i Lilleasien - 33, 34
Der-el-Bahri, se Theben (i Ægypten) - 34
derelinkvere (lat.), opgive, renoncere paa, bortkaste - 34
Derenbourg, - 34
1) Joseph, fr. Orientalist, (1811-1895) - 34
2) Hartvig, fr. Orientalist, (1844-1908) - 34
de Renzis, se Renzis - 34
Derevnja er i Rusland Betegnelse for en Landsby uden Kirke - 34
Derfflinger, Georg, Friherre af, brandenburgsk Generalløjtnant, (1606-1695) - 34
Derg lough (Lough D.), Sø i Irland paa Grænsen af Grevskaberne Tipperary, Clare og Galway - 34
Derivantia, d. s. s. afledende Midler - 34
Derivation (lat.), Afledning. I artilleristisk Betydning, d. s. s. Afdrift - 34
derivativ (afledet) Erhvervelse vil sige Erhvervelse af en Ret ved Indtræden i en andens Ret - 34, 35
derivatorisk, hvad der hører til Derivation, Afledning, se afledende Midler - 35
Derivatum (Plur. Derivata; af lat. derivare, at aflede) i Grammatikken: et Ord, der er dannet ved Afledning af et andet Ord - 35
derivere (lat.), aflede, udlede, stamme fra - 35
Derketo (Dea Syria), d. s. s. Atargatis, under hvilket Navn Astarte dyrkedes i det nordlige Syrien - 35
Derkylidas, spartansk Feltherre p. Gr. a. sin Snuhed kaldet Sisyfos - 35
Derma, se Hud - 35
Dermaleichus, se Fuglemider - 35
Dermanyssus, se Gamasidæ - 35
Dermatin, et Serpentinen nærstaaende grønt Mineral, fra Waldheim i Sachsen - 35
Dermatitis (gr.), Hudbetændelse - 35
Dermatochelys, se Havskildpadder - 35
dermatogen (gr.), fra Hudlaget udviklet - 35
Dermatogen (bot.) kaldes i Histologien Plantens unge, endnu delingsdygtige Hudvæv - 35
Dermatografi er et Fænomen, som bestaar i, at Berøring af Huden kan fremkalde Striber - 35
Dermatol, basisk gallussurt Vismut, dannes ved Fældning af en Opløsning af Vismutnitrat i Eddikesyre - 35
Dermatolog, en Læge, der specielt beskæftiger sig med Studiet og Behandlingen af Hudsygdomme - 35
Dermatologi (gr.), Læren om Hudsygdomme - 35
Dermatolysis (gr.), Løsning af Huden - 35
Dermatomykose (gr.), Svampsygdomme paa Huden - 35
Dermatonose (gr.), Hudsygdomme - 35
Dermatophagus, se Fnatmider - 35
Dermatophili, se Haarsækmider - 35
Dermatoplastik (gr.) er den kir. Virksomhed, som gaar ud paa at rette paa Misdannelser, opstaaede ved Tab af Hudpartier - 35
Dermatozoer, Snyltedyr, som lever paa ell. i Hude - 35
Dermestidæ, se Klaner - 35
Dermoid (Dermoidcyste), en Cyste, i hvis Indhold der findes Fedt, Overhudsskæl, Haar - 35
Dermoplastik, d. s. s. Dermatoplastik - 35
Dermoptera, Insektædere med Flagrehud, se Galeiopithecus - 35
Dernah (Darnis), lille Havnestad ved Middelhavet paa Kysten af Barka, i den ital. Koloni Cyrenaica, 330 km ØNØ. f. Bengasi - 35
Dernbachit, d. s. s. Beudantit - 35
Dernburg, Bernhard, tysk Minister, (1864- ) - 35, 36
Dernburg, Heinrich, tysk Retslærd, (1829-1907) - 36
derogatio (lat), det at gøre Indgreb ell. Afbræk i noget, Undtagelse fra noget - 36
derogatoria clausula (lat.), den Bestemmelse, at en fremtidig Forandring af samme skal være ugyldig - 36
Derosne, Charles, (1780-1846) - 36
De Rossi, se Rossi - 36
Derotremata, se Fiskepadder - 36
Déroulède, Paul, fr. Digter og Politiker, (1846-1914) - 36, 37
deroute (fr.), Afvej; Forstyrrelse; Nederlag, navnlig en slagen, sprængt Hærs vilde Flugt - 37
Derr (egl. = Dêr *c: Kloster) er Navnet paa en By i Nedrenubien, omtr. 200 km S. f. Assuan - 37
Derriey , Charles, fr. Skriftstøber, (1808-1877) - 37
Derry, se Londonderry - 37
Deruta, By i Mellemitalien, Prov. Perugia, ligger 18 km S. f. Perugia - 37
Derut esch Scherif, By i Ægypten, Prov. Siut, ligger 60 km NV. f. Assiut - 37
Dervent, Derbent, By i Bosnien, ligger 70 km ØNØ. f. Banjaluka ved Floden Ukraina - 37
Dervish (pers.) betyder »fattig«, »Betler« og svarer til det arab. Fakir - 37, 38
Dervish-Pasha, Ibrahim, tyrkisk General og Statsmand, (1817-1896) - 38
Derwent, - 38
1) Flod i Mellemengland, Derbyshire, Biflod til Trent, udspringer paa Peak-Bjergene - 38
2) Flod i det nordvestlige England, Cumberland, udspringer paa de cumbriske Bjerge - 38
3) Flod i det nordøstlige England, Yorkshire, udspringer i North Yorkshire Moors - 38
Derwent-Water, Sø i det nordvestlige England i Cumberlands Sødistrikt - 38
Derzhavin, Gavrill Romanovitsch, russ. Digter, (1743-1816) - 38, 39
Des, det ved et *b* en halv Tone fordybede d. - 39
Desaguadero, Flod i Sydamerika, Republikken Bolivia, ligger i en Højde af 3800 m o. H. - 39
Desaix de Veygoux, Louis Charles Antoine, fr. General, (1768-1800) - 39, 40
de Sanctis, se Sanctis - 40
Desargues, Girard, fr. Matematiker, Arkitekt og Ingeniør, (1593-1661) - 40
desarmere (lat., af armare, bevæbne, forsyne med), at fjerne Skytset fra et Fæstningsværk ell. Krigsskib - 40
Desassimilation (Dissimilation) er Modsætningen til Assimilation. I den levende Organisme - 40
Desâtîr (*c: »Grundregler«), Bog af religiøst Indhold, skrevet paa et persisklignende Sprog og forsynet med pers. Kommentar - 40
Désaugiers, Marc Antoine, fr. Operakomponist (1742-93) - 40
Désaugiers, Marc Antoine Madeleine, fr. Vise- og Vaudevilleforfatter, (1772-1827) - 40, 41
Desaulesit, Mineral, et vandholdigt Silikat af Nikkel og Zink - 41
Desault, Pierre Joseph, fransk Kirurg,(1744-1795) - 41
Desault's Bandage omgiver Bryst, Skulder og den ene Arm, som ved Bandagen fikseres til Kroppen og holdes løftet - 41
désaveu, i fr. Proces: Adgang til at fralægge sig Følgerne a.f de af hans Sagfører (avoué) foretagne Handlinger - 41, 42
desavouere (af fr. desavouer), ikke vedstaa, ikke anerkende, fragaa, benægte, fornægte - 42
Desbordes-Valtnore, Marceline, fr. Forfatterinde (1785-1859) - 42
Desboutin, Marcellin-Gilbert, fr. Raderer og Maler, (1823-1902) - 42
Descabezado, en udslukt Vulkan i Chile; ligger foran Cordillerernes Hovedkæde - 42
Descamps, Édouard Eugéne François, Baron, belg. Retslærd og Statsmand, (1847- ) - 42
Descamps, Jean Baptiste, fr. Maler og Kunstskribent, (1706-1791) - 42, 43
Descartes, René (Renatus Cartesius), fr. Filosof, Matematiker og Naturforsker, (1596-1650) - 43, 44
Descaves, Lucien, fr. Forf., (1861- ) - 44
Descemet, Jean, fr. Anatom og Botaniker (1732-1810) - 44
Descendéns og Descendenter (lat.), det fra en Person i ret nedstigende Linie nedstammende mandlige som kvindelige Afkom - 44, 45
Descendensteorlen, se Udviklingslære - 45
Descensus (lat.), Nedstigen, Nedsynken, benyttes i Lægevidenskaben om Organers sygelige Lejeforandring - 45
descente (fr.), Gravnedgang (s. d.) - 45
Deschamps, - 45
1) Antony, fr. Digter (1800-69) - 45
2) Emile, fr. Kritiker og Digter, (1791-1871) - 45
Deschamps, Eustache (ogsaa kaldet Morel p. Gr. a. sin mørke Ansigtsfarve), fr. Digter, (1340-1410) - 45
Deschampsia Beauv., i nyeste Tid benyttet som Slægtsnavn for Bunke (s. d.) - 45
Deschanel, - 45
1) Emile, fransk Litterærhistoriker (1819-1904) - 45
2) Paul, fr. Forf. og Politiker, (1856- ) - 45, 46
Descht ell. Dascht, pers. Navn for store Sletter, navnlig hyppig om Ørkener - 46
Deschwanden, Melchior Paul von, schweizisk Historiemaler, (1811-1881) - 46
Des Cloizeaux, Alfred Louis 0livier, fr. Mineralog og Krystallograf (1817-97) - 46
Descloizit, et Mineral af Sammensætning R2OH.VO4, hvor R = Pb,Zn - 46
Desdemona (ital.), kvindelig Hovedperson i Shakespeare's »Othello« - 46
Des-Dur, se Des - 46
Deseado, Puerto (Port Desiré), Bugt paa Østkysten af Patagonien i Sydamerika ved Floden D.'s Munding - 46
Deseilligny, Alfred, fr. Politiker (1828-75) - 46
Deseine, Louis Pierre, fransk Billedhugger fra Paris (1749-1822) - 46
desennuyere (af fr. désen-nuyer), fordrive Kedsomhed for sig selv eller andre, adsprede - 46
Desenzano sul Lago, By i Norditalien, Prov. Brescia, ligger ved Garda-Søens sydlige Bred 28 km Ø. f. Brescia - 46
Deseret, se Mormoner og Utah - 46
Desertas, Las, Gruppe af tre smaa Klippeøer 30 km SØ. f. Madeira - 46
desertio er vor Rets Udtryk for, at en Ægtefælle ensidig og uberettiget ophæver Samlivet - 46, 47
Desertion (lat., af désero, forlader) (milit.) Rømning, »Fahnenflucht« - 47, 48
desertoria sententia (lat.) i Romerretten: Dom, hvorved en Paaanke afvistes som ikke gjort gældende inden Ankefristens Udløb - 48
Desertør (fr. deserteur, af lat. desértor), en Soldat, der gør sig skyldig i Desertion - 48
Deservit-Aar (lat. annus deservitus) i Kirkeretten: Udbytte af et kirkeligt Embede i det Regnskabsaar, hvori denne fratræder - 48
Deserviter, Gebyrer, Vederlag for ydede Tjenester; særlig brugte om Honorarer til Sagførere og Læger - 48
Des Essarts, Alfred Stanislas Langiois, fr. Forf. (1811-93) - 48
Des Essarts, Emmanuel, fr. Digter, (1839- ) - 48
Desèze ell. de Sèze, Raymond fr. Sagfører (1748-1828) - 48
Desfontaines, Pierre François Guyot, fr. Litterat (1685-1745) - 48
Desfontaines, René Louiche, fr. Botaniker, (1750-1833) - 48, 49
Desgodins, Auguste, Missionær i Thibet (1826-1913) - 49
Desgoffe, Blaise Alexandre, fr. Stillelivsmaler, (1830-1901) - 49
déshabillé (fr.), bekvem Hjemmedragt for Kvinder, Morgendragt; deshabillere, afklæde - 49
Deshayes, Gérard Paul, fr. Konkyliolog, (1795-1875) - 49
Deshima, se Nagasaki - 49
Deshouliéres, Antoinette, fr. Forfatterinde (1638-94) - 49
desiderabel (af lat, desiderare), ønskelig, attraaværdig - 49
Desiderata (lat.), Savn, Mangler; særlig om Mangler paa et ell. andet videnskabeligt Omraade, der maatte ønskes afhjulpne - 49
Desiderativum (lat.) i Grammatikken: afledet Verbum, Afledningsendelsen tilkendegiver en Attraa, Længsel ell. Trang - 49
Desideria (Eugenia Bernhardina D.), den svenske og norske Kong Karl XIV Johan's Dronning, (1777-1860) - 49, 50
Desidério da Settignano, florentinsk Billedhugger, (1428-1464) - 50
desiderium (lat.), Ønske; pium d. (Flertal: pia desideria), fromt Ønske, der sandsynligvis ikke gaar i Opfyldelse - 50
Desiderius, Langobardernes Konge 756-74, kom paa Tronen efter Aistulf - 50
Designation (lat.), Angivelse, Fortegnelse; navnlig i tysk Retssprog - 50
designator (lat.) kaldtes hos Romerne Kampdommeren ved offentlige Væddekampe - 50
designere (lat.), betegne, bestemme, udpege, foreløbig udnævne - 50
Desillusion (fr.), Tab af Illusion; desillusioneret, berøvet sine Illusioner - 50
Desinfektion. i Lægevidenskaben: Fremgangsmaader, hvorved man tilintetgør Smitstoffer - 50, 51, 52, 53, 54, 55
Desinfektionsanstalter - 55, 56
desinficere, ødelægge Smitteemner, foretage Desinfektion - 56
Desintegrator, Maskine til Sønderdeling af skøre Stoffer - 56
Desio, By i Norditalien, Prov. Milano, ligger 7 km NV. f. Monza - 56
Désirade, La, en lille fransk Ø i Vestindien, 7 km. NØ. f. Guadeloupe - 56
Désirée, d. s. s. Desideria - 56
Desjardins, Abel, fr. Historiker, (1814-86) - 56
Desjardins, Achille Arthur, fr. Retslærd, (1835-1901) - 56, 57
Desjardins, Erneste, fr. Oldgransker, (1823-1886) - 57
Desjardins, Michel Albert, fr. Retslærd, (1838-1897) - 57
Desjardins, M., nederlandsk Billedhugger, se Bogaert - 57
Desjatina, russ. Markmaal. D indeholder 2400 Saschén2 = 1,0925 Hekt. = 1,98 dansk Td. Land - 57
Deskription (lat.), Beskrivelse, Skildring deskriptiv, beskrivende - 57
Deskriptivgeometri eller beskrivende Geometri: Metoderne til Fremstilling af Genstande i Rummet ved Tegning i en Plan - 57, 58
Deskvamation, se Afskalning - 58
Deslandres, Henri Alexandre, fr. Astrofysiker, (1853- ) - 58
Desman (Myogale), en lille Pattedyrslægt af Insektædernes Orden, henhørende til Muldvarpefamilien - 58, 59
Desmarest, Anselm Gaëtan, fr. Zoolog, (1784-1838) - 59
Desmarest (Desmaretz), de Saint-Sorlin, Jean, fr. Forf. (1595-1676) - 59
Des Marez, Guillaume, belg. økonom. Forf., og Retshistoriker, (1870- ) - 59
Desmarres, Louis Auguste, fr. Øjenlæge, (1810-1882) - 59
Desmerdyr (Viverridæ), en meget slægt- og artrig Pattedyrfam., henhørende til Rovdyrenes Orden - 59
1) Viverrerne (Viverrinæ) har lang og sammentrykt Krop - 59
a) Desmerkattene, der baade er udbredte i Indien og Afrika, er helt Taagængere - 59, 60, 61
b) Palmekattene (Paradoxurus) overvejende Saalegængere med næsten helt nøgne Fodsaaler - 61
c) Viverodderen (Cynogale bennetti) hjemmehørende paa Borneo, Sumatra og Malakka - 61
2) Mangusterne (Herpestinæ), har lange, stumpe og lidet krumme Kløer - 61, 62
3) Viverkatten (Cryptoprocta ferox), maalende fra Snude til Halespids 1,5 m, hvoraf den lange, cylindriske Hale udgør de 70 - 62
Desmerkatte, se Desmerdyr - 62
Desmerurt, (Adoxa L.), tokimbladet Planteslægt - 62
Desmerurt-Familien, se Desmerurt - 62
de Smet de Naeyer, P., se Smet de Naeyer, P. de - 62
Desmidiaceæ, se Alger, S. 493 - 62
Desmin, se Zeolitter - 62
Desmobranchii, se Fisk - 62
Desmodium Desv., Slægt af Ærteblomstrede (Hedysarum-Gruppen), Urter, Halvbuske eller Buske - 62
Desmodus, se Flagermus - 62
Desmogen (bot.) betegner i Vævlæren det unge, delingsdygtige Væv - 63
Desmognathæ. Huxley inddelte de med Brystbenskam forsynede Fugle i 3 store Grupper - 63
Des Moines, Desmoines River, Flod i U. S. A., Stat Iowa - 63
Des Moines (Desmoines), By i U. S. A., Hovedstad i Staten Iowa - 63
Des Mol, se Des - 63
Desmologi, Læren om de anatomiske Baand- og Ledforbindelser - 63
Desmosit, Betegnelse for visse ved Kontakt med Diabas metamorfoserede Lerskifere - 63
Desmotropi, se Tautomeri - 63
Desmoulins, Camill1e, fransk Revolutionsmand, (1760-1794) - 63
Desna, Flod i det sydvestlige Rusland, gennemstrømmer Guvernementerne Smolensk, Orel og Tschernigov - 63
Desnoiresterres, Gustave, fr. Forf. (1817-92) - 63
Desnoyers, Auguste Gaspard Louis Boucher, Baron, fr. Kobberstikker, (1779-1857) - 63, 64
Desnoyers, Jules Pierre Francois Stanislaus, fr. Geolog og Historiker, (1800-1887) - 64
Desnoyers, Louis, fr. Forf. (1805-68) - 64
Desodorisation, Rensning for ilde Lugt, se Desinfektion - 64
Desolation Land, se Kerguelen - 64
Desor, Eduard, schweizisk Geolog, (1811-1882) - 64
désordre (fransk), Uorden, Forvirring - 64
desorganisere (af fr. desorganiser), bringe i Uorden, Opløsning - 64
Desoria, se Gletscherloppe - 64
desorientere (af fr. desorienter), gøre forvirret, forvirre - 64
Desorientering (fr.), manglende Klarhed hos et Individ over, hvor han befinder sig - 64
Desoto, By i U. S. A., Stat Missouri, ligger 50 km S. f. St Louis ved Joachim Creek - 64
Desoxydation (lat.), Afiltning, se Reduktion - 64
Despagnet, Frantz, fr. Folkeretslærer, (1857-1906) - 64
despektere (lat.), se ned paa, foragte; Despekt, Foragt (modsat Respekt) - 64
Despenaperros (Puerto de D.), berømt og tidligere berygtet Bjergpas i Sierra Morena i Spanien - 64, 65
Despenser, eng. Adelsslægt, af hvis Medlemmer enkelte indtager en vis Plads i Englands Historie i Middelalderen - 65
Desperados (spansk desesperados »fortvivlede«) - 65
desperat (lat.), fortvivlet, haabløs, opbragt; Desperation, Fortvivlelse - 65
Despériers, Bonaventure, fr. Forf., (o.1500-1544) - 65
Despoblado, en ufrugtbar Højslette Ø. f. Atacama paa Grænsen mellem Bolivia og Argentina - 65
Despoina (gr.), »Herskerinde«, var i Oldtiden Tilnavn til fl. af de gr. Gudinder - 65
desponsatus (lat.), trolovet (om Manden; om Kvinden desponsata); desponsatio, Trolovelse - 65
Desportes, Francois, fr. Dyr- og Stillelivsmaler, (1661-1743) - 65
Desportes, Philippe, fransk Digter (1546-1606) - 65, 66
Despot (gr.), Behersker, Herre, specielt over for Slaver; uindskrænket Monark - 66
Despoti ell. Despotisme, Forfatningstilstand, under hvilken Herskeren, »Despoten«, regerer ubunden - 66
Despoto Pianina, se Rhodope - 66
Despréaux, se Boileau-D. - 66
Des Pres, Josquin (Jodocus Pratensis), belgisk Komponist, (c.1450-1521) - 66
Després, Suzanne, fr. Skuespillerinde, (1877- ) - 66
Despretz, César Mansuéte, fr. Fysiker, (1792-1863) - 66
Desprez, Jean Louis, fr. Maler og Arkitekt, (1743-1804) - 66, 67
de Spuches, se Spuches - 67
Des Roches de Parthenay, Jean Blaise, fr. Adelsmand og Forf., ( -1766) - 67
Dessaix, Joseph Marie, Greve, fr. General, (1764-1834) - 67
Dessalines, Jean Jacques, Kejser paa Haiti 1804-06, (1758-1806) - 67
Dessau, Hoved- og Residensstad i Hertugdømmet Anhalt, ligger paa venstre Bred af Mulde - 67, 68
Dessau, Benny, dansk Industridrivende og Forretningsmand, (1868- ) - 68
Dessau, David, dansk Stenograf, (1819-1893) - 68
Dessau, Harry, dansk Industridrivende, (1862-1915) - 68
Dessau, Martin, dansk Industridrivende, (1865- ) - 68
Dessauer-March, en ældre i Tyskland overordentlig populær Marchmelodi af ital. Oprindelse - 68
Dessauer-Ovne, en Art Ovne med lodretstaaende Retorter, saakaldte Vertikal-Ovne - 68
dessein (fr.), Plan, Hensigt; Udkast, Skitse - 68
Dessert er Fællesbetegnelse for alle søde Retter og for den Konfekt og Frugt - 68
Dessertske, se Barneske - 68
Dessertvine, særlig fine, stærke Vine, der drikkes til Desserten - 68
Dessewffy, Emil, Greve, ungarsk Politiker (1814-66) - 68, 69
dessin (fr.), Tegning, Mønster - 69
Dessinatør (fr.), Tegner - 69
Dessintraad (Facontraad, Profiltraad) kaldes en Metaltraad, hvis Tværsnit har en hvilken som helst anden Form end Cirklens - 69
Dessoir, Ludwig, tysk Skuespiller (1809-74) - 69
Dessoir, Max, tysk Filosof, (1867- ) - 69
Dessolles, Jean Jacques Paul Augustin, Markis, fr. General (1767-1828) - 69
Dessûk (Desuk), ægypt. By paa den østlige Bred af Nilens vestlige Hovedarm, Rosette-Armen - 69
dessus (fr.: ovenover), d. s. s. Overstemme, Diskant, Sopran - 69
Destailleur, Hippolyte Alexandre Gabriel Walter, fr. Arkitekt, (1822-1893) - 69
Desterro, se Florianopolis - 69
Destillat, se Destillation - 69
Destillation kaldes den Fremgangsmaade, ved hvilken man skiller Stoffer fra hinanden, der fordamper ved forsk. Temp. - 69, 70, 71, 72, 73
destillere, se Destillation - 73
destilleret Vand, se Vand - 73
Destinatar (lat), Adressat, den, for hvem Fragtgods ell. anden Forsendelse er bestemt - 73
Destination, se destinere - 73
destinere (lat.), bestemme, udse - 73
Destination (lat.), Bestemmelse, Endemaal - 73
Destinezit, d. s. s. Diadochit - 73
Destinn, Emmy, tysk Operasangerinde, (1878- ) - 73
Destouches, André Cardinal, fr. Operakomponist (1672-1749) - 73
destra (ital., underforstaaet mano) (mus.), højre (Haand) - 73
Destroyer (eng.), se Torpedojager - 73
destruere (lat.), tilintetgøre, ødelægge, nedbryde; Destruktion, Tilintetgørelse - 73
Destruktionsanstalt kaldes et Etablissement, hvor der foretages en Uskadeliggørelse af Næringsmidler - 73
destruktiv, se destruere - 73
Destutt de Tracy, se Tracy - 73
desuetudo (lat.), en Retsnorms Ophævelse ved en derimod stridende Retssædvanes Dannelse - 73
desultores kaldtes hos Romerne Deltagerne i en særegen Art af Hestevæddeløb - 73
desultorisk (lat.), egl.: af springende (se desultores), deraf ustadig, vankelmodig - 73
desunt non pauca (lat.), »der mangler en Del« (alm. ved Angivelse af større Lakuner i lat. Tekster) - 73
Desvallières, George-Olivier, fransk Maler, (1861- ) - 73
Desvergers, Joseph Marie Adolphe Noel, fr. Orientalist og Oldgransker,(1805-1867) - 73, 74
Desvres, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Pas-de-Calais, c. 18 km SØ. f. Boulogne - 74
Deswert (ogsaa de Swert), Jules, belg. Violoncelvirtuos, (1843-1891) - 74
détaché [detarSe] (fr.), d. s. s. staccato - 74
Detachement (fr.) er Benævnelsen paa en - hyppig af alle Vaabenarter sammensat - mindre Troppestyrke - 74
Detacherapparat, se Slippeapparat - 74
detachere, se Detachement - 74
detacherede Forter er saadanne Værker, som har selvstændigt Forsvar til alle Sider - 74
Detail, den enkelte lille Del af et større Hele; en Sags Detailler, dens enkelte nøjagtige Omstændigheder - 74
Detailhandel ell. Handel en détail. Handel i smaa Partier fra aaben Butik - 74
Detaille, Édouard Jean Baptiste, fr. Slagmaler, (1848-1912) - 74, 75
Detaillist, se Detailhandel - 75
Detailprojekt, Forarbejderne for et Byggeforetagende umiddelbart forud for Arbejdets Udførelse - 75
de te fabula narratur (lat.), »Historien handler om dig« - 75
Detektiv (af lat. detegere, afdække), egnet til at lede til Opdagelse (af en Forbrydelse) - 75
Detective, eng. Betegnelse for en Opdagelsesbetjent, ogsaa for Privat-D. - 75
Detektivfotografiapparat, se Fotografi - 75
Detektor, i Radiotelegrafien det Organ, der omdanner elektromagnetiske Svingninger saadan, at de paavirker et Modtagerorgan - 75
de tempore (lat.), til eller i rette Tid - 75
Detention (lat.), Besiddelse af en legemlig Ting - 75
Determinant (lat.) (mat.) gør fortrinlig Tjeneste, særlig i Ligningers Teori og den moderne Algebra - 75
Determination, i Logiken: den Bestemmelse af et Begreb, hvorved dettes Indhold udvides, medens Omfanget indskrænkes - 75, 76
determinato (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: bestemt, skarpt markeret - 76
determinere (lat.), bestemme, afgøre; determineret, bestemt, afgjort, uforfærdet, beslutsom - 76
Determinisme (lat.), i Filosofien: den Opfattelse, at den menneskelige Handlen lige saa vel som alt andet er aarsagsbestemt - 76
detestabel, se detestere - 76
detestere (lat.), forbande, afsky; detestabel, som fortjener Afsky, afskyelig, ussel - 76
Det forenede Dampskibsselskab, se Dampskibsselskab - 76
Det forenede danske Livsforsikrings-Aktieselskab Hafnia, se Hafnia - 76
Detharding, Georg, tysk Læge, (1671-1747) - 76
Det kgl. danske geografiske Selskab, se Danske geogr. Selskab - 76
Det kgl. danske Haveselskab, se Danske Haveselskaber - 76
Det kgl. danske Musikkonservatorium, se Konservatorium - 76
Det kgl. danske oktroyerede Sø-Assurance-Kompagni, se Søforsikring - 76
Det kgl. danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog, se Danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog - 76
Det kgl. danske Videnskabernes Selskab, se Danske Videnskabernes Selskab - 76
Det kgl. nordiske Oldskriftsselskab, se Oldskriftsselskab - 76
Det kongelige Teater, se Danmark, »Teater« - 76
Detmer, Wilhelm, tysk Kemiker og Plantefysiolog, (1850- ) - 76
Detmold, Hoved- og Residensstad i Fyrstendømmet Lippe, ligger ved Floden Werra og den østlige Fod af Teutoburgerwald - 76
Detmold, Johann Hermann, tysk Politiker (1807-56) - 76, 77
Det ny Teater, Skuespilhus paa Vesterbro i Kbhvn, opført 1907-08 - 77
Detonation (kem.), se Eksplosion - 77
Detonation (artiller.) kaldes en meget hæftig Eksplosion - 77
Detonationssignal (lat.), se Knaldsignal - 77
Detonator (lat.), Substans, der bringer eksplosive Stoffer, som ved alm. Antænding forbrænder hurtigt, til heftig Eksplosion - 77
detonere (lat.), forpuffe; se Eksplosion - 77
detonere (lat.), at synge falsk, som oftest i Bet. af at trække Tonen ned - 77
Détournement de pouvoir. Herved forstaas i fransk Ret en Misbrug af Embedsmyndighed - 77
detractis detrahendis (lat.), »med Fradrag af, hvad der bør fradrages«, med behørigt Fradrag - 77
detractis expensis (lat.), med Fradrag af Omkostningerne - 77
detrahere (lat.), trække af; forringe, bagvaske, nedrakke - 77
Detritus, Betegnelse for de af rindende Vand afsatte mek. Aflejringer (Grus, Sand, Ler o. s. v.) - 77
Detroit, Stad i U. S. A., Stat Michigan, ligger ved D. River, 11 km fra St. Clair Lake og 29 km fra Lake Erie - 77, 78
detronisere (nylat.; fr. détroniser), støde fra Tronen, afsætte; Detronisation, Støden fra Tronen - 78
de Troy, J. F., fr. Maler, se Troy - 78
Det store nordiske Telegrafselskab, se Telegrafselskab - 78
dette (fr.), Gæld; Statsgæld; d. nottante (eng. floating debt), svævende Gæld i Modsætning til konsolideret Gæld - 78
Det tekniske Selskabs Skole, se Tekniske Skoler - 78
Dettifoss i det nordlige Island er et af de betydeligste Vandfald i Europa - 78
Dettmann, Ludwig, tysk Maler, (1865- ) - 78
Dettweiler Peter, tysk Læge, (1837-1904) - 78
Detumescens (lat.), i Lægevidenskaben: Aftagen af en tilstedeværende Hævelse - 78
Detunata, Basaltklippe i Siebenbürger Malmbjergene, naar 1181 m. - 78
detur (lat.), paa Recepter (oftest forkortet til d.), »gives« - 78
Det Østasiatiske Kompagni, Aktieselskab, stiftedes 1897 paa Initiativ af Kaptajn, nuv. Etatsraad H. N. Andersen - 78, 79
Deuben, Fabrikflække i Kongeriget Sachsen, ligger 2 km S. f. Dohlen ved Weisseritz - 79
Deucher, Albert, schweizisk Statsmand (1831-1912) - 79
Deukalion, gr. Heros, Søn af Titanen Prometheus og gift med Epimetheus' Datter Pyrrha - 79
Deule, en 68 km lang Biflod til Lys i det nordlige Frankrig - 79
Deuntzer, Johan Henrik, dansk Retslærd, (1845- ) - 79, 80
Deurloo, det midterste Hovedindløb til Vester-Schelde - 80
Deurne, en Landsby i den belgiske Prov. Antwerpen, 4 km Ø. f. Antwerpen - 80
Deurs, Carl van, dansk Læge, (1800-1862) - 80
Deus, Joâo de, Forfatternavn for den portugisiske Digter J. de D. Nogueira Ramos, (1830-1897) - 80
Deusdedit (lat.: »den Gud har givet«), - 81
1) Pave 615-618, Romer af Fødsel - 81
2) Kardinal i 11. Aarh., udgav 1086 ell. 87 en Kanonsamling i 4 Bøger - 81
deus ex machina (lat.: »en Gud fra en Maskine«) - 81
deus omen avertat (lat.), ordret: Gud afvende Varslet, *c: det forbyde Gud - 81
Deussen, Paul, tysk Filosof og Indolog, (1845- ) - 81
deut (Duit), ældre holl. Kobberskillemønt - fra 17. Aarh. til 1816 - 81
Deuteragonist (gr.), i det antikke Drama den, der spillede anden Rolle - 81
Deuteronomium, se Pentateuchen - 81
Deuteroplasma (ell. Deutoplasma), en Mængde forsk. Stoffer, som kan findes indlejrede i Cellesubstansen - 81
Deuteroskopi, d. s. s. Clairvoyance - 81
Deutsch, Nicolaus, se Manuel - 81
Deutsch, Otto Erich, østerrigsk Kunst- og Musikforfatter, (1883- ) - 81
Deutsch-Brod, Némecký-Brod, By i den sydøstlige Del af Böhmen, 98 km SØ. f. Prag - 81
Deutschenspiegel ell. Spiegel der deutschen Leute, en i Midten af 13. Aarhundrede vistnok i Augsburg forfattet Retsbog - 81
Deutsche Rundschau, tysk Maanedsskrift af litterært og populærtvidenskabeligt Indhold - 81
Deutsch-Eylau, By i Vestpreussen, Regeringsdistrikt Marienwerder, ved Eilenz' Udløb i Geserich-Søen - 81
Deutsch-Krone, By i Vestpreussen, Regeringsdistrikt Marienwerder, mellem Søerne Aran og Radau - 81
Deutsch-Wilmersdorf, nu Berlin-Wilmersdorf, se Berlin - 81
Deutz, Forstad til Köln - 82
Deutzia Thunb., Slægt af Hydrangeaceerne, Buske med modsatte, æg- ell. lancetdannede og savtakkede Blade - 82
deux battants, egl.: porte à d. b., Dør med to Fløje, Dobbeltdør - 82
Deux-Ponts, se Zweibrücken - 82
Deux-Sévres, Dept i det vestlige Frankrig, opkaldt efter de to Floder Sévre-Nantaise og Sévre-Niortaise - 82
Déva (Diemrich), By i det sydøstlige Ungarn, Transsilvanien, Hovedstad i Komitatet Hunyad, ligger ved Floden Maros - 82, 83
Deva (Sanskrit = »straalende«, himmelsk, guddommelig) er - 83
1) i Indien Betegnelse for et guddommeligt Væsen (»Guddom«, ogsaa kaldet devata) - 83
2) I Mazdeismen (s. d.) (hvor de kaldes dêv, Zend daeva) er de onde Aander - 83
Deva, By i det nordlige Spanien, Prov. Guipuzcoa, 47 km V. f. San Sebastian - 83
Devadasi, se Bajadere - 83
Dévai, Mathias Biro, magy. Reformator, (c.1500-1547) - 83
Devalvation (nylat.), Nedsættelse af en Pengesorts officielle Værdi - 83
Devanagari (eller blot Nagari) er den Skriftform, som fortrinsvis benyttes til Sanskrit i Manuskripter og trykte Bøger - 83
Devantiére (fr.), en Slags Ridekjole, der er opsplittet for og bag - 83
Devaprajaga, se Deoprajag - 83
Devastationsklage, i romanistisk Sprogbrug: den Klage, ved hvilken en Prioritetshaver skrider ind mod sin Debitor - 83
devastere (lat., af vastus, øde), ødelægge, hærge; Devastation, Hærgning - 83
Devaux, Paul Louis Isidore, belg. Statsmand (1801-80) - 83, 84
Dévaványa, By i Ungarn, Komitat Jász-Nagy Kun-Szolnok, 75 km SV. f. Debreczen - 84
Devegge, M. C., se Preisler - 84
Devegge, Ole, dansk Numismatiker, (1772-1847) - 84
Develle, Jules Paul, fr. Statsmand, (1845- ) - 84
Deventer, By i det østlige Holland, Prov. Overijssel, ved højre Bred af Ijssel - 84
Deventer , Hendrik van, holl. Ortopæd og Fødselshjælper, (1651-1724) - 84
Deventer, - 84
1) Jan Frederik v., holl. Landskabsmaler, (1822-1886) - 84
2) Willem Antonie van, (1824-1893) - 84, 85
Deventer, Marinus Lodewijk van, holl. hist. Forf., (1832-1892) - 85
de Vere, Sir Aubrey, irsk Digter (1788-1846) - 85
Devereux, se Essex - 85
Devéria, - 85
1) Achille, fr. Maler og Litograf, (1800-1857) - 85
2) Eugéne François Marie Joseph, Historiemaler, (1805-1865) - 85
Devéria, Theodule, fr. Ægyptolog, (1831-1871) - 85, 86
Devérra (af lat. devérro, »fejer«), en af de tre Guddomme, som hos Romerne antoges at beskytte Barselkvinder - 86
86 Devès, Pierre Paul, fr. Politiker (1837-99) - 86
Deviation. Misvisningen fra Stedets Meridian (d. v. s. sand N.-S. Retning) - 86, 87
Deviationsbøjer (Søv.) er Bøjer, der er anbragte til Hjælp for Skibe, der skal undersøge Kompassets Deviation - 87
Deviationstabel, se Deviation - 87
Dévié, tjenstlig Bemærkning i Telegrammer, der omdirigeres ad anden Vej end den sædvanlige - 87
Deville, Ch., se Sainte-Claire D. - 87
Deville-lés-Rouen], By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-Inférieure, 5 km NV. f. Rouen - 87
Devillez, Louis Henry, belgisk Billedhugger, (1855- ) - 87
Devilly, Théodore Louis, fr. Maler, (1818-1886) - 87
Devils Thumb (Djævelens Tommelfinger), Grønlands Vestkyst, en høj, fritstaaende Klippesøjle - 87
Devimahatmya (Devi's Majestæt) kaldes Kap. 81-93 af Markanqleya-Purana - 87
Devise (fr., af lat. dividere, dele), i Riddertiden, en Sentens ell. et enkelt Ord i nøje Forbindelse med en Figur - 87, 88
Deviseforretning, d. s. s. Forretning i udenlandsk Valuta - 88
De Vises Sten, hos Alkymisterne: det Præparat, der kunde bevirke de uædle Metallers Forvandling - 88
Devizes, gl By i det sydlige England, Wiltshire, ligger ved Kennet-Kanalen 34 km NNV. f. Salisbury - 88
Devol, »Djævelen«, Flod i Albanien, udspringer paa Grammos-Bjerget - 88
Devolution, Overgang af hjemfaldet Gods til andres Besiddelse, se Devolutionsret - 88
Devolutionskrigeti ell. »Krigen for Dronningens Rettigheder« - 88
Devolutionsret, en tidligere i Landene ved Rhinen og i Dele af Franken udbredt Retsordning - 88
Devonisk Formation (efter Devonshire) kaldes den yngste af de ældre palæozoiske Formationer - 88, 89
Devon-Kvæg, se Kvægracer - 89
Devonport, se Plymouth - 89
Devonport, - 89
1) Badested paa Tasmanien, ligger 85. km VNV. f. Launceston paa Øens Nordkyst ved Mersey Rivers Udløb - 89
2) Badested paa Ny Zeeland, ligger 10 km NØ. f. Auckland paa den modsatte Side af Bugten ved Auckland - 89
Devonshire, Grevskab i det syd-I vestlige England mellem Bristol-Kanalen og Kanalen - 89
Devonshire har tjent som Peerstitel for to eng. Adelsslægter - 89, 90
Devosge, François, fr. Maler, (1732-1811) - 90
devot (lat., af devovére, indvie), »indviet til Gud«, ærefrygtfuld, andægtig; »hellig«, ogsaa skinhellig - 90
devotio (lat., afledet af devovére) hos Romerne en højtidelig Forbandelse - 90, 91
devotio domestica, se droit de chapelle (under droit) - 91
devovere sig, se devotio - 91
Devrient, - 91
1) Ludwig, tysk Skuespiller, (1784-1832) - 91
2) Karl August, tysk Skuespiller, (1797-1872) - 91
3) Philip Eduard, tysk Skuespiller og Dramaturg, (1801-1877) - 91
4) Gustav Emil, tysk Skuespiller, (1803-1872) - 91
5) Otto, tysk Skuespiller og Dramaturg, (1838-1894) - 91
De Vries, se Vries - 91
De Wahl, Anders, svensk Skuespiller, (1869- ) - 91, 92
Dewalquit, d. s. s. Ardennit - 92
Dewar, James, eng. Kemiker, (1842- ) - 92
Dewas, to indobritiske Vasalstater i Centralindien - 92
Dewé-Boyun (tyrk.: »Kamelhals«), Højdedrag Ø. f. Erzerum i Armenien - 92
De Wet, Christian, Boergeneral, (1854- ) - 92
De Wette, Wilhelm Martin Leberecht, tysk Teolog, (1780-1849) - 92
Dewey, George, amer. Admiral, (1837- ) - 92
Dewey, Melvil, amer. Bibliotekar, (1851- ) - 92, 93
Deweylit (Gymnit), et amorft Mineral, som i sin kem. Sammensætning staar Serpentinen nær - 93
Dewing, Thomas, amer. Maler, (1851- ) - 93
De Winne, Liévin, belg. Portrætmaler, (1821-1880) - 93
De Witt, J., se Witt - 93
Dewittsland, forældet Navn paa Nordkysten af Australlandet, fra Nordvestkap indtil Roebuckbai - 93
Dewitz, von, en gammel mecklenburgsk og pommersk Adelsslægt - 93
Dewsbury, ældgammel By i det nordlige England, Yorkshire, ved Galder - 93
Dexippos, Publius Herennius, attisk Statsmand, Feltherre og Historieskriver - 93
dextera (déxtra [lat.], underforstaaet manus, Haand), den højre Haand, Symbol paa Troskab og Kraft - 93
Dextrin, d. s. s. Dekstrin - 93
Deynze, By i det vestlige Belgien, Prov. Østflandern, ved Lys - 93
Dézamy, Théodore, fr. Socialist, ( -1850) - 93, 94
Dhafar (Safar), et til Oman hørende Landskab i Sydarabien, ved Kysten af det arab. Hav - 94
Dhaka (eng. Dacca), Division i den britiskindiske Prov. Bengalen - 94
Dhammapada, en Samling Tankesprog paa Pali, maaske den berømteste af Buddhisternes kanoniske Bøger - 94
Dhammapala, Forf. til en berømt Kommentar, Paramattha-dipani, som indeholder Forklaring til fl. af de kanoniske Pali-Tekster - 94
Dhan, Guld-, Sølv- og Ædelstensvægt i Kalkutta - 94
d'Hancarville , se Hancarville - 94
Dhangar (»Bjergbeboere«, af Dhang, Bjerg), Folkestamme i det nordøstlige Indien - 94
Dhangs (af Dhangar, Bjergboere), en lille med Bhilfolket beslægtet Folkestamme - 94
Dhanurveda (»Bue-Veda« *c: Skydevidenskaben), en Vicvamitra ell. Bhrigu tilskreven Upaveda - 94
Dhanvantari, Lægevidenskabens Gud i den ind. Mytologi - 94
Dhar (Dhara, Dharanaghari, eng. Dharanuggar), lille Radsjputerstat i Vindhya-Bjergene, Centralindien - 94
Dharma, i Sanskrit opr. Benævnelsen paa den Lov ell. faste Orden, som er Grundvolden - 94, 95
Dharmaputra, se Bhatgaon - 95
Dharmsala, Sundhedsstation i det nordvestlige Himalaya i Distriktet Kangra (Pandshab, Forindien) - 95
Dharwar, Hovedstad for det ved sin Bomuldsproduktion bekendte Distrikt D. - 95
Dhatar (Skrt, »Skaberen«) er en Benævnelse, som i den ind. Religion bruges dels om Guderne i Alm., dels om bestemte Guder - 95
Dhatupatha (Skrt), Navn paa de indiske Ordfortegnelser, som indeholder alle Verbernes primære Stamformer (»Rødder«) - 95
Dhaw (Dau, Dhau), et arab. Fartøj - 95
Dhawalaghiri (»det hvide Bjerg«), Bjergtop i Nepal i Central-Himalaya - 95
Dhers (Dheras), lavtstaaende Folkestamme i Gudsharat i det vestlige Forindien - 95
Dheune, lille Flod i det fr. Dept Saone-et-Loire - 95
Dholen, den vilde ind. Hund - 95
Dholera, By i Gudsharat i Forindien - 95
Dholka, By i britisk Indien, Distrikt Ahmedabad af Præsidentskabet Bombay, ligger 45 km N. f. Cambay - 95
Dholpur, indobritisk Vasalstat i Radshputana V. f. Floden Tshambal - 95
d'Hondt, Victor, belg. Jurist, (1841-1901) - 95
Dhoraji, By i Kathiavar i den indobritiske Prov. Bombay - 95, 96
Dhrangadra, Vasalstat paa Halvøen Kathiavar i den indobritiske Prov. Bombay - 96
Dhulia, By i britisk Indien, Distriktet Vest-Khandesh i Præsidentskabet Bombay - 96
Dhyana (mere eller mindre ekstatisk »Kontemplation«) spiller som en Del af yoga en stor Rolle i ind. Filosofi og Religion - 96
Dhyani-Bodhisattva og Dhyani-Buddha, se Buddha - 96
Di, kern. Tegn for Didym - 96
Di- (græ.), Forstavelse med Bet. dobbelt, f. Eks. Diftong, Tvelyd - 96
Dia (Standia), en lille Ø ved Nordkysten af Kreta, lige over for Havnestaden Kandia - 96
Dia- (gr.), Præposition med Bet. igennem, f. Eks. Diameter, egl. = »Gennemmaal« - 96
Diabantit eller Diabantachronnyn, en Varietet af Mineralet Klorit - 96
Diabas (af gr., »gaar igennem«); en Bjergart, der i alt væsentlig har Basaltens Sammensætning og Egenskaber - 96, 97
Diabasis (gr.), Gennemgang, Overgang - 97
Diabelli, Antonio, østerr. Komponist og Musikforlægger (1781-1858) - 97
Diabetes insipidus (lat.), en ikke hyppig forekommende Sygdom - 97
Diabetes mellitus (lat.), Sukkersyge, ligner i fl. Henseender Diabetes insipidus - 97, 98
Diabetiker, Patient lidende af Diabetes. - 98
diable (fransk), Djævel. Diablerie, Djævelskab, Hekseri, Navn paa en Art Skuespil - 98
Diablerets, les, stejlt Kalkstensbjerg (3246 m) i Wildhorn-Gruppen i Freiburger-Alperne - 98
Diabolos (gr., egl. »Bagvadsker«), Djævel; deraf diabolsk, d. s. s. djævelsk; Diabo1isme, Djævelsværk, Djævleherredømme. - 98
diabolsk, se Diabolos. - 98
Diacetamid, se Acetamid. - 98
Diaceturi, se Acetonuri. - 98
Diacetyl, CH3.CO.CO.CH3, er en Diketon - 98
Diachylon (gr.) betyder: (tilberedt) med Plantesaft - 98
Diacodion (Saft), d. s. s. Valmuesaft. - 98
Diaconus, se Diakon. - 98
Diadelfit, d. s. s. Hæmatolit. - 98
Diadem (gr.), Smykke ell. Baand om Panden og Haaret - 98, 99
Diadocher (gr., »Efterfølgerne«), den sædvanlige Betegnelse for Alexander den Store's Hærførere - 99
Diadochit, et gult ell. gulbrunt, monoklint Mineral - 99
Diadokokinese, Evnen til at kunne udføre hurtige Bevægelser - 99
Diadumenos (gr., »Yngling, der binder et Baand om sit Hoved«), berømt Statue af den gr. Billedhugger Polykleitos. - 99
diafan (gr.), gennemskuelig, gennemsigtig - 99
Diafanometer, Instrument, opfundet af Saussure, til at maale Luftens Gennemsigtighed - 99
Diafoni (gr.), hos Grækerne Betegnelse for Dissonans, i Modsætning til Symfoni - 99
Diafora (gr. Forskel), Navn paa en Talefigur, der bestaar i Gentagelse af et Ord i en anden Bet. - 99
Diaforese (gr.), kunstig Fremkaldelse af Sved - 99, 100
diaforetiske Midler, se Diaforese. - 100
Diaforit, se Bournonit. - 100
Diafototropisme, se Fototropisme. - 100
Diafragma (gr.), Skillevæg. I Fysikken: gennembrudte Plader, der anvendes som Blendinger i Kikkerter etc. - 100
Diafragma (lægevidenskabelig), se Mellemgulv. - 100
Diafragma, Blende, en med et Hul forsynet tynd Plade, der afskærer en Del af Objektivets Randstraaler - 100
Diafterin (Oxychinaseptol) opstaar ved Mætning af 0-Fenolsulfonsyre med 8-Oxychinolin - 100
Diafyse, se Ben, 1). - 100
Diagenese kaldes i Geologien den molekulæreog kem. Omdannelse, som Jordlagene ofte undergaar - 100
Diageotropisme, se Geotropisme. - 100
diaglyfisk (gr.), fordybet, indad i en Flade udarbejdet - 100
Diagnose er i Lægevidenskaben Bestemmelsen af et Sygdomstilfældes Art - 100
Diagnostik, se Diagnose. - 100
Diagonal (mat.), i en Polygon, er en ret Linie, der forbinder to Vinkelspidser, som ikke er Endepunkter af samme Side - 100
diagonalbyggede Partøjer er Baade (Smaa-skibe), hvor Klædningsplankerne gaar i skraa Retning fra Kølen opefter - 100
Diagonaler kaldes alle ikke lodret staaende Udfyldningsstænger i en Gitterbjælke - 100
Diagonallejring kan navnlig iagttages hos sandede Stenarter - 101
Diagonalplan (mat.), en Plan gennem to Sidekanter i et Prisme ell. en Pyramide - 101
Diagonals, tætte uldne Stoffer til Herretøj og Dameoverstykker - 101
Diagoras, berømt gr. Nævekæmper, som nedstammede fra en anset Slægt (Eratiderne) - 101
Diagoras fra Melos med Tilnavnet Gudsfornægteren, gr. Filosof og Lyriker - 101
Diagram (gr.), »Linietegning«, en i Naturvidenskab og Statistik alm. benyttet grafisk Fremstilling - 101
Diagram (bot.) betyder et Grundrids af en Blomst ell. et Skud - 101
Diagramapparat, se Materialprøvemaskiner. - 101
Diahot, den længste Flod paa den australske Ø Ny-Caledonien, har Retning fra SØ. til NV. - 101
Diakaustika (gr.), Brændflade, fremkaldt ved Lysets Gennemgang gennem en Linse - 101
Diaklaser, en Betegnelse for de Sprækkedannelser, som hyppig finder Sted i Stenarter - 101
Diaklasit, Mineral, er en noget omdannet, vandholdig Varietet af Mineralet Broncit - 101
Diakon (gr., Tjener), en kirkelig Embedsmand - 101, 102
Diakonisseanstalter eller Diakonissehuse er Anstalter, bestemte til Uddannelse af Diakonisser - 102, 103
Diakonisser (gr.: »Tjenerinder«) Kvinder, hvem Omsorgen for Menighedens Syge og Fattige var betroet - 103, 104
Diakos, Athanasios, Helt fra den gr. Frihedskrig, (1788-1821) - 104
Diakrise (gr.), Adskillelse, Iagttagelse, Bedømmelse og Skelnen (især af Sygdomstilfælde) - 104
diakritiske Tegn (gr.), Adskillelsestegn. Mærker, der anbringes ved Bogstaver for Forstaaelighed, Tydelighed og Nøjagtighed - 104
diaktinisk (gr.), gennemtrængelig for kem. virksomme Straaler. - 104
Diakustik (gr.), Læren om Lydens Gennemgang (i Modsætning til dens Tilbagekastning). - 104
Dialekt (gr.) gengives ved Mundart (optaget fra Tysk), Sprogart ell. Landskabsmaal - 104, 105
Dialektik (gr.) betyder Samtalekunst og betegner, at man gennem Spørgsmaal og Svar søger at trænge ind i et Problem - 105
Dialektikon (gr.) betegner i den græske Retorik en Talefigur i Form af Spørgsmaal og Svar - 105
Dialektologi (gr.; Dialektgranskning, Dialektbeskrivelse) - 105
Dialemma (gr.), sygdomsfri, især feberfri Tilstand. - 105
Diallag, se Pyroxengruppen. - 105
Diallel, se Cirkelbevis. - 105
Dialog (gr.: »Samtale«) betyder mundtlig Samtale mellem to (ell. fl.) Personer - 105
Dialogit, d. s. s. Manganspat. - 105
Dialogus, en dansk versificeret Satire fra Reformationstiden - 105, 106
Dialursyre (Oxybarbitursyre, Tartronylurinstof), CO(NHCO)2CHOH - 106
Dialysator, se Dialyse. - 106
Dialyse (gr.), Opløsning, Adskillelse, betegner i Kemien en Proces - 106
Dialysemetode. til Diagnostik af patologiske Tilstande - 106
dialytisk Kikkert, se Kikkert. - 106
Diamagnetisme, se Magnetisme. - 106
Diamalt en paa særlig Maade tilberedt Maltekstrakt - 106
Diamant (hertil 1 Tavle) (af gr., ubetvingelig), den værdifuldeste Ædelsten - 106, 107, 108, Diamant, (blank), 109
Diamant, den tekn. Betegnelse i Bogtrykfaget for den mindste i alm. Praksis benyttede Skriftstørrelse - 109
Diamantbor, se Boring. - 109
Diamantbryllup, Betegnelse for et Ægteskabs 60-aarige Bestaaen. - 109
Diamante, Juan Bantista, sp. Dramatiker, (e.1630-o.1685). - 109
Diamanter kaldes i Arkitektur og Dekoration smaa, pyramideformede Fremspring ell. Bosser - 109
Diamantfarve, Grafit udrørt med Linoliefernis; bruges især til Strygning af Jernvarer. - 109
Diamantfinke (Stagonopleura guttata Shaw), en Fugl af Væverfinkernes (Spermestinæ) Gruppe - 109
Diamantgrav er i Befæstningskunsten en mindre Grav, ofte med trekantet Profil - 109
Diamantgrønt, se Malakitgrønt. - 109
Diamantgult er et Azofarvestof, der bruges til Gulfarvning af Uld. - 109
Diamantin, et af de mange Navne, hvorunder smeltet og knust Bauxit gaar i Handelen - 109
Diamantina, Villa D., tidligere Tejuco, By i det sydlige Brasilien, i Staten Minas Geraës - 109
Diamantino, By i det vestlige Brasilien, Stat Matto Grosso - 109
Diamantkvader kaldes i Bygningskunsten de Kvadersten, hvis Yderside er prydet med - 109
diamantformede, pyramidalske Facetter - 109
Diamantslibning *c: Slibning med lignende Facetter, som anvendes ved Ædelstene - 109
Diamantspat, se Korund. - 109
Diamastigosis (gr.) den Gennempiskning af de unge Spartanere, som hvert Aar fandt Sted ved Artemis Orthia's Alter - 109
Diameter (mat.). Ved de tre Keglesnit vil Midtpunkterne af parallelle Korder ligge paa en ret Linie, Kordernes D. - 109, 110
Diameter. I Skovbruget betyder D. to væsentlig forsk. Størrelser: - 110
1) det enkelte Træs ell. Trædels Tværmaal - 110
2) En Bevoksnings »Middeldiameter« ell. oftere »D. i Middelstammegrundfladen« - 110
Diameterformlen gælder Vedmassen i et sluttet Træsamfund - 110
Diametermaaler, et Instrument, der benyttes i Kanonfabrikationen til at eftermaale Kanonens cylindriske Bagstykke - 110
Diametermaaling udføres i Skovbruget oftest med Klup (»Skomagermaal«) - 110
Diametralplan (mat.). Ved Keglesnitsfladerne vil Midtpunkterne af et System af parallelle Korder ligge i samme Plan - 110
Diamid, se Hydrazin. - 110
Diamider, se Amider. - 110
Diamidobenzoler, se Fenylendiaminer. - 110
Diamtdodifenyl, se Benzidin. - 110
Diamidofenol, se Amidol. - 110
Diamidoresorcin anvendes til Fremstilling af fotografisk Fremkalder. - 110
Diaminer (se Aminer) opstaar ved Forraadnelse af Kød o. l. - 110
Diaminoazobenzol, d. s. s. Krysoïdin. - 110
Diamorfose (gr.), Udvikling, Dannelse til en bestemt Form. - 110
Diana, rom. Gudinde, opfattedes som Jagtgudinde, kysk Jomfru - 110
Diana-Abe, se Marekatte. - 110
Diana-Træ (arbor Dianæ) er Alkymisternes Benævnelse for en forgrenet Krystalmasse - 110
Diandria (bot.), anden Klasse i det Linnéiske System. - 110
diandrisk (bot.), d. s. s. tohannet, d. v. s. forsynet med to Støvdragere. - 110
Diane de France (1538-1619), Hertuginde af Montmorency og Angoulème - 110, 111
Diane de Poitiers (1499-1566), Hertuginde af Valentinois, Henrik II's Elskerinde - 111
Dianit, d. s. s. Columbit. - 111
Diano-Marina, By i det nordvestlige Italien, Prov. Porto Maurizio, ligger 8 km NØ. f. Porto Maurizio - 111
Dianthus L. (Nellike), Slægt af Nellikefam. (Nellike-Gruppen), Urter med græslignende og ofte blaagrønne Blade - 111, 112
Diapason, hos Grækerne og senere hos de lat. Musikskribenter i Oldtiden og Middelalderen Betegnelsen for en Oktav - 112
Diapedesis (gr.), Gennemvandring, benyttes om Blodets Udsivning gennem Karvæggene uden synlige Læsioner - 112
Diapenia, Diapensiaceæ, se Fjældprydfamilien. - 112
Diapente, gr. Betegnelse for Kvinten. - 112
Diapositiv kaldes et som Regel fotografisk Billede paa gennemsigtigt Underlag - 112
Diapsefisis (gr.), i det gamle Athen en Afstemning om Medlemmernes Berettigelse til at bære Borgernavnet - 112
Diar *c: Guder, var iflg. Snorre's »Heimskringla« Betegnelsen for de tolv Guder - 112
Diarbekr (Diarbekir), tyrk. Vilajet i Kurdistan - 112
Diarium (lat.), Dagbog, Kladde. - 112
Diark (bot.), se Rod. - 112
Diarki (gr.) ell. Biarki (lat.-gr.), Dobbeltherredømme - 112
Diarre (gr.) er den sygelige Tilstand, hvorved Ekskrementerne udskiltes i tyndflydende Tilstand - 112, 113
Dias, Antonio Gonçalves, bras. Digter, (1823-1864) - 113
Dias (Diaz), Bartolomeu (1450-1500), portug. Opdagelsesrejsende - 113
Diaschisis. Det pludselige Bortfald af Impulser til fjernere Hjernedele - 113, 114
Diascia Link et Otto, Slægt af Maske-lomstrede, Urter med hele ell. fjerdelte Blade - 114
Diaskeuast (gr.: »Ordner«), i Oldtiden Betegnelse for den, der bearbejdede og redigerede et Skrift - 114
Diaspor, et Mineral, som bestaar af Lerjordhydrat: HAlO2 - 114
Diaspora (gr.: »Adspredelse«) kaldes de uden for Palæstina boende Jøder - 114
Diastase, Amylase (gr.), et Ferment, der kan omdanne Stivelse til Dekstrin og Maltose - 114
Diastasis eller Diastase, Afstand mellem to samhørende Dele - 114
Diastema, gr. Betegnelse for Interval. - 114
Diastole, - 114
1) i Metrikken Forlængelsen af en af Naturen kort Stavelse; - 114
2) i Grammatikken et Komma sat til Adskillelse af to nøje sammenhørende Ord for at forebygge Forveksling - 114
3) (lægevid.). Ved D. forstaas i Fysiologien den Periode af Hjertets Bevægelse - 114, 115
Diastolik (gr., d. s. s. Interpunktion) kaldte de ældre Teoretikere Læren om den rette Frasering i Musikken. - 115
Diastylon (gr.), en antik Tempelbygning med langt fra hverandre staaende Søjler - 115
diatermant (gr.) kalder man et Legeme, som lader Varmestraaler trænge igennem, sig - 115
Diatermi (gr.) er en med. Behandlingsmaade, som udnytter Varme udviklet ved højfrekvente Strømme - 115
Diatese (gr.) er omtr. d. s. s. Disposition *c: medfødte ell. erhvervede Anlæg - 115
Diatessaron, gr. Betegnelse for Kvarten. - 115
Diatheke (gr.), Betegnelse for en Afdøds Disposition over sin Ejendom, altsaa Testamente - 115
Diatomeer (Diatomeæ, Bacillariales, Pyritophyceæ), ell. Kiselalger, er mikroskopiske encellede Planteorganismer - 115, 116, 117, 118
Diatomepelit, d. s. s. Diatomit. - 118
Diatomit (Diatomekisel, Infusoriejord, Bjergmel), en løs, kridt- ell. mellignende, hvid ell. lyst farvet Jordart - 118
Diatomitsten brændes i Tyskland af Diatomit sammenæltet med Korkstumper - 118
diatonisk (gr.) betegner enhver Følge af Toner, tilhørende en bestemt, givet Tonart - 118
Diatretum (gr.: »gennembrudt«) hos Romerne et Glaskar, hvis Vægge var omgivne med et fritliggende Netværk af Glastraade - 118, 119
Diatribe [gr.) videnskabelig Underholdning og Diskussion, Forelæsning - 119
Diatyposis (gr.), Anskueliggørelse af en Ting ell. Begivenhed. - 119
Diaulos (gr. »Dobbeltløb«) kaldtes hos Grækerne Væddeløb, ved hvilket Banen maatte gennemløbes to Gange - 119
Diaulos (gr.), Dobbeltfløjte, to i en spids Vinkel sammenløbende Rør, som blæstes gennem et fælles Mundstykke. - 119
Diavolini, en Art kønspirrende Midler, der allerede i Middelalderen benyttedes i Italien - 119
diavolo (ital.), Djævel. (Fra Diavolo: Broder Djævel). - 119
Diaz, B., se Dias. - 119
Diaz, N. Pastor, se Pastor Diaz, N. - 119
Diaz, Porfirio, Præsident i Meksiko 1877-80 og 1884-1911, (1830-1915) - 119
Diaz de la Pena, Virgilio Narcisso, fransk Maler (1808-1876) - 119
Diaz del Castillo, Bernál, sp. Historiker, 16. Aarh. - 119, 120
Diazoaminobenzol, C6H5.N2.NHC6H5 - 120
Diazoaminoforbindelser, se Diazoforbindelser. - 120
Diazobenzol, se Diazoforbindelser. - 120
Diazoforbindelser, organiske kemiske Forbindelser, der indeholder den togyldige (divalente) Atomgruppe - 120, 121
Diazofarvestoffer, se Disazofarve-stoffer. - 121
Diazotater, Diazoforbindelsernes Metalsalte, dannes ved Behandling af Diazoforbindelsernes Syresalte med Baser - 121
Diazotypi (Primulintryk) er en Metode til Gengivelse af Tegninger ell. Fotografier paa Tøj - 121
Dibbelmaskine, se Saamaskine. - 121
Dibdin, Charles, eng. Forfatter, Komponist og Skuespiller (1745-1814) - 121
Dibdin, Thomas Frognall, eng. Bibliograf, (1776-1847) - 121
Dibenzopyridin, se Akridin. - 121
Dibenzoyl, se Benzil. - 121
Dibon, By i Moab, c. 5 km N. f. Arnon - 121
Dibra ell. Diwra, By i det sydvestlige Serbien ved Sorte Drin - 121
Dibrachys (gr.), en af to korte Stavelser Bestaaende Versefod - 121
Dibranchiata, se Blæksprutter. - 121
Dibrugarh, By i britisk Indien, Prov. Assam, ligger 90 km NNØ. f. Lakhimpur - 121
Dic cur hic (lat), »Sig, hvorfor du er her« - 121
Dicenta, Joaquín, sp. Dramatiker, (1860- ) - 121
Dicentra Borkh. (Diclytra, Hjerteblomst, norsk: Blomsterlyre), Slægt af Valmuefam., fleraarige Urter - 121, 122
Dicephalus, Misfoster med to Hoveder. - 122
Diceras, uddød Muslingeslægt fra Juratiden - 122
Diceras-Lag, en navnlig i den franske og schweiziske yngste Jura forekommende Aflejring af Kalksten - 122
Dicey, Albert Venn, eng, Retslærd, (1835- ) - 122
Dicey, Edward, engelsk Publicist (1832-1911) - 122
Dichord (gr.), et tostrenget Instrument. - 122
Dichoreus (Ditrochæus), trokæisk, Dipodi, dobbelt Trokæ - 122
Dichorisandra Mikan, Slægt af Commelinaceerne, fleraarige Urter - 122
Dichotomi (gr.: »Halvering«) kaldes ved Maanen den Fase, hvori netop Halvparten er belyst - 122
dicis causa (lat.), for et Syns Skyld, et Udtryk, der brugtes om visse Skin-Retshandler - 122, 123
Dickens, Charles John Huffham, eng. Romanforfatter, (1812-1870) - 123, 124, 125
Dickinson, Anna Elizabeth, nordamer. Forkæmperinde for Kvindesagen og Filantropi (1842- ) - 125
Dickinsonit, Mineral af Sammensætning 3R3P2O8H20, hvor R = mn. Fe og Alkalier - 125
Dickmar, Helene, Pseudonym for Fru Hanna Andresen Butenschøn, født Døderlein, norsk Forfatterinde, (1851- ) - 125
Dicksee, Frank, engelsk Historiemaler, (1853- ) - 125
Dickson, - 125
1) Charles, sv. Læge og Politiker, (1814-1902) - 125, 126
2) James Jamesson, sv. Købmand og Mæcen, (1815-85) - 126
3) Oskar, sv. Forretningsmand, Friherre (1823-97) - 126
Dicksonhavn, Havn paa Nordkysten af Sibirien, Jenissej-Mundingen - 126
Dicksonia L'Hérit., Bregneslægt af Gyathea-eerne; næsten alle Arter er træagtige - 126
Diclytra, se Dicentra. - 126
Dicotyledones, se Tokimbladede. - 126
Dicotyles, se Navlesvin. - 126
Dicranum Hedw. (Kløfftand), en til de topfrugtede Bladmosser hørende, artrig, over - 126
hele Jorden udbredt Slægt - 126
dicta, se dictum. - 126
dicta et promissa (lat.: »det sagte og lovede«), i rom. Formueret det sædvanlige Udtryk for udtrykkelige Erklæringer - 126
Dictamen (lat.), Tilsigelse, det tilsagte; Forskrift - 126
Dictamnus L., Slægt af Rutaceerne med en enkelt Art, D. Fraxinella Pers., en fleraarig, omtr. meterhøj Urt - 126, 127
dictionnaire (fr.), Ordbog; Leksikon. - 127
dicto anno, se dictum. - 127
dictum (lat., Ft. dicta), Udsagn, Ord - 127
dictum actum (lat.), som sagt saa gjort. - 127
Dictyograptus ell. Dictyonema kaldes en Slægt af Graptoliter, som danner kræmmerhusformede Kolonier - 127
Dictyosiphon, se Alger S. 496. - 127
Dictyotaceæ, se Alger S. 496. - 127
Dicyanin, grønne, metalglinsende Krystaller, der fremstilles ved Indvirkning af Kalihydrat - 127
Dicyemidæ, en Afdeling af smaa (2-5 mm lange), meget lavtstaaende, ormformede Væsener - 127
dicyklisk (gr.) (bot.), toaarig. - 127
Dicynodonter, se Anomodontia. - 127
Dicypellium Nees., Slægt af Laurbærfam. med en enkelt Art, Træ - 127
Didache (græsk), de tolv Apostles Lære, er et oldkirkeligt Skrift - 127, 128
Didaktik (gr.), Undervisningslære, en Del af Pædagogikken - 128
didaktisk Poesi, se Læredigt. - 128
Didaskalia (gr.), i det gamle Athen Indstuderingen og Opførelsen af et Drama - 128
Diday, Francois, schweizisk Landskabsmaler, (1802-1877) - 128
Didelphys, se Pungrotter. - 128
Diderichsen, Beatrice Valborg Angelica, dansk Koncertsangerinde, Sopran, (1859-1890) - 128
Diderot, Denis, fransk Filosof, (1713-1784) - 128, 129, 130
Didius Julianus, fuldstændig Marcus Didius Severus Julianus, romersk Kejser 193 - 130
Dido (ell. Elissa), Heroine, der i Oldtiden ansaas for Grundlægger af Byen Karthago - 130
Didon, Henri, fr. Prædikant,(1840-1900) - 130
Didot, fr. Bogtrykker- og Boghandlerfamilie i 18. og 19. Aarh. - 130, 131
Didot-System, i Bogtrykfaget den tekniske Betegnelse for Skrift- ell. Typelegemers Indordnen under et Maal, Punktet - 131
Didrachme, Dobbeltdrachme (se Drachme) var opr. gr. Møntenhed i Oldtiden - 131
Didrichsen, Didrik Ferdinand, dansk Botaniker, (1814-1887) - 131, 132
Didrik af Bern, en af den gotiske Folkeæts berømteste Sagnhelte - 132
Didrik den Lykkelige, Greve af Oldenburg og Fader til den danske Konge Christian I - 132
Didriksen, Aagot, norsk Skuespillerinde, (1874- ) - 132
Didunculidæ, Didunculus, se Duer. - 132
Didus, se Dronte. - 132
Didym. en Jordart, Didymjord - 132, 133
Didyma, Apollon-Helligdom og Orakel paa Lilleasiens Vestkyst i Byen Milets Landomraade - 133
Didymis, d. s. s. Testis. - 133
Didymos Ghalkénteros, græsk Grammatiker, samtidig med Cicero og Augustus - 133
Didymos den Blinde, gr. Kirkelærer, ( -395) - 133
Die, By i det sydøstlige Frankrig, Dept Drome - 133
Die, Kvindemælken i dens Egenskab af Føde for Barnet. - 133
Diebitsch-Zabalkanskij, Ivan Ivanovitsch (opr. Navn Hans Karl Friedrich v. Diebitsch), Greve, russ. Feltmarskal, (1785-1831) - 133, 134
Dieburg, By i Storhertugdømmet Hessen, ligger ved Gersprenz 14 km ØNØ. f. Darmstadt - 134
Diede, Charlotte, (1769-1846), Wilhelm von Humboldt's Veninde - 134
Diede, Wilhelm Christoffer von (1732-1807), Diplomat - 134
Diedenhofen, fr. Thionville, befæstet By i det tyske Rigsland Elsass-Lothringen, ligger ved Mosel, 28 km N. f. Metz - 134
Diefenbach, Lorenz, tysk Sprogforsker, (1806-1883) - 135
Dieffenbach, Johann Friedrich, tysk Kirurg, (1792-1847) - 135
Dieffenbachia, Slægt af Arum-Familien, Halvbuske eller smaa Træer - 135
Diegesis, i Retorikken Fremstillingen af en Sag eller Begivenhed fra Beg. til Enden. - 135
Diegivning, den Akt at give et Barn Die. - 135, 136
Diego Garcia, se Chagos-Øerne. - 136
Diego-Ramirez-Øerne, se Ildlandet. - 136
Diego Suarez-Bugten, Antomboka, Bugt paa Nordspidsen af Madagaskar - 136
Diehl, Karl, tysk Socialøkonom, (1864- ) - 136
die hodierno (lat.), den Dag i Dag; Dags Dato. - 136
Diekirch, lille By i Storhertugdømmet Luxembourg, Hovedstad i et Kanton - 136
Diele (tysk) er i de nedersachsiske Bondegaarde det store Midtskib - 136
Dielektricitetskonstant (intern. Symbol *epsilon*), undertiden kaldt specifik Fordelingsevne - 136, 137, 138
Dielektrika, dielektriske Legemer, en af Faraday indført Betegnelse for Isolatorer - 138
dielektrisk Hysterese. Sendes en Vekselstrøm gennem en Kondensator - 138
dielektrisk Tab, dielektrisk Tabsvinkel, se elektrisk Kondensator. - 138
Diels, Hermann Alexander, tysk Filolog, (1848- ) - 138
Diemen, Anton van, holl. Embedsmand, (1593-1645) - 138
Diemer, Louis, fr. Musiker, (1843- ) - 138, 139
Diemerbroeck, Ysbrand van, holl. Læge (1609-74) - 139
Diemermeer (Watergraafsmeer), Flække i Holland, Prov. Nordholland, kun l km fra Amsterdam - 139
diem perdidi (lat.), »jeg har spildt en Dag« (en spildt Dag!) - 139
Dientzenhofer, Bygmesterfamilie fra Aibling i Bayern - 139
Diepenbeeck, Abraham van, flamsk Maler og Tegner for Kobberstik, (1596-1675) - 139
Diepholz, lille By i Preussen, Prov. Hannover, ved Floden Hunte - 139
Dieppe, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-Inférieure, ligger 55 km N. f. Rouen - 139, 140
Diepraem (Diepraam), Abram (Abraham), holl. Genremaler fra 17. Aarh. - 140
Dierauer, Johannes, schweizisk Historieskriver, (1842- ) - 140
Diernisse-Grund, landløs Sandgrund i den østlige Del af Faaborg Fjord. - 140
Diernæs, i Tvorup (Vang-Tvorup) Sogn, Hundborg Herred, Thisted Amt, anselig Hovedgaard - 140
Diërvilla L. (Weigélia Thunb.), Slægt af Gedebladfamilien, Buske med modsatte Blade - 140
Dierx, Léon, fr. Digter, (1838- ) - 140
dies (lat.), Dag; ogsaa Frist, Termin - 140
dies (jur.), den til en Retshandel knyttede Tidsbestemmelse, ved hvilken Retshandelens Virkninger begynder - 140
dies cedit, i den romerske Ret Betegnelse for det Tidspunkt, paa hvilket en Fordringsret stiftes - 140
dièse er i Frankrig Navnet paa det musikalske Fortegn, Kryds - 140
Diesel, Rudolf, tysk Ingeniør, (1858-1913) - 141
Dieselmotor, en Forbrændingsmotor, der arbejder med flydende Brændstof - 141, 142, 143, 144, 145
Diesen, Halvor Thorstein Romdal, norsk Jurist og Politiker, (1862- ) - 145
dies interpellat pro homine (lat.), Dagen gør Paakrav for Mennesket *c: Debitor skal af sig selv huske sin Forpligtelse - 145
Dies iræ (lat.: »Vredens Dag«), Begyndelsesordene af en berømt lat. Hymne fra 13. Aarh. - 145
Diesis (gr.), egl. Deling (af en hel Tone) - 145
Diespiter (lat.), sjældnere Form for det sædvanligere Juppiter. - 145
Diessbacherblaat, se Berlinerblaat. - 145
dies stationum, se Vagtdage. - 145
Diest, befæstet By i Belgien, Prov. Brabant ved Floden Demer - 145
Diesterweg, Friedrich Adolf Wilhelm, tysk Skolemand, (1790-1866) - 146
Dieterich, Albrecht, tysk Filolog og Religionsforsker, (1866-1908) - 146
Dieterich, Johann Friedrich, tysk Historiemaler, (1787-1846) - 146
Dieterici, - 146
1) Karl Friedrich Wilhelm, tysk Statistiker (1790-1859) - 146
2) Friedrich, tysk Orientalist, (1821-1903) - 146, 147
Dietmar af Merseburg, se Thietmar. - 147
Dietrich fra Niem, tysk Reformven og Historieskriver - 147
Dietrich, Albert, tysk Komponist (1829-1908) - 147
Dietrich (Dietricy), Christian Wilhelm Ernst, tysk Maler og Raderer, (1712-1774) - 147
Dietrich, Marie, tysk Operasangerinde, (1868- ) - 147
Dietrich, Veit, luthersk Præst i Nürnberg (1506-49) - 147
Dietrichit, Mineral, er en Zink-Alun - 147
Dietrichson, Johanne Mathilde, f. Bonnevie, norsk Malerinde, (1837- ) - 147
Dietrichson, Lorentz Henrik Segelcke, norsk Kunsthistoriker og Forf., (1834- ) - 147, 148, 149
Dietrichstein, Franz, Kardinalbiskop i Olmiitz og Statholder i Mähren, (1570-1636) - 149
Dietterlin, Wendel, tysk Maler og Arkitekt, (c.1550-1599) - 149
Dietz (Diez), By i Preussen, Prov. Hessen-Nassau, 40 km NV. f. Wiesbaden - 149
Dietz, Feodor, tysk Historiemaler, (1813-1870) - 149
Dietz, Johann Heinrich Wilhelm, tysk Socialdemokrat, (1843- ) - 149
Dietzeit, et Mineral af Sammensætning 7Ca(J03)2,8CaCr04 - 149
Dietzel, Heinrich, tysk Socialøkonom, (1857- ) - 149, 150
Dieu et mon droit (fr.) o: »Gud og min Ret«, den engelske Krones Valgsprog. - 150
Dieu Ile (Ile d'Yeu), en 23 km2 stor Klippeø ved Frankrigs Vestkyst ud for Vendée - 150
Dieulafoy, Auguste Marcel, fr. Oldgransker og Rejsende, (1844- ) - 150
Dieulafoy, Paul Georges, fr. Læge, (1840-1911) - 150
Dieuze, By i tysk Lothringen, 16 km Ø. f. Château-Salins ved Seille, - 150
Dievenow, Oderflodens østlige, 35 km lange Mundingsarm, der adskiller Øen Wollin fra Fastlandet - 150
Diez, By, se Dietz. - 150
Diez, Friedrich Christian, tysk Sprogforsker, Grundlægger af den rom. Filologi, (1794-1876) - 150
Diez, Julius, tysk Tegner og Maler, (1870- ) - 150, 151
Diez, Robert, tysk Billedhugger, (1844- ) - 151
Diez, Wilhelm, v., tysk Maler, (1839-1907) - 151
Dieze, se Dommel. - 151
Diezmann, Johann August, tysk Forf. (1806-69) - 151
Difenal faas som en brun Væske af en Opløsning af Diamidooxidifenyl i et Alkalihydrat - 151
Difensyre, Difenyldicarbonsyre, C02H(C6H4)2.CO2H - 151
Difenyl, C6H5.C6H5 - 151
Difenylatnin, (C6H5)2NH, en aromatisk sekundær Amin - 151
Difenylaminblaat, et Tjærefarvestof, som paa fl. Maader kan fremstilles af Difenylamin - 151
Difenylaminorange, d. s. s. Tropæolin O O. - 151
Difenylenimid, d. s. s. Karbazol. - 151
Difenylmetan, Benzylbenzol, C6H5.CH2.C6H5 - 151, 152
Diffamation, se Ærefornærmelser. - 152
diffareatio, se divortium. - 152
Differdinger-Profiler, se Dobbelt-T-Jern. - 152
Difference (fr.) ell. Differens (lat.). Forskel, Meningsforskel. - 152
Differenceforretning, en Leveringsforretning, der afgøres ved Betaling af Forskellen - 152
Differens (mat.), d. s. s. Forskel. To Tals D. er det Tal, som lagt til det ene af Tallene giver det andet. - 152
Differensforretning, d. s. s. Differenceforretning. - 152
Differensregning er et Afsnit af den rene Matematik - 152
Differensrække (mat.), ogsaa kaldet aritmetisk Række ell. aritmetisk Progression - 152, 153, 154
Differentialregning, et Afsnit af den højere Matematik, der omhandler Funktionerne og deres Differentialkvotienter - 154
Differentialskrue (bedre Differensskrue), en Kombination af to Skruer - 154, 155
Differentialtariffer, se Jernbanetariffer. - 155
Differentialtold. en lavere begunstigende Sats ell. en forhøjet Sats - 155
Differentiation, Processer, hvorved ensartet Magma i Jordens Indre udsondres med forsk. kem. Sammensætning - 155, 156
differentiere, se Differentialregning. - 156
Differentiering (biol.) betegner Forskellighed i Udformning hos en Organismes Dele - 156
differere (lat.), vise Forskel, afvige, være ulige. - 156
Diffession (lat.), Benægtelse. - 156
Diffessions-Ed, den Benægtelses-Ed - 156
difficil (lat.), vanskelig, vanskelig at behandle, umedgørlig. - 156
difficile est satiram non scribere (lat.), »det er vanskeligt at lade være at skrive Satirer« - 156
Difflugia, Slægt af encellede Organismer, som staar Amøberne meget nær - 156
difform (lat.), misdannet, vanskabt. Difformitet, Vanskabning, Hæslighed. - 156
Diffraktion, se Bøjning, Lysets. - 156
Diffraktions-Kromoskop, Apparat til Fremvisning af Trefarvebilleder, fremstillede efter R. W. Wood's Metode. - 156
diffundere (lat.), sprede til alle Sider, udgyde ; forøde, bortødsle - 156
diffus (lat.). egl. udbredt, i Lægevidenskaben om en sygelig Forandring, hvis Afgrænsning med Omgivelserne ikke er skarp - 156
diffus Hjernesklerose, Fællesbetegnelse for fl. ret sjældne betændelsesagtige ell.degenerative Hjernelidelser - 156
Diffusion, en Bevægelse, som bestaar i, at et flydende Stof vandrer gennem et andet Stof - 156, 157
Diffusionsmetode, Diffusør, se Sukker. - 157
Difilos, græsk Komediedigter fra Sinope, c. 300 f. Kr. - 157
Difteri (gr.), Difteritis, Angina diphtheritica, Synanche contagiosa - 157, 158, 159
Difteri (hos Husdyrene) - 159
Difteriantitoksin, se Difteriserum. - 159
Difteriserum. Serum (Blodvædske) af Dyr, der ved systematisk Behandling er blevne immuniserede - 159, 160
Difteritoksin. Difteribacillen udskiller en opløselig Gift, et Toksin - 160, 161
Diftong (Tvelyd) er en Forbindelse af to Vokaler i een Stavelse - 161, 162
Diftongi, Dobbeltstemme opstaar, naar en lille Knude deler Stemmebaandet i to Dele - 162
difycerk, se Fisk. - 162
difyodonte kaldes de Pattedyr, hos hvilke et Tandskifte finder Sted - 162
Digallussyre, d. s. s. Garvesyre. - 162
Diganibara, se Jaina. - 162
Digami (gr.), det andet Ægteskab, ogsaa d. s. s. Bigami. - 162
Digamma (»Dobbeltgamma«) kaldtes efter sin Form det gr. Bogstav Vau, der udtaltes som v - 162
Digardsji (Djigatzi, Sjigatse). Hovedstad for Prov. Tsang i Tibet, 203 km SV. f. Lhassa - 162
Digby, Nødhavn og Fiskerihavn i Dominion of Canada, Prov. Nova Scotia, ligger 200 km V. f. Halifax - 162
Digby, gl eng. Adelsslægt, bl. hvis Medlemmer særlig kan fremhæves: - 162
1) Sir Everard D. (1578-1606), Deltager i Krudtsammensværgelsen mod Jakob I - 162, 163
2) Sir Kenelm D. (1603-65), eng. Diplomat, Skibsfører og Forfatter - 163
3) John D., 1. Jarl af Bristol (1580-1653), eng. Diplomat og Statsmand - 163
4) George D., 2. Jarl af Bristol (1612-77) - 163
Dige, en Jordvold, der tjener til at beskytte et lavtliggende Areal mod Oversvømmelse - 163, 164, 165
Digel, Kar af forsk. Materiale til at udføre Glødninger og Smeltninger - 165
Digelovgivning. Efter den store Stormflod Efteraaret 1872 - 165, 166, 167
Digelstaal. Staal, der er omsmeltet i Digler og derved homogeniseret - 167
Digeltang, se Bugtang. - 167
Digenis Akritas, Hovedpersonen i et efter ham opkaldt byzantinsk Heltedigt fra 12. Aarh. e. Kr. - 167
Digerdøden, ell. den store Død - 167
digerere (lat. »opløse, sønderdele«), udtrække de i Vædske opløselige Bestanddele af et Stof - 167, 168
Digermulen er et i Norge temmelig hyppigt Navn paa et i en Fjord ell. i Havet brat styrtende højt Forbjerg - 168
Digerronden, en af Rondanes højeste Toppe, c. 2000 m - 168
Digerudgrunden Fyr ligger paa Højde med Nordspidsen af Haaöpen ved Indsejlingen til Kria - 168
Digervarden, c. 1750 m paa Sydsiden af Lesje Sogn nordligst i Gudbrandsdalen - 168
Digesmutte. Underfamilie af hvori Drosselfuglenes store Gruppe - 168, 169
Digesta, se Corpus juris. - 169
Digestion (lat.), se digerere; fysiologisk d. s. s. Fordøjelse; digestibel, fordøjelig. - 169
Digestivmidler (Digestiva), fordøjelsesstyrkende Lægemidler - 169
Digestivsalt, forældet Betegnelse for Kaliumklorid. - 169
Digesvale, se Svaler. - 169
Dighton, By i U. S. A., Stat Massachusetts, ligger ved Taunton River - 169
di Giacomo, se Giacomo. - 169
digital (lat.) i Lægevidenskaben: Haandgreb, som udføres med Fingrene uden instrumental Hjælp - 169
Digitalin, se, Digitalis. - 169
Digitalis (Fingerbøl), Slægt af Maskeblomstrede, Urter ell. Halvbuske - 169, 170
Digitalkompression, Sammentrykning med Fingrene - 170
Digitaria, se Fingeraks. - 170
digitigrade, Taagængere, kaldes de Pattedyr, der kun træder paa Tæerne og paa den nedre Ende af Mellemfoden - 170
Digitoksin, se Digitalis. - 170
Digitus (lat.: »Finger«), rom. Længdemaal = 1/16 rom. Fod (pes) = 0,0185 m. - 170
Digitus (lat.: »Tomme«) i Astronomien for at betegne, hvor meget af Solen ell. Maanen der er formørket - 170
Diglyf (gr.) i Bygningskunsten: en Variant af den i den gr. Tempelarkitektur velkendte Triglyf (s. d.) - 170
Dignano (slav. Vodnjan, det rom. Attinianum), By paa den østerr. Halvø Istrien, ligger 13 km N. f. Pola - 170
Digne, By i det sydøstlige Frankrig. Hovedstad i Dept Basses-Alpes (Provence) - 170, 171
Dignitar (lat.), Indehaver af en høj Stilling; bruges særlig i det kirkelige Sprog - 171
Dignitet (lat.) eller Prælatur tillægger man i den kat. Kirke højere kirkelig Værdighed, som har sin egen Jurisdiktion - 171
Digoin, By i Mellemfrankrig, Dept Saone-et-Loire, ved Loire - 171
Digorier, en lille ossetisk Stamme i Kaukasien - 171
Digraf, en enkelt Lyd, som skrives med to efter hinanden satte Bogstaver - 171
Digraphis, se Rørgræs. - 171
Digrbanke, ogsaa kaldet Bøgebjerg, der ligger paa Østsiden af Halvøen Hindsholm, Fyn - 171
Digression (lat.), Afvigelse, Sidespring, Kommen bort fra Hovedsagen. Smlg. flg. Art. - 171
Digression (lat.: »Afvigelse«) bruges undertiden i samme Bet. som Elongation (s. d.); - 171
digte (Søv.), at tætne Lækager eller kalfatre (s. d.). - 171
Digtekunst - 171, 172, 173
digteriske Friheder (licentiæ poeticæ), Afvigelse fra de alm. Sprogregler - 173
diheksagonale Prismer og Pyramider, se Krystalformer (heksagonale System). - 173
Dihong, se Brahmaputra. - 173
Dihydrit, Mineral, er et basisk Kobberfosfat (Cu3P2O8.2Cu[OH]2) - 173
Dihydro-Thenardit ansaas tidligere for et selvstændigt Mineral - 173
Diipolia, attisk Fest, som fejredes den 14. i Maaneden Skiroforion til Ære for Zeus Polieus - 173
Dijambe ell. Diiambe (gr.), Dobbeltjambe, antik Versefod - 173
Dijck, A. van, d. s. s. Dyck. - 173
Dijmphna-Ekspeditionen i Kara-Havet 1882-83 - 173
Dijodoform, Tetrajodætylen, C2J4 - 173, 174
Dijon, befæstet By i det østlige Frankrig, tidligere Hovedstad i Hertugdømmet Burgund - 174
Dikabrød, se Dikafedt. - 174
Dikafedt, Adika, et Fedtstof, faas af Frøene af det afrikanske Mangotræ, Irwingia ell. Mangifera gabonensis - 174
Dikaiarchos, gr. Filosof fra 4. Aarh. f. Kr. - 174, 175
Dikarbonsyrer, organiske Syrer, indeholdende 2 Karboxylgrupper. - 175
Dikasterion (gr.), Domstol, Dommerforsamling. - 175
Dike (gr.), »Ret«, i den gr. Mytologi personificeret som Gudinde - 175
Dikemark, Sindssygehospital, tilhørende Kria Kommune, liggende 25 km fra Kria - 176
Dikerion (gr.), Lysestage med to Lys, bruges i den østerlandsk-kat. Kirke som Symbol paa Kristi to Naturer - 176
Diketoner, se Ketoner. - 176
diklin (bo .), særkønnet. - 176
Diklorhydrin er en Vædske, der kan fremstilles ved Indvirkning af tør Klorbrinte paa Glycerin - 176
Dikoa, By i Mellemafrika, Landskab Bornu, ligger S. f. Tsad-Søen - 176
Dikogami (bot.), se Bestøvning S. 120. - 176
Dikolon (gr.), i Poetikken et af to forsk. Led (Versearter) bestaaende Vers (Strofe) - 176
Dikotomi (bot.), se Forgrening. - 176
Dikotyledoner, se Tokimbladede. - 176
Dikroisme, se Pleokroisme. - 176
Dikroit, se Cordierit. - 176
dikroitisk, se Pleokroisme. - 176
dikroitisk Slør er en paa fot. Negativer forekommende Fejl - 176
dikromsurt Kali, se Kromsyre. - 176
Dikromsyre, se Kromsyre. - 176
Dikroskop, se Pleokroisme. - 176
Dikrotisme, den Beskaffenhed af Pulsen, at man i St f. det enkelte Slag føler et dobbelt Slag - 176
Diksmuide [^deksmoyda], d.s.s. Dixmuyden. - 176
Diktat (lat.), hvad der oplæses ell. foredrages til Nedskrivning; selve det nedskrevne - 176
Diktator (lat.), Benævnelse paa en romersk Embedsmand - 176
diktatorisk (lat.), Adjektiv til Diktator, ofte blot i Bet. egenmægtig, bydende. - 176
Diktatur (lat. dictatura), Benævnelse paa Diktatorens Embede - 176
Dikte, det antikke Navn paa en Bjerggruppe ved Byen Lyktos i den østlige Del af Kreta - 176
diktere (lat.), foredrage noget til Nedskrivning; ikende, f. Eks. en Straf. - 176
Diktion (lat.), Skrivemaade, Udtryksmaade, Stil, Udtale. - 176
Diktynna, se Britomartis. - 176
Diktys fra Kreta, den foregivne Forf. til et gr. Skrift om den trojanske Krig - 176, 177
Dilaceration (lat), Sønderrivning, den Læsionsform, hvorved Bløddele rives fra hverandre - 177
dilacererede Saar, d. s. s. sønderrevne Saar (se Saar). - 177
Dilatation (lat.), Udvidning, kaldes - 177
1) i Kirurgien de Operationsmaader, hvorved man søger at udvide en forsnævret Kanal til den naturlige Størrelse - 177
2) Sygelig Udvidning af et Organ, hyppigst bag ved en Forsnævring - 177
Dilatationsblik, Skinneblik, Jernblikstykker med bestemte Tykkelser, der bruges under Lægningen af et Jernbanespor - 177
Dilatationsindretning bruges ved Tilslutningen til Land af en Jernbanebro - 177
Dilatationstrombose. Ved Udvidning af Blodaarerne sker der undertiden Koagulation af Blodet - 177
Dilatator, Dilatatorium kaldes de Instrumenter, som benyttes ved Dilatation - 177
Dilation (lat.), Udsættelse, Henstand, Frist. - 177
Dilatometer, Apparat til Maaling af Vædskers Udvidelse ved Opvarmning - 177
dilatorisk (lat.), opsættende, forhalende, trækkende i Langdrag. - 177
Dild, norsk Dill (Anethum L.), Slægt af Skærmplanterne (Pastinak-Gruppen) - 177
Dildolie, en æterisk Olie, der faas ved Destillation med Vanddampe af Frøene af Dild - 177
Dilem (Deïlem), skovrigt Bjerglandskab i den østlige Del af den pers. Prov. Gilan - 177
Dilemma (gr.) i gr. Retorik: Figur, med to Muligheder, der udelukker hinanden, og hver for sig fører til Vanskeligheder - 177, 178
Dilettant (af ital. dilettare *c: fornøje), en, som dyrker Kunst ell. Videnskab til egen Underholdning - 178
Diligence, fransk, egl. Flid, Vindskibelighed, Omhu, Punktlighed, Travlhed, Hast, - 178
Diligenspligt, Pligt til at vise Agtpaagivenhed, se diligentia. - 178
diligentia (lat.), Flid, Omsorg, i romanistisk Retsvidenskab Udtryk for Agtpaagivenhed - 178
Dilke, - 178
1) Charles Wentworth (1810-69) - 178
2) Charles Wentworth, Sir, eng. Politiker, (1843-1911) - 178, 179
Dill, Ludwig, tysk Maler, (1848- ) - 179
Dillenburg, By i Preussen, Provins Hessen-Nassau, ligger ved Lahns lille Biflod Dill - 179
Dillenia, se Dilleniaceæ. - 179
Dilleniaceæ, Fam. af tokimbladede og frikronede Planter (Ordenen Guttiferales), oftest Træer, Buske ell. Lianer - 179
Dillenius, Johann Jacob, tysk Botaniker, (1687-1747) - 179
Dillens, Julien, belg. Billedhugger, (1849-1904) - 179
Dilling, Lars, norsk Fort, (1848-1887) - 179
Dillingen, - 179
1) By i det sydlige Bayern, 46 km NV. f. Augsburg ved venstre Bred af Donau - 179
2) Landsby i den preuss. Rhinprovins, Regeringsdistrikt Trier - 179
Dillmann, August, tysk Orientalist og gl.-testl. Teolog (1823-94) - 179, 180
Dillner, Knut Abel Gunnar, svensk Ingeniør, (1875- ) - 180
Dillnit, et vandholdigt Lerjordsilikat, der forekommer som Aarer i Kalksten - 180
Dillon, - 180
1) John Blake, irsk Politiker (1816-66) - 180
2) John, irsk Politiker, (1851- ) - 180
Dilmân, By i den pers. Prov. Aserbeidshan, c. 25 km V. f. den nordlige Ende af Urmia-Søen - 180
Dilogi (gr.), Tvetydighed; dilogisk, tvetydig. - 180
Dilolo, Sø i det indre Sydafrika - 180
Dilophia Sacc., Slægt af Pyrenomycetes (Kernesvampe) - 180
Dilthey, Wilhelm, tysk Filosof (1833-1912) - 180, 181
diluendo (ital.), d. s. s. morendo. - 181
Diluvialtiden, se Diluvium. - 181
Diluvium var opr. en Betegnelse for Aflejringer, der mentes at skylde Syndfloden deres Oprindelse - 181
dim., Forkortelse af diminuendo (s. d.). - 181
Dimbovitza (Dambowitza), venstre Biflod til Arges i Rumænien, udspringer paa de transsilvanske Bjerge - 181
dime, Sølvmønt i de nordamerikanske Fristater, af Værdi 10 cents. - 181
Dimension (mat.) - 181
Dimeter (gr.), Vers bestaaende af to Versfødder (ell. af to Dipodier). - 181
Dimetyl, se Ætan. - 181
Dimetylamin, (CH3)2NH, en sekundær Monoamin - 181
Dimetylanilin, C6H5.N(CH3)2, en blandet alifatisk aromatisk tertiær Amin - 181, 182
Dimetylbenzol, d. s. s. Xylol. - 182
Dimetylkarbinol, se Propylalkohol. - 182
Dimetylketon, se Acetone. - 182
Dimetylætylkarbinol, (CH3)2C(OH)C2H5 - 182
dimidium facti qui coepit habet (lat.), ordret: den, der har begyndt, har dermed det halve af Handlingen - 182
diminuendo (ital.), forkortet dim., dimin., mus. Foredragsbetegnelse: aftagende i Tonestyrke - 182
diminuere (lat.), forringe, formindske; Diminution, Formindskelse; se ndf. - 182
Diminution (lat.), Formindskelse (af Noderne), en Gentagelse af en foreg. Melodi i Noder af mindre Værdi - 182
Diminutiv (ell. Deminutiv; af lat. deminuere, formindske, forringe), Formindskelsesord - 182
Dimisprædiken, den homiletiske Prøve, som teol. Kandidater maa aflægge, før de kan faa Embede - 182
Dimission (lat.), Entledigelse, Frigivelse, Afskedigelse (ærefuld) - 182
Dimissorialier (litteræ dimissoriales), Erklæringer, hvorved en Biskop ell. Præst giver et Kirkemedlem Frihed - 182
dimittere (lat.), bortsende, løslade, entledige, afskedige - 182
Dimity, Welts, Wallis, tætte kiprede Bomuldstøjer - 182
Dimitzana, Demetsana, By i Grækenland, Landskabet Arkadien, ligger 28 km NNV. f. Tripolitsa - 183
Dimmeluge, Ugen før Paaskedag - 183
Dimon (Dimun), Lille og Store, to smaa Øer i Færøernes sydlige Gruppe - 183
Dimonarklakkar, to topformede Klippeøer i Bredebugten paa Island - 183
Dimorfi, se Bestøvning. - 183
Dimorfi, se Polymorfi. - 183
Dimorfin (Dimorfit), et orangegult Mineral, af Sammensætning As4S3 - 183
Dimorphanthus, se Aralia. - 183
Dimorphotheca Mnch, Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), en- ell. fleraarige Urter ell. Halvbuske - 183
Dina nævnes 1. Mos. 30, 21 som Datter af Jakob og Lea - 183
Dinadsjpur (Dinajpur), Distrikt i Divisionen Rajshahi i Bengalen - 183
Dinan, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Côtes-du-Nord - 183, 184
Dinant, By i det sydlige Belgien, Prov. Namur, ved højre Bred af Maas - 184
Dinapur (Danapur), By i Distriktet Patna i den indobritiske Prov. Bihar og Orissa, ved Ganges' højre Bred, 14 km ovf. Patna - 184
Dinar. - 184
1) Tidligere arabisk Guldmønt. - 184
2) Persisk Regningsmønt = 1/50 Schahi - 184
3) Serbisk Sølvmønt, udmøntet i Overensstemmelse med det fr. Francsstykke - 184
Dinara, Bjergtop i Dalmatien, ligger i Nærheden af den bosniske Grænse, 12 km Ø. f. Knin - 184
Dinarchos, d. s. s. Deinarchos. - 184
Dinard-Saint-Enogat, Kystby i det nordvestlige Frankrig, Dept Ille-et-Vilaine, ved Mundingen af Rance - 184
Dinariske Alper ell. de Illyriske Alper - 184
Dinaruni, en Underafdeling af Bachtijarerne (s. d.). - 184
Dinassten, se ildfaste Sten. - 184
Dina Vinhofers var født i Kbhvn af tyske Forældre - 184, 185
Dincklage-Cámpe, Amalie (Emmy) von, tysk Romanforfatterinde (1825-91) - 185
Dinder, d. s. s. Dender. - 185
Dindigal, Dindukal, Tindukal, By i britisk Indien, Distriktet Madura i Prov. Madras, ligger 50 km N. f. Madura - 185
Dindorf, Wilhelm, tysk Filolog (1802-83) - 185
Dindymon hed i Oldtiden et Bjerg ved Byen Pessinus i Galatien (Lilleasien) - 185
Diner (fr.) bruges baade som Betegnelse for et Middagsselskab og om alle de Retter, som gives til Middagen - 185
Dinero (sp.), Dinheiro (portug.), ældre Mønt i Spanien og Portugal af forsk. Værdi - 185
Dines, dansk Mandsnavn, opstaaet af Helgennavnet Dionysius. - 185
Dinesen, dansk Slægt, der stammer fra en vis Jørgen, hvis Søn, Dinys Jørgensen (d. 1711) - 185
Dinesen, Adolph Wilhelm, dansk Officer, (1807-1876) - 185
Dinesen, Adolph Wilhelm, dansk Forf. (1845-1895) - 185, 186
Dinesen, Lars, dansk Politiker, (1838-1915) - 186
Dinet, Alphonse Etienne, fr. Maler, (1861- ) - 186, 187
Ding an sich (ell. Noumenon) er et meget omfattende og selvmodsigende Begreb inden for Kant's Filosofi - 187
Dingelstedt, Franz v., tysk Digter og Teaterdirektør, (1814-1881) - 187
Dingle, By i det sydvestlige Irland Grevskab Kerry, ved Nordsiden af Dinglebai - 187, 188
Dingler, Johann Gottfried, (1778-1855) - 188
Dingley, Nelson, nordamer. Politiker (1832--99) - 188
Dinglinger, Johann Melchior, tysk Guldsmed og Emaillør, (1664-1731) - 188
Dingo, den vilde australske Hund. - 188
Dingras, By paa Filippinerne, Prov. Ilocos Norte paa Øen Luzon, ligger 400 km NNV. f. Manila - 188
Dingwall, By i det nordøstlige Skotland, Grevskab Ross, 19 km NV. f. Inverness - 188
Dinheiro, se Dinero. - 188
Dini, Ulisse, ital. Matematiker, (1845- ) - 188
Dinichthys, se Skjoldfisk. - 188
Dinictis, se Katte. - 188
Dinitrokresol, se Kresol. - 188
Diniz da Cruz e Silva, Antonio, portug. Digter (1731-99) - 188
Diniz, Julio. Under dette Navn skrev den portug. Digter Joaquim Guilherme Gomes Coelho, (1839-1871) - 188, 189
Dinka (Denka), Negerstamme omkr. Nilens øvre Løb, Bahr-el-Abiad, og dens Biflod Bahr-el-Ghasal - 189
Dinkelsbühl, By i den mellemste Del af Bayern, ved den lille Flod Wörnitz - 189
Dino..., i Sammensætninger ved naturvidenskabelige Navne, væsentlig for uddøde kæmpemæssige Dyr - 189
Dinobryaceæ, Dinobryon, Flagellater med 1-2 gulbrune Kromatoforer - 189
Dinocerata, se Amblypoda. - 189
Dino Compagni, se Compagni. - 189
Dinoflagellata se Furealger. - 189
Dinokrates, d. s. s. Deinokrates. - 189
Dinol, Brenzkatekin, Pyrokatekin danner farveløse, bladede Krystaller - 189
Dinophilus, en ejendommelig, næsten mikroskopisk lille, ormformet Organisme - 189
Dinornis, Dinornithidæ, se Moa. - 189
Dinos kaldtes hos Grækerne Kar til at blande Vin og Vand i. - 189
Dinosaurier (Dinosauria Owen), Kæmpeøgler, en talrig og meget formrig Orden af uddøde Krybdyr - 189, 190, 191
Dinostratos, d. s. s. Deinostratos. - 191
Dinotherlesand kaldes nogle til Tertiærformationens yngste Etage (pliocæri) hørende 191 Sandaflejringer - 191
Dinotherium, se Elefanter. - 191
Dinslaken, By i Preussen, Rhin-Prov., ligger 16 km N. f. Duisburg i Nærheden af højre Rhin-Bred - 191
Dintel, Flod i Sydholland, Prov. Nordbrabant, opstaar ved Breda ved Foreningen af Aa og Mark - 191
Dinter, Gustav Friedrich, tysk Skolemand, (1760-1831) - 191
Dio, Juan (Johannes de Deo), se Barmhjertige Brødre. - 191
Diobolos, gr., Dobbeltobol = 10 Lepta, se Drachme - 191
Dio Cassius, se Dion Kassios. - 191
Dio Chrysostomus, d. s. s. Dion Chrysostomos. - 191
Diocletianus, Gajus Aurelius Valerius, (245-305) - 191, 192
Dio Cæsarea, nu Saffurije, ligger 5 km N. f. Nazaret - 192
Diodati, Jean (Giovanni), reformert Teolog (1576-1649) - 192
Diodon, se Fastkæber. - 192
Diodoros, Kronos, gr. Filosof fra 4. Aarh. f. Kr. - 192
Diodoros Siculus (Sikeliotes), gr. Historieskriver paa Augustus' Tid - 192
Diodoros, Pseudonym for J. H. T. Fibiger. - 192
Diofabi, Francesco, ital. Maler - 192, 193
diofantiske Ligninger, se Diofantos. - 193
Diofantos fra Alexandria, Matematiker, antages at have levet i 4. Aarh. e. Kr. - 193
Diogen, surt Natriumsalt af Amidonaftoldisulfosyre, er et gult, krystallinsk Pulver - 193
Diogenes fra Apollonia, gr. Filosof fra 5. Aarh. f. Kr. - 193
Diogenes fra Seleukia i Babylonien, gr. Filosof, (c.240-c.150 f. Kr.) - 193
Diogenes fra Sinope, græsk Filosof fra 4. Aarh. f. Kr. - 193
Diogenes Laertios, græsk Filosofihistoriker fra 3. Aarh. e. Kr. - 193
Diogenianos, gr. Grammatiker fra Heraklea i 2. Aarh. e. Kr. - 193
Diognetos. Brevet til D. er Titlen paa et oldkirkeligt Forsvarsskrift for Kristendommen - 193, 194
Diokles, Syrakusaner, c. 400 f. Kr. - 194
Diokles, gr. Matematiker, vistnok fra 2. Aarh. f. Kr. - 194
Diokletian, d. s. s. Diocletianus. - 194
Diomedes, se Albatros. - 194
Diomedes, - 194
1) en af Grækernes tapreste Stridsmænd i Kampen mod Troja, Konge i Argos - 194
2) Søn af Ares og Kyrene, Konge over de thrakiske Bistonere - 194
Diomedes, lat. Grammatiker fra Slutn. af 4. Aarh. e. Kr. - 194
Diomedes-Øerne, Øgruppe midt i Berings-Strædet, blev først opdaget af Bering 1728 - 194
Diomediske Øer kaldtes i Oldtiden en lille Øgruppe (nu Tremiti-Øerne) i Adriaterhavet - 194
Dion (gr., lat. Diuni) hed i Oldtiden en By i det sydlige Makedonien (Pierien) ved Foden af Olymp - 194, 195
Dion, syrakusansk Statsmand, (409-354 f. Kr.) - 195
Dion Chrysostomos (»Guldmund«), ogsaa kaldet Coccejus ell. Coccejanus, gr. Retor og Filosof, (c.40-e.96 e. Kr) - 195
Dione, gr. Gudinde, dyrkedes i Dodone som Zeus' Hustru - 195
Dionin er saltsurt Ætylmorfin - 195
Dionis, Pierre, fr. Anatom og Fødselshjælper, ( -1718) - 195
Dion Kassios (Cassius Dio, ogsaa kaldet Coccejanus), gr. Historieskriver, (c.150-c.235) - 195, 196
Dionysia (gr.), Fest for Dionysos. - 196
Dionysios, - 196
1) D. I, den Ældre, Tyran i Syrakus, (430-367(?)) - 196
2) D. II, den Yngre, Tyran i Syrakus - 196
Dionysios, Biskop i Alexandria, kaldet den Store, ( -264/5) - 196
Dionysios Areopagita, Medlem af Areopagos i Athen, omtales i Apostl. Gern. 17, 34 - 196, 197
Dionysios fra Halikarnassos, græsk Retor og Historieskriver - 197
Dionysios Periegetes, græsk Geograf, sandsynligvis tilhørende 2. Aarhundrede efter Kr. - 197
Dionysios Thrax (»Thrakeren«), græsk Grammatiker c. 100 f. Kr. - 197
Dionysisk Tidsregning, se Kronologi. - 197
Dionysius den Lille (Exiguus), Abbed i Rom, ( -556) - 197
Dionysius (Diniz) den Retfærdige, (1261-1325), Konge af Portugal 1279-1325 - 197
Dionysos (gr.) (hertil 2 Tavler med 5 Figurer), Vinens og Vinavlens Gud - 197, 198, Dionysos I, Dionysos II, 199
Dionæa L., Slægt af Soldugfamilien med en enkelt Art (Fluefangeren), en fleraarig Urt - 199, 200
Diopsid, se Pyroxengruppen. - 200
Dioptas (Kobbersmaragd, Smaragdmalakit), et smukt, smaragdgrønt, sjældent Mineral - 200
Diopter brugtes tidligere alm. som Sigteredskab ved Landmaaling - 200
Dioptri, se Briller. - 200
Dioptrik, Læren om Lysets Brydning - 200
dioptrisk Anamorfose, se Anamorfose. - 200
Diorama (gr.), et gennemskinneligt Billede - 200
Diorit bruges i nyere Tid som Navn paa en selvstændig Gruppe af Dybbjergarterne - 200, 201
Dioritapllt, aplitiske finkornede Gangbjergarter af Dioritrækken. - 201
Dioritgabbro, Overgangsbjergart mellem Diorit og Gabbro. - 201
Dioritporfyrlt, se Porfyrit. - 201
Dioscorea, se Dioscoreaceæ. - 201
Dioscoreaceæ, Familie af enkimbladede Planter (Lilieblomstredes Orden), slyngende Urter ell. Buske - 201
Diosgyör, By i det nordlige Ungarn, Komitat Borsod - 201
Dioskoros eller Dioskuros, Patriark i Alexandria, ( -454) - 201
Dioskoros, Munk i den nitriske Ørken i Ægypten i Slutn. af 4. Aarh. - 201
Dioskurer (gr.: Zeus-Sønner), to Guder, Kastor og Polydeukes - 201, 202
Dioskurias, i Oldtiden en gr. Stad i Kolchis ved Østkysten af det Sorte Hav - 202
Dioskurides, en af Oldtidens Mestere i Stenskærerkunsten, levede i Rom paa Augustus' Tid - 202
Dioskurides, Pedanios, var en gr. Læge fra Anazarba i Kilikien; levede i 1. Aarh. e. Kr. - 202
Diosmose, se Osmose. - 202
Diospolis (gr.: »Zeus' Stad«), i den senere rom. Kejsertid det alm. Navn paa Byen Lod (gr. Lydda) - 202, 203
Diospyrales, Orden af tokimbladede og helkronede Planter, Træer ell. Buske - 203
Diospyros Dalech. (Daddelblommetræ), Slægt af Ebenaceer, Træer ell. Buske - 203
Diotima (gr.), i Platon's Dialog Symposion en Præstinde fra Mantineia - 203
diotisk Hørelse, d. s. s. binaural Hørelse. - 203
Dioxia, se Diapente. - 203
Dioxyantrakinon, se Alizarin. - 203
Dioxyantrakinonkinolin, se Alizarinblaat. - 203
Dioxybarbitursyre, se Alloxan. - 203
Dioxybenzol, C6H4(OH)2 - 203
Dioxytoluol, se Orcin. - 203
Dioxyvinsyre, se Vinsyre. - 203
Dipavamsa, Navn paa en sydbuddhistisk Krønike, se Buddhisme (Historie). - 203
Dipenten, se Limonen. - 203
Diphylla, se Flagermus. - 203
Diplacusis (Dobbeltrhøren) - 203, 204
Diplasiasme anvendtes saavel om Reduplikation som om Fordobling af intervokalisk Konsonant - 204
Diplegi, Lamhed af begge Arme og begge Ben - 204
Diplekstelegrafering, se Telegraf. - 204
Diplococcus (bot.), i Bakteriologien: Kuglebakterier, hvis Individer hænger sammen to og to - 204
Diploë, se Ben, 2). - 204
Diploit, se Feldspat. - 204
Diplom (gr.), oprindelig et af 2 smaa sammenlagte Tavler bestaaende Skriftstykke - 204
Diplomat, den, der har til Opgave at føre Underhandlinger med fremmede Stater - 204
Diplomatarium kaldes en skreven ell. trykt Samling af ældre hist. Aktstykker - 204, 205
Diplomatarium Islandicum (Íslenzkt fornbréfasafn) - 205
Diplomatarium Norvegicum - 205
Diplomati, Varetagelsen af Staternes gensidige Forhold og de i udenrigske Statsforhandlinger brugelige Regler og Former - 205, 206, 207
Diplomatik kaldes Videnskaben om Diplomers kritiske Prøvning, Læsning og Fortolkning - 207, 208
diplomatisk, det som hører til, stammer fra Diplomati. - Smidig, kløgtig, tvetydig. - 208
diplomatisk Agent, se Agent diplomatique. - 208
diplomatisk Korps, se corps diplomatique. - 208
Diplopi (Dobbeltsyn) er dels monoculært, dels binoculært - 208
Diplopoda, se Tusindben. - 208
diplostemon (bot.), se dobbelthannet. - 208
Diplotaxis DC., Slægt af Korsblomstrede (KaalGruppen), en- ell. fleraarige Urter - 208
Diplozoon, se Dobbeltdyret. - 208
Dipneumones, se Edderkopper. - 208
Dipneusti, se Lungefisk. - 208
Dipnoï, se Lungefisk. - 208
Dipodi (gr.: »Dobbeltfod«), antik Benævnelse for en Forbindelse af to Versefødder - 208
Dipoinos og Skyllis, to gr. Billedhuggere fra Kreta - 208
Dippel, Johann Konrad, tysk religiøs Sværmer og Alkymist, (1673-1734) - 208, 209
Dippel, Leopold, tysk Botaniker, (1827-1914) - 209
Dippelsolie, se Hjortetakolie. - 209
Dippoldiswalde, By i Sachsen, Kreishauptmannschaft Dresden, ved røde Weisseritz - 209
Diprosopus (gr.), Misfoster med, i alt Fald delvis, 2 Ansigter - 209
Diprotodon, se Pungelefant. - 209
Dipsaceæ, se Kartebollefamilien. - 209
Dipsacus, se Kartebolle. - 209
Dipsadinæ, Dlpsas, se Snoge. - 209
Dipsomani, en Form af Sindssygdom, med en uimodstaaelig Trang til at nyde Alkohol i Overmaal - 209
Diptera, se Tovingede, Myg og Fluer. - 209
Dipteraltemplet, d. s. s. Dipteros. - 209
Dipterocarpaceæ, Fam. af tokimbladede og Mkronede Planter af Ordenen Guttiferales, Træer - 209
Dipterocarpus Gärtn., Slægt af Dipterocarpaceer, ofte mægtige Træer - 209
Dipterologi, Læren om de Tovingedes Orden ell. Fluer og Myg. - 209
Dipteros, gr., »tofløjet«, efter Vitruvius Betegnelse for et Tempel med to Rækker Søjler helt rundt - 209
Dipterus, se Lungefisk. - 209
Dipteryx Schreb. (Coumarouna Aubl.), Slægt af Ærteblomstrede (Dalbergia-Gruppen), Træer - 209
Diptychon (gr.), Tavle med to voksbelagte Blade, der kan klappes sammen - 209
Dipus, se Springmus. - 209
Dipygus, Misfoster med Fordobling af nederste Del af Kroppen og Underekstremiteter - 209, 210
Dipylon, gr., »Dobbeltport«. Særskilt betegnes herved den nordvestre Port i det gl. - 210
Athen - 210
Dipylon-Vaser (hertil l Tavle) kaldes sædvanlig de i Attike tilvirkede Kar - 210, Dipylon-Vaser
Dipyr, se Skapolit. - 210
dira necessitas (lat.), den grumme Nød (Nødvendighed); Horats' Oder III, 24, 6. - 210
Dirckinck-Holmfeld, Adelsslægt, der kom til Danmark med holl. Søkaptajn - 210, Dipylon-Vaser, (blank), 211
Dirckinck-Holmfeld, Constant Peter Heinrich Maria Walpurgis, Baron, dansk politisk Forf., (1799-1880) - 211
Dirdalen, c. 8 km lang Dal i Fossan Herred, Stavanger Amt - 211
directa actio (lat.), i Romerretten Udtryk for Hovedklagen i et Kontraktsforhold - 211, 212
director musices (lat.), Musikdirektør, Musikdirigent. - 212
direkte (lat.), lige, ligetil, umiddelbar, uden Omsvøb; i Jernbanevæsen: uden Ophold ved Mellemstationer - 212
direkte Benbrud (ell. Fraktur), se Benbrud. - 212
direkte Maskiner, Arbejdsmaskiner, der er umiddelbart forbundne med deres Motor - 212
direkte Skatter. bliver hvilende paa Yderen - 212
direkte Skydning kaldes Skydning mod et Maal, der kan ses fra Skytsets ell. Skyttens Standplads - 212
direkte Tale (oratio directa), grammatikalsk Benævnelse paa ordret Gengivelse af et Udsagn - 212
direkte Valg, d. s. s. umiddelbart Valg, se Valg. - 212
direkte Veksel, se adrittura. - 212
Direktion (lat.), Retning, Ledelse, Styrelse, særlig en af fl. Medlemmer sammensat Bestyrelse - 212
Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler, et Regeringskollegium (1805-1848) - 212
Direktiv, se Befaling. - 212
Direktorat (lat.), en Direktørs Embede ell. Embedslokale - 212
Direktoriet, le Directoire exécutif, øverste Regeringsmyndighed i den første fr. Republik - 212
Direktorium (nylat.), et Fællesskab af flere udkaarede Personer - 212
Direktrice (fr.), kvindelig Bestyrer ell. Leder, smlg. Direktør. - 212
Direktør (fr.), Leder, Bestyrer - 212, 213
Direr (lat. Diræ), d. s. s. Furier. - 213
Dirhem (af Drachme), gl arab. Sølvmønt, D., tyrkisk Vægt, ogsaa Derhem eller Dramm, mellem 3,1 og 3,4 g - 213
diribitor (lat.), Optæller af Stemmetavler ved en Afstemning i den rom. Folkeforsamling - 213
Dirichlet, Peter Gustav Lejeune, tysk Matematiker (1805-59) - 213
Dlricksen (Diricks), Dirk, Kobberstikker, (1613-1653) - 213
Diricksens, J. J., se Zetternam. - - 213
Dirigent. Ordstyrer paa Forsamlinger, Parlamenternes »Formand« - 213, 214
dirigere (lat.), rette, styre; lede, føre; have Opsigt med noget - 214
Diriks, Anna, f. Westerberg, Maler- og Billedhuggerinde, (1870- ) - 214, 215
Diriks, Carl Frederik, norsk Embedsmand og humoristisk Tegner, (1814-1895) - 215
Diriks, Christian Adolf, norsk Jurist og Politiker, (1775-1837) - 215
Diriks, Karl Edvard, norsk Maler, (1855- ) - 215
diritta, se alla d. - 215
Dirk, en ufuldstændig Nøgle, dannet af en tynd, i Enden ombøjet Staalstang - 215
Dirke, se Amfion. - 215
dirke op (Søv.), at hejse Mesanbommens Agterende op ved Hjælp af Bomdirken (se Bom). - 215
Dirk Hartog , den største af de 3 ud for Scharks-Bai ved Australlandets Vestkyst liggende Øer - 215
Dirksen, Heinrich Eduard, tysk Retslærd, (1790-1868) - 215
Dirschau, By i Kongeriget Preussen, Prov. Vestpreussen, 36 km S. f. Danzig - 215, 216
Dis, se Dis pater. - 216
Dis-, - 216
1) græsk Forstavelse, der betyder: 2 Gange, dobbelt; - 216
2) lat. Forstavelse, der betegner Adskillelse og Modsætning. - 216
Dis, alm. Benævnelse for en mindre Uklarhed i Atmosfæren. - 216
Dis, Gudinde; bruges om alle overnaturlige Væsener, der har særlig Magt over Menneskenes Ve og Vel - 216
Dis, det,ved et *kryds* 1/2 Tone forhøjede d - 216
Disa, sv. Sagndronning, efter hvem Distingsmarkedet i Upsala skal have Navn - 216
Disablot, se Dis - 216
Disaccharater, se Rørsukker. - 216
Disagio, se Agio. - 216
disapprobere (nylat.), misbillige, ikke godkende ; Disapprobation, Misbilligelse. - 216
Disarsal, se Dis. - 216
Disazofarvestoffer, Bomuldsazofarvestoffer. - 216
discalceati, se Barfødder. - 216
Discantus. - 216
1) Den øverste Stemme i flerstemmig Sang (Sopran). - 216
2) En af de ældste Former for flerstemmig Sættelse - 216
discedere (lat.), egl. gaa fra hinanden til forsk. Sider - 216, 217
discernere (lat.), sondre, bedømme, blive var, skelne, erkende; discernibel, kendelig, skelnelig. - 217
Dischidia, R. Br., Slægt af Svalerodfamilien, Epifyter, der klatrer højt op i Træerne ved Hjælp af Rødder - 217
discidium (lat.), Sønderskæring, Adskillelse; Skilsmisse, Uenighed. - 217
Discipel (lat.), Lærling, Elev, den, der faar Undervisning. - 217
Disciples, se Baptister. - 217
Disciplin (lat.). egl. Undervisning; Orden, Tugt, særlig i milit. Bet. om Mandstugt - 217
Disciplin. Bruges ogsaa om de enkelte Grene af en Videnskab, af Undervisningen o. s. v. - 217
disciplina arcani, se Arkandisciplin. - 217
Disciplinærforseelse, Brud paa den Tugt og Orden (»Disciplin«), der er foreskrevet - 217
Discissio, Discission (af lat. discindere, skære itu), Operation, hvorved en blød Stær i Øjet bringes til at opsuges - 217
Discoboli, se Skivefisk. - 217
Discoglossidæ, se Klokkefrø. - 217
Discomycetes, se Skivesvampe. - 217
Discophora, se Igler. - 217
Discoplacentalia benævnes Pattedyr, hvis Moderkage (Plancentd) er skiveformet - 217
discordia (lat.), Tvedragt; se ogsaa Eris. - 217
Discovery Havn paa Østsiden af Grant Land, ved Robeson Kanal ved Indløbet paa Nordsiden af Lady Franklin Bugt - 217
discreto, d. s. s. con discrezione. - 217
Discus (lat.), d. s. s. Diskos. - 217
Disdiapason, d. s. s. Dobbeltoktav. - 217
Disen, Andreas Edvard, norsk Landskabsmaler, (1845- ) - 217
Disentis, By i Schweiz, Kanton Graubünden, ligger ved Sammenløbet mellem Vorderrhein og Mittelrhein - 217
Diser, Flertal af Dis (s. d.). - 217
Disfavør (fr.), Ugunst; Tab, Skade. - 217
Disfiguration (lat.), Forvanskning, Vanskabelse. - 217
Disful (Dizful), By i den pers. Provins Chusistan, 300 km V. f. Ispahan - 217
Disgregation, et fysisk Begreb »Sønderdelingsgrad« - 217, 218
Dish (Oredish, d. e. Ertsskaal), eng. Maal til Blyerts = 1073 1/2 eng. Kubiktommer = 17,591 l. - 218
Disharmoni (lat.), Mislyd, Mangel paa Overensstemmelse, Tvist - 218
Dishley-Faar, se Faar. - 218
Disis, det ved et Dobbeltkryds (X) 2 halve Toner forhøjede d, enharmonisk = e. - 218
disjecta membra (lat.), unøjagtigt Citat efter Horats - 218
disjunktiv betyder egl. adskilt; i Logikken: om en Dom, der udsiger, at en af fl. hinanden udelukkende Paastande er sand - 218
Diskant, d. s. s. Sopran - 218
Disken, en Sandplade i Øresund, omtrent midt i Farvandet tæt S. f. Kronborg Pynt - 218
Disko, en 8300 km2 stor Ø ved Grønlands Vestkyst (Kekertarssuak) - 218, 219
Diskobolos, Diskoskaster, se Diskos. - 219
Disko-Bugt kaldes den Del af Baffins-Bugt, som ligger mellem Disko og Strækningen af Grønlands Vestkyst - 219
diskontere, at købe en Veksel eller anden Fordring før Forfaldstid med et Fradrag - 219
diskontinuert, se kontinuert. - 219
Diskontinuitetsprincippet: at der ikke er retlig Forbindelse mellem de forsk. Rigsdagssamlinger - 219
Diskonto bet. ethvert Afdrag, der gøres i en Fordrings Beløb, naar dette før Forfaldstid udbetales - 219
Diskontobank, en Bank, der beskæftiger sig med Diskontering af Veksler - 219
Diskontoforretning, se Diskonto. - 219
Diskontoregning. D. er at finde det Beløb, der bliver at fradrage ved Betaling af et senere forfaldent Pengebeløb - 219, 220
Diskontør, en Forretningsmand, der beskæftiger sig med at diskontere Veksler - 220
diskordant (lat.), ikke samstemmende, skurrende, falsk. - 220
diskordant, i Geologien: at Aflejringers Lagstilling afviger fra hinanden - 220
Diskos (gr.), rund Kasteskive, som Oldtidens Grækere benyttede ved gymnastiske Øvelser - 220, 221
Diskrasit (Antimonsølv, Dyskrasit), et sølvhvidt, metallisk Mineral, som bestaar af Antimon og Sølv - 221
Diskredit (lat.), Miskredit, Mangel paa Kredit, daarligt Rygte; - 221
diskret (fr.), tilbageholden, forsigtig i sine Ytringer, tavs med betroede Hemmeligheder, beskeden, taktfuld. - 221
diskret, i Matematikken: en Størrelse, der kun kan antage en Række indbyrdes adskilte Talværdier - 221
Diskretion (fransk), Forsigtighed, Tavshed, Skaansel, taktfuld Opførsel - 221
Diskretionsaar, Skønsaar, jfr. Udtrykket: »at være kommet til Skønsaar og Alder« (se Myndighed). - 221
diskretionær Myndighed, en Myndighed, der udøves efter Skøn med fri Afvejen af de forsk. Hensyn - 221
Diskriminant (mat.) er en vis Funktion af Koefficienterne i et m. H. t. nogle variable Størrelser helt rationalt Polynomium - 221
diskulpere (lat.), undskylde, retfærdiggøre, frikende, rense for - 221
diskurrere (lat.), tale frem og tilbage, drøfte; Diskurs, Samtale. - 221
diskursiv, gaaende fra det ene til det andet - 221
Diskusdannelser (bot.) kaldes særlige i Reglen som honningafsondrende Organer fungerende Dannelser i Blomsten - 221
Diskussion (lat.), Drøftelse af forskellige Anskuelser, Meningsudveksling - 221
diskutabel, omtvistelig; hvad der kan drøftes. - 221
diskutere (lat.), drøfte, overveje, undersøge (jfr Diskussion). - 221
diskvalificere, sportslig Betegnelse for at udelukke en Deltager i en Konkurrence - 221
dislocere (lat.), bortrykke noget fra dets Plads, forvride (Ledemod), forsætte, forlægge. - 221
Dislokation er Fordeling af Tropperne - 221
Dislokation (Spring, Forkastning), en ved Bevægelser i Jordskorpen fremkaldt Forskydning af Jordlagene - 221
Dislokationsmetamorfose, se Dynamometamorfose. - 221
Dismal Swamp (»den bedrøvelige Sump«), en Sumpstrækning i Staterne Virginia og North Carolina - 221, 222
Dismembration betegner en Deling af Jorden mellem et overordentlig stort Antal Grundbesiddere - 222
Dismembrator er en Maskine til Findeling af bløde Mineraler, Ben- o. l. - 222
dismembrere (lat.), sønderdele, udstykke (jfr. Dismembration). - 222
Dis-mol, den Mol-Tonart, der har Dis til Grundtone; den har 6 *kryds*; se Dis. - 222
Dison, By i det østlige Belgien, Prov. Liége, 3 km N. f. Verviers - 222
Dispache (af fr., ital. dispaccio, en Besørgelse) Opgørelse af en indtruffen Søskades Aarsager og Omfang - 222
Dispachør, se Dispache. - 222
disparate Begreber er Saadanne, som ikke staar i noget indbyrdes Forhold - 222
Dispatch money (eng.), ordret oversat Ekspeditionspenge, Godtgørelse at ekspederes færdig hurtigere - 222
Dis pater (lat. »den rige Fader«), Underverdenens øverste Gud hos Romerne - 222
dispensable Grader, se Blodskam. - 222
Dispensation (lat.), en for et enkelt Tilfælde tilstaaet Fritagelse - 222, 223
Dispensator (lat.), Uddeler, Forvalter, Regnskabsfører. - 223
Dispensatorium. nu om Stunder en Samling af Forskrifter for Tilberedning af Lægemidler - 223
dispensere (lat.), tilberede og udlevere Lægemidler - 223
Dispersion, Straalespredning eller, naar man især tænker paa de synlige Lysstraaler, Farvespredning - 223, 224, 225
Dispondeus (gr.), Dobbeltspondé, en Forbindelse af 4 lange Stavelser. - 225
Disponent (lat.), i Handelssproget den, som i Kraft af sin overordnede Stilling disponerer - 225
disponere (lat.), fordele, anordne, bestemme, have Raadighed over - 225
disponere, se Disponent - 225
disponibel (lat.), staaende til Raadighed, anvendelig, forhaandenværende. - 225
Disposition (lat), Inddeling, Udkast, Foranstaltning, Anordning, Anlæg; Modtagelighed, Tilbøjelighed. - 225
1) Som pædagogisk og litterært Begreb betegner D. Forestillingsstoffets Ordning og Inddeling - 225
Disposition (lægev.), den hos mange Mennesker forekommende Modtagelighed for visse Sygdomme - 225
Disposition. At stille en Vare til D. - 225
Disposition. I statsretlig Sprogbrug - 225, 226
Disposition til et Orgel, Udkast til ell. Anordning af et Orgelværk - 226
Disposition (milit.). Udkast ell. Plan for et Foretagende - 226
dispositiones inter vivos (lat.), Retshandeler i levende Live. - 226
dispositiones mortis causa (lat.), Retshandeler, som først skal opfyldes efter en Parts Død - 226
Dispositionsfond, Bevillinger i de politiske Budgetter, hvis Anvendelse ikke er nøje specificeret - 226
Dispositionsmaksime, den Grundsætning i Civilprocessen, at Parterne selv er raadige over Sagens Genstand - 226
dispositiv Arvepagt, se Arvepagt. - 226
dispositiv Lov, det samme som deklaratorisk Lov. - 226
Disproportion (nylat.), Mangel paa Symmetri, Uforholdsmæssighed, Misforhold. - 226
Disput (lat., fr. dispute), Ordkamp, Ordskifte - 226
Disputa (ital.) er det gængse Navn for en af Rafael's Fresker i Vatikanet - 226
disputabel, se Disput. - 226
Disputant, se Disputation. - 226
Disputation (lat., af disputare, afhandle), Ordkamp, navnlig en offentlig ført Ordstrid - 226, 227
Disputats, se Disputation. - 227
Disraeli, B., se Beaconsfield. - 227
Disraeli, Isaac, eng. Litterærhistoriker (1766-1848) - 227
disrekommandere (lat.), give det modsatte af en Anbefaling. - 227
Disreputation (lat.), daarligt Rygte; disreputérlig, beskæmmende, skadelig for ens gode Rygte. - 227
Diss, en fra Oldtiden stammende By i det østlige England, Grevskab Norfolk, ved Waveney - 227
dissekere, se Dissektion. - 227
Dissektion (lat.) betegner i Anatomien den i Reglen med Kniv og Pincet foretagne Sønderlemmelse - 227
Dissektionsbestik, se anatomisk Bestik. - 227
dissemineret Sklerose, multipel Sklerose ell. sclérose en plaques er en kronisk Lidelse af Hjernen og Rygmarven - 227
Dissens (lat.), Meningsforskel. - 227
dissentere (lat.), afvige i Meninger ell. Anskuelser. - 227
Dissenters (*c: anderledes troende) kaldes i England alle, der ikke hører til den anglikanske Kirke - 227
Dissentertinget, en af norske Dissentere 11. Decbr 1902 organiseret Institution - 227
Dissentis, d. s. s. Disentis. - 227
disserere (lat.), skriftlig eller mundtlig at drøfte et videnskabeligt Emne - 227
Dissertation (lat.), videnskabelig Afhandling. - 227
Dissidenter (lat.: »de afvigende«) kaldes Medlemmerne af de kristne Samfund, der ikke hører til Statskirken - 227, 228
dissidere (lat.), sidde skilt fra hverandre; nære afvigende Anskuelser - 228
Dissimilation kalder man et Lydskifte, hvorved der i St f. to ensartede Lyd kommer to uensartede - 228
dissimulere (lat.), hemmeligholde, ikke lade sig mærke, forstille sig - 228
dissipere (lat.), sprede, ødelægge; Dissipa-tion, Spredning, Bortødslen, Adspredthed. - 228
Dissna, By i det vestlige Rusland, Guv. Vilna, ved Udløbet af Floden D. i Düna - 228
Dissociation, en kem. Proces, ved hvilken et Molekyl spaltes til fl. a. af simplere Bygning - 228
Dissociationskonstant, se elektrolytisk Dissociation. - 228
dissociere (lat.), adskille, bryde en Forbindelse, opløse, sønderdele - 228
Dissogoni, en Betegnelse for det Forhold, at et og samme Individ er kønsmodent paa to Tidspunkter - 228, 229
dissolut (lat.), opløst, ubunden, udsvævende; Dissolution, Opløsning. - 229
dissolvere (lat.), opløse, lade gaa i Stykker, smelte, gøre flydende. - 229
Dissolving views, se Laterna magica. - 229
Dissonans (lat. af dis »til forsk. Sider« og sonare »at lyde«), Mislyd - 229
Dissyllabum (gr.), et Tostavelsesord. - 229
Distance (fr., af lat. distnti), Afstand, Frastand - 229
Distance (Søv.), det Antal Sømil, et Skib har udløbet i et vist Tidsrum - 229
Distance. I Astronomien: mellem to Stjerner det Stykke af Storcirkelbuen gennem Stjernerne, der ligger mellem dem - 229
Distanceforretning, Vareforretning, til hvis Fuldbyrdelse det kræves, at Varerne transporteres - 229
Distancefragt. I Søret - 229
Distancemaaler, se Afstandsmalere. - 229
Distancepæl er en Pæl eller Stang, der paa Væddeløbsbanen er anbragt 200 m fra Maalet - 229
distanceret, se Distancepæl. - 229
Distanceridt eller Udholdenhedsridt er Kraftprøver - 229, 230
Distancesignal, se Forsignal. - 230
Disteli, Martin, schweizisk Karikaturtegner, (1802-1844) - 230
Disterrit, se Sprødglimmer. - 230
Disthen, d. s. s. Cyanit. - 230
Distichiasis (gr.), den forkerte Stilling af Øjenhaarene, naar de staar i to Rækker - 230
Distichon (gr.), se Daktylos. - 230
Distings Marked i Upsala, se Dis og Disa. - 230
distingvere (lat.), gøre Forskel, skelne, behandle med Udmærkelse - 230
distinkt, se distingvere. - 230
Distinktion, se distingvere. - 230
Distinktion, i Psykologien Bevidsthedens Afgrænsning af Tilfælde af Sansning - 230
distinktiv, se distingvere. - 230
distinto (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: bestemt, tydelig. - 230
Distoma hæmatobium (Schistosonum hæmatobium) er en Ikte - 230
Distomum, Distomeæ, se Ikter. - 230
Distorsion (lat.), det videnskabelige Navn paa Forstuvning - 230, 231
Distorsion er en optisk Fortegning, der fremkommer ved Fotografering med en enkelt Linse - 231
distrahere (lat.), aflede Opmærksomheden fra noget, gøre adspredt, forstyrre. - 231
distrait (af lat. distractus), adspredt, aandsfraværende, glemsom. - 231
Distraktion (lat.), Adspredthed, Aandsfraværelse, Tankeløshed. - 231
Distraktion (lat.), Trækning, i Kirurgien: Haandgreb ell. Bandageringer, der udøver et Træk - 231
distribuere (lat.), fordele, uddele; Distribution, Fordeling, Uddeling. - 231
Distribution (lat.), et af Digtekunstens Virkemidler - 231
distributiv (lat.; uddelende, inddelende, tildelende; i Grammatikken: Art af Taladjektiver - 231
district (eng.) i England: Kommuner, der indtager en Mellemstilling mellem Grevskabet og Sognet - 231
Distrikt, et afgrænset Landomraade, inden for hvilket en vis Myndighed udøves - 231
Distrikt, i Danmark: det Skovareal, som administreres af een Skovrider - 231, 232
Distriktschef er Navnet paa den Embedsmand, som staar i Spidsen for et Statsbanedistrikt - 232
Distrikisforstander kaldes i Kbhvn den kommunale Embedsmand, som forestaar et Fattigdistrikt - 232
Distriktsheste, Reserveeskadronens Hestestyrke bestod udelukkende af Distriktsheste. - 232
Distriktsjordemoder, se Jordemoder. - 232
Distriktskommando betegner i Norge den milit. Myndighed, inden for Kommandodistriktet - 232
Distriktslæge var indtil 1915 en Betegnelse for de fleste af Statens civile Embedslæger - 232
Distriktsraad, den sædvanlige Betegnelse for Kommunalbestyrelsen i et Købstadlanddistrikt - 232
Distrito Federal, Forbundsdistrikt af Republikken Meksiko - 232
distrofisk (gr.), bestaaende af to (Verse-)Strofer. - 232
Disulfider, se Sulfider. - 232
Ditabark (Cortex Alstoniæ) er Barken af Alstonia scholaris, Apocynaceæ, et Træ - 232
Ditain og Ditamin, se Ditabark. - 232
ditetragonalt Prisme og Pyramide, se Krystalformer (tetragonale System). - 232
Ditfurth, Franz Wilhelm, tysk Folkevisesamler (1801-80) - 232
dithecisk (bot.) kaldes en Beholder, særlig en Støvknap ell. et Sporehus, med to Rum - 232
Dithionsyre, Svovlundersyre, H2S2O6 - 233
Dithyrambe (gr.), opr. en Festsang til Dionysos' Ære, opført af et Kor med en Forsanger - 233
Diti, i den ind. Mytologi et guddommeligt Væsen - 233
Ditlevsen, Johan Gottlob, dansk Læge, (1836-1910) - 233
Ditmarsken (Dithmarschen, »de tyske Marsklande«), Landskab i det vestlige Holsten - 233, 234
Ditmarskerkvæg, se Kvægracer. - 234
dito, se ditto. - 234
Ditomi (gr.), Tvedeling, Halvering. - 234
Ditonus, gr. Betegnelse for den store Terts. - 234
Ditriglyfsystem, se Søjle. - 234
Ditrochæus (gr.), en. Dobbelttrokæ - 234
Ditroit, se Nefelinsyenit. - 234
dits (fr.), Udsagn, Ytringer, navnlig om Vittigheder ell. »historiske Ord« - 234
Ditten, von, Thor, norsk Diplomat, (1860- ) - 234
Dittersbach, Bjergværksby i Preussen, Prov. Schlesien, ligger 3 km S. f. Waldenburg - 234
Dittersdorf, Karl Ditters von, tysk Komponist (1739-99) - 234, 235
Dittes, Friedrich, tysk Skolemand, (1829-1896) - 235
Dittmars (Dittmers, Dithmar), Henderick, hamburgsk Maler og Kobberstikker, ( -1677) - 235
ditto (dito, af ital. detto). sagt, forud nævnt, det samme, ligesaa - 235
Dittografi, fejlagtig Dobbeltskrivning af samme Bogstav (ell. samme Ord) - 235
Dittologi, fejlagtig Dobbeltsigen af samme j Lyd (eller samme Ord). - 235
Dittrich, Ottmar, tysk Sprogforsk., (1865- ) - 235
Dittrich, Rudolph, østerr. Musiker, (1861- ) - 235
Ditymoldijodid, se Aristol. - 235
Diu (i Skrt Dwipa, Ø), portug. Ø ved Sydkysten af Halvøen Kathiavar i Forindien - 235
Diureider, se Ureider. - 235
Diurese, Urinafsondring, Urinmængde. - 235
Diuretika, urindrivende Midler, som forøger Diuresen - 235, 236
Diuretin, en Forbindelse af Teobrominnatrium med salicylsurt Natron - 236
diurna, se acta diurna. - 236
Diurna, d. s. s. Rhopalocera, se Dagsommerfugle. - 236
Diurnale (nylat.), de kat. Gejstliges »daglige« Bønnebog. - 236
Ditis Fidius, rom. Gud, hvis Navn (beslægtet med lat. fides, »Troskab«) alm. benyttedes ved Edsaflæggelse - 236
div., Forkortelse paa Recepter for divide (lat.) del; ogsaa for divus, diva; smlg. divisi. - 236
Diva (ital.: »den guddommelige«), Prædikat, der tillagdes Kejserinderne i det gl. Rom; nu: en fejret Dame - 236
Divan (pers.) Ved en Række Betydningsforskydninger er Ordet blevet Betegnelse for fl. forsk. Ting - 236
Divergens (mat.), se Række. - 236
divergere (lat.), fjerne sig fra hinanden, være af afvigende Mening - 236
diverse (lat), fl. forsk. ell. alle Haande forsk. Personer ell. Ting - 236
Diversion (lat.) er en Bevægelse, der gaar ud paa at skuffe Modstanderen m. H. t. sine egl. Hensigter - 236
divertere (fr.), forlyste, more, adsprede. - 236
Divertikel (lat.). Herved forstaas en Udkrængning fra en naturlig Kanal - 236
Divertimento (ital., fransk Divertissement, »Underholdning«) - 236
Divertissement, se Divertimento. - 236
Dives-sur-Mer, Flække og Havn i det nordv. Frankrig, Dept Calvados - 236
Dividal i Maalselven Herred, Tromsø Amt, en i S. til N. løbende c. 50 km lang Dal - 236, 237
Dividalsgruppen, nogle i Tromsø Amt forekommende, c. 200 m mægtige, bestaaende Aflejringer - 237
divided skirt [dfvaldid-^ska.t] (eng.), delt Nederdel, der bruges af Damer til Ridning og Motorkørsel. - 237
divide et impera (lat.), del og hersk! - 237
Dividend, se Division. - 237
Dividende, det, der bliver at fordele mellem fl. Parthavere - 237
dividere, se Division. - 237
Dividivi, Libidivi, de garvestofholdige Bælgkapsler af Cæsalpinia coriaria - 237
Divina Commedia, La, se Dante. - 237
Divination, Spaadomsevne, hos Romerne alle Midler, hvorved man ad overnaturlig Vej fik Kundskab om Fremtiden - 237
divinatorisk, beroende paa Divination. D. Kritik, hvorved Kritikeren umiddelbart, som ved Instinkt, finder det rigtige - 237
Divinitet (lat,), Guddom. - 237
Divis (lat.), Bindestreg (-). - 237
divisi (ital., fork. div., »delt«) i Orkesterstemmer: fordeles mellem de to ved samme Pult siddende Musikere - 237
divisibel (lat.), delelig; Divisibilitet, Delelighed. - 237
Division (lat.) er en Regningsart - 237
Division (lat.), den mindste Hærdel, der er sammensat af alle Vaaben - 237, 238
Division, - 238
1) en Underafdeling af en Eskadre ell. Flotille - 238
2) I Orlogsskibe inddeles Mandskabet i Øvel-ses-D., i hvilke det faar den alm. milit. Uddannelse, - 238
3) Tidligere Betegnelse for en Afdeling af Holmens faste Mandskab - 238
divisional court (eng.). High court of Juslice, naar Retssager skal behandles af fl. Dommere - 238
Divisionschef, Føreren af en Division - 238
Divisionær (lat.) er en ikke officiel Betegnelse for Kommandøren for en Division - 238
Divisor, se Division. - 238
Divisor, se Bogtryk S. 563. - 238
Divisorer (lat. divisores, egl. »Uddelere«) i Rom Personer, der var behjælpelige med at uddele Bestikkelser - 238
Divisorium (lat.), Inddelingsskive, som bruges af Urmagere - 238
Divonne, Landsby og Kursted i Frankrig, i Dept l'Ain, 18 km fra Genf - 238
divortium (lat.) er i den rom. Ret den alm. Betegnelse for Ægteskabsskilsmisse - 238, 239
divotamente (ital.) eller divoto, mus. Foredragsbetegnelse: andægtig, højtidelig. - 239
divus (lat.), egl. »guddommelig«. I Rom Tilnavn til Kejserne efter deres Død - 239
divæ memoriæ (lat.), salig Ihukommelse. - 239
Diwra, se Dibra. - 239
Dix, John Adams, nordamerikansk Politiker (1798-1879) - 239
dixi (lat.), jeg har talt. Slutningsformel hos lat. Talere - 239
Dixmude, se Dixmuyden. - 239
Dixmuyden (fr. Dixmude), By i det vestlige Belgien, Prov. Vestflandern, ligger ved højre Bred af den lille Kystflod Yser - 239
Dixon, By i U. S. A., Stat Illinois, ligger 130 km NNØ. f. Peoria ved Rock River - 239
Dixon, Hepworth William, eng. Forf. (1821-79) - 239
Dixon, Richard Watson, eng. Digter og Gejstlig (1833-1900) - 239
Dixon Entrance, Stræde paa Vestkysten af Nordamerika - 239
Diyamir, se Nanga Parbat. - 239
dizain (fr.), Strofe, bestaaende af 10 Verslinier. - 239
Diæresis (gr.; Adskillelse, Deling, Opløsning) i Grammatikken: at to sammenstødende Vokaler udtales hver for sig - 239, 240
Diæt (gr.), *c: en sundhedsmæssig Kost - 240, 241
Diæter (lat.), Dagpenge, af dies (Dag), den pr. Dag beregnede Godtgørelse - 241, 242
Diæteter (gr.), Voldgiftsdommere. I Oldtidens Athen - 242, 243
Diætetik (gr.), Læren om Diæt. - 243
Diætetiker (gr.), Lærer i Diætetik. - 243
Diætylacetal, d. s. s. Ætylidendiætylæter, se Acetal. - 243
Diætylæter, d. s. s. Æter. - 243
Diøces (gr.). Kejser Diokletian delte Romerriget i D., hvilke atter deltes i Prov. Senere bruges D. kun i Bet. Bispedømme. - 243
Diøcesansynode, de Forsamlinger, som de rom.-kat. Bisper aarlig holder med Præsterne i deres Diøces i Katedralkirken - 243
Diøci, diøcisk, se Bestøvning. - 243
Djabalpur (eng. Jabalpur, Jubbulpore), Division i Centralprovinserne, Forindien - 243
Djabir ibn Hajjan, er en af de berømteste arab. Naturforskere. ( -e.776) - 243
Djadshpur (Jajpore), By i Orissa i den indobritiske Prov. Bihar og Orissa, paa højre Bred af Baitarki-Floden - 243
Djafar, - 243
1) med Tilnavnet es-Sadik *c: den Sanddru, (702-765) - 243
2) D. ibn Jahja, Harun al Rashid's Favorit, kendt fra 1001 Nats Eventyr - 243
Djafarabad, en lille, skattepligtig Stat i Gudsharat i den vestlige Del af Forindien - 243
Djafna (eng. Jaffna), Ø i Palk-Strædet ved Nordenden af Ceylon - 243
Djagatai, næstældste Søn af Djengis-chan - 243
Djagga, Dschagga, Negerstamme i Østafrika, bosiddende paa de sydlige og østlige Skraaninger af Kilima-Ndscharo - 243
Djahangir (*c: Verdenserobreren), Stormogul (1605-27) - 243
Djahilija (arab.) bet. egl. »Uvidenhedstilstand« og betegner i den arab. Litteraturhistorie Tiden før Islams Fremtræden - 243
Djaintia (eng. Jaintia, Jyntia), en tidligere selvstændig, under en Radsja staaende Stat i Prov. Assam, Forindien - 244
Djaipur (Jaipur, eng. Jeypore), indobritisk Vasalstat i Radshputana - 244
Djaisalmir (eng. Jaisalmir), indobritisk Vasalstat i Radshputana - 244
Djakova, serb, Djakovitza, By i Montenegro, hørte indtil 1913 til det tyrk. Vilajet Kossovo, ligger 32 km NV. f. Prisrend - 244
Djakovar, kroatisk Djakovo, By i Ungarn, kroatisk-slavonisk Komitat Verocze, ligger 36 km SV. f. Esseg - 244
Djalalpur, By i Pandshab i Forindien, nær Djelams højre Bred - 244
Djalandar (eng. Jalandhar, Jullundur), Division i Prov. Pandshab, Forindien - 244
Djalo (Dschalo), Oase i den nordøstlige Del af Sahara, S. f. Barkas Højland - 244
Djalut, se Jaluit. - 244
Djambi (Jambi), Flod paa Sumatra, udspringer med to Arme i de vestlige Kystbjerge - 244
Djambusar, Jambusar, By i Forindien, Præsidentskabet Bombay ligger 45 km SV. f. Baroda - 244
Djami (arab.) *c: »den samlende«, bruges om de største Moskeer i de muhammedanske Byer - 244
Djami, Nureddin Abderrahman (1414-92), pers. Digter - 244, 245
Djamna (eng. Jumna, Skrt. Jamuna), Ganges' betydeligste Tilløb - 245
Djamnotri, et for Hinduerne helligt Sted i Garwhal i Himalaya - 245
Djamu (eng. Jamu, Jummoo), By i Kashmir paa den sydlige Skraaning af Himalaya - 245
Djanawi, Biflod til Ganges. - 245
Djandjaro (Gingiro, Yangaro), Landskab i det sydlige Abessinien mellem Godjeb og Enarea - 245
Djangal (eng. Jungle), det pers. Ord for Skov, optaget i Hindustani - 245
Djansi (eng. Jhansi), Distrikt l Divisionen Allahabad i den indobritiske United Provinces - 245
Djaora, indobritisk Vasalstat i Centralindien - 245
Djapara (Japara), fhv. Residensskab paa Nordkysten af Java - 245
Djarun, By i den pers. Prov. Farsistan midt mellem Shiras og Lar - 245
Djasalmir, d. s. s. Djaisalmir. - 245
Djask, Forbjerg paa Persiens Sydkyst ved Indgangen til Ormus-Strædet - 245
Djassaur, se Djessor. - 245
Djat (eng. Jat), Folkestamme i det østlige Belutshistan og nordlige Forindien - 245
Djauf, se Djof. - 245
Djaunpur (eng. Jaunpur). Hovedstad for Distriktet af s. N. i Divisionen Benares (United Provinces, Forindien) - 245
Djaveolie, se Bassiasmør. - 245
Djebado, se Djerba. - 245
Djebb, se Juba. - 245
Djebel (arab.) bet. Bjerg og forekommer som Led i en Mængde geografiske Egennavne. - 245
Djebel el Tarik, »Tariks Bjerg«, det gamle arab. Navn paa Gibraltar-Klippen - 245
Djebel Eslamie, Bjerg i Palæstina, se Ebal. - 245
Djebel mar-Elias, se Karmel. - 245
Djebel Musa, se Sinai. - 245
Djebel Shammar, Bjergkæde i det Indre af Arabien - 245
Djedda, d. s. s. Djidda. - 245
Djedid (arab.) bet. ny og forekommer sammensat i fl. geogr. Egennavne. - 245
Djehan ell. Djahan (Dshahan), Stormogul, kom 1627 paa Tronen - 245, 246
Djehangir, d. s. s. Djahangir. - 246
Djehol (Jehol, Sjehol, kin. Tshingte), By i den kin. Prov. Petshili i Loanho-Dalen uden for den store Mur - 246
Djelalabad (eng. Jalalabad), By i det nordøstlige Afghanistan - 246
Djelam (Djilam, Jhelam, ogsaa Behul), den vestligste af de 5 store Strømme, der giver Pandshab i Forindien dets Navn - 246
Djem (Zisim), tyrk. Prins, (1459-1495) - 246
Djem, El-Djemmal, By i det sydøstlige Tunis, 50 km S. f. Monastir - 246
Djemar, se Djulamerk. - 246
Djema-Rashnat, se Nemours. - 246
Djemshid, i den pers. Sagnhistorie en berømt Urtidskonge, der bl. a. fuldbyrdede Menneskenes Inddeling i Stænder - 246
Djengis-Kan, mongolsk Erobrerfyrste, hvis egl. Navn var Temudschin, (1162-1227) - 246, 247
Djenne (Dschenne eller Dschinni), By i fr. Sudan, ligger ved en Arm af Niger-Floden - 247
Djénnet (arab.) er Betegnelsen for Paradisets Have - 247
Djerâsch, se Gerasa. - 247
Djérba ell. Djebado, Ø i den lille Syrte ved Nordafrikas Kyst - 247
Djerdiera, d. s. s. Djurdjura. - 247
Djerdjeh, se Girgeh. - 247
Djeryb, i Tyrkiet = l ha. - 247
Djesiret Rohan, Klippeø i Bab-el-Mandeb-Strædet ved Indsejlingen til det Røde Hav. - 247
Djessor (Djassaur, engelsk Jessore), Distrikt i Presidency Division i Bengalen - 247
Djevhari, Abu Nasr Ismail ibn Hammad, berømt arab. Leksikograf, ( -1002) - 247
Djezair (Plur. af arab. Djezîre), fhv. tyrk. Vilajet, der omfattede Øerne i ægæiske Hav - 247, 248
Djezzar, Ahmed, med Tilnavnet »Slagteren«, tyrk. Pasha, (1735-1804) - 248
Djibuti, den vigtigste Havneplads i Fransk Somaliland, ligger paa Sydsiden af Indløbet til Tadschura-Bugten - 248
Djidda, Havnestad paa Arabiens Vestkyst, Landskabet Hidjas - 248
Djidiélli (Dschidschelli), Havnestad ved Middelhavet i det østlige Algier, Dept Constantine - 248
Djiggatai (Equus hemionus), se Hest. - 248
Djigitter, Hædersnavn i Kaukasus for særlig fortrinlige Ryttere - 248
Djihâd (arab.) er den hellige Krig, som af Muhammedanerne føres mod de Vantro for Troens Skyld - 248
Djihangir, d. s. s. Djahangir. - 248
Djihun, det arab., men endnu af Turkmenerne benyttede Navn paa Floden Amu-darja i Turan. - 248
Djilam, se Djelam. - 248
Djilolo, se Halmahera. - 248
Djimbala, en 150 km lang Ø i den af Niger-Floden dannede Sø Debo. - 248
Djinn (arab.) bet. Aander, Genier; de tænkes i store Skarer at gennemfare Luften - 248
Djinni, d. s. s. Djenne. - 248
Djipe (Jipe), en 16 km lang og 5 km bred Sø i tysk Østafrika ved den sydlige Fod af Kilima-Ndscharo - 248
Djisak, By i den russiske Prov. Samarkand i Turan, ligger ved Karavanvejen - 248
Djodpur (Jodhpur, Marwar), den største af Staterne i Radshputana i Forindien - 248, 249
Djof (Djauf ell. Djuf) *c: Indsænkning, kaldes forsk. Steder i Arabien - 249
Djofra (Dschofra), Oasesamling i det nordlige Sahara, Tripolis - 249
Djohor, britisk Vasalstat i den sydligste Del af Halvøen Malaka - 249
Djokjokarta, holl. Vasalstat paa Java - 249
Djolan, Landskab i det nordlige Palæstina, Ø. f. Jordan - 249
Djoliba (Djuliba), Mandingo-Navnet for Niger-Flodens øvre Løb. - 249
Djolof, se Jolof. - 249
Djonaid, Abulkasim ibn Muhammed el Chazzâz el Kawariri, Repræsentant for Sufismen (s. d.), ( -910) - 249
Djonke (Djunke), kin. Fartøj (efter Kanton-Dialekten djonk *c: Skib) af primitiv Konstruktion - 249
Djub, se Juba. - 249
Djubbe, Østerlænderens Overklædning, af Klæde ell. uldent Stof - 249
Djuf (Dschuf), El-D., »Ørkenens Krop«, en stor Sandørken i det vestlige Sahara, NV. f. Timbuktu - 249, 250
Djulamerk (hos Nestorianerne Djemar), lille By i det tyrk.-asiatiske Vilajet Van - 250
Djulfa, lille Landsby i Guv. Erivan i russ. Transkaukasien, ved Aras-Floden - 250
Djuma (arab.) o: »Forsamling« betegner den om Fredagen til Gudstjeneste samlede Skare - 250
Djungari, se Dsungari. - 250
Djungel, d. s. s. Djangal. - 250
Djunke, se Djonke. - 250
Djupafors, lille Vandfald i det sv. Landskab Blekinge ved Ronneby-Aa, 3 km N. f. Ronneby - 250
Djupivogur, en Handelsplads ved Mundingen af Berufjord i det østlige Island - 250
Djurdjura (Mons ferratus), Bjergparti i Lille Atlas, Ø. f. Byen Algier - 250
Djurgården, et umiddelbart til Sthlm stødende Landomraade - 250, 251
Djurhuus, Jens Christian, Kongsbonde ved Sjov i Bygden Kollefjord paa Strømø - 251
Djurklou, Nils Gabriel, sv. Friherre, Oldtidsforsker (1829-1904) - 251
Djursaa, se Djursland. - 251
Djursholm, Villaby i Sthlm's Amt, 10 km N. f. Hovedstaden - 251
Djursland (Dyrsland), ældre Navn for den Halvø, som ogsaa benævnes Grenaahalvøen, den lillejyske ell. østjyske Halvø - 251
Djævel (gr. Bagvasker) betegner i det religiøse Sprog den Personlighed, som sammenfatter det højeste Onde - 251, 252, 253
Djævelsbid (Succlsa Coult.), norsk Blaaknap, Slægt af Kartebollefam., fleraarige Urter - 253
Djævlebesværgelse, se Eksorcisme. - 253
Djævle-Bo, Stenpulle paa Sydøstspidsen af Lindholm Flak (Samsø Nordøst) - 253
Djævlebroen (Teufelsbrücke), en berømt Bro over Floden RBeuss i det schweiziske Kanton Uri - 253
Djævlerokker, se Rokker. - 253
Djævleøen, Ile du Diable, en af Smaaøerne i den lille klippefulde Øgruppe Iles du 253 Salut - 253
Djørup, Michael, dansk Læge, (1803-1876) - 253
dl (kem.), Forkortelse af dexter (højre) og læuus (venstre), i kem. Nomenklatur - 253
Dlugosz, Jan, polsk Historieskriver (1415-80) - 253
D. M., i England = Doctor of Music *c: Doktor i Musik. - 253
D. M. (S.) = Diis Manibus (Sacrum) (lat.) *c: helliget de Afdødes Sjæle - 253
dm., Forkortelse for Decimeter. - 253
d. m., i Musikken Forkortelse for destra mano (ital.) *c: med højre Haand. - 253
Dmitrij, d. s. s. Demetrius. - 253
Dmitrijev, (Dmitrosvapsk), By i Mellemrusland, Guv. Kursk, ved Svapja - 253
Dmitrijev, Ivan Ivanovitsch, russ. Digter (1760-1837) - 253, 254
Dmitrov, By i Mellemrusland, Guv. Moskva, 68 km N. f. Moskva, ved Floden Jakroma - 254
Dmitrovsk, By i Mellemrusland, Guv. Orel, ved Desnas Biflod, Nerussa - 254
Dmochowski, Franciszek Xawer, polsk Skribent (1762-1808) - 254
D-mol, den Mol-Tonart, der har D til Grundtone; har et *b* for h. - 254
Dnjepr, Grækernes Borysthènes, tyrk. Usu, tatarisk Eksi, Europas trediestørste Flod, - 254
Dnjepr-Bjergene, Højdedrag (indtil 242 m), i de russ. Guv. Kijev og Jekaterinoslav - 254
Dnjepr-Bug-Kanalen forbinder Dnjeprs Biflod Pripet med Weichsels Biflod Bug - 254
Dnjepr-Liman, Dnjepr's Mundingsbugt paa Nordsiden af det Sorte Hav. - 254
Dnjeprovsk, se Aleschki. - 254
Dnjepr-Steppen kaldes i videre Forstand hele det sydrussiske Steppeland paa begge Bredder af Dnjepr fra Dnjestr til Don - 254, 255
Dnjestr, Oldtidens Tyras, Flod i Østeuropa, udspringer paa Østsiden af Karpaterne - 255
Dnjestr-Liman, se Dnjestr. - 255
Do, det nyere ital. Navn (i St f. ut) for Noden c. - 255
do., se ditto. - 255
Doab eller Duab, i Nordindien alm. for det mellem to Floder, der forener sig, liggende Land - 255
Dóân, Dal i det sydlige Arabien, i Landskabet Øvre-Hadramaut - 255
Doassansia Cornu, Slægt af Brandsvampe - 255
Dobbel (af lat. duplum, det dobbelte), Terningespil, Hasardspil - 255
Dobbelcicero, teknisk Betegnelse i Bogtrykfaget for en Skriftstørrelse - 255
Dobbelmittel, teknisk Betegnelse i Bogtrykfaget for en Skriftstørrelse - 255
Dobbelobjektiv er et fotografisk Objektiv, i hvilket Blenden er anbragt mellem Linser ell. Linsesystemer - 255
Dobbeltaag, se Aag. - 255
Dobbeltatom - 255
Dobbelt b, se Fortegn. - 255
Dobbeltbarometer, et Kviksølvbarometer, hvis aabne Gren er forlænget opad - 255
Dobbelt Bekkasin, se Bekkasiner. - 255
Dobbeltbevidsthed er en psykopatologisk Tilstand - 255, 256
Dobbeltbid fremkommer, naar Mælketænderne bliver paa deres Plads, efter at de blivende Tænder er frembrudte - 256
Dobbeltbillede. En Genstand ses dobbelt, naar ikke begge Øjeakserne samtidig rettes mod den - 256
Dobbeltbilledmikrometer, se Mikrometer. - 256
Dobbeltbrydning, den særegne Maade, hvorpaa Lyset brydes i mange Krystaller - 256, 257
Dobbeltbund, en Konstruktion, bestaaende af en Yder- og en Inderklædning - 258
Dobbeltbæger er Navnet paa en særlig Art Bægre fra 15.-17. Aarh. - 258
dobbeltbænket (Søv.). Et Fartøj siges at være d., naar 2 Mand kan sidde paa samme Tofte og ro - 258
Dobbeltcyanider, se Cyanider. - 258
Dobbeltdekomposition, se Proces, den kemiske. - 258
Dobbeltdyret (Diplozoon paradoxum), en Ikteart, hørende til de monogene Ikter - 258
dobbelte Blomster, d. s. s. fyldte Blomster (se Blomst, S. 463). - 258
dobbelte Bramrær (Søv.). Bramsejlene paa større Sejlskibe deles ofte i 2 - 258
Dobbeltflint, Bøsse med Flintlaas og to Løb - 258
Dobbeltflyndere, se Flynderfisk. - 258
Dobbeltfløjte, - 258
1) se Diaulos. - 258
2) se Labialstemmer. - 258
Dobbeltforhold (mat.). D. eller anharmonisk Forhold mellem 4 Punkter paa en ret Linie - 258, 259
Dobbeltforsikring foreligger, naar den samme Genstand er forsikret samtidig hos fl. Forsikrere mod samme Fare - 259
Dobbeltforslag, musikalsk Forsiring, der bestaar i, at den øvre og nedre Vekselnode udføres hurtigt foran Hovednoden - 259
Dobbeltfuga, se Fuga. - 259
Dobbeltgas. Denne Betegnelse træffes i Faglitteraturen anvendt paa to forsk. Maader: - 259
1) Blanding af Kulgas med Tilsætning af indtil c. 20 % karbureret Vandgas - 259
2) en Gasblanding, der fremstilles i en Dobbelt-Generator - 259
Dobbelt-Generator, Apparat til Udvikling af - 259
1) Dobbeltgas (s. d.) - 259
2) til Fremstilling af Kraftgas (s. d.) - 259
Dobbeltgreb kaldes den samtidige Angivelse af to ell. fl. Toner paa et Strygeinstrument - 259
Dobbeltgænger kalder Folkeovertroen levende Personer, som antages samtidig at kunne optræde paa to forsk. Steder - 259, 260
Dobbelthage, en Slags Hagebøsse, der enten var hel- ell. halvskæftet - 260
dobbelthannet (diplostemon, bot.) en kransbladet Blomst, som har to med hinanden afvekslende Støvbladkredse - 260
Dobbelthug, 2 rask paa hinanden udførte Hug - 260
Dobbelthævert, se Hævert. - 260
Dobbelthøvl, Høvl, hvis Staal dækkes af en paaskruet Plade (Dækpladen) - 260
Dobbeltkapeller ell. Dobbeltkirker kaldes en Forening af to smaa Kapeller eller Kirker i indbyrdes aaben Forbindelse - 260
Dobbeltklostre kaldes de Klostre, der huser baade Munke og Nonner - 260
Dobbeltkontrapunkt, se Kontrapunkt. - 260
Dobbeltkor, en Forening af to, hver for sig selvstændige, i Reglen firstemmige Kor - 260
Dobbelt Kramsfugl, se Drossel. - 260
Dobbeltkrone, i Tyskland et Tyvemarkstykke af Guld, skal veje 7,965 g, være 900 fin - 260
Dobbeltkryds, se Fortegn. - 260
Dobbeltkvartet, en Kvartet, hvor alle 4 Stemmer er dobbelt besatte - 260
Dobbeltlaar, Betegnelse for en hos Hornkvæg jævnlig forekommende abnorm stærk Udvikling - 260
Dobbeltled, se Engelsk Syge. - 260
Dobbeltledninger, se Telefonledninger. - 260
Dobbeltlyd, d. s. s. Diftong. - 260
Dobbeltmikroskop eller Binokularmikroskop, Mikroskop til samtidig Brug af begge Øjne - 260, 261
Dobbeltmisdannelser (Monstra duplicia), de Misfostre, der helt eller delvis repræsenterer to Organismer - 261
Dobbeltmøntfod, Ordning af Møntforholdene med Mønter af begge de ædle Metaller, Guld og Sølv - 261, 262, 263
Dobbeltoktav, et Interval, der omfatter to Oktaver. - 263
Dobbeltpost, se Post. - 263
Dobbeltpunkt (mat.) paa en tegnet Kurve er et Punkt, hvori Kurven skærer sig selv - 263
Dobbeltrem, Maskinrem samlet af to Tykkelser Læder. - 263
Dobbel-Trost, se Drossel. - 263
Dobbeltsalg (jur.) kaldes det Forhold, der indtræder, naar samme Ting bortsælges til forskellige Personer - 263
Dobbeltsalte, se Salte. - 263
Dobbeltskarlagen, C22H15N4O4SNa - 263, 264
Dobbeltslag (fr. double) er en musikalsk Forsiring, der egl. er sammensat af 2 Forslag, eet fra oven og eet fra neden - 264
Dobbeltspat, se Kalkspat. - 264
dobbelt Splint, hos fritstaaende Træer: inde i Kernen een ell. fl. lyse Aarringe - 264
Dobbeltspove, se Regnspove. - 264
Dobbeltstjerner, de Fiksstjerner, der bestaar af 2 ell. fl. meget nær hverandre staaende Stjerner - 264, 265, 266
Dobbeltstrygning, en Magnetiseringsmetode - 266
Dobbeltstrømtelegrafering, se Telegraf. - 266
Dobbeltsuger, se Gobiesocidae. - 266
Dobbeltsyn, se Diplopi. - 266
Dobbelttangent (mat.) til en Kurve er en Linie, der er Tangent til Kurven i to forskellige Punkter - 266
Dobbelt-T-Anker, se Dynamo. - 266
Dobbelt-T-Jern, ogsaa kaldet I-Jern, er en Slags valset Profiljern - 266
Dobbelttrille, en Trille, der udføres samtidig paa to Toner - 266
Dobbeltvitriol, d. s. s. Admontervitriol. - 266, 267
dobbeltvævede Stoffer er fremstillede ved Benyttelse af to over hinanden anbragte Kædesystemer - 267
Dobbeltægteskab, d. s. s. Bigami. - 267
Dobbeltørn ell. flakt Ørn kaldes i Heraldikken Ørnen med to fra hinanden bortvendte Hoveder - 267
Dobbert, Eduard, tysk Kunsthistoriker, (1839-1899) - 267
Doberan, By i Storhertugdømmet Mecklenburg-Schwerin, 17 km V. f. Rostock - 267
Doberck, August William, dansk Astronom og Meteorolog, (1852- ) - 267
Doberdo, Landsby i det østerr. Kystland, Bezirkshauptmannschaft Gradisca, 3 1/2 km NNØ. f. Montfalcone - 267
Dobermann-Pinscher, tysk Hunderace, se Hunde. - 267
doble, se Dobbel. - 267
Doblon, Dublon (sp. »Dobbeltstykke«), Guldmønt i Spanien og det tidligere sp. Amerika - 267
Dobloug, Mikkel, norsk Købmand, Legatstifter, (1844-1913) - 267
Dobo, se Aru-Øerne. - 267
Doboj, By i det østerr. Landskab Bosnien, ligger ved Savas Biflod Bosna - 267
Dobree, Paul, eng Filolog (1782-1825) - 267, 268
Dobrisch (tsch. Dobfis), By i Böhmnen, ligger i en smuk, skovrig Egn 38 km SV. f. Prag - 268
Dobrjanka, By i det sydvestlige Rusland, Guv. Tschernigov - 268
Dobrjansk (Domrjansk), stort Jernværk i Guv. Perm ved Floderne Jaiva og Kama - 268
Dobrogea, se Dobrudsha. - 268
Dobroje, By i Mellemrusland, Guv. Tambov - 268
Dobroljubov, Nikolaj Aleksandrovitsch, russisk Kritiker, (1836-1861) - 268
Dobromil, By i det østerrigske Landskab Galizien - 268
Dobrovsky, Josef, (1753-1829) - 268, 269
Dobrudsha (rum. Dobrogea), den Del af Rumænien, som ligger mellem Donaus nedre Løb og det Sorte Hav - 269
Dobrzynski, Ignaz Felix, polsk Pianist (1807-67) - 269
Dobschau (ungarsk Dobsina), By i det nordlige Ungarn, Komitat Gomor, 250 km NØ. f. Budapest - 269
Dobson, Austin, eng. Digter og Essayist, (1840- ) - 269, 270
Dobson, - 270
1) William, eng. Portrætmaler fra London (1610-46) - 270
2) William Charles Thomas, (1817-1898) - 270
docendo dlscimus ell. discitur (lat.), man lærer selv ved at belære andre - 270
Docent (lat.), en, der docerer, foredrager, særlig: en Lærer ved en Højskole ell. et Univ. - 270
Docentur (lat.), Stillingen som Docent. - 270
docere (lat.), lære, foredrage, undervise - tale vidt og bredt. - 270
Dochmius (gr.), antik Versefod, hvis Grundform bestaar af en Jambe og en Kretikus - 270
Dochmius, d. s. s. Anchylostomum duodenale. - 270
docil (lat.), lærvillig, lærenem, føjelig; Docilitet, Lærvillighed, Føjelighed. - 270
Docking Bank, Englands Østkyst, En trekantet Banke, der ligger 10 Sm. fra Fastlandet - 270
Dockum, van, - 270
1) Jost, dansk Admiral, (1753-1834) - 270
2) Carl Edvard, dansk Søofficer, (1804-1893) - 270, 271
doctissime (lat.), højlærde Herre. - 271
docti viri male pingunt (lat.), lærde Mænd har en slet Haandskrift. - 271
doctor ecclesiæ (lat.), Kirkelærer. - 271
Doctors Commons (eng.). tidligere i London et særlig privilegeret Kollegium af Sagførere - 271
document humain (fr.), Bevis støttet paa Erfaring, Virkelighedsiagttagelse, Tilfælde fra det virkelige Liv - 271
Doczy, Lajos (tysk Ludwig v.), magy.-tysk Forf., (1845- ) - 271
Dod Chr. R., eng. Forf.,(1793-1855) - 271
Dodabetta, se Nilgiri. - 271
Dod-Ballapur, By i Distriktet Bangalur i den indobritiske Vasalstat Maisur, ligger ved Arkavati-Floden - 271
Dodd, Ralph, eng. Arkitekt og Ingeniør, (1756-1822) - 271
Dodd, William, eng. Gejstlig og Forf. (1729-77) - 271, 272
Dodder, se Camelina. - 272
Doddridge, Philip, independentisk Præst og Teolog (1702-51) - 272
Dodds, Alfred Amédée, fr. General, (1842- ) - 272
Dodecatheon L., Slægt af Kodriverfam., fleraarige Urter - 272
Dode de la Brunerie, Guillaum, Greve, fr. Ingeniørofficer (1775-1851) - 272
dodekadisk, se Duodecimalsystem. - 272
Dodekaeder (gr.) er et Polyeder med tolv Sideflader - 272
Dodekafylon (gr.), Tolvstammefolket - 272
Dodekapolis (gr.), Forbund af 12 Stæder ell. Stater. - 272
Dodekarker (gr.) plejer man at kalde de 12 Smaakonger - 272, 273
Dodekarkiet, den Tid, da Dodekarkerne skal have behersket Ægypten. - 273
Dodekatemorion (gr.), Tolvtedelen af en Cirkel, specielt Dyrekredsen. Smlgn. Ekliptika. - 273
Dodenkop, se Jerntveilte (Ferrioxyd). - 273
Dodgson, G. L., se Lewis Carroll. - 273
Dodici, Cima , Bjerg i Trientiner-Alperne - 273
Dodo (af portug. Ord Doudo = en Taabe) bruges i de fleste Sprog som Navn for Dronten. - 273
Dodoëns (Dodonæus), Bembertus, nederlandsk Læge og Botaniker, (1517-1586) - 273
Dodone, By i Epeiros med et berømt Orakel - 273, 274
Dodrans, rom. Betegnelse for 3/4 af en vis Enhed (lat. as) - 274
Dodsley, Robert, eng. Boghandler og Forf. (1703-64) - 274
Dodson, John George, eng. Statsmand (1825-97) - 274
Dodt, Christian Harry Carl Adolf Luis Waldemar Beatus, dansk Forf., (1817-1901) - 274
Dodwell, Edward, eng. Arkæolog (1767-1832) - 274
Dodwell, Henry, eng. Filolog og kirkelig Forf. (1641-1711) - 274
Dodworth, By i Nordengland, Yorkshire, SV. f. Barnsley - 274
Doelen, Navnet paa de gammelholl. Skyttelavshuse - 274
Does, - 274
1) Jacob van der, hollandsk Dyrmaler, (1623-1673) - 274
2) Simon van der, Maler og Raderer, (1653-e.1718) - 274, 275
Doesborgh (Doesburg), By i Holland, Prov. Gelderland, ligger ved Ijssel - 275
Doeskin, et fint, blødt, oftest kipret Kamgarns Buckskin, der anvendes til Herreklæder. - 275
Doetinchem, By i Holland, Prov. Gelderland, ligger ved Gamle Ijssel - 275
Dogali, Egn i ital. Øst-Afrika - 275
Dog-cart (eng.), paa Dansk Hundevogn, er opr. en med Opholdsrum for Hunde forsynet Jagtvogn - 275
Doge, Titlen paa den højeste Øvrighedsperson i de tidligere Republikker Venedig og Genua - 275
Dogge er et fælles Navn for store Hunde, som f. Eks. Bordeaux-D., Thibet-D., Ulmer-D. - 275
dogge (Søv.), at ligge stille ell. holde gaaende paa samme Sted for smaa Sejl. - 275
Dogger ell. brun Jura, den mellemste Afdeling inden for Juraformationen (s. d.). - 275
Dogger Banke ligger i Nordsøen - 275, 276
Doglep ell. Doglap, en tyk, løst nedhængende Hudfold foran paa Brystkammen og op langs Halsen - 276
Dogma (gr.) betegner i den kristne Teologi en bestemt Læresætning - 276, 277
Dogmatiker, se Dogmatik. - 277
dogmatisere, fremsætte Dogmer, gøre en Anskuelse til en Trossætning, fastslaa i tvivlsomme Tilfælde. - 277
dogmatisk, i Overensstemmelse med de kristelige Dogmer, fastholdende visse Paastande - 277
Dogmatisme (filos.) er en Anvendelse af den rene Fornuft uden forudgaaende Undersøgelse af dens Rækkevidde - 277, 278
Dogme, d. s. s. Dogma. - 278
Dogmehistorie er den videnskabelige Fremstilling af de kristelige Dogmers Fremkomst og videre Udvikling - 278
Dognácskait, et metallisk graat Mineral - 278
Dog-ribs, »Hunderibbensindianerne«, en til Turne-Indianerne hørende Stamme - 278
Dogskin, en Slags svært Handskeskind, opr. kun fremstillet af Hundeskind, nu ogsaa ofte af Faareskind - 278
Dogwood, Fællesbetegnelse for forsk, lysebrune og rødlige oversøiske Træsorter, - 278
Dohad, Devad, By i britisk Indien, Prov. Bombay, ligger paa Halvøen Kathiavar, 115 km NØ. f. Baroda - 278
Dohlmann, Augusta Johanne Henriette, dansk Blomstermalerinde, (1847-1914) - 278, 279
Dohm, Christian Konrad Wilhelm, tysk Diplomat og politisk Forf. (1751-1820) - 279
Dohm, Hedwig, tysk Forkæmperinde for Kvindesagen, (1833- ) - 279
Dohme, Robert, tysk Kunsthistoriker, (1845-1893) - 279
Dohna, von, ældgammel tysk Adelsslægt - 279
Dohnányi, Ernst von, ungarsk Musiker, (1877- ) - 279
Dohr-el-Chôdib, se Dahr-el-Kôdib. - 279
Dohrn, - 279
1) Anton, tysk Zoolog, (1840-1909) - 279
2) Karl August, tysk Entomolog, (1806-1892) - 279, 280
doigt à ressort, fjedrende Finger, en ejendommelig Lidelse - 280
Doiran, By i Serbien ved Grænsen mod Grækenland, 60 km NV. f. Saloniki - 280
Dok (hertil l Tavle), et Anlæg, ved Hjælp af hvilket Skibe kan tørlægges - 280, Dok, (blank), 281, 282
Dok, Dokhavn, Tidevandshavn, se Havn. - 282
Dokaaklæde kaldes i Norge de hardangerske Tæpper, hvis Mønstre er sammensatte i stærke Kontrastfarver - 282
Doketer (af gr.) kaldes de kristne Hæretikere, som var enige om, at det legemlige hos Kristus kun var et Skin - 282
Dokimasi (gr.: »Prøvelse«), i det gl. Athen en Undersøgelse af en Borgers Berettigelse til at udøve borgerlige Rettigheder - 282
Dokitsch, Lazar, serb. Statsmand (1843-93) - 282
Dokka, Jernbanestation paa Valdresbanen, 148 km fra Kria. - 282
Dokka Elv danner i Forening med Etna Randsfjordens betydeligste Tilløb - 282, 283
Dokke (Dukke), en støttende og bærende Maskinde - 283
dokke, at bringe et Skib i Dok. - 283
Dokkum (Dockum), By i Holland, Prov. Friesland, ligger NØ. f. Leeuwarden - 283
Dokmester, en Funktionær, der er ansat som Tilsynsførende ved Skibes Ud- og Indpassage fra og til en vaad Dok - 283
Doko, et kun lidet kendt Dværgfolk i det sydlige Abessinien og Landskabet Kaffa. - 283
Doktor (lat., Lærer, af docere), Betegnelse for den, der har taget den højeste videnskabelige Grad - 283, 284
Doktorand, se Doktor. - 284
Doktorat (lat.), Indehaveisen af Doktorgraden (se Doktor). - 284
doktorere, foreskrive Lægemidler (særlig med spottende Bet.), drive Kvaksalveri. - 284
Doktrin (lat.), Lære, Teori, Videnskab, ogsaa Lærefag. - 284
doktrinær kaldes den, der med pedantisk Stivhed klamrer sig til Doktrinen - 284
Dokument (lat.) bruges undertiden i saa vid Bet., at derved forstaas enhver Genstand, der kan tjene som Bevis - 284
Dokumentation (lat.), Bevisførelse, særlig Bevisførelse ved Hjælp af Dokumenter - 284, 285
dokumentere (lat.), at belægge med Beviser, særlig skriftlige Beviser. - 285
Dokumentfalsk, se Falsk. - 285
Dol, Dol de Bretagne, By i det nordvestlige Frankrig, Dept. Ille-et-Vilaine, 48 km N. f. Rennes - 285
Dola eller Dolja (Flertal Doli), russ. Vægt; 9216 D. = l russ. Pd. - 285
Dolabella, Familienavn i den rom. Slægt Cornelius - 285
Dolbord (Søv.) ell. Skandæk, en Planke, der lægges oven paa alle Spanterne i et Skib for at lukke dem foroven. - 285
Dolcan (Dulcan) er en aaben Fløjtestemme i Orglet - 285
Dolce, se Dolci. - 285
dolce (ital.) ogsaa con dolcezza, musikalsk Foredragsbetegnelse: blidt, sart, dolcissimo, saa blidt som muligt. - 285
Dolce, Lodovico, ital. Forfatter (1508-68) - 285
dolce far niente (ital.), sød Lediggang, Driverliv. - 285
Dolci (Dolce), Carlo, ital. Maler, (1616-1686) - 285, 286
Dolcian (Dulcian), - 286
1) et forældet, fagotlignende Træblæseinstrument. - 286
2) en 8 ell. 16 Fods Rørstemme i Orglet. - 286
Dolcino, se Apostelbrødre. - 286
dolcissimo, se dolce. - 286
Doldenhorn, en sneklædt Bjergtop i Berner-Oberland paa Nordsiden af øvre Kander-Dal - 286
Dôle, Bjergryg i de schweiziske Jura, i Kanton Waadt - 286
Dôle, By i det østlige Frankrig, Dept Jura, ved højre Bred af Doubs - 286
dolendo (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: klagende, vemodig. - 286
dolere (lat.), føle Smerte, være bedrøvet. - 286
Dolerit, se Basalt. - 286
Dolerofanit, et Mineral, der bestaar af basisk Kobbersulfat (Cu2SO5) - 286
Dolet, Étienne, fr. Bogtrykker og Lærd, (1509-1546) - 286
Dolfiner, se Makrelfisk. - 286
Dolganer, en lille Folkestamme i det turuchanske Distrikt i Guv. Jenisseisk, Sibirien - 286
Dolgelley, By i det nordlige Wa-es, Hovedstad i Merionetshire, ikke langt fra Kysten - 286
Dolgorukov, ogsaa Dolgoruki, en gi fyrstelig Familie i Rusland - 286
1) Georg, Storfyrste i Moskva, derefter i Kiev 1113-25. - 286
2) Obolensky-Vladimir-Timofievitsch D., Mundskænk hos Tsar Feodor Ivanovitsch ( -1625) - 286
3) Jakob Feodorovitsch (1639-1720) Ambassadør og Senator - 286
4) Alexis Gregorovitsch D., efter Menschikov's Fald den unge Peter II's Guvernør - 286
5) Ivan Aleksejevitsch D. (1708-1739), Overkammerherre - 287
6) Vasilij Vladimirovitsch D. (1667-1746), Guvernør i Ukrajne - 287
7) Vasilij Lukitsch D., Diplomat og Minister (1672-1739) - 287
8) Vasilij Krimski D. (1722-82), General - 287
9) Georg (Jurij) Vladimirovitsch (1740-1830), General - 287
10) Ivan Miehailovitsch (1764-1823), Officer, Digter - 287
11) Sergei Andrejevitsch (1804-68), Krigsminister, Chef for 3. Afdeling - 287
12) Peter Vladimirovitsch D. (1817-68), kendt som Forf. af politiske Flyveskrifter og genealogiske Arbejder - 287
13) Katharina Michailovna D., Prinsesse Jurievski, (1846- ) - 287
Dolhaler (Søv.), en smækker Line, der er fastgjorte paa enkelte svære Blokke til Vejrs - 287
Doliana, Landsby i Grækenland, ligger paa Peloponnes i Landskabet Arkadien 18 km SØ. f. Tripolis - 287
Dolianit, et ufuldstændig bekendt, zeolitagtigt Mineral - 287
Doliarin er et Enzym, som findes i Mælkesaften af Planten Urostigma doliarium - 288
Doliche, se Dolichenus. - 288
Dolichenus, en asiatisk Lokalguddom, der har sit Navn efter Byen Doliche i Kommagene - 288
Dolichoderinæ, se Myrer. - 288
Dolichokefaler (gr.), Langhoveder, i Antropologien: Individer, hvis Hoveder har en Bredde, der er mindre end 3/4 af Længden - 288
Dolichopodidæ, Fam. hørende til de brachycere Fluer - 288
Dolichos (gr. Adjekt.: »lang«), Grækernes Betegnelse for Udholdenhedsløbet - 288
Dolichos L. (Lablab Savi), Slægt af Ærteblomstrede (Bønne-Gruppen), slyngende og oprette ell. nedliggende Urter - 288
Dolina, By i det østerr. Landskab Galizien - 288
Doliner, nogle i Karstegnene i Krain, Istrien og Dalmatien forekommende runde Fordybninger - 288
Doliolum, se Salper. - 288
Dolium, se Tøndesnegle. - 288
Dolk er det ældste Stødvaaben - 288, 289
Dolkhaler (Xiphosura) danner den ene Afdeling af Plæostracernes fordum meget mægtige Leddyrafdeling - 289, 290
Dollar (af tysk Thaler), Mønttegn $, Mønt i Nordamerikas forenede Stater - 290
Dollar, By i det østlige Skotland, Clackmannanshire - 290
Dollart, Bugt fra Vesterhavet ved Floden Ems' Munding paa Grænsen af Tyskland og Holland - 290, 291
Dollberg's System, se Transportable Jernbaner, - 291
dollere, rense færdiggarvede Huder ved Hjælp af en særlig dertil indrettet Kniv - 291
Dolleris, Jørgen Andreas, dansk Boghandler og Forf., (1850- ) - 291
Dollfus, Daniel, bedst kendt under Navnet Dollfus-Ausset, fr. Geolog, (1797-1870) - 291
Dollfus, Jean, fr. (elsassisk) Industridrivende og Filantrop (1800-87) - 291
Dollinger, Conrad von, tysk Arkitekt, (1840- ) - 291
Dollond, John, eng. Optiker, (1706-1761) - 291
Dollot, René, fr. politisk Forf., (1875- ) - 291
Dolmabaghtsche, »den fyldte Have«, en lille Forstad til Konstantinopel, 2,5 km fra Galata - 291, 292
Dolman var en med Snore tæt besat Frakke ell. Trøje - 292
Dolmar, et 740 m højt Bjerg i Thüringerwald, N. Ø. f. Meiningen. - 292
Dolmer, Jens (Nielsen), dansk Historiker (c. 1611-70) - 292
Dolnja Tuzla, se Tuzla. - 292
Dolo, By i det nordøstlige Italien, Prov. Venezia, ligger 16 km Ø. f. Padua ved Brenta - 292
dolo malo (lat.), ordret: »med ond Svig« Udtryk af det rom. Retssprog - 292
Dolomedes, se Jagtedderkopper. - 292
Dolomieu, Déodat Guy Sylvain Tancrède Gratet de, fr. Geolog og Mineralog (1750-1801) - 292
Dolomit (Bitterspat, Bitterkalk), et Mineral, som bestaar af Magnium- og Kalciumkarbonat - 292, 293
Dolomit-Alperne, se Alperne. - 293
Dolon, i Iliaden's 10. Sang en Troer, som indhyllet i et Ulveskind om Natten gaar til Grækernes Lejr - 293
Dolon-nor (»de syv Søer«) eller Lama-Miao (»Lamakloster«), By i det sydøstlige Mongoli - 293
Doloper (Dolopes), i Oldtiden en Stamme S. f. Thessalien og Epirus paa begge Sider af Pindos - 293
dolore (ital. »Smerte«), doloroso, con dolore, mus. Foredragsbetegnelse: smerteligt. - 293
Dolores, By i den argentinske Prov. Buenos-Ayres - 293
Dolores Hidalgo, By i Meksiko, Stat Guanajuato, ligger 30 km NØ. f. Byen Guanajuato - 293
dolorosa, se Mater d. - 293
doloroso, se dolore. - 293
Dolphin (Søv.) ell. Martingale, Betegnelse for Pyntenettene (se Bovspryd). - 293
Dolpur, d. s. s. Dholpur. - 293
Dolstenshulen er en ved Bølgernes nedbrydende Virksomhed dannet Hule paa Sandø N. f. Statland (Norges Vestkyst) - 293
dolus, se Forsæt. - 293
D. O. M., rom. Tempelindskrift, Afkortning for Deo Optimo Maximo d. e. (indviet til) den bedste og højeste Gud - 293
Dom, se Domkirke. - 293
Dom (fr., af lat. dominus), Titel som i Middelalderen og senere gaves Munkene af de fornemmere Ordener - 293
Dom (filos.), i formal Logik: et Begrebs Subsumption under et andet - 293
Dom (jur.). Herved forstaas i Alm. den af en Domstol trufne Afgørelse - 293, 294
Dom, en foragtet Kaste i Nordindien - 294
Dom, Udbygning paa Toppen af Beholdere til Opbevaring af Substanser, som udvikler Gasarter ell. Dampe - 294
Dom, den højeste Tinde af Mischabel-Hornene, mellem Zermatt- og Saas-Dalen - 294
Domatier (bot.) Omdannelser af en Plantedel, der er tjenlige til Beboelse for andre Væsener - 294, 295
Domazlice, se Taus. - 295
Domb, Bjergværksby i Preussen, Re-geringsdistrikt Oppeln i Schlesien, ligger 10 km SØ. f. Beuthen - 295
Dombasle, Flække i det nordøstlige Frankrig, Dept Meurthe-et-Moselle, i Nærheden af Meurthe - 295
Dombasle, Christophe Joseph Alexandre Mathieu de, fr. Landmand, (1777-1843) - 295
Dombes, Landskab i det østlige Frankrig, i Bourgogne - 295
Dombrowski, Jaroslav (1838-71), russ. Officer - 295
Dombrowski, Johan Henrik, polsk General, (1755-1818) - 295
Domburg, Fiskerleje i Holland, Prov. Zeeland, ved Nordvestkysten af Øen Walcheren - 295
Dome, en Krystalform. - 295
Domenichino, se Zampieri, D. - 295
Domenico di Giovanni, se Burchiello. - 295
Domenico Verteziano, se Veneziano. - 295
Domesdaybook (Dommedagsbog). vistnok 1085, udførlig Fortegnelse over al Grundejendom i England - 295, 296
Domesnæs (Domsness, Kolguragas), Forbjerg paa den sydlige Side af Indløbet til Riga-Bugten - 296
Domesnæs-Rev, Riga Bugt, strækker sig i nordnordøstlig Retning fra Domesnæs - 296
domestici (lat.), Husfæller; i senere Latin ogsaa: Bekendte, Omgangsvenner. - 296
Domestics, tætte glatte Bomuldsstoffer, der opr. kun vævedes i Nordamerika, - 296
domesticus (lat.), hvad der hører til Huse, til Familien, til Landet - 296
Domestik (fr., af lat. domesticus, hørende til Huset), Tjener, Tyende. - 296
Domett, Alfred, eng. Digter (1811-87) - 296
Domeykit (Arsenkobber), et Mineral af Sammensætning Cu3As - 296
Domfront, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Orne, (Nordmandiet) - 296
Domherre, se Domkapitel. - 296
Domhringr (Domring), Domkreds ell. Indhegning, omtales i de isl. Love - 296
Domicella (Dim. af domina, Frue) brugtes i Middelalderen ofte som Betegnelse for den ikke regelbundne Kanonisse - 296
Domicellus (Dim. af dominus, Herre) kaldtes i Middelalderen den vordende Kannik, der oplærtes ved et Domkapitel - 296
Domicil, Hjemsted, Bopæl. - 296
Domicilveksel eller domicileret Veksel, en Veksel, der er betalbar et andet Sted end hos Paatrukne (Trassaten) - 296
domina (lat.), Husfrue; i senrom. Tid Tiltaleord for unge Piger; Herskerinde - 296
Dominant (lat.: dominans neml. tonus, »den fremherskende Tone«) kaldes den femte Tone (Kvinten) i Tonarten - 296, 297
Domine, miserere (lat.), Herre, forbarm dig! - 297
dominere (lat.), herske, beherske, spille Herre. - 297
Domingit (Warrenit), Mineral Pb3Sb4S9 - 297
Domingohamp, Benævnelse paa Agavetrævler og Aloêhamp. - 297
Dominguez, Lopez, spansk General og Politiker (1825-1901) - 297
Dominica (lat., underforstaaet dies}, Herrens Dag, kaldes Søndagen - 297
Dominica. (fr. La Dominique), engelsk-vestindisk Ø, den sydligste af Leeward islands - 297
Dominicus (Domingo), Dominikanerordenens Stifter, (1170-1221) - 297
Dominik, Hans, tysk Officer og Geograf (1870-1910) - 297
Dominikalafgift (tysk: Grundgefällsteuer), en Afgift af de paa en fast Ejendom hvilende Realbyrder - 297
Dominikaner, se Kardinal. - 297
Dominikanere, en Munkeorden, stiftet af Spanieren Dominicus, stadfæstet af Paven 1216 - 297, 298
Dominikanerenke, se Vidafinker. - 298
Dominikanske Republik, se Santo Domingo. - 298
Dominion of Canada, se Kanada. - 298
Dominique, Pierre Francois Briancolleli, kaldet D., fr. Skuespiller (1681-1734) - 298
dominium (lat.), Ejendom (i juridisk Betydning). - 298
Domino, et Spil med rektangulært formede Brikker - 298, 299
Domino (ital., sp.), Herre, gejstlig - 299
dominus (lat.), Ejer; Herre (i Modsætning til Slaven); de rom. Kejsere fra Caligula - 299
Dominus ac redemptor noster (lat.: »Vor Herre og Genløser«) pavelige Bulle af 1773, hvorved Jesuiterordenen ophævedes - 299
Dominus vobiscum! (lat.: »Herren være med eder«), Præstens Hilsen til Menigheden - 299
Domit, se Trakyt. - 299
Domitian, d. s. s. Domitianus. - 299
domitiansk Spørgsmaal (Domitiana quæstio), et latterligt, dumt Spørgsmaal - 299
Domitianus, Titus Flavius, rom. Kejser 81-96 e. Kr. (51-96) - 299
Domitilla, kat. Helgeninde, hvis Gravkammer er blevet fundet i Katakomberne uden for Rom - 299
Domitius, rom. plebejisk Slægt, hvis vigtigste Grene var Familierne Ahenobarbus og - 299
Calvinus - 299
1) Gnæus D. Ahenobarbus, Folketribun 104 ell. 103 f. Kr. - 299
2) Lucius D. Ahenobarbus, ivrig Optimat og Modstander af Triumvirerne ( -48 f.Kr.). - 299, 300
3) Gnæus D. Ahenobarbus, ( -31 f.Kr.). . - 300
4) Lucius D. Ahenobarbus - 300
5) Gnæus D. Ahenobarbus, ( -39/40 e.Kr.) - 300
6) Gnæus D. Calvinus, ( -e.40 e.Kr.) - 300
Domitius Marsus, rom. Digter paa August's Tid - 300
Domkapitel (capitulum) kaldes i den rom.-kat. Kirke det ordnede Samlag af Præster ved en Katedralkirke - 300, 301
Domkirke (hermed l Tavle) kaldes Hovedkirken ell. Katedralkirken (ecclesia major, cathedralis) i et Bispedømme - 301, 302, 303, 304
Domleschg eller Tomleschg (rætoromansk Tomilisca) kaldes Hinterrheins nedre Dal, fra Thusis - 304
Dommedag betegner i den kristne Lære den sidste Afslutning, som Gud selv skal sætte paa Verdensløbet - 304, Domkirker I, Domkirker II, 305
Dommel, en lille Flod i Holland og Belgien, udspringer i belg. Limburg - 305
Dommer, den, der beklæder en Domstol - 305
Dominer, Arrey von, tysk Musikforfatter (1828-1905) - 305, 306
Dommerby Sø, ell. Tastum Sø, en 1869-72 udtørret Sø i Nørrejylland, SØ. f. Skive - 306
Dommered. Iflg. Danske Lov og senere Bestemmelser skal den, der første Gang tiltræder et Dommerembede, aflægge Ed - 306
Dommerforening, Den norske, en 4. Maj 1912 stiftet Organisation af Norges Dommerstand - 306
Dommerfuldmægtig. Ved de danske Underretter kan Dommerhvervet undertiden udføres ved Fuldmægtig - 306
Dommerkorn. I ældre Tid oppebar Dommerne visse aarlige Naturalpræstationer - 306
Dommerne (hebr. shofet, jfr. Karthagos Sufeter) kaldes en Række Høvdinge i det gl. Israel - 306, 307
Dommerpæl er en Pæl ell. Stang, der paa Væddeløbsbanen er anbragt ved Maalet ud for Dommertribunen - 307
Dommerskib, det Skib, hvor under en Kapsejlads Dommerkomiteen er om Bord - 307
Domnarvet, sv. Industrianlæg i Stora Tuna Sogn i Dalarne, 20 km fra Falun - 307
Domo d'Ossola, Domodossola, By i det nordvestlige Italien, Prov. Novara, ligger 80 km NNV. f. Novara - 307
Domokos, Domoko, Oldtidens Thaumakoi, By i det nordlige Grækenland, Landskabet Thessalien, ligger 80 km SØ. f. Trikola - 307
Domostroj *c: »Husordningen« er Titlen paa et gl-russ. Værk fra 16. Aarh. - 307
Dompap (Pyrrhula), en Slægt af Finker med et meget kort og tykt Næb - 307, 308
Dompierre d'Hornoy, Charles Marius Albert de, fr. Admiral (1816-1901) - 308
Domprotokol, se Retsbøger. - 308
Domprovst kaldes Provsten (præpositus) ved et Domkapitel - 308
Dómr, Dom, i isl. Retshistorie baade en Dom ell. en Retskendelse og en Domstol - 308
Domremy-la-Pucelle, Landsby i det østlige Frankrig, Dept Vosges, 11 km N. f. Neufchâteau - 308, 309
Domsakt, se Akt. - 309
Domsforhandling, d. s. s. Hovedforhandlingen under en mundtlig Procedure. - 309
Domsforkyndelse. I enkelte Tilfælde indkalder Retten Sagens Parter til at paahøre - 309
Domsafsigelsen - 309
Domsfuldbyrdelse, se Eksekution. - 309
Domsgrunde, se Præmisser. - 309
Domskoler ell. Katedralskoler, Skoler i Middelalderen, beslægtede med Klosterskolerne - 309
Domskraft, se Retskraft. - 309
Domsmænd, se Meddomsmænd. - 309
Domssag. Under en Proces vil Bevisførelse ofte finde Sted under selve Hovedsagen - 309
Domssamlinger - 309
Domstens Rev, ud for Fiskerlejet Domsten ved den sv. Kyst i Øresund - 309, 310
Domstol, i snævrere Forstand Betegnelse for en Ret, der kan afsige eksigible Dekreter - 310
Domus anatomica, se anatomisk Teater. - 310
Domæne (lat. dominium). Begrebet D. er ingenlunde helt fastslaaet i Finansvidenskaben - 310, 311
Domænedirektorat. Bestyrelsen af Domænevæsenet blev 1849 henlagt til et særligt Kontor - 311
Don, Titel; den tilsvarende kvindelige Form er paa Spansk Doña - 311
Don, Flod i den sydlige Del af Aberdeenshire, Skotland - 311
Don, Oldtidens Tanais, tatarisk Tuna ell. Duna, Flod i Rusland, udspringer i Guv. Tula - 311, 312
Dona, se Don. - 312
Donacia, se Sivbuk. - 312
Donaghadee, Havnestad i det nordøstlige Irland, Ulster, ligger ved Nordkanalen - 312
Donaldson, Thomas Leverton, eng. Arkitekt og Kunstforfatter, (1795-1885) - 312
Donaldsonville, By i U. S. A., Stat Louisiana, ligger ved Mississippi, 130 km ovf. New Orleans - 312
donandi animo (lat.), i den Hensigt at give en gave. - 312
Donar, den højtyske Form af Gudenavnet Thor. - 312
Donarium (lat.), Votivgave ell. Skatkamret, hvor Votivgaver opbevares. - 312
Donarium, et Grundstof, som senere viste sig at være identisk med Thorium. - 312
Donatar (lat.), Modtager af en Gave. - 312
Donatello (egl. Donato di Niccolò di Betto Bardi), ital. Billedhugger, (c.1386-1466) - 312, 313
Donater (lat. Donati, Donatæ) er Personer som uden at aflægge et fuldstændigt Løfte giver sig i Kloster med deres Formue - 313
Donati, - 313
1) Baldassaro, ital. Kontrapunktist fra 16. Aarh., ( -1603) - 313
2) Ignazio, Kapelmester og frugtbar Kirkekomponist - 313
Donati, Cesare, ital. Forf., (1826- ) - 313
Donati, Giovanni Battista, ital. Astronom, (1826-1873) - 313, 314
donatio (lat.), den romerretlige Betegnelse for Gaveretshandelen - 314
Donatio Constantini (lat.: Konstantinsgave), en Gave, som Kejser Konstantin den Store skal have skænket Roms Paver - 314
Donation (lat.), Gave. - 314
Donati's Komet, se Komet. - 314
Donatisme, se Donatister. - 314
Donatister, skismatisk Parti i Nordafrika i 4. Aarh. - 314
donativum, hos Romerne en Pengegave, som i en særlig Anledning uddeltes til Soldaterne - 314
Donator (lat.), Giver; Stifter. Donatrix, Giverinde, Stifterske. - 314
Donatus, se Donatister. - 314
Donatus, Ælius, rom. Grammatiker fra c. 350 e. Kr., Forf. til en Grammatik (Ars) - 314, 315
Donau, i Oldtiden kaldet Danubius, for sit nedre Løbs Vedk. Ister, er Europas næststørste Flod - 315, 316, 317
Donaueschingen, By i Storhertugdømmet Baden ved Schwarzwalds østlige Fod - 317
Donau-Fyrstendømmerne, det tidligere Navn for Fyrstendømmerne Valakiet og Moldau - 317
Donau-Kommission, se Donau. - 317
Donau-Konferencen, se Donau. - 317
Donau-Kreds, den sydøstligste af Kongeriget Württembergs fire Kredse - 317
Donaumoos, stor Mose i Øvrebayern, paa højre Bred af Donau mellem Neuburg, Ingolstadt og Schrobenhausen - 317
Donau-Provins (Tuna Vilajet), tidligere et Vilajet i det europ. Tyrki - 317
Donau-Regel, en Maaleregel, der i visse Tilfælde benyttes til Bestemmelse af det afgiftspligtige Ladningsrum - 317
Donauried, Mosestrækning paa begge Sider af Donau, ndf. Ulm, dels i Bayern, dels i Württemberg - 317
Donaustauf, lille By i Bayern, Regeringsdistrikt Oberpfalz, ligger paa Donaus venstre Bred - 317
Donauwørth, By i Kongeriget Bayern, Regeringsdistrikt Schwaben, ligger ved Wörnitz' Udløb i Donaus venstre Bred - 317
Donawitz, By i Østerrig, Landskab Steiermark - 317
Donax, Slægt af Saltvandsmuslinger, hvis Skal er glat, solid og kileformet - 317
Don Benito, By i det vestlige Mellemspanien, Prov. Badajoz (Estremadura), ligger 112 km Ø. f. Badajoz - 317
Don Carlos, se Carlos. - 317
Doncaster, By i det nordlige England, Yorkshire, ligger ved Ouses lille Biflod Don - 317
Donchery, By i det nordøstlige Frankrig, Dept Ardennes, ligger ved højre Bred af Meuse - 317, 318
Donders, Frans Cornelis, holl. Fysiolog og Oftalmolog, (1818-1889) - 318
Dondersk Tryk, se Lungehinde. - 318
Dondukov-Korsakov, Alexander, Fyrste, russ. General (1812-93) - 318
Done, Fangeapparat til Kramsfugle (Drosler og Solsorter) - 318
Doneau, Hugues (Hugo Donellus), fr. Retslærer,(1527-1591) - 318, 319
Donegal, Grevskab i det nordvestlige Irland, Prov. Ulster - 319
Donellus, se Doneau. - 319
donere (lat.), give. - 319
Donez, Biflod til Don, tager sit Udspring i Guv. Kursk - 319
Donezkiske Højland, et Højdedrag, der strækker sig paa højre Bred af Floden Donez - 319
Donge, Flod i Holland, Prov. Nord-brabant, falder ved Gertruidenberg i Biesbosch. - 319
Dongola, Landskab i Nubien langs Nilen mellem den tredie og fjerde Katarakt - 319
Dongolalæder, et meget blødt og smidigt, særlig til sort Overlæder benyttet Læder - 319
don gratuit (fr.), lat. donum gratuitum s. gratiosum *c: frivillig Gave - 319
Doni, Anton Francesco, ital. Forf., (1513-1574) - 319, 320
Doni, Giovanni Battista, ital. Musikforfatter (1593-1647) - 320
Doniol, Jean Henry Antoine, fr. Historiker (1818-1906) - 320
Donizetti, Gaetano, ital. Operakomponist, (1797-1848) - 320
Donjon er i Middelalderens befæstede Borge d. s. s. Beffroi (s. d.) - 320, 321
Don Juan, digterisk Type af sp. Oprindelse, ordsproglig Benævnelse paa en Forfører - 321
Donkeykedel (Søv.), en Hjælpekedel, der benyttes til at skaffe Damp til et Skibs Hjælpemaskiner - 321
Donkeymand (Søv.), den Mand af Skibets Besætning, hvem det paahviler at fyre op under og holde Damp paa Donkeykedlen. - 322
Donkeypumpe (Søv.), en Hjælpemaskine til Pumpe - 322
Donkraft kaldes en transportabel Løftemaskine, der anvendes, hvor det gælder om at løfte svære Byrder med Haandkraft - 322
Donna (ital.), af lat. domina, Kvinde, Dame - 322
Donna é mobile (ital.) *c: Kvinden er foranderlig - et Citat fra Verdi's Opera »Rigoletto« (Tekst af F. M. Piave). - 322
Donnay, Maurice, fr. dram. Forf., (1860- ) - 322
Donndorf, - 322
1) Adolf, tysk Billedhugger, (1835- ) - 322
2) Karl August, (1870- ) - 322
Donne, John, eng. Digter (1573-1631) - 322
Donner, Anders Severin, finsk Astronom, (1854- ) - 322
Donner, Georg Rafael, østerr. Billedhugger, (1693-1741) - 323
Donner, Otto, finsk Sprogforsker, (1835-1909) - 323
Donnersberg, det højeste Parti i det V. f. Rhinen i den bayerske Prov. Pfalz liggende Bjergland Haardt - 323
Donnersberger-Kvæg, et til Glaner-Kvæget hørende, af Berner-Kvæg paavirket Kvægslag. - 323
Donon, et 1008 m højt Bjerg i Vogeserne, ved Grænsen mellem Nedre-Elsass og Lothringen - 323
Donoso Cortés, Juan Francisco, sp. Politiker og Forf. (1809-53) - 323, 324
Don Quijote (sp.), med ældre Retskrivning Quixote, Helten i Cervantes' Roman El ingenioso hidalgo D. Q. de la Mancha - 324
Don Ranudo, Betegnelse for en adelsstolt Nar, hvis Pengemidler ikke svarer til hans Hovmod - 324
Dons, Landsby c. 10 km N. f. Kolding - 324
Dons, Elisabeth Caroline Cathrine, dansk Operasangerinde, (1865- ) - 324
Dons, Jens Bing, dansk Retskyndig, (1734-1802) - 324
Donse Krudtværk, Danmarks eneste Krudtfabrik i privat Eje, ligger c. 9 km SØ. f. Hillerød - 324
Dons-Kaufmann, Anna, (1863- ) - 324, 325
Donske Distrikt, Donske Kosakkers Land, russ. Donskaja Oblast, i det sydlige Rusland - 325
Donske Kosakker, se Kosakker. - 325
Dont, Jacob, østerr. Violinspiller (1815-88) - 325
donum, Plur. dona (lat.), Gave, Naturanlæg. - 325
Doompalme, se Hyphæne. - 325
Doon: lille Flod i det skotske Grevskab Ayr, udmunder 4 km S. f. Ayr i Forth of Clyde - 325
Doon de Mayence, old-fransk Sagnhelt, Midtpunkt i en Samling Heltedigte - 325
Door, Anton, østerr. Klaverspiller, (1833- ) - 325
Doornick, se Tournai. - 325
Doppelmayr, Johann Gabriel (1671-1750) - 325
Doppia, tidligere ital. Guldmønt af forsk. Værdi. Paa Sardinien = 20 frc. - 325
doppio (ital.), dobbelt, forekommer i den musikalske Terminologi - 325
Doppler, Christian, tysk Fysiker, (1803-1853) - 325
Doppler Effekt - 325, 326
Dopplerit er en brunligsort, amorf og ganske homogen Masse, som af og til findes i Tørv - 326
Dor (gr. Doros, senere Dora), fønikisk Kyststad ved Foden af Karmel - 326
Dor, se Bongo. - 326
Dora, - 326
1) D. Baltea, Flod i Norditalien, Prov. Torino, udspringer paa Østsiden af Mont Blanc - 326
2) D. Riparia, Flod smst., udspringer paa de cottiske Alper - 326
Dora Baltea, se Dora. - 326
Dorade, se Makrelfisk. - 326
Dorado, el, sp. »den gyldne«, nemlig: hombre, Mand; sammenskrevet: Eldorado, i nyere Tid Betegnelsen for »Lykkeland« - 326
Dorado, Montero, Pedro, sp. Strafferetslærer, (1861- ) - 326
Dorak el-Atik, By i Chusistan, Persien, 90 km Ø. f. Basra ved Djerrahi - 326
Dorakistan, se Dorak el-Atik. - 326
Doran, John, eng. Journalist og Forf. (1807-78) - 327
Dora Riparia, se D o r a. - 327
Dorat, Claude Joseph, fr. Digter, (1734-80) - 327
Dorat ell. Daurat, Jean, fr. Digter og Lærd, ( -1588) - 327
Dorchain, Auguste, fr. Digter, (1857- ) - 327
Dorchester, By i Sydengland, Hovedstad i Dorsetshire, ligger ved den lille Flod Frome - 327
Dordogne, en 472 km lang Flod i det sydvestlige Frankrig, Biflod til Garonne - 327
Dordogne. Departementet, der er opkaldt efter Floden - 327, 328
Dordrecht (Dortrecht), i daglig Tale hyppig kun Dordt, By i Kongeriget Holland, Prov. Sydholland, ligger SØ. f. Rotterdam - 328
Dordrecht Synoden, »den reformerte Kirkes store Synode«, 13. Novbr 1618 til 19. Maj 1619 - 328
Dordt, se Dordrecht. - 328
Dore, - 328
1) en af Dordognes Kildefloder, - 328
2) Flod i det mellemste Frankrig, Dept Puy-de-D6me, en 135 km lang Flod, udspringer i - 328
Dolore-Bjergene - 328
Doré, Louis Christophe Paul Gustave, fr. Illustrator, Maler og Billedhugger, (1832-1883) - 328, 329
Dorema Don., Slægt af Skærmplanterne (Pastinak-Gruppen), høje, fleraarige Urter - 329
do re mi fa sol la si, de italienske Benævnelser paa Noderne, svarende til vore c, d, e, f, g, a, h. - 329
Dorenfeldt, Lauritz Jenssen, norsk Ingeniør og Industriorganisator, (1863- ) - 329
Dorer, en af Hovedstammerne i det gamle Grækenland - 329
Dorer, Eugen Robert, schweizisk Billedhugger, (1830-1893) - 329
dorere (af fr. dorer), forgylde; dorage, Forgyldning. - 329
Dorer-Eglof, Edward, schweiz. Digter og Litteraturhistoriker (1807-64) - 329
Dorestad, d. s. s. Dorstad. - 329
Doret, Gustav, schweizisk Musiker, (1866- ) - 329
Dorg, Fiskeredskab, bestaaende af en tynd Line med Blysænk og Krog - 329, 330
Dorgali, By paa Sardinien, Provins Sassari, ligger ikke langt fra Øens Østkyst - 330
Doria, en af Genua's fornemste og berømteste Slægter - 330
Dorian, Pierre Frédéric, fr. Politiker (1814-73) - 330
Dorididæ, meget stor, men vel begrænset Afdeling af de nøgne Baggællesnegle (Nudibranchia) - 330
Dorier, d. s. s. Dorer. - 330
Dorigny, fransk Maler- og Kobberstikkerfamilie fra 17. Aarh. - 330
1) Michel D., (1617-1665) - 330
2) Louis D., (1654-1742) Ogsaa Raderer - 330
3) Nicolas D., fransk Kobberstikker, (1657-1746) - 330, 331
Dorippidæ, ejendommelig Fam. af Krabber med bredt, fladt Skjold - 331
Doris, i de græske Sagn Datter af Okeanos og Tethys, gift med Nereus og Moder til Nereiderne. - 331
Doris, i Oldtiden det mindste af de selvstændige gr. Landskaber, laa midt i Mellemgrækenland - 331
Doris, én Slægt af skalløse Baggællesnegle (Nudibranchia) - 331
dorisk Dialekt, se Grækenland, »Sprog«. - 331
dorisk Stil, se Bygningskunst og Søjler. - 331
dorisk Søjle, se Søjler. - 331
dorisk Toneart. I den græske Musik bestod denne af Oktavrækken e f g a h c d e - 331
dorisk Vandring. Oldtidens Grækere havde en Tradition om, at den doriske Stamme var kommet ved en stor Folkevandring - 331
Dorisme (gr.), dorisk Ejendommelighed, specielt om de fra den doriske Dialekt hentede Sprogformer - 331
Dorking, By i det sydøstlige England, Grevskab Surrey, ved Mole, nær Foden af Box Hill - 331
Dorkings, se Høns. - 332
dormant partner (eng.), ogsaa kaldet sleeping ell. silent partner, d. s. s. passiv Interessent ell. Associé. - 332
Dormeuse (fr.), magelig Stol, Sovevogn, Nathue o. l. - 332
Dormiol er en Forbindelse af lige Molekyler Kloral og Amylenhydrat - 332
Dormitiv (lat.), søvnfremkaldende Lægemiddel. - 332
Dormitor, Durmitor, det højeste Punkt i Fyrstendømmet Montenegro - 332
Dormitorium (lat.), Sovesal, navnlig i Klostre. - 332
Dorn (tysk for »Torn«), en slank Staalstang, der bruges ved Metalforarbejdelsen paa forsk. Maade - 332
Dorn, Heinrich Ludwig Edmund, tysk Musiker (1804-92) - 332
Dorn, Johan Albert Bernhard, russ.-tysk Orientalist, (1811-1881) - 332
Dornach, - 332
1) Landsby i det tyske Rigsland Elsass-Lothringen, 4 km fra Mühlhausen - 332
2) Landsby i det schweiziske Kanton Solothurn, Hovedstad i Distriktet Dornegg-Thierstein - 332
Dorna Watra , By i Kejserdømmet Østerrig, Rukovina, ligger ved den lille Flod Dornas Udmunding i Sereths Biflod Bistritza, - 332
Dornbirn, By i Kejserdømmet Østerrig, Vorarlberg, ligger ved den lille D.-Aa - 332
Dornburg, By i Storhertugdømmet Sachsen-Weimar, ligger paa en mod Saales Dal stejlt affaldende Klippe - 332, 333
Dorner, Isaak August, tysk Teolog, (1809-1884) - 333
Dornoch, Hovedstad i Sutherlandshire, Skotland, ved Nordkysten af D. Firth - 333
Dornoch Firth, Fjord paa Skotlands Østkyst - 333
Dorobanti (Dorobanzer), rumænsk Infanteri. - 333
Dorogobush, By i Mellemrusland, Guv. Smolensk, ved Dnjepr - 333
Dorohoi (Dorogoi), By i Rumænien, i den nordvestlige Del af Moldau, 30 km Ø. f. den østerr. Grænse - 333
Doronicum L. (Gemserod), Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), fleraarige Urter - 333
Doros, Dorernes mytiske Stamfader, Søn af Hellen, Sønnesøn af Deukalion. - 333
Dorothea (gr., betyder »Guds Gave«); Kvindenavnet svarende til Mandsnavnet Theodor - 333
Dorothea og dets Afkortning Dorte er som nordisk Kvindenavn af sen-middelalderlig Oprindelse. - 333
Dorothea, dansk Dronning (1430-95), en Datter af Markgrev Hans af Brandenburg - 333, 334
Dorothea, Christian III's Dronning, (1511-71) - 334
Dorothea Elisabeth, (1629-1687), Datter af Kirstine Munk og Christian IV - 334
Dorothea Engelbrechtsdatte, norsk Digterinde, (1634-1716) - 334
Dorothealillie, se Leucojum. - 334
Dorotheæ Komedie, den danske Litteraturs ældste og eneste ægte Helgenskuespil - 334
Dorp, se Solingen. - 334
Dorpat, siden 1893 officielt kaldet Jurjev, By i det vestlige Rusland, Guv. Livland - 334, 335
Dorph, gl dansk Slægt, der maaske staar i Forbindelse med den norske Slægt D. - 335
Dorph, Anton Lavrids Johannes, dansk Maler, (1831-1914) - 335
Dorph, Bertha, f. Green, dansk Malerinde, (1875- ) - 335, 336
Dorph, Niels Vinding, dansk Skolemand og Oversætter, (1783-1858) - 336
Dorph, Niels Vinding, dansk Maler, (1862- ) - 336, 337
Dorph-Petersen, Jens Frederik Siegfred, dansk Skuespiller og Teaterdirektør, (1845- ) - 337
Dorph-Petersen, Knud, dansk Landøkonom, (1872- ) - 337
Dorregaray, Don Antonio, sp.-karlistisk General, (1820-1882) - 337
dorsal (nylat. af dorsum, Ryg), hørende til Ryggen; hvad der angaar Ryggen. - 337
Dorsaler, egl. Ryglyd; i Fonetikken: Lyd (Konsonant), ved hvilken Tungens Overflade er væsentlig virksom - 337
Dorset, Shire i det sydlige England - 337, 338
Dorset, Jarler, Marquis'er og Hertuger af, eng., siden 1843 udgaaede, Adelstitler - 338
Dorsetteen, et Halvsilketøj, der fremstilles i England med Kæde af fint Kamgarn og Silkeislæt. - 338
dorsiventral (af lat. dorsum, Ryg, og venter, Bug) i Botanikken: ethvert Organ, som er udviklet uenssidet - 338
Dorsiventralitet, se dorsiventral. - 338
Dorstad, nu Wyk by Duerstede, paa højre Bred af Leck, der hvor den skiller sig fra Rhinen - 338
Dorsten, By i Preussen, Provins Westfalen, ligger 20 km VNV. f. Recklinghausen paa venstre Bred af Lippe - 338
Dorstenia L., Slægt af Morbærfam., Urter ell. Smaahuske af meget forsk. Ydre - 338
Dorstfeld, Bjergværksby i Preussen, Prov. Westfalen, ligger 3 km V. f. Dortmund - 338
dorsum (lat.), Ryg; Haandens Rygside; (bot.) Bladets Underside. - 338
Dorsum Astrolabii, se Planisphærium. - 338
Dortmund, By i Kongeriget Preussen, Prov. Westfalen, ligger ved Rhinens Biflod Ernscher - 338, 339
Dortmund-Ems-Kanalen forbinder det rhinlandsk-westfalske Industriomraade med nedre Ems - 339
Dorval, Marie Amélie Thèrese, f. Delaunay, fr. Skuespillerinde (1792-1849) - 339
Dorveaux, Paul Marie Jean, fr. Læge og Lærd, (1851- ) - 339
Doryalis Arn. et E. Mey., Slægt af Flacourtiaceer, Buske ell. smaa Træer - 339
Doryforos (gr.: »Spydbærer«), berømt Statue af den gr. Billedhugger Polykleitos - 339
Dorylaion, i Oldtiden en By med varme Bade (nu: Eski-Scheher) i det nordlige Frygien, ved Floden Tymbres - 339
Dorylinæ, se Myrer. - 339
dos (lat.), Medgift - 339
dos-à-dos (fr.), Ryg mod Ryg, modsat vis à vis saaledes i Danseture; en S-formet Salondivan - 339
Dosage: Mængdeforholdet af de enkelte Bestanddele i en Blanding - 339, 340
Doseh (arab. Nedtrampen) kaldtes en nu ophævet religiøs Ceremoni - 340
Dos Hermanas, By i det sydvestlige Spanien, Prov. Sevilla, ligger 15 km SØ. f. Sevilla - 340
Doshisha (jap., Trosfællernes Selskab), Navn paa et evangelisk Universitet i Kioto, anlagt 1875 - 340
Dosis (gr.), Gave, benyttes i Lægekunsten om den Mængde af et Lægemiddel, der skal tages hver Gang - 340
Dositheos, Patriark i Jerusalem (1669-1707) - 340
Dositheus, Grammatiker fra Slutn. af 4. Aarh. e. Kr. - 340
Dosse, Biflod til Havel i Brandenburg, 120 km lang, udspringer Nord for Witt-tock - 340
Dossennus, se Atellaner. - 340
Dossering er en nu nærmest forældet Betegnelse for et Jordværks Skraaning ell. dennes Beklædning - 340
Dossi, Carlo, ital. Forf., (1849-1910) - 340
Dossi, Dosso, egl. Giovanni di Lutero, ital. Maler ( -1542) - 340, 341
Dossier (fr.), et Hæfte Akter vedrørende en bestemt Sag - 341
Dost Muhammed Khan, Grundlæggeren af Barakzai-Dynastiet i Afghanistan, (1793-1863) - 341
Dostojevski, Fjódor Michàjlovitsch, russ. Forf., (1821-1881) - 341, 342
Dotaim ell. Dotan, et Sted lidt N. f. Samaria, hvor der nu er en Høj, tell dotan - 342
Dotaler (lat.) hos Romerne Slaver ell. Slavinder, som en Fader forærede sin Datter ved hendes Giftermaal - 342
Dotalsystem, den romerretlige Ordning af Ægtefællernes Formueforhold, hvorefter intet Formuefællesskab herskede mellem dem - 342
Dotation (lat.), egl. Udredelse af Medgift. Udstyrelse til Giftermaal. Udstyr ell. Gaver til Stiftelser - 342
dotere (lat.), yde en Dotation (s. d.). - 342
Dothideaceæ, Fam. af Pyrenomycetes - 342
Dotterapparat (Søv.), et Øvelsesapparat, der indøver Skytterne i Sigtning og Aftræk mod bevægeligt Maal - 342
Dotterskydning (Søv.), Skydning med Dotterapparat (s. d.) - 342
Dotzheim, By i Preussen, Prov. Hessen-Nassau, ligger 3 km V. f. Wiesbaden - 342
Dou, Gerard (Gerrit), holl. Genremaler fra Leyden (1613-75) - 342, 343
Douai, By i det nordlige Frankrig, Dept Nord, (Flandre), ligger 33 km S. f. Lille - 343
douairière (fr.), en Enke (af fornem Stand), som lever af en Livgeding (douairé) - 343
douane (fr.), Toldsted, Toldbod; Told, Toldvæsen. - 343
Douarnenez ell. -nés, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Finisterre (Bretagne - 343
Douaumont, Landsby i det fr. Dept Meuse, 9 km NØ. f. Verdun - 343
Douay, - 343
1) Charles Abel, fransk General, (1809-1870) - 343
2) Felix Charles, fr. General, (1816-1879) - 343
Doubleday, Edward, engelsk Entomolog (specielt Lepidopterolog) (1811-49) - 343
Double eagle, amer. Guldmønt (U. S. A.) = 20 Dollars. - 344
doublere (en Bal), se Billard. - 344
Doubles (fr.), gl fr. Benævnelse paa »Variationer« - 344
Double stout, se Øl. - 344
Doubs, Flod i det østlige Frankrig, Saônes betydeligste Biflod, 430 km lang - 344
Doubs. Departementet, der er opkaldt efter Floden - 344
doucement (fransk), sagte, varsomt, blidt. - 344
Doucet, Charles Camille, fr. dram. Forf. (1812-95) - 344
Douche, se Bad. - 344
Doucin finder alm. Anvendelse som Grundstamme til Forædling af Æbletræer i Dværgform - 344
Dougalls Terne, se Terner. - 344
Doughty, Charles Montagu, eng. Opdagelsesrejsende i Arabien, (1843- ) - 344, 345
Douglas, Hovedstaden paa Øen Man i det irske Hav, ligger paa Østkysten - 345
Douglas, en af Skotlands ældste og berømteste Adelsslægter - 345
1) William D., kæmpede paa Wallace's Side mod Edward I, ( -1298) - 345
2) James ( -1330) - 345
3) Archibald I ( -1333) - 345
4) William, ( -1384) - 345
5) James ( -1388) - 345
6) Archibald II ( -1400) - 345
7) Archibald III ( -1424) - 345
8) Archibald IV ( -1439) - 345
9) William, ( -1452). - 345
10) James ( -1488) - 345
11) Archibald ( -1514) - 345
12) Archibald ( -1557) - 345
13) James (1520-1581) - 345
14) Robert (1611-1662) - 345
15) Gustaf Otto (1687-c.1763) - 345
Douglas, Ludvig Vilhelm August, sv. Politiker og Embedsmand, (1849-1916) - 345, 346
Douglas, Robert Kennaway, eng. Orientalist, (1838-1913) - 346
Douglas, Stephan Arnold, nordam. Statsmand, (1813-1861) - 346
Douglas-Gran, se Pseudotsuga. - 346
Douglasit, et Mineral, sammensat 2KCl.FeCl2H20 - 346
Douglass, Frederick, oprindelig Bailey (1817-95), nordamerikansk Taler og Bladskriver - 346, 347
Doullens, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Somme, ved Kystfloden Authie - 347
Doulton & Watt, engelsk Fabrik i Lambeth (London) for Stentøjskar (Doultonware) - 347
Doultons Rør, se Lerrør. - 347
Doumer, Paul, fr. Statsmand, (1857- ) - 347
Doumergue, Gaston, fr. Politiker, (1863- ) - 347
Doumic, René, fr. Kritiker, (1860- ) - 347
Doum-Palme, se Hyphæne. - 347
Doune, i det skotske Grevskab Perth, 10 km NV. f. Stirling og paa venstre Bred af Teith - 347
Dour, By i Belgien, Prov. Hainaut - 347
Doura-Træ, se Parkia. - 347
Dourbie, Flod i Mellemfrankrig, Dept Tarn og Aveyron, en 77 km lang Biflod til Tarn - 347
Dourdan, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-et-Oise, 31 km SØ. f. Versailles - 347
Douro, se Duero. - 347
do ut des (lat.), egl. »jeg giver noget, for at du skal give noget andet til Gengæld« - 347
Douville-Maillefeu, Louis Marie Gaston, Greve, fr. Politiker (1835-95) - 347, 348
Douw, d. s. s. Dou, G. - 348
Douwes' Metode, Fremgangsmaade for at finde sit Steds Bredde - 348
doux (fr.), sød i Smag (særlig om Champagne. - 348
Douzette, Louis, tysk Landskabsmaler, (1834- ) - 348
Dove, Biflod til Trent i England, udspringer paa Axe Edge - 348
Dove, Alfred W., tysk Historiker, (1844-1916) - 348
Dove, Heinrich Wilhelm, tysk Fysiker, (1803-1879) - 348
Dove, Richard Wilhelm, tysk Retslærd, (1833-1907) - 348
Dovenabe, se Halvaber. - 348
Dovendyr (Bradypodidæ), en Pattedyrtamilie af Gumlernes Orden - 348, 349
Dovenfugle (Bucconidæ) en Fam. af Skrigefugle hjemmehørende i Syd- og Mellemamerikas Urskove - 349, 350
Dover, By i det sydøstligste England, Kentshire, ligger 114 km SØ. f. London ved Strædet ved Calais - 350
Dover, - 350
1) By i U. S. A., Stat New Hampshire, ligger ved Cocseco River 19 km NV. f. Portsmouth - 350
2) By i U. S. A., Stat Delaware, ligger 8 km fra Vestsiden af Delaware Bai - 350
3) By i U. S. A., Stat New Jersey, ligger ved Morris-Kanalen - 350
Dover, Thomas, eng. Læge, (c.1660-1742) - 350, 351
Dovercourt, se Harwich. - 351
Dover-Mølle-Grund, lille, landløs Grund i den sydlige Del af Næs-Sund (Limfjorden) - 351
Dovers Pulver (Pulvis Ipecacuanhæ Thebdicus, Puluis Doveri) er et Lægemiddel - 351
Dove'ske Lov, opstillet af H. W. Dove, udtaler, at Vinden i Nordeuropa har mest Tilbøjelighed til at dreje »med Solen« - 351
D'Ovidio, se Ovidio. - 351
Dovns-Klint, høj, hvid Klint, der danner Sydpynten af Langeland. - 351
Dovre, Jætte, der boede i Dovrefjeld - 351
Dovre, Herred, Nordre Gudbrandsdalens Fogderi, Kristians Amt - 351
Dovrebanen kaldes den Bane, som gaar over Dovrefjeld og forbinder Gudbrandsdalsbanen med Trondhjemsbanen - 351, 352
Dovrefjeld kaldes den mægtige Fjeldkæde, som strækker sig i Ø. til Østerdalen, i V. til Romsdalsfjeldene - 352
Dowden, Edward, eng. Litteraturhistoriker og Kritiker (1843-1913) - 352
Dowell, Edward Mac, arner. Komponist (1861-1908) - 352
Dowell, Mac, se Mac Dowell. - 352
Dowie, John Alexander, amer, religiøs Svindler, Stifter af »Zionisternes Samfund« - 352
Dowlais, Jernværk ved Merthyr-Tydfil (s. d.) i Wales, oprettet 1759. - 352, 353
Dowland, John, eng. Komponist og Lutspiller,(1562-c. 1626) - 353
Dowlas betegnede oprindelig de i Tyskland fabrikerede, tætvævede Lærreder - 353
Down [daun], Grevskab i det nordøstlige Irland, Prov. Ulster - 353
Downing Street, Gade i London mellem St James Park og Whitehall nær Westminster Abbey og Parlamentsbygningen - 353
Downman, John, eng. Maler, (1750-1824) - 353
Downpatrick, By i det nordøstlige Irland, Prov. Ulster - 353
Downs, The D., Navn paa flere Højdedrag, hørende til Kridtformationen i det sydøstlige England - 353, 354
Downs, se Deal. - 354
Downs, se Faar. - 354
Dowsing, Sandbanke c. 8 Sm. ud for Indløbet til Humber (Englands Østkyst) - 354
Dowsongas, dannes i en Generator - 354
Doxografer (gr.), Samlere af de filosofiske Læresætninger - 354
Doxopatres, Johannes, byzantinsk Retor, virkede i Konstantinopel i 1. Halvdel af 11. Aarh. - 354
Doyen (af lat. decanus) er det fr. Ord for Dekan, den efter Tjenestealder ældste i en Korporation - 354
Doyen, Eugéne Louis, fr. Operatør, (1859-1916) - 354
Doyen, Gabriel François, fr. Historiemaler, (1726-1806) - 354
Doyle, A. Conan, eng. Forf., (1861- ) - 354, 355
Doyle, Sir Francis Hastings (1810-88), eng. Digter - 355
Doyle, John, eng. Karikaturist og Maler (1797-1868) - 355
Doyle, Richard, eng. Tegner og Maler, (1824-1883) - 355
Dozen, engelsk Talmaal, Dusin, 12 Stykker; D., Garnmaal i England - 12 Rands = 72 Leas = 21600 Yards = 19750,86 m. - 355
Dózsa, Georg, var en Szekler, der p. Gr. a. sin Tapperhed i Krigen mod Tyrkerne var blevet adlet - 355
Dozy, Reinhart, holl. Orientalist og Historiker, (1820-1883) - 355
Dr., Forkortelse af Doktor. - 355
Draâ, Vadi D., den største Flod paa Atlas-Bjergenes Sydskraaning - 355, 356
Draabe, en Vædskemasse, der holdes sammen af sin Overflades Spænding - 356
Draabedannelse (hos Planter), se Guttation. - 356
Draaber kaldes i Farmacien Lægemidler, som indtages i smaa Portioner, i Reglen draabe- ell. teskefuldvis. - 356
Draaber, i Bygningskunsten: de smaa, kegledannede Legemer, som i den doriske Stil findes anbragte under Triglyfferne - 356
Draabetæller og Draabetællerflaske, Apparater, der benyttes til Afmaaling af mindre Mængder - 356
Draaby Vig, stor Vig paa Østsiden af Mors (Limfjorden) - 356
Drab, se Manddrab og Barnemord. - 356
Draba, se Gæslingeblomst. - 356
Drabant (ital. trabante) kaldtes i den senere Middelalder Kongens Livsvende til Fods - 356
Drabant (astron.), se Biplaneter. - 356
Drac, en 125 km lang Flod i det sydøstlige Frankrig, Tilløb til Rhones Biflod Isère - 356
Drachenfel, en af de syv Kupler i Siebengebirge i den preuss. Provins Rheinland - 356, 357
Drachmann, Anders Bjørn, klassisk Filolog, (1860- ) - 357
Drachmann, Andreas Georg, dansk Læge, (1810-1892) - 357
Drachmann, Holger Henrik Herholdt, dansk Digter, (1846-1908) - 357, 358, 359
Drachmann, Poul, dansk industriel Forf., (1887- ) - 359
Drachmann-Bentzon, Martha, kunsthistorisk Forfatterinde, (1866- ) - 359
Drachme (gr.), i Oldtiden den alm. gr. Møntenhed i Sølv - 359, 360
Drachme, Regningsenhed i Grækenland, l D. = 72 Lepta - 360
Dracmna (Drachme), Medicinalvægt, se Unse, D. metrica, i Spanien - Dekagr. - 360
Draco (astron.), se Dragen. - 360
Draco, se Leguaner. - 360
Dracocephalum, se Dragehoved. - 360
Draco mitigatus, se Kvægsølvforklor. - 360
Dracontius, Blossius Æmilius, rom. Digter fra Slutn. af 5. Aarh. e. Kr - 360
Dracunculus medinénsis, se Guinea-Orm. - 360
Dracæna Vandelli, Slægt af Konvalfamilien, Træer ell. Buske - 360, 361
Drag, ogsaa Drej, en smal Landstrimmel, der forbinder en Halvø ell. en Odde med det større Land - 361
Draga, Dronning af Serbien, opr. D. Lunjevitza, (1867- ) - 361
Dragasani, By i Kongeriget Rumænien, Lille Valakiet, ligger 60 km NØ. f. Graiova - 361
Drage, et eventyrligt Vilddyr med Ormekrop og Vinger - 361, 362
Drage, lette Flader ell. Systemer heraf, som fastholdes i Snore og ved Vindens Tryk holdes svævende i Luften - 362
Drage, se Leguaner. - 362
Drage, Geoffrey, eng. Socialøkonom, (1860- ) - 362
Drageballon, opfundet 1893 af de tyske Officerer v. Sigsfeld og v. Parseval - 362
Drageblod (lat. sanguis draconis), en Fællesbetegnelse for fl. Sorter rød Harpiks - 362, 363
Drageblod, en rød Rhinskvin fra Egnen om Drachenfels. - 363
Drageblodstræ, se Dracæna og Pterocarpus. - 363
Dragebug, det Punkt af Maanens Bane, som er længst fra Ekliptikken. - 363
Dragedollar, kin. Sølvmønt, prægedes for faa Aar siden en kort Tid med Billedet af en - 363
Drage paa i den ny Møntanstalt i Kanton - 363
Dragedukke, i Overtroen: en menneskelignende Figur, der mentes at være Bolig for en Dæmon - 363
Dragée (fr.), en Slags Konfekt, der enten er æg- ell. mandelformet - 363
Drageflyver, tidligere meget anvendt Betegnelse for Aeroplaner (Flyvemaskiner) i Modsætning til Vinge- ell. Skrueflyvere. - 363
Dragehale, se Dragehoved. - 363
Dragehoved (Dracocephalum L.), Slægt af Læbeblomstrede (Katteurt-Gruppen), fleraarige Urter - 363
Dragehoved, i Arkitekturen Betegnelse for de i fantastiske Dyrehovedformer udsavede Planker - 363
Dragehoved og Dragehale, astrologiske Betegnelser for Maanebanens op- og nedstigende Knude. - 363
Dragelinie, Maanens Knudelinie ell. den rette Linie, hvorefter Maanebanens Plan skærer Ekliptikkens Plan. - 363
Dragemaaned, se Maaned. - 363, 364
Dragen (Draco), et under vore Bredder cirkumpolart Stjernebillede, der strækker sig N. f. Svanen, Lyren og Herkules - 364
Dragendorff, Georg (1836-98), Prof. i Farmaci - 364
Drageorden, kin. Militærorden, stiftet ved kejserligt Edikt af 1865 - 364
Drager betegner det principale Led i en bærende Konstruktion - 364
Drageskib, i Digtningen alm. Betegnelse for den sene Oldtids og den tidlige Middelalders »Vikingeskibe« - 364
Draget, Limfjorden, snævert Sejlløb, der gaar fra Nibe-Bredning mod NV. - 364
Dragfiskeri, se Lystfiskeri. - 364
Draghi, - 364
1) Antonio, ital. Operakomponist (1635-1700) - 364, 365
Dragkiste, se Kommode. - 365
Dragnot, se Noter. - 365
Drago, Luis Maria, argentinsk Retslærd og Politiker,(1859- ) - 365
Dragodoktrinen, se Drago. - 365
Dragoman, Tolke og Fremmedførere - 365
Dragomanov , Michail Petrovitsch, russ. hist.-politisk Forf. og Folklorist, (1841-1895) - 365
Dragomir, se Dagmar. - 365
Dragomirov, Michaillvanovitsch, russ. General, (1830-1905) - 365
Dragon var opr. Betegnelsen for en bereden Infanterist, der kun benyttede Hesten som Transportmiddel - 365
Dragonader, Forfølgelser, Ludvig XIV fra 1681 lod udgaa over de fr. Reformerte - 365, 366
Dragonera, en lille til Balearerne hørende sp. Klippeø V. f. Mallorca - 366
Dragonetti, Dominico, ital. Kontrabas-Virtuos (1763-1846) - 366
Dragonkorps - 366
Dragonolie, en æterisk Olie, der faas af Esdragon og benyttes som Krydderi, bl. a. til Kryddereddike. - 366
Dragsholm, Hovedgaard under Baroniet Adelersborg i Ods Herred, NØ. f. Kalundborg - 366, 367
Dragsmark Kloster laa yderst paa Halvøen Bokanes i Lana Herred, Bohus Len - 367
Dragsmindegab, i sin Tid det meget grundede Indløb til den nu udtørrede Rødby Fjord - 367
Dragsmur, en henved 200 m lang Mur over den Landstrimmel, som forbinder Halvøen Helgenæs med Mols - 367
Dragsted, Alfred, dansk Kunsthaandværker (1856- ) - 367
Dragsted, Arent Nikolaj, dansk Kunsthaandværker, (1821-1898) - 367
Dragsted, Frants, dansk Kunsthaandværker, (1852-1916) - 367
Dragstrup Vig, stor Vig paa Vestsiden af Mors (Limfjorden) - 367
Dragt (af plattysk dragen, bære) kaldes under eet alt, som bruges af Mennesket til at klæde sig med - 367, 368, 369, 370, 371, 372, 373, 374, 375, 376, 377, 378, 379, 380, 381, 382, 383, 384, 385
Dragt, se Dragtsade1. - 385
Dragt, D.-Brusk, D.-Grube, D.-Hjørne, se Hov. - 385
Dragtsadel, den Sadel, der ved Gaffelstangseletøj benyttedes til Stanghaandhestens Seletøj - 385
Draguignan, By i det sydøstlige Frankrig, Hovedstad i Dept Vart. - 385
Dragumis , Stephan, gr. Politiker, (1842- ) - 385
Dragut (Thorgu), Bei i Tripolis og bekendt Sørøver, ( -1565) - 385
Dragværk er det ældste af de Broderier, der hører ind under Hvidsøm (s. d.). - 385
Dragør, købstadlignende Landsby paa den østligste Spids af Amager, Kbhvn's Amt - 385, 386
Dragør Sandrev, en smal 1 1/2 Sm, lang Sandrevle, der ligger 2 Sm. S. f. Dragør - 386
Drainage (fr.), de kirurgiske Foranstaltninger, hvorved man leder Vædsker fra Dybden af Hulheder - 386
Draisine, Køretøj, som p. Gr. a. sin forholdsvis ringe Vægt kan løftes af Sporet paa fri Bane - 386, 387
Draisine, se Cykel, S. 365. - 387
Drake, Sir Francis, eng. Jordomsejler og Admiral, (1540(?)-1595(6)) - 387, 388
Drake, Friedrich, tysk Billedhugger, (1805-1882) - 388
Drake Bjergene, Kathlamba, Bjergkæde i det sydøstligste Afrika - 388
Drakenberg, Christian Jakobsen, dansk Sømand, (1626-1772) - 388
Drakenborch, Arnold, holl. Filolog, (1684-1748) - 388
Drakon, efter Overleveringen den første Lovgiver i Athen; hans Virksomhed falder i Aaret 621/20 f. Kr. - 388, 389
drakonisk, se Drakon. - 389
Dram er i Norge den brugelige Benævnelse for Snaps - 389
Dram (Drachme), eng. Handelsvægt à 30 Grams = 1/12 Unse (ounce avdp.) = - 1,7718 g - 389
Drama, Pleven, By i Grækenland (Macedonien), Ø. f. Seres - 389
Drama (gr.: Handling) - 389
I. D.'s Væsen - 389
II. D.'s Bygning (Teknik) - 389, 390
III. D.'s Inddeling - 390, 391
IV. D.'s Udvikling - 391, 392, 393, 394
Dramatik (gr.), dram. Digtning - 394
dramatisk, se Dramatik. - 394
Dramaturg, Kender af dram. Digtning og Skuespil - 394
Dramaturgi (gr.) betegnede hos Grækerne dels den teatralske Fremstilling af et Drama, dels Frembringelsen af et saadant - 394, Drammen, (blank), 395
Dramburg. By i Preussen, Prov. Pommern, ligger ved Netze's Biflod Drage - 395
Dramm, se Dirhem. - 395
Drammna (Drachme), Medicinalvægt, se Unse. - 395
Dramma per musica, ital. Benævnelse paa Opera, særlig den alvorlige, den »store Opera« - 395
Drammen, Købstad i Buskerud Amt - 395, 396
Drammensbanen forbinder Byerne Kria og Drammen; 53 km. - 396
Drammenselven (Dramselven) kaldes den Elv, som danner Afløb for Tyrifjorden - 396
Drammensfjord (Dramsfjord), en c. 28 km lang og l-3 km bred Fjord - 396
Drammensvasdraget (Dramsvasdraget) det Vandsystem, som efterhaanden forenes i Drammenselven - 396
Drance, se Dranse. - 396
Drangajøkull, en Jøkel i det nordvestlige Island Ø. f. Isafjarðardjúp. - 396
Drangar paa Hornstrandir i det nordvestlige Island, kæmpemæssige, spidse Fjeldpyramider - 396
Drangedal, Herred, Bamle Fogderi, Bratsberg Amt - 396
Drangey, en høj og stejl, ubeboet Klippeø i Skaga-Fjorden i det nordlige Island - 397
Drangiane (Drangiana) kaldtes i Oldtiden et Landskab i det østlige Persien, nu Sedjestân (Seistân) - 397
Drank, se Bærme. - 397
Drankerasyler, se Afholdssagen S. 227. - 397
Drankergalskab, se Delirium. - 397
Drankersyge, d. s. s. Alkoholisme. - 397
Dranse eller Drance. - 397
1) D. de Savoie, en 41 km lang Flod i det sydøstlige Frankrig, udspringer i Dept 397 Haute-Savoie - 397
2) (D. du Valais), en 45 km lang Biflod til Rhone, i det schweiziske Kanton Wallis (Valais) - 397
Drap d'or, det gyldne Net, benævner Konkyliesamlere en sjældnere, smukt netformet tegnet Keglesnegl - 397
Drape (isl. drapa, Flert. drápur}, Navn paa de gl. norske og isl. kunstig indrettede Lovkvad - 397
drapeau (fr.), Fane, Banner - 397
Draper, Henry, amer. Naturforsker, (1837-1882) - 397
Draper, John William, engelsk Fysiolog, Kemiker og Historieskriver, (1811-1882) - 397, 398
drapere, se Draperi. - 398
Draperi, Klædefabrik, Forfærdigelse af Klæde, Klædehandel, kunstnerisk Ordning af et Stof, Klædebon, Tæppe o. l. - 398
Drapeyron, Ludovic, f r. Geograf (1839-1901) - 398
Draphavre (Arrhenatherum Beauv.), Græsslægt (Aveneæ) af Ydre omtr. som Dunet Havre - 398
Draphavrebrand, se Støvbrand. - 398
Drassoidæ, Afdeling af de rørboende Edderkoppers (Tubitilariæ) Gruppe - 398
Drassus, se Drassoidæ. - 398
Drastica, se afførende Midler. - 398
drastisk (gr.), stærkt og kraftig virkende af slaaende, ofte noget overdreven Virkning. - 398
Drau (Drava, Drave), stor Biflod i Donaus højre Bred. - 398, 399
Drauge (egl. »et Syn«, beslægtet med »Drøm«) bruges i Norsk og Oldnordisk som Navn paa Gengangere - 399
Draumekvæde, norsk Folkevise, handler om et Syn af den anden Verden - 399
Draupne, Odin's Ring, se Drypne. - 399
Drausensee, en 10 km lang og 4 km bred Sø paa Grænsen mellem Øst- og Vestpreussen, SØ. f. Byen Elbing - 399
Dráva, se Drau. - 399
Dravat (af fransk travade), Kastevind, særlig med Torden ell. Regn. I overført Bet. en Overhaling. - 399
Dravida, se Dravider. - 399
Dravider (Sanskrit Dravida), Navn paa en Folkestamme, som er udbredt over det meste af det sydlige Indien - 399
Dravidiske Sprog, de af Draviderne i Indien (c. 46 Mill.) talte Sprogarter - 399, 400
Dravit, se Turmalin. - 400
Drawback. Til Lettelse for Handelen tilstaas der undertiden Tilbagebetaling af Indførselstolden for en genudført Vare - 400
drawingroom (eng.; rigtigere withdrawingroom), i England Modtagelsesværelse, Salon - 400
Drayton, se Market-D. - 400
Dr. chir. dent. er en Forkortelse af den latiniserede Form af den amer. Tandlægetitel, doctor chirurgiæ dentium - 400, 401
Dreadnought, et eng. Panserskib, der løb af Stablen 1906 og blev Typeskib - 401, 402
Dreadnought-Krydsere, Skibe af Dreadnoughttypen, hvis Fart er over 25 Knob - 402
Dreber, Heinrich, kaldet Franz-D. tysk Landskabsmaler, (1822-1875) - 402
Drechsel, Christian Frederik, dansk Søofficer og Fiskerikyndig, (1854- ) - 402
Drecht, Flod i Kongeriget Holland, Prov. Holland og Utrecht, kommer fra Brasemer-Søen - 402
Dreelit, en noget kalkholdig Varietet af Mineralet Baryt. - 402
Dreher, Anton, tysk Brygger, (1810-1863) - 402, 403
Dreier, Frederik Henrik Hennings, Danmarks første Socialist, (1827-1853) - 403
Dreier, Johan Friedrich Leonhard, norsk Maler, (1775-1833) - 403
Dreiet, smal Landtunge, der skiller Kegenæs fra Als. - 403
Dreiherrnspitze, en 3505 m høj Bjergtop i den vestlige Del af Hohe Tauern - 403
Dreipasz, tysk, »Trepas«, i Bygningskunsten: en Figur, som bestaar af tre Cirkeldele, en Trekløver, i en Cirkel - 403
Dreisam, Treisam, 60 km lang Flod i det sydvestlige Tyskland, Storhertugdømmet Baden, udspringer paa Schwarzwald - 403
Dreissensia, se Blaamuslinger. - 403
Drej, se Drag. - 403
dreje (Søv.). I Sømandssproget kaldes Omskiftning af Vagt m. m. for at Vagten m. m. drejer. - 403
dreje til ell. dreje under: Skibet lægges saaledes i Forhold til Søen, at det arbejder saa lidt som muligt - 403
Drejebor, d. s. s. Druebor. - 403
Drejebro, se Broer S. 58. - 403
Dreiebue, Bue som bruges til Rulleboret ell. Drejestolen - 403
Drejebænk (Drejerlad, Trædedrejebænk), Værktøjsmaskine, paa hvilken man udfører Drejning - 403, 404, 405
Dreieevne. Et Skibs D. er dets Evne til hurtig at kunne foretage en Drejning - 405
Drejehage, Drejestaal med et c. 600 mm langt Skaft, anvendes til at dreje tykke Spaaner af større Genstande af Metal - 405
Drejekors bruges som selvlukkende Spærreindretning ved Niveauovergange over en Jernbane - 405
Drejekurve, jernbaneteknisk Betegnelse for et Sporsystem, hvorved Lokomotiver, Vogne ell. hele Tog kan vendes - 405
Drejemaskine indbefatter i videre Forstand enhver til Drejning bestemt Maskine - 405, 406, 407, 408, 409, 410
Drejemejsel, se Drejestaal. - 410
Drejens-Odde, paa Nordsiden af Kolding Fjord. Her bor Kolding Lods. - 410
Drejepille ell. Svingpille er den af Pillerne for en Drejebro, der bærer Omdrejningsaksen - 410
Drejeplan, en fast ell. drejelig Plade, der som simpleste Form for en Drejeskive (s. d.) - 410
Drejer (Søv.), en c. 3/4 m lang afdrejet mod Enderne tilspidset Egetræsstok, der bruges ved - 410
Arbejdet med Takkelagen - 410
Drejer, Joachim Lund, dansk Læge, (1792-1853) - 410
Drejer, Peder Marius, norsk Læge, (1853- ) - 410
Drejer, Salomon Thomas Nikolaj, dansk Botaniker, (1813-1842) - 410
Drejereb (Søv.), de Tove ell. Kæder, hvori Ræerne hejses, naar Sejlene skal sættes. - 410
Drejerkammer dannede sammen »Brevkamret« Kongens strengt private, daglige Opholdsrum - 410, 411
Drejerkniv, se Drejestaal. - 411
Drejerlad, se Drejebænk. - 411
Drejeskive anvendes til Formning af runde Lerkar - 411
Drejeskive, en drejelig sporbærende Konstruktion - 411, 412, 413
Drejestaal (Drejemejsel, Drejerkniv) til Metal - 413
Drejestol, en meget lille, navnlig af Urmagere benyttet Drejemaskine - 413
Drejestrøm = 3-faset Vekselstrøm, se elektriske Maskiner og Transformatorer. - 413
Drejesyge kaldes en, særlig hos Faaret, sjældnere hos Kvæget, optrædende Hjernelidelse - 413, 414
Drejesyge optræder almindelig hos Yngel af Ørredarterne - 414
Drejetaarn (Søv.), pansret Kanontaarn - 414
Drejevægt, se Snovægt. - 414
Drejl, opr. ethvert mønstret Hørgarnsvæv, som fremstilles uden Hjælp af Jacquard-Mekanisme - 414
Drejning er Tildannelse af et Arbejdsstykke, som roterer om sin Akse - 414, 415
Drejø (1231: Østrædraghø), lille Ø. S. f. Fyn, c. 9 km N. f. Ærø - 415
Drenge benævnes i Skibsbygningen de korte Støtter af Træ, som anbringes imellem Stabelblokkene og under Skibets Forstævn - 415
Drenteln, Alexander Romanovitsch, russ. General og Statsmand, (1820-1888) - 415
Drenthe, Drente, Prov. i det nordøstlige Holland - 415
Dréolle, Jean Baptiste Erneste, fr. Politiker (1829-87) - 415, 416
Drepanis. Paa Sandwichøerne en Gruppe af Spurvefugle med c. 40 Arter - 416
Drepanon (ell. Drepana, nu Trapani), karthagisk Koloni paa Siciliens Vestkyst - 416
Dresden (hertil et Kort), Hoved- og Residensstaden i Kongeriget Sachsen - 416, Dresden, (blank), 417, 418
Dresden, se Longton. - 418
dress (eng.), Dragt; Jockeydragt; full d., Selskabsdragt. - 418
Dressel kaldtes i ældre Tid Kongens Skatkammer ell. overhovedet hans Skat - 418
Dresselberg, gl dansk Adelsslægt, som kendes fra sidste Halvdel af 15. Aarh - 418
dressere (fr.), afrette, indøve. Sammenlign Dressur. - 418
Dressine, d. s. s. Draisine. - 418
Dressur (fr.) er for Hesten den Del af dens Uddannelse, der gaar ud paa at lære den at forstaa og følge visse bestemte Tegn - 418
Dreux, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Eure-et-Loir, 3 1/2 km fra dens Udmunding i Eure - 418
Drev, lille Tandhjul, ofte massivt - 418
Drévant, Landsby i det midterste Frankrig, Dept Cher, 5 km SØ. f. Byen Saint-Amand (Mont-Rond) - 418
Drevet, Familie af franske Kobberstikkere; særlig - 418
1) Pierre D., (1663-1738) - 418
2) Pierre Imbert D., (1697-1739) - 418
3) Claude D., (1710-1772) - 418
drevet Arbejde, Arbejde, forfærdiget ved Drivning (s. d.). - 419
Drevfil ell. Flankérfil, lille Fil med kileformet Tværsnit - 419
Drevjen, Eksercerplads for 14. Infanteriregiment af 6. Division, ligger i Vefsen Herred, Nordlands Amt, Norge. - 419
Drevljaner (Derevljaner *c: »Skovbeboere«) er Navnet paa en russ. Stamme - 419
Drevstaal, Dessintraad med 6, 7, 8, 10 ell. 12 Længderiller, hvorved Tværsnittet bliver som et lille Drevs - 419
Drewenz, 238 km lang Biflod til Weichsel, udspringer paa Hohenstein-Plateauet i Østpreussen - 419
Drewsen, Christian, dansk Industridrivende og Naturkyndig, (1799-1896) - 419
Drewsen, Hans Christian, dansk Industridrivende (1823-1874) - 419
Drewsen, Johan Christian, dansk Landøkonom, Industridrivende og Politiker, (1777-1851) - 419, 420
Drewsen, Michael, dansk Industridrivende og Politiker, (1804-1874) - 420
Drewsen, Sten, dansk Forf., (1877- ) - 420, 421
Drewsen, Viggo, dansk filosofisk Forf., (1830-1888) - 421
Dreyer, dansk Slægt, som kan føres tilbage til Kunstdrejer i Odense Hans Simmensen D. ( -1703) - 421
Dreyer, Andreas, dansk Søofficer, ( -1686) - 421
Dreyer, Christopher Vilhelm, dansk Diplomat,(1737-1810) - 421, 422
Dreyer, Dankwart Christian Magnus, dansk Maler, (1816-1852) - 422
Dreyer, Georges, dansk-eng. Læge, (1873- ) - 422
Dreyer, Johan Christopher Frederik, dansk Officer, (1814-1898) - 422
Dreyer, Johan Ludvig Emil, dansk Astronom, (1852- ) - 422
Dreyer, Jørgen Christian, dansk Embedsmand, Industridrivende og Politiker, (1832-1897) - 422, 423
Dreyer, Max, tysk Forf., (1862- ) - 423
Dreyer, Waldemar Johan, dansk Læge og Forf., (1853- ) - 423
Dreyfus, Abraham, fr. dram. Forf., (1847- ) - 423
Dreyfus, Alfred, fr. Artillerikaptajn, (1859- ) - 423, 424
Dreyfus, Ferd. Camille, fr. Politiker og Forf., (1851- ) - 424
2) Cam. Ferdinand D., (1849- ) - 424
Dreyschock, Alexander, bøhm. Klavervirtuos (1818-69) - 424
Dreyse, Johannes Nikolaus, tysk Tekniker (1787-1867) - 424
Dr. H., se Tolderlund, H. H. V. - 424
Driburg, Badested i Westfalen, Station paa Jernbanelinien Berlin-Magdeburg-Aachen - 424
Driesen, By i Kongeriget Preussen, Prov. Brandenburg, ligger paa en Ø i Netze-Floden - 424
Driesen, Georg Wilhelm, preuss. Ryttergeneral (1700-58) - 424, 425
Driffield, Great, By i det nordlige England, Yorkshire, 28 km N. f. Hull - 425
Drift er en med vilkaarlige Bevægelser ... umiddelbart forbunden Følelse - 425
Drift (Søv.), et Skibs ufrivillige Bevægelse p. Gr. a. Vind, Strøm og Sø (se Afdrift) - 425
Driftefæ, ældre Betegnelse for bortløbne Heste og Kreaturer - 425
Driftsform kaldes i Skovbruget de forsk. Former, som Træsamfundet, Bevoksningen faar, efter som Planterne har forsk. Oprindelse - 425
Driftsherre. D. er den, for hvis Regning en økonomisk Virksomhed foregaar - 425, 426, 427
Driftsherregevinst, se Driftsherre. - 427
Driftskapital. Man skelner i en Erhvervsvirksomhed mellem Anlægs- og D. - 427
Driftsklasse er en tekn.-økonomisk Enhed i Skovbruget - 427
Driftskredit. Til Driften af et Erhvervsforetagende vil der periodisk kræves Kapitalbeløb ud over den sædvanlige Driftskapital - 427
Driftslære i landøkonomisk Henseende omfatter Læren om Landbrugsbedrifternes Ledelse - 427
Driftslære kaldes for Skovbrugets Vedk. Læren om Skovdyrkningens naturhistoriske Forudsætninger og disses Anvendelse - 427
Driftsmaade i Skovbruget viser sig især ved, at Individerne i Træsamfundet, den enkelte - 427
Bevoksning, er mere ell. mindre forsk i Alder - 427
Driftsmateriel ell. i snævreste Forstand det rullende Materiel - 427, 428
Driftsomkostninger er Omkostninger ved en Bedrift - 428
Driftsplan i Skovbruget opstilles for det enkelte Distrikt - 428
Driftstabsforsikring, ogsaa undertiden Chomageforsikring, yder Erstatning for Tab ved en Driftsstandsning eller -indskrænkning - 428
Driftteorien ell. Drivisteorien er en af den eng. Geolog Lyell opstillet Teori - 428
Drighlington, Fabrikby i det nordlige England, Yorkshire, 5 km SV. f. Leeds - 428
Drikkekar - 428, 429
Drikkesyge, se Alkoholisme. - 429
Drikkevise, se Vise. - 429
Drikting svarede saaledes ganske til, hvad der andetsteds i Jylland kaldtes Snapsting (s. d.) - 429
Drin, Flod i Albanien, løber mod V. ud til Adriaterhavet - 429
Drina, Biflod til Save, dannes ved Foreningen af Tara og Piva, der begge kommer fra Montenegro - 429
Drinov, Marin, bulg. Historiker og Filolog (1838-1906) - 429
Drissa, Kredsby i Vestrusland, Guv. Vitebsk, ved Floden D.'s Udløb i Duna - 429
Drittel, i Danmark = 3/4 Td. Smør = 74 2/3 Pund - 429
Drittelstaver er en af de væsentligste Anvendelser af dansk Bøgegavntræ - 429
Driva (*c: Snebyge), Jættemø, Datter af Kong Sne den Gamle - 429
Driva, se Sundalselven. - 429
Drivaal kalder man den alm. Aal, naar den under Udvandringen følger Strømmen ell. lader sig drive af denne. - 429
Drivanker, en om Bord udført Konstruktion af Rundholter og Sejldug (se Anker) - 429
Drivbænk, se Varmebed. - 429
drive (Søv.). Et Skib, der ligger til Ankers, siges at d., naar det p. Gr. a. Vind, Strøm og Sø slæber Ankeret med sig - 429
drive er desuden at slaa en Kile ell. andre Genstande ind mellem to tæt ved hinanden liggende Planker e. l. - 429
Driver (Søv.), et Sejl, der sættes helt agter ude, og som tjener til at holde Skibets Stævn op mod Søen. - 429
Driver, Samuel Rolles, eng. Teolog, (1846-1914) - 429
Driverum (Søv.), den Strækning paa en Ankerplads, et Skib har til at drive paa - 429
Drivgarn, se Garn. - 429
Drivhjul paa et Lokomotiv er de Hjul, der direkte drejes rundt af Maskinen - 430
Drivholt, et Værktøj, som bruges til at slaa Tøndebaand fast med. - 430
Drivhus kaldes i daglig Tale ethvert glasdækket Hus, hvori der dyrkes Planter - 430
Drivis, se Is. - 430
Drivisteorien, d. s. s. Driftteorien. - 430
Drivkraft, en Energikilde, som formaar at sætte en Maskine i Bevægelse og vedligeholde denne Bevægelse - 430
Drivning paa fri Haand er en kold Smedning af tynde Metalplader - 430
Drivning af Planter. Ved Plantedrivning bringes Planterne til at give brugeligt Produkt paa en anden Aarstid - 430
Drivovn er en rund Ovn, som benyttes i Sølvhytterne til at indvinde Sølvet af Værkblyet ved Afdrivning (s. d.). - 430
Drivrem, Rem, oftest af Læder, hvorved to Skiver, Remskiverne, forbindes - 430, 431
Drivtømmer, løsrevne Træstammer, der med Strømmen drives ud i Havet - 431
Drivvod, se Vod. - 431
Drogden kaldes Farvandet mellem Amager og Saltholm til Ø. f. Amager Sydspids - 431
Droge (Drogue) kaldes alle raa og halvt tilberedte vegetabilske og animalske Produkter - 431
Drogheda, By i det østlige Irland, Prov. Leinster, Louthshire, ligger 6 km fra Mundingen af Boyne-Floden - 431
Drogist (fr.), Forhandler af Droger. - 431
Drogue (fr.), se Droge. - 431
Drohobycz, By i Kejserdømmet Østerrig, Galizien, ved venstre Bred af Dnjestr's Biflod Tysmenica - 431
droit (fr., af middelalderlig lat. directum), Ret, Rettighed, Retsvidenskab, Afgift - 431, 432
droit d'arrêt, se droit. - 432
droit de chapelle, se droit. - 432
Droitwitch, By i det vestlige England, Worcestershire, 8 km N. f. Worcester - 432
drôle (fr.), Skælm, Spøgefugl, Slubbert, drolerie, Pudserlighed, Spøg, Farce - 432
Drolling (Drölling), Michel Martin, fr. Maler, (1786-1851) - 432
Drolsum, Axel Charlot, norsk Biblioteksmand og Historiker, (1846- ) - 432
Dromandri, sygelig Vandredrift. - 432
Drome, en 102 km lang Flod i det sydøstlige Frankrig, Biflod til Rhônes venstre Bred - 432, 433
Drome. Det efter Floden opkaldte Departement - 433
Dromedar, se Kamel. - 433
Dromedarflue ell. Kamelhalsflue er et mærkeligt Insekt af de Netvingedes ell. Neuropternes Orden - 433
Dromia, se D r o m i a d æ. - 433
Dromiadæ, Fam. af de dekapode Krebsdyr med rundt ell. subtriangulært Cephalolhorax - 433
Dromiopsis, en Krabbeslægt, som er fundet i de øvre Kridtaflejringer - 433
Dromos (gr.: »Løb«), i den græske Oldtid Betegnelse for Hurtigløbet - 433
Dromotherium, et uddødt lille Pattedyr, nærmest hørende til de laveste Pungdyr - 433
Dromund, se Galej. - 433
Dromæognathæ kaldte Huxley i sin Inddeling af Fuglene en Gruppe kun repræsenteret af Tinamuerne (Crypturidæ) - 433
Dromæus, se Emu. - 433
Dronaz, Pie de, en 2949 m høj Bjergtop i det schweiziske Kanton Wallis - 433
Droner, se Bier. - 433
Dronero, By i Norditalien, Provins Cuneo, ligger 18 km NV. f. Coni - 433
Dronfield, By i Mellemengland, Derbyshire mellem Sheffield og Chesterfield - 433
Dronne, Flod i det sydvestlige Frankrig, et 189 km langt Tilløb til Dordognes Biflod Isle - 433
Dronning, Kongens Hustru; af ældre Drotning, Hurikønsform til Drotten, Drot *c: Hersker ell. Konge. - 434
Dronning kaldes i Dyreriget Hunkønnet hos de koloni- og statdannende Insekter - 434
Dronningborg var Navnet paa et nu nedrevet kgl. Slot i Randers By - 434
Dronning Charlottes Øer, se Charlottes Øer. - 434
Dronningens Kvarter (Søv.), den ene Halvdel af Besætningen i et Orlogsskib - 434
Dronningeskamlen, Stengrund Ø. f. Dronningestolen (Møen), c. 1/2 Sm. fra Land - 434
Dronningestolen, et højt Punkt paa Møens Klint (Store Klint), 128 m. - 434
Dronninggaard, Hovedgaard i Sokkelund's Herred, 15 km NV. f. Kbhvn - 434
Dronninggaard, Hovedgaard i Dronninglund Herred, SØ. f. Dronninglund - 434
Dronningholm, Navn paa et Voldsted paa den nuv. »Donkebakke«, ved Arresø - 434
Dronning Louise's Land, Grønlands Østkyst - 434
Dronning Louise's Ø, ved Grønlands Østkyst - 434
Dronninglund, Herred i det nordlige Jylland, Vendsyssel, Hjørring Amt - 435
Dronninglund, stærkt voksende Stationsby i Vendsyssel, D. Sogn og Herred, c. 22 km NØ. f. Aalborg - 435
Dronninglund, Hovedgaard i D. Herred, NØ. f. Nørresundby - 435
Dronning Marie's Dal, paa Grønlands Østkyst, inden for den store Ø Skjoldungen - 435, 436
Dronning Marie's Puller, Store Bælt, 3 Sm. SØ. f. Knudshoved ved Nyborg Fjord - 436
Dronning Pélé's Haar ell. Pélé's Haar kaldes den fine, traadformede Lava - 436
Dronte (Didus ineptus L.) kaldtes af de holl. Søfarende, der 1598 kom til Mauritius, en stor vingeløs Fugl - 436, 437
Droogenbroeck, Jan van, flamsk Digter (under Pseudonymet Jan Ferguut), (1835- ) - 437
Droplaugarsona saga, en lille isl. Familiesaga om Enken Droplog's Sønner. - 437
Dropper kaldes en Hønsehund, der er Krydsning mellem Pointer og Sætter. - 437
Drops (Draaber), en Slags Bonbons, som indeholder syrlige Frugtsafter; særlig bekendte er »Lemon-Drops«. - 437
Drosera, se Soldug. - 437
Droseraceæ, se Soldugfamilien. - 437
Droske er opr. Navnet paa et russ. aabent Køretøj (droshki) med lave Hjul for 2 Personer foruden Kusken - 437
Drossel, Drosselfugle (Turdidæ) - 437, 438, 439, 440
Drosselbær, Navn for Frugterne af Hæg (se Kirsebærtræ). - 440
Drosselfugle, se Drossel. - 440
Drosselklap (Drøbelklap, Drøvlen), et drejeligt Spjæld, der indskydes paa Dampledningen til en Dampmaskine - 440
Drosselmaskine, se Spinding. - 440
Drosselrørsanger, se Rørsangere. - 440
Drosselstol, se Spinding. - 440
Drosselventil, se Ventil. - 440
Drossen, By i Preussen, Provins Brandenburg, ligger 30 km NØ. f. Frankfurt - 440
Drossinis, Georgios, nygræsk Digter, (1859- ) - 440
Drost, i Norge og Sverige Drotsete, kaldtes i Middelalderen den højeste Embedsmand i de nord. Riger. - 440
Droste-Hülshoff, Annette Elisabeth von, tysk Digterinde, (1797-1848) - 440, 441
Droste zu Vischering, Clemens August, Friherre, Ærkebiskop i Köln, (1773-1845) - 441
Drot, Konge, Herre - 441
Drot, dansk Sagndronning - 441
Drot, Flod. i det sydvestlige Frankrig, en 125 km lang Biflod til Garonnes højre Bred - 441
Drotkvædet Versemaal er det oldnordiske Versemaal, der ansaas for at være det ypperste - 441
Drotsete, se Drost. - 441
Drottningholm, sv. kgl. Lystslot ved Mälaren, 10 km fra Sthlm. - 441, 442
Drouais - 442
1) Francois Hubert, fr. Portrætmaler fra Paris (1727-75) - 442
2) Jean Germain, fr. Historiemaler, (1763-1788) - 442
Drouet, Jean Baptiste, fr. Revolutionsmand (1763-1824) - 442
Drouet, Louis (François Philippe), holl. Fløjtevirtuos, (1792-1873) - 442
Drouet d'Erlon, Jean Baptiste, fr. Marskal, (1765-1844) - 442, 443
Drouotske Plaster, se Spansk-flueplaster. - 443
Drouyn de Lhuys, Édouard, fr. Statsmand, (1805-1881) - 443
Droylsden, By i Mellemengland, Lancashire, 6 km Ø. f. Manchester - 443
Droysen, Johann Gustav, tysk Historiker, (1808-1884) - 444
Droz, Gustave, fr. Romanforfatter, (1832-1895) - 444
Droz, Numa, schweizisk Statsmand, (1844-1899) - 444
Drude, Karl Ludwig Paul, tysk Fysiker, (1863-1906) - 444, 445
Drude, Oscar, tysk Botaniker, (1852- ) - 445
Drudefod (Drudekors, Pythagoræiske Tegn, Pentagram, Pentakel) kaldes et mystisk Tegn - 445
Druder er efter den gammeltyske Folketro kvindelige Skikkelser af Alfeslægt - 445
Drudj, i Avesta Løgnens og Bedragets Personifikation - 445
Drue, se Vinranke. - 445
Drue (Kanon), se Skyts. - 445
Druehals, se Skyts. - 445
Druehyacint, se Muscari. - 445
Druehyld, se Sambucus. - 445
Druekerneolie, en fed Olie, der vindes ved Presning af Vindruekerner - 445
Druekur, en Kur, der bestaar i meget rigelig Nydelse af Vindruer - 445, 446
Druelus, se Vinlus. - 446
Druemunke, se Actæa. - 446
Drueolie, se Kognaksolie. - 446
Drueskimmel, se Botrytis. - 446
Druesort, se Frankfurtersort. - 446
Druesukker, d. s. s. Glykose. - 446
Druesyre, se Vinsyre. - 446
Druevitriol, se Jernvitriol. - 446
Druey, Henri, schweizisk Statsmand, (1799-1855) - 446
Druideorden, et hemmeligt Selskab, stiftet 1782 i London til Medlemmernes gensidige Understøttelse - 446
Druider (lat. Druides), Præsterne i det gamle Gallien og Britannien - 446
Drujez, en 270 km lang Biflod til Dnjepr i Mellemrusland, Guv. Mohilev - 446
Drukkenskab, se Berusede. - 446
Drukning, den Dødsmaade (en Underafdeling af Kvælning) - 446, 447
Drum ell. Ertsdrum er i Bjergmandssproget en liden Gang ell. Aare - 447
Drumev, Vasil, bulg. Forf. (1838-1901) - 447
Drumlins kaldes i Geologien elliptiske, undertiden ret langstrakte Højdedrag - 447
Drummond, gl skotsk Adelsslægt - 447
1) Margaret D., der 1363 blev gift med Kong David II (Bruce) - 447
2) Arabella (1350?-1402), ægtede Robert III Stuart. - 447
3) Margaret D. (14727-1501) - 447
John D. (1649-1714), Jarl af Melfort - 447
James D. (1713-47), 6. Jarl af Perth - 447
Drummond, Henry, skotsk Forf. og Prof. i natural theology (1851-1897) - 447, 448
Drummond, William, skotsk Digter (1585-1649) - 448
Drummondsk Lys. intensivt hvidt Lys, som tidligere er anvendt ved Effektbelysninger i Teatre - 448
Drummond Sø, se Dismal Swamp. - 448
Drumont (tysk: Trumenkopf), Bjerg i Vogeserne, paa Grænsen mellem Elsass og det fr. Dept Vosges, 6 km NØ. f. Bussang - 448
Drumont, Édouard Adolphe, fr. Forf., (1844- ) - 448
Drumouchter Pas, Pas i den midterste Del af Grampians-Bjergene i Skotland - 448
Drury-lane-Teater, London's ældste Nationalteater, grundlagdes 1639 - 448
Druse kaldes i Mineralogien en Samling af Krystaller - 448
Druse (bot.), d. s. s. Krystalstjerne, er et morgenstjerneformet Agglomerat - 448
Druser er Navnet paa en Række Stammer, som har Bolig i den sydlige Del af Libanon og Antilibanon - 448, 449
Drushina (*c: »Broderskab«), russ. Landeværn, nu speciel Bataillon i den russ. Milits - 449
Drusllla, yngste Datter af Herodes Agrippa I - 449
Druskowitz, Helene, østerr. Forfatterinde, (1858- ) - 449
Drusus, Tilnavn i de romerske Slægter Livius og Claudius. Af dets Bærere mærkes - 449
1) Marcus Livius D., Folketribun 122 f. Kr. - 449
2) Marcus Livius D., førte som Folketribun 91 en lgn. Politik - 449
3) Nero Claudius D., (38 -9 f. Kr.) - 449, 450
4) D. Julius Cæsar, en Søn af Kejser Tiberius ( 23 e.Kr.) - 450
Drusus-Graven, se Drusus 3). - 450
Druzhinin, Aleksander Vasiljevitsch, russ. Forf. og Kritiker, (1825-1864) - 450
dry (eng.), tør, bruges som Betegnelse for Vine med en stærk, streng, ikke sød Smag. - 450
Dryader ell. Hamadryader (gr.), i den græske Mytologi Træernes Nymfer. - 450
Dryander, Ernst, tysk protestantisk Teolog, (1843- ) - 450
Dryas L., Slægt af Rosenfam. (Potentilla-Gruppen), smaa og nedliggende Halvbuske - 450, 451
Dryburgh-Abbey, et malerisk liggende, gammelt Kloster i det skotske Shire Berwick, ved Tweed - 451
Dryden, John, eng. Digter (1631-1700) - 451, 452
Drygalski, Erich von, Dr. phil., tysk Geograf og Polarforsker, (1865- ) - 452
Dryobalanops Gârtn. f., Slægt af Dipterocarpaceerne, store Træer - 452
Dryopere, oldgræsk Folkestamme, som efter Sagnet af Dorierne blev fordreven - 452
Dryophis, se Snoge. - 452
Dryopithecus, en uddød Menneskeabe af Chimpansens Størrelse - 452
Dryops, Dryopernes mytiske Stamfader - 452
Dryopteris, se Mangeløv. - 452
Drypne (Draupne), Odin's Ring, hver 9. Nat dryppede 9 lige saa vægtige Guldringe af den - 452
Dryppert (Gonorrhoea) er en smitsom Slimhindebetændelse, der angriber Urinrøret hos begge Køn - 452, 453
Drypspids (bot.) kaldes den ofte særdeles lange, flade, meget smalle, tilspidsede Ende - 453
Drypsten er istap- ell. søjleformede Afsondringer, der hyppigst bestaar af kulsur Kalk - 453
Drypsten, se Stalaktit (Bygningskunst). - 453
Dræ er en nærmest landøkonomisk Betegnelse for Rugens (o. a. Græssers) Blomstring - 453
Dræet, en 27 ha stor Ø ved Fyns Nordkyst, Klinte Sogn, Skam Herred, Odense Amt, c. 7 km NØ. f. Bogense. - 453
Dræg, et lille Anker med 4 Arme og Flige, der bruges til Forankring af Smaafartøjer - 453
drægge (Søv.), at slæbe et Dræg langs Havbunden for at fiske et Kabel, - 453
Drægtighed kaldes den Tilstand, Hundyret kommer i, naar Parring er fulgt af Befrugtning - 453, 454
Drægtighed, et ældre Udtryk for et Skibs Evne til at kunne rumme og bære en Last - 454
Dræning. Ved D. forstaas Tørlægning af fugtige Arealer ved Hjælp af underjordiske Afløb - 454, 455, 456
Drænrør er cirkulære, uglaserede Rør af brændt Ler uden Muffer - 456
Drænrør anvendes i Kirurgien for at iværksætte Drainage (s. d.) - 456
Dräseke, Felix August Bernhard, tysk Komponist, (1835-1913) - 456
Drøbak, Købstad (siden 1842) i Akershus Amt - 456, 457
Drøbaksund er Benævnelsen paa Kristianiafjordens trangeste Del - 457
Drøbel, se Gane. - 457
Drøbelklap, d. s. s. Drosselklap. - 457
Drömling, en skovbevokset Strækning i det preuss. Regeringsdistrikt Magdeburg, Provins Sachsen - 457
Drømme er Sjælelivets Ytringer under den normale Søvn og søvnlignende Tilstande - 457, 458, 459
Drømmebøger, se Drømmetydning. - 459
Drømmekvæde, d. s. s. Draumekvæde. - 459
Drømmetydning er den Fortolkning, som en Drøm maa underkastes for at give Oplysninger om Fremtiden - 459, 460
Drømpel (Søv.), Overkanten af en Kanonport i Sejlkrigsskibene. Underkanten kaldtes Bøssebænk. - 460
Drøpne, Odin's Ring, d. s. s. Drypne. - 460
Drøvtyggere (Ruminántia), en stor Gruppe Pattedyr af Rovdyrenes Orden - 460, 461
d. s. (paa Recepter), detur, signetur *c: gives, signeres. - 461
D. Sc., i England Forkortelse af Doctor of Science (Doktor i Naturvidenskab). - 461
Dsch. (Ord, der ikke findes under Dsch., maa søges under Dj,). - 461
Dschat, d. s. s. Djat. - 461
Dschilam, d. s. s. Djelam. - 461
Dschemila (Djimila, Romernes Cuiculum), en mærkelig Ruinby i Algier, Prov. Constantine - 461
Dshurdshevo, se Giurgevo. - 461
Dsikr, se Dervish. - 461
Dsulfikâr (arab. *c: udsmykket med indhugne Forsiringer) var Navnet paa det berømteste af de Sværd, der havde tilhørt Profeten - 461
Dsul-hiddje (arab. *c: Pilegrimsmaaned) er den 12. Maaned i det arab. Maaneaar - 461
Dsulkadeh (arab. *c: den Maaned, hvori man holder sig hjemme og ikke rejser ud) - 461
Dsul-Qarnain (arab. *c: den tvehornede) er Navnet paa en mytisk Person, som bl. a. forekommer i Koranen - 461
Dsungariet (Djungariet), Landskab i den nordvestlige Del af det kin. Rige - 461, 462
dt., se dedit. - 462
D-Tog er en direkte Overs. af den tyske Betegnelse »D-Zug« for Hurtigtog - 462
Dualin, se Nitroglycerin. - 462
Dualis (ell. Total). - 462
Dualisme i Filosofien: Opstillingen af to Grundprincipper for det værende, Aand og Stof - 462
Dualisme (fys.), Antagelsen af to forskellige Arter af Elektricitet og Magnetisme - 462, 463
Dualitet (mat.) - 463
Dualla, se Kamerun. - 463
Duar (arab. *c: Kreds) er i den nordafrikanske Sprogbrug Betegnelse for den Kreds af Telte - 463
Dubail, Auguste Yvon Edmond, fr. General, (1851- ) - 463
Duban, Jaques Félix, fr. Arkitekt, (1797-1870) - 463
du Barail, François Charles, fr. General og Politiker (1820-1902 - 463
Dubarry, Jeanne Bécu, Grevinde, Datter af et ugift Fruentimmer, (1743-1793) - 463, 464
du Bartas, Guillaume de Saluste, fr. Digter (1544-90) - 464
Dubbels, Hendrik Jacobsz, holl. Sømaler, (1620/1-1676) - 464
Dubbeltje, holl. Mønt af Sølv, = 1/10 fl. - 464
Dubblé. Ved en D. forstaas i Jagtsproget to Skud hurtig til to forsk. Stykker Vildt. - 464
Dubbo, By i Australien, Staten New South Wales, NV. f. Sydney, ved Macquarie - 464
du Bellay, Joachim, fr. Digter {1525-60) - 464
Duben-Sø (Daubensee), Bjergsø i Schweiz, Kanton Wallis, paa Nordsiden af Gemmi - 464
Dubhe (arab.), Stjernen *alfa* i den store Bjørn. - 464
Dubienka (Dubenka), By i russ. Polen, Guv. Lublin, ved venstre Bred af Bug - 464
Dubiosa, i Handelssproget Betegnelse for usikre Fordringer - 464
Dubisch, en bôhmisk Karpeavler, der i Firserne i forrige Aarh. indførte væsentlige Forbedringer - 464
Dubissa, Biflod til Njemens højre Bred i det russ. Guv. Kovno, udspringer SV. f. Schavli - 464
dubiøs (lat.), tvivlsom. - 464
dublere (fr.), - 464
1) fordoble (f. Eks. en Rolle *c: overtage den under en anden Skuespillers Forfald ell. skiftevis med denne) - 464
2) (Søv.) at bringe et Skib under dobbelt Ild - 464
3) (Søv.) at fordoble Bredsideilden i Sejlkrigsskibene - 464
dublere (milit.), at 2 ved Siden af hinanden staaende Roder ell. Mænd satte sig bag ved hinanden - 464
Dublet (fr. doublet af lat. duplus, dobbelt) hvad der haves i to ens Eksemplarer - 464, Dublin, (blank), 465
Dubletter, i Sprogvidenskaben; naar eet og samme Ord har spaltet sig i to (ell. fl.) - 465
Dublin, Grevskab i det østlige Irland, Prov. Leinster, omgivet af det irske Hav - 465
Dublin, Irlands Hovedstad, ligger paa Øens Østside ved Floden Liffeys Munding i det irske Hav - 465, 466, 467
Dublon, en tidligere i den helvetiske Republik præget Guldmønt, Pistol ell. Louisdor = 16 Schweizer Francs. - 467
Dubnitza, Dubnica, By i Bulgarien, ligger 50 km S. f. Sofia ved højre Bred af Strymon - 467
Dubno, By i det vestlige Rusland, Guv. Volhynien, ligger ved Styrs lille Biflod Ikva - 467
Duboc, - 467
1) Charles Edouard (Pseudonym Robert Waldmûller), tysk Forf. (1822-1910) - 467
2) Julius, tysk Forf., (1829-1903), Journalist og Forfatter - 467
Duboccage (ogsaa Du B.), Marie-Anne, f. Lepage, fr. Digterinde (1710-1802) - 467, 468
Dubois, By i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger 190 km VNV. f. Harrisburg - 468
Dubois, Alphée, fr. Medaillør, (1831-1905) - 468
Dubois, Edmond Paulin, fr. Hydrograf, (1822-1891) - 468
Dubois, Ernest Henri, fransk Billedhugger, (1863- ) - 468
Dubois, Francois Clément Theodore, fr. Musiker, (1837- ) - 468
Dubois, G., d. s. s. Bois, du. - 468
Dubois, Guillaume, Kardinal og fr. Statsmand, (1656-1723) - 468, 469
Dubois, Jacques (Jacobus Sylvius), fr. Anatom (1478-1555) - 469
Dubois, Louis, belgisk Maler, (1830-1880) - 469
Dubois, Marie Eugène François Thomas, holl. Zoolog og Geolog, (1858- ) - 469
Dubois, Paul, fr. Billedhugger og Maler, (1829-1905) - 469, 470
Dubois, Paul Maurice, belgisk Billedhugger, (1859- ) - 470
du Bois, Henri, Fysiker, (1863- ) - 470
Dubois-Crancé, Edmond Louis Alexis, fr. Revolutionsmand og Militær, (1747-1814) - 470
du Boisgobey, se Boisgobey. - 470
Duboisia R. Br., Slægt af Natskyggefamilien, Smaatræer - 470
Duboisin er et Alkaloid i Duboisia myoporoides - 470
Du Bois-Reymond, Emil, tysk Fysiolog, (1818-1896) - 470, 471
Du Bois-Reymond, Paul, tysk Matematiker, (1831-1889) - 471
Duborg - i Aktstykker og senere: Flensborghus -, befæstet Slot paa »Mariebjerget« - 471, 472
Dubos, Jean-Baptiste, fr. Forf. (1670-1742) - 472
Dubosary, By i det sydlige Rusland, Guv. Cherson, paa venstre Bred af Dnjestr - 472
Dubost, Henri Antonin, fransk Politiker, (1844- ) - 472
Dubourg, Anne (Annas, Hannas), fr. protestantisk Martyr, (1521-1559) - 472
Dubovka, By i det sydøstlige Rusland, Guv. Saratov, ligger ved højre Bred af Volga - 472
Dubray, Gabriel Vital, fransk Billedhugger, (1818-1892) - 472
Dubrovna, By i det sydvestlige Rusland, Guv. Mohilev, paa Dnjepr's venstre Bred - 472
Dubrovnik, se Ragusa. - 472
Dubs, Jacob, schweizisk Statsmand, (1822-1879) - 472, 473
Dubufe, Louis Édouard, fr. Portrætmaler, (1820-1883) - 473
Dubuque, By i U. S. A., Stat Iowa, ligger 250 km NØ. f. Des Moines ved Mississippi - 473
duc (fr., ital. duca, eng. duke, af lat. dux), Hertug; i Frankrig den højeste Adelsrang; se duché. - 473
Duc (Køretøj), 4-hjulet Kalechevogn med 2 Sæder indvendig (2 Personer) samt For- og Bagbuk - 473
Duc, Joseph Louis, fr. Arkitekt, (1802-1879) - 473
duca (ital.), Hertug. - 473
du Camp, Maxime, fr. Forf., (1822-1894) - 473
du Cange, Charles du Fresne, sieur du C., fr. Historiker, (1610-1688) - 473, 474
Ducange (ogsaa du Cange), Victor Henri Joseph Brahain, fransk Forf. (1783-1833) - 474
du Gasse, Pierre Emmanuel Albert, Baron, fr. Officer og Militærforfatter (1813-93) - 474
Ducato, Kap, se Leukadia. - 474
Duccio di Buoninsegna, ital. Maler, (c.1255-1319) - 474
Duc d'Albe, et Knippe af Pæle, anbragt i Vandet i en Havn ell. Flod - 474, 475
Ducerceau, fr. Arkitektfamilie. - 475
du Chaillu, Paul Belloni, fr. Afrikarejsende (1835-1903) - 475
du Châtel, se Crozat, A. - 475
Duchâtel, - 476
1) Charles Marie Tanneguy, Greve, fr. Statsmand, (1803-1867) - 476
2) Charles Jacques Marie Tanneguy, (1838-1907), fr. Politiker og Diplomat - 476
Duchâtel, Tanneguy (rettere Tanguy), fr. Kriger, (c.1360-1447) - 476
Duchâtelet-Lomont, Gabrielle Emilie le Tonnelier de Breteuil, Markise, (1706-1749) - 476
duché (fr.), Hertugdømme - 476
Duchenius, se Duchesne, A. - 477
Duchenne (de Boulogne), Guillaume Benjamin, fr. Læge, (1806-1875) - 477
Duchesne (Duchenius), André, fr. Historiker, (1584-1640) - 477
Duchesne, Jacques Charles René Achille, fr. General, (1837- ) - 477
Duchesne, Jean (kaldet D. ainé), fr. Ikonograf, (1779-1855) - 477
Duchesne, Le Pére, fr. Bladtitel. Opr. var »Fa'er D.« vel en Figur, der spillede en Rolle i Parisernes Fantasi - 477
Duchesne, Louis Marie Olivier, fr. Arkæolog og Kirkehistoriker, Medlem af det fr. Akademi, (1843- ) - 477
Duchesnois, Cathérine Josephine Rafin, kaldet D., fr. Skuespillerinde (1777-1835) - 477, 478
duchesse (fr.; ital. duchessa), Hertuginde. - 478
Duchesseknipling (point duchesse) er en kniplet Knipling, i hvilken der ikke findes nogen egl. Bund - 478
Duchobortser (»Aands-æmpere«), en russisk Sekt, som minder om Kvækerne - 478
Duchovschtschina, By i det mellemste Rusland, Guv. Smolensk - 478
Ducis, Benedictus, nederlandsk Kontrapunktiker, (c.1480- ) - 478
Ducis, Jean François, fr. dram. Digter (1733-1816) - 478
Duck, Jacob, holl. Maler, (c.1600-e.1660) - 478
Duckham-Ovne, Ovne med lodretstaaende Retorter, saakaldte Vertikal-Ovne, der er indført i Kulgasfabrikationen - 478
Duckwitz, Arnold, tysk Statsmand (1802-81) - 478, 479
Duckworth, John Thomas, Sir, eng. Admiral, (1747-1817) - 479
Duclair-And , se Ænder. - 479
Duclaux, Emile, fr. Biolog, Kemiker og Fysiker, (1840-1904) - 479
Duclerc, Eugène, fr. Statsmand, (1812-1888) - 479
Duclos, Charles Pinot, fransk Skribent, (1704-1772) - 479, 480
Ducommun, Elie, schweizisk Politiker og Forf., navnlig virksom for Fredssagen, (1833-1906) - 480
Ducondray, Bourgault, fr. Musiker, (1840- ) - 480
Ducornet, Louis Joseph César, fr. Historiemaler, (1806-1856) - 480
Ducos, Jean François, Girondiner, (1765-1793) - 480
Ducos, Roger, fr. Statsmand, (1747-1816) - 480
Ducos, Théodore, fr. Statsmand (1801-55) - 480, 481
Ducoudray, Guillaume Alexandre Tronson- (1760-98), fransk Advokat - 481
Ducpétiaux, Édouard, belg. Socialøkonom, Kriminolog og Politiker (1804-1868) - 481
Ducq, Jan le, se Duck, Jacob. - 481
Ducrot, Auguste Alexandre, fr. General, (1817-1882) - 481
Ductus betyder i Anatomien i Reglen Udførselsgang for Kirtler - 481
Duda, Dudka, Dudotka ell. Schweran kalder Russerne et for dem ejendommeligt Blæseinstrument, der bestaar af to Lydrør af - 481
forsk. Længde - 481
Dudaim, se Mandragora. - 481
Duddell, William, eng. Fysiker og Elektrotekniker, (1872- ) - 481
du Deffand, Marie Anne de Vichy-Chamrond, Markise, fransk dame d'esprit, (c.1697-1780) - 482
Dudelange, tysk Düdelingen, By i Storhertugdømmet Luxembourg, ved Alzette - 482
Dudelsack, se Sækkepibe. - 482
Duderhofske Bjerge, Duderhofskija Gori, et Bakkedrag i det vestlige Rusland, Guv. Petrograd - 482
Duderstadt, By i Kongeriget Preussen, Prov. Hannover, ligger 18 km Ø. f. Göttingen - 482
Dudevant, Aurore, f. Dupin, fr. Romanforfatterinde, kendt under Pseudonymet George Sand, (1804-1876) - 482, 483, 484
Dudevant, Maurice, (1823-89) under Forfatternavnet Maurice Sand - 484
Dudgeon, Banke Ø. f. Docking Bank, i Linie mellem Flamborough-Head og Gromer (Englands Østkyst) - 484
Dudgeonit, en kalkholdig Varietet af Mineralet Annabergit - 484
Dudik, Beda Franz, østerr. Historiker, (1815-1890) - 484
Dudley, By og Grevskab i Mellemengland, Worcestershire - 484
Dudley, eng. Adelsfamilie - 484
1) Edmund D., engelsk Statsmand, (c.1462-1510) - 484
2) John D., Hertug af Northumberland, (1502-1553) - 484, 485
3) Ambroso D., Jarl af Warwick (1528?-1590) - 485
4) Guildford D. ( -1554) - 485
5) Robert D., Jarl af Leicester (1532?-1588) - 485
6) Robert D. (1573-1649), Opdager, Ingeniør og Forfatter - 485
Dudley, William Humble, Jarl af, eng., Statsmand, (1866- ) - 485
Dudleyit, et bronzegult, glimmeragtigt Mineral - 485
Dudweiler, By i Kongeriget Preussen, Rhinprov., 6 km NNØ. f. Saarbrücken, ved Sulzbach - 485
Due ef Navnet paa fl. forsk. gl. danske Adelsslægter - 485
Due, - 485
1) Fredrik Gottschalck Haxthausen, norsk Statsminister, (1796-1873) - 485, 486
2) Frederik Georg Knut, norsk Diplomat,(1833-1906) - 486
Due, Paul, norsk Arkitekt, (1835- ) - 486
due (ital.), to - 486
Dueblomst, se Aconitum. - 486
Duebrødre kaldtes et med Helligaands-brødrene beslægtet Samfund; som Mærke havde de Duen - 486
Duefugle, se Duer. - 486
Dueholm Kloster, ved Nykjøbing paa Mors, var et Johannitterkloster - 486
Duehøg, se Høge. - 486
Duel, en efter Overenskomst stedfunden Tvekamp, ført med dræbende Vaaben - 487
Duellant, se Duel. - 487
duellere, se Duel. - 487
Duellona, d. s. s. Bellona. - 487
Duen (Columba), et lille Stjernebillede paa den sydlige Himmel S. f. »Haren« - 487
Dueña (sp., af lat. domina) kan betyde Fruen ell. Herskerinden i et Hus - 487
Dueodde, Bornholms Sydspids (Udløberen af Sandstrækningen Strandmark) - 487
Duer (Columbæ, Gyrántes) (hertil 1 farvetrykt Tavle) danner en vel afgrænset Orden af Fugle - 487, 488, Duer, (blank), 489, 490, 491, 492, 493
Duero (portug. douro, Oldtidens Durius), Flod paa den pyrenæiske Halvø - 493, 494
Dueskydning bestaar i en Øvelsesskydning til Duer, som man lader flyve op fra en Kasse - 494
Duet, et Musikstykke for to Solostemmer af samme Art - 494
Duetrost, se Drossel. - 494
Dueurt (norsk Mjølke, Epilobium L.), Slægt af Natlysfamilien, Urter - 494
Duez, Ernest Ange, fr. Maler, (1843-1896) - 494
Dufau, Pierre Armand, fransk Blindelærer, filantropisk og nationaløkonomisk Forf., (1795-1877) - 494
Dufaure, Jules, fr. Statsmand, (1798-1881) - 494, 495
Dufay, Charles François de Cisternay, fr. Lærd, (1698-1739) - 495
Dufay (Du Fay), Guillaume, nederlandsk Kontrapunktiker, (c.1400-1474) - 495
Duff, Alexander, skotsk Missionær i Indien, (1806-1878) - 495, 496
Duff, A. W. G., se Fife, Hertug af. - 496
Duff, James Grant, eng.-ind. Embedsmand og hist. Forf., (1789-1858) - 496
Duff, Sir Mountstuart Elphinstone Grant, eng. Politiker og Forf., (1829-1906) - 496
Duffel (Duffel), By i Kongeriget Belgien, Prov. Anvers, 10 km N. f. Malmes ved den lille Flod Nethe - 496
Dufferin, Frederick Temple Blackwood, Markis, eng. Statsmand, (1826-1902) - 496, 497
Duffy, Charles Gavan, irsk Politiker og australsk Statsmand (1816-1903) - 497
Dufour ell. Dufourspitze, se Monte Rosa. - 497
Dufour, Guillaume Henry, schweizisk General, (1787-1875) - 497
Dufour, Jean Marie Léon, fr. Zoolog, (1780-1865) - 497, 498
Dufraisse, Marc, fransk Politiker (1811-76) - 498
Dufrénit (Kraurit, Grønjernsten), et Mineral, som bestaar af basisk Ferrifosfat - 498
Dufrénoy, Pierre Armand, fransk Geolog og Mineralog (1792-1857) - 498
Dufrénoysit, et Mineral, som bestaar af Bly, Arsen og Svovl (Pb2As2S5) - 498
du Fresne, C., se du Gange. - 498
Dufvenäs, en Odde, der skyder sig ud fra Sickla Ø, en Milsvej Ø. f. Sthlm. i Nacka Sogn - 498
Dug. Ved D. forstaas i Alm. det Vand, som fortættes paa et Legemes Overflade - 498, 499
Dug (Søv.), Bredden af den Sejldug, hvoraf man syer et Sejl - 499
Dugat, Gustave, fr. Orientalist (1824-89) - 499
Dugazon, Louise Rosalie, f. Léfebvre, fr. Skuespillerinde (1755-1821) - 499
Dugbilleder, Billeder, som man faar frem ved at aande paa en blank Flade - 499
Dugdale, William, eng. Arkæolog, (1605-86) - 499
duge op (Søv.), at samle sammen paa et Raasejl og rulle det op paa Raaen - 499
Duges, Antoine Louis, fransk Læge (1797-1838) - 499
Duggræs, se Soldug. - 499
Dughet, Gaspard, se Poussin. - 499
Dugmaaler, et Apparat til at maale den i en vis Tid dannede Dug. - 499
Dugmetoden. Ved Gasovne er det af stor Bet. at sikre sig, at Forbrændingsprodukterne ikke »slaar ud« i Værelset - 499, 500
Dug og Disk. »at holde D. o. D.»: at være bosiddende og have egen Husholdning - 500
Dugommier, Jacques Goquille, fr. General, (1738-1794) - 500
Dugpunkt, se Dug. - 500
Duguay-Trouin, René, fr. Korsar og Søofficer, (1673-1736) - 500
Dugué, Ferdinand, fr. Forf., (1815- ) - 500
Dugué de la Fauconnerte, Henri Joseph, fr. Politiker (1835-1913) - 500, 501
Duguesclin, B., se Guesclin, du. - 501
Duhamel, Jean Marie Constant, fr. Matematiker, (1797-1872) - 501
Duhamel du Monceau, Henry Louis, fr. Plantefysiolog, (1700-1781) - 501
Duhesme, Guillaume Philippe, fr. General, (1760-1815) - 501
Duhm, Bernhard, (1847- ) Prof. i gl-test. Theologi - 501
Duhring, Louis, amer. Dermatolog, (1845-1913) - 501
Duida, Cerro D., Bjergknude i Parima-Kæden i den østlige Del af Venezuela - 501
Duiffopruggar (Tieffenbrucker), Fam. af Instrumentbyggere - 501, 502
Duilius, Gajus, rom. Hærfører, vandt som Konsul 260 f. Kr. en Sejr over Karthagerne - 502
Duim, holl. Navn for cm, ny D.; gi hollandsk og rhinlandsk samt russisk D., se Tomme. - 502
Duisburg, By i Kongeriget Preussen, Rhinprovinsen, ligger 23 km N. f. Düsseldorf - 502
Duit, se Deut. - 502
Duiveland, en Ø i Kongeriget Holland, Prov. Zeeland, Ø. f. Schouwen - 502
Dujardin , Felix, fr. Naturforsker, (1801-1860) - 502
Dujardin, Karel, holl. Maler, se Jardin, du. - 502
Dujardin-Beaumetz, Georges, fr. Læge, (1833-1895) - 502
Dukas, Neofytos, græsk Lærd (1760-1846) - 502
Dukas, Paul, fr. Komponist, (1865- ) - 502
Dukat, et Møntnavn (»Hertugmønt«), der opstod c. 1100 under Opblomstringen af Handelslivet - 502, 503
Dukaton, gl ital. og holl. Sølvmønt. I Holland omtr. Værdi 3 Fl. - 503
Duke (eng.), Hertug. - 503
Duke, Henry Edward, eng. Politiker, (1855- ) - 503
Dukinfield, By i det vestlige England, Cheshire, 9 km Ø. f. Manchester - 503
Dukke, et af sammenbundne Siv dannet Flyderedskab, som bærer en Geddesnøre. - 503
Dukker-Antiloper, se Antiloper. - 503
Dukla, By i Kejserdømmet Østerrig, Galizien, ved Jasiolka (Tilløb til Weichsels Biflod Wisloka) - 503
Duks (af lat. dux), alm. Betegnelse for den øverste Discipel i en Skoleklasse. - 503
Dukt, se Tovværk. - 503
Dulac, Edmund, engelsk Illustrator af fransk Afstamning, (1882- ) - 503
Dulaure, Jacques Antoine, fr. Politiker og Skribent, (1755-1835) - 503, 504
Dulbend (pers.) kaldes det Hovedklæde, hvorved Turbanens Form dannes - 504
Dulbendschis, se Dulbend. - 504
dulce (lat.), sødt, behageligt. - 504
dulce est desipere in loco (lat.), »det er dejligt ved given Lejlighed at kunne slaa Gækken løs« - 504
dulce et decorum est pro patria mori (lat.), »det er skønt og ærefuldt at dø for sit Fædreland« - 504
Dulcian, se Dolcian. - 504
Dulcigno, tyrk. Olgun, albanesisk Uljin, By i Fyrstendømmet Montenegro - 504
Dulcin, p - Phenetolcarbamid, er et hvidt ell. ofte rødligt Pulver - 504
Dulcinea (med Hentydning til dulce, sød) kalder Don Quijote, Helten i Cervantes' Roman, sit Hjertes Dame - 504
Dulcit, C6H8(OH)6, (Melampyrin, Evonymit) - 504
Dulk, Albert Friedrich Benno, tysk Forf. (1819-1884) - 504
Dulkamarin kaldte Wittstein et Alkaloid, som han mente at have opdaget i bittersød Natskygge - 504
Duller, Eduard, tysk Forf. (1809-53) - 504
Dulong, Pierre Louis, fr. Fysiker og Kemiker, (1785-1838) - 504, 505
Duluth, Stad i U. S. A., Stat Minnesota, ligger 240 km NNØ. f. St Paul - 505
Dulwich, sydlig Bydel af London, hørende til Camberwell metropolitan borough - 505
Duma, - 505
1) By i Juda, nu ed-dome, c. en Mil SV. f. Hebron. - 505
2) en af de i 1. Mos. 25 opregnede Ismaelstammer - 505
Duma, Dumka er Betegnelse for en særegen Art lillerussisk Folkesang - 505
Duma (russ.) o: »Raadsforsamling, Raad« under de ældste Tsarer i Moskva en Statsinstitution - 505, 506
Dumangas, By paa Filippinerne, ligger paa Østkysten af Øen Panay - 506
Dumanoir (Du M.), Philippe François Pinel, fr. dram. Forf. (1806-65) - 506
Dumaresq, se Armand-Dumaresq. - 506
Dumas, Alexandre Davy de la Pailleterie, fr. General, (1762-1806) - 506
Dumas, - 506
1) Alexandre, den Ældre (pére), fr. Forf., (1802-1870) - 506, 507
2) Alexandre, den Yngre (fils), (1824-1895) - 507, 508, 509
3) Marie, fr. Forfatterinde, (1832-1878) - 509
Dumas, Georges, fransk Læge, (1866- ) - 509
Dumas, Guillaume Matthieu, Greve, fr. General og Politiker, (1753-1837) - 509
Dumas, Jean Baptiste, fransk Kemiker, (1800-1884) - 509, 510
Dumasit, et grønt Klorit-Mineral fra Vogeserne. - 510
Du Maurier, se Maurier. - 510
Dumbarton, Shire i det sydlige Skotland - 510
Dumb-bell-Taagen (astron.), se Ræven. - 510
Dumbshow, en Art Pantomime i det gl. eng. Drama, hvori Indholdet af den flg. Akt ell. Scene fremstilles - 510
Dum-Dum, Dam-Dama, By i britisk Indien, Prov. Bengalen, ligger 10 km NØ. f. Kalkutta - 510
Dum-Dum-Projektiler (D.-Kugler, D.-Skarp), en Slags Geværskarp, der ved Anslaget sprænges i Stykker - 510, 511
Duméril, - 511
1) André Marie Constant, fr. Zoolog, (1774-1860) - 511
2) Auguste, fr. Naturforsker og Læge, (1812-1870) - 511
Dumersan, Théophile Marion, fr. Numismatiker og dram. Forf. (1780-1849) - 511
Dumesnil, Marie Françoise Marchand, fr. Skuespillerinde (1711-1803) - 511
Dumfries, Shire i det sydvestlige Skotland - 511
Dumka, se Duma. - 511
Dumonceau, Jean Baptiste, Greve af Bergendael, holl. General, (1760-1821) - 511
Dumont, Albert, fr. Arkæolog, (1842-1884) - 511, 512
Dumont, André, fr. Revolutionsmand, (1764-1836) - 512
Dumont, André Hubert, belg. Geolog, (1809-1857) - 512
Dumont, Augustin Alexandre, fr. Billedhugger, (1801-1884) - 512
Dumont, A. Santos, (1873- ), Ballonfører og Flyver - 512
Dumont d'Urville, Jules Sébastien César, fr. Søfarer (1790-1842) - 512
Dumortier, Barthélemy Charles, belg. Botaniker (1797-1885) - 512, 513
Dumortierit, et klart, mørkeblaat, oftest i traadede Aggregater forekommende Mineral - 513
du Moulin (Molinæus), Pierre, fr. reformert Teolog, (1568-1658) - 513
Dumouriez, Charles François, fr. General, (1739-1823) - 513
dumpe (Søv.), en i ældre Tid brugt Betegnelse for at give en Kanon saa høj Elevation, som Affutagen tillod. - 513
Dumping, Salg paa et fremmed Marked til lavere Pris end den, hvortil Varen afsættes i Hjemlandet - 513, 514
Dumraon, By i britisk Indien, Prov. Bengalen, ligger 105 km V. f. Patna - 514
Dumreicher, Armand, Friherre, østerr. Politiker (1845-1908) - 514
Dumreicher, Johan Heinrich, dansk Søofficer og Ingeniør, (1703-1761) - 514
Dumreicherit, et alunagtigt Mineral af Sammensætningen 4MgSO4.Al2S3012.36H20 - 514
dum spiro, spero (lat.), »saa længe jeg aander, haaber jeg« - 514
Dun (kelt), d. s. s. Høj ell. Fæstning, forekommer som Endeform -dunum i talrige Stednavne i Gallien og paa de britiske Øer. - 514
Dun og Dunfjer, se Fjer. - 514
Dunajec, Biflod til Weichsel, udspringer paa Nordsiden af Tatra i Karpatherne - 514
Dunajev, Wanda von, se Sacher Masoch. - 514
Dunajewski, Julian, østerrigsk Statsmand, (1822-1907) - 514
Dunal, Michel Felix, fr. Botaniker (1789-1856) - 514, 515
Dunant, Henri, schweizisk Filantrop og Forf., Ophavsmand til »Det røde Kors« og »Genferkonventionen«, (1828-1910) - 515
Dunbar, Søstad i det sydøstlige Skotland, Haddingtonshire, 45 km Ø. f. Edinburgh - 515
Dunbar, William, skotsk Digter (c.1460-c.1520) - 515
Dunblane, By i det mellemsts Skotland, Perthshire, ligger 9 km N. f. Stirling ved Floden Allan - 515
Duncan, Navn paa to skotske Konger. - 515
1) D. I (1034-40) - 515
2) D. II (1093-94) - 515, 516
Duncan, Adam, Viscount af Camperdown, eng. Admiral (1731-1804) - 516
Duncan, Henry, skotsk gejstlig og Filantrop (1774-1846) - 516
Duncan, Isidora, Danserinde, (c.1880- ) - 516
Duncan, Jacob, Officer,( -1685) - 516
Duncan, John (1805-49), britisk Afrikarejsende - 516
Duncansbay Head, Forbjerg ved den østlige Ende af Pentland Firth i Skotland - 516
Duncan-Stræde adskiller Øerne Syd- og Lille-Andaman i den bengalske Havbugt. - 516
Dunciaden (eng. The Dunciad af dunce, Fæhoved, Dosmer). Titlen paa en poetisk Satire af Alexander Pope - 516
Duncker, Frants, tysk Politiker (1822-88) - 516
Duncker, Joakim Zacharias, finsk Militær, (1774-1809) - 516
D'Uncker, Karl Henning Lützow, sv. Genremaler, (1828-1866) - 516, 517
Duncker, Max Wolfgang, tysk Historiker og Embedsmand, (1811-1886) - 517
Duncombe, Thomas Slingsby, eng. Politiker (1796-1861) - 517
Dundalk [danrdå.k], By i det østlige Irland, Prov. Leinster, Hovedstaden i Louthshire, - 517
Dundas, By i Dominion of Canada, Prov. Ontario, ligger 8 km fra Hamilton - 517
Dundas, James Whitley Deans, Sir, eng. Admiral (1785-1862) - 517
Dundas, Richard Saunders, Sir, eng. Viceadmiral (1802-61) - 517, 518
Dundee, Skotlands trediestørste By, ligger ved Nordkysten af Firth of Tay i Forfarshire, 88 km NNØ. f. Edinburgh - 518
Dunderfos (20 m) i Grønfjeldelv, straks før denne falder i Ranenelv (se Mo, Herred). - 518
Dunderlandsdalen strækker sig c. 90 km lang i nordøstlig Retning fra Mo i Ranen i Nordlands Amt - 518
Dunderlandsdalens Jernmalmlejer - 518
Dundonald, Douglas Cochrane, Jarl af, eng. Officer, (1855- ) - 519
Dundret, Gellivare-D., Bjerg i Gellivare Sogn, Nordbottens Län, ligger faa km SØ. f. Stationen Gellivare - 519
Dunedin, By paa Sydøstsiden af Sydøen i Ny Zeeland ved Otago Bay - 519
Dunér, Nils Christopher, sv. Astronom, (1839-1914) - 519
Dunfermline, By i det østlige Skotland, Fifeshire - 519
Dunfermline, James Abercromby, Lord, eng. Politiker (1776-1858) - 519
Dunganer, en i det nordvestlige Kina og Dsungariet boende Folkestamme - 519, 520
Dunganon, By i det nordlige Irland, Prov. Ulster, Grevskabet Tyrone - 520
Dungarpur, engelsk Vasalstat i Indien, ligger i den sydlige Del af Radshputana - 520
Dungarvan, Søstad i det sydlige Irland, Grevskab Waterford, ved Golligans Udløb - 520
Dungeness, Forbjerg ved Englands Sydkyst, Kentshire - 520
Dungern, Otto, Friherre v., østerr. Retslærd og Socialhistoriker, (1875- ) - 520
Dunhammer, se Typha. - 520
Dunhammerfamilien (norsk Dunkjevlefamilien, Tuphaceæ), enkimbladede Planter af Ordenen Pandanales, Sumpplanter - 520
Duni, Egidio Romoalda, ital. Komponist (1709-75) - 520
Dunin, Martin von, Ærkebiskop i Gnesen-Posen, (1774-1842) - 520
Dunit kaldes en væsentlig af Olivin alene bestaaende kornet Eruptivbjergart - 520
Dunkeld, By i Mellemskotland, Perthshire, ved Tay - 520
Dunkelfelt, se Mørkefelt. - 520
Dunker, Carl Christian Henrik Bernhard, norsk Jurist og politisk Forf., (1809-1870) - 520, 521
Dunker, Conradine Birgitte, (1780-1866) - 521
Dunker, Wilhelm, tysk Palæontolog og Geolog, (1809-1885) - 521
Dunkerque (Dunkirchen), Havnestad i det nordlige Frankrig, Dept Nord, (Flandre), ved Kanalen, 65 km NV. f. Lille - 521, 522
Dunkirk, By i U. S. A., Stat New York, ligger 70 km SV. f. Buffalo ved Lake Erie - 522
Dunkjevle, se Typha. - 522
Dunkjevlefamilien, se Dunhammerfamilien. - 522
Dunleary, se Kingstown. - 522
Dunlop, Landsby i det sydvestlige Skotland, Ayrshire - 522
Dunlop, se Cykel S. 367. - 522
Dunmail Raise, et 240 m højt Pas mellem Helvellyn og Scaw Feil i Cumbrian Mountains - 522
Dunmore, By i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger 3 km fra Scranton ved Lackawanna River - 522
Dunmore Head, Forbjerg paa Irlands Sydvestkyst ved den nordlige Udgang af Dinglebay - 522
Dunnemosser, se Typha. - 522
Dunnet Head, et Forbjerg i det skotske Grevskab Caithness ved Pentland Firth, - 522
Dunnottar Castle, en Borgruin paa Østkysten af Skotland, Grevskab Kincardine, 3 km S. f. Stonehaven - 522
Dunois, Landskab i det tidligere Hertugdømme Orléans i det vestlige Frankrig - 522
Dunois og Longueville, fr. Fyrsteslægt - 522, 523
Dunoon, By i det vestlige Skotland, Grevskab Argyll, paa Vestkysten af Firth of Clyde - 523
Dunoyer, Barthélemy Charles, fr. Politiker og Socialøkonom, (1786-1862) - 523
Duns, By i det sydøstlige Skotland, Berwickshire, 66 km ØSØ. f. Edinburgh - 523
Dunsinane, et 309 m højt Bjerg i Mellemskotland, Perthshire, 12 km NØ. f. Perth - 523
Duns Scotus, Johannes, middelalderlig Skolastiker (1265/1274-e.1308) - 523, 524
Dunst kaldes de mindste brugelige Hagl. - 524
Dunstable, By i Mellemengland, Bedfordshire, 56 km NV. f. London - 524
Dunstable , John, eng. Kontrapunktiker (tillige Matematiker og Astronom), ( -1458) - 524
Dunstan, den hellige, Reformator af den angelsachsiske Kirke, (924/5-988) - 524
Dunstanborough Castle, Borgruin ved Embleton paa Northumberlands Kyst (England) - 524
Dun-sur-Auron eller Dun-le-Roi, By i det midterste Frankrig, Dept Cher, ved Auron og ved Berry-Kanalen - 524
Duo, et Musikstykke for 2 (forskelligartede) obligate Instrumenter, med ell. uden Ledsagelse - 524
Duodecimalsystem (dodekadisk System) i Maaling bestaar i, at Enhederne er 12 Gange den nærmest større - 524
Duodecima, et Interval paa 12 Tonetrin ell. det 12. Trin i den diatoniske Skala - 524
Duodenitis, Betændelse af Duodenum (Tolvfingertarmen) - 524
Duodenostomi, Operation, hvorved man danner en blivende Aabning paa Duodenum - 524, 525
Duodenum, »Tolvfingertarmen«, se Tarmkanalen. - 525
Duodez, af lat. duodecim, tolv, derfor hyppig skrevet 12mo, er et af de mere alm., mindre Bogformater - 525
Duodrama (gr.), et Drama, i hvilket kun to Personer optræder. - 525
Duol, en Nodefigur, en Gruppe af to lige lange Noder - 525
duolo (ital. »Smerte«), con duolo, mus. Foredragsbetegnelse: smertelig, vemodig. - 525
duo quum faciunt idem, non est idem (lat.), »naar to gør det samme, er det ikke det samme« - 525
Duotal, Guajakolkarbonat, (C6H4OCH3)2CO3 - 525
duoviri, se duumviri. - 525
Dupanloup, Felix Antoine Philippe, fr. Biskop, (1802-1879) - 525
Duparc, Marie Eugène Henri, fr. Komponist, (1848- ) - 525
Dupaty, Charles Marguerite Jean Baptiste Mercier, fr. Jurist, (1746-1788) - 525
Dupaty, Emmanuel, fr. dram. Forf. (1775-1851) - 525, 526
Dupaty, Louis Charles Henri Mercier, fr. Billedhugger, (1771-1825) - 526
dupe (fr.), den bedragne, snydte, narrede; godtroende - 526
dupere, se dupe. - 526
Duperré, Victor Guy, fransk Admiral (1775-1846) - 526
Duperrey, Louis Isidore, fr. Opdagelsesrejsende og Videnskabsmand (1786-1865) - 526
Duperron, Jacques Davy, ir. Prælat, (1556-1618) - 526
Dupetit-Thouars, - 526
1) Louis Marie Aubert, fr. Botaniker (1758-1831) - 526
2) Aristide Aubert, fr. Søofficer (1760-98 - 526
3) Abel Aubert, fr. Admiral og Politiker, (1793-1864) - 526, 527
4) Abel Nicolas Georges Henri Bergasse, fr. Viceadmiral, (1822-1890) - 527
Duphot, Leonard, fr. General, (1770-1797) - 527
Dupin, - 527
1) André, jævnlig kaldt den ældre D., fr. Advokat og Politiker, (1783-1865) - 527, 528
2) Pierre Charles Francois, Baron, fr. Statistiker, Socialøkonom og Politiker, (1784-1873) - 528
3) Philippe, (1795-1846), fr. Sagfører og Politiker - 528
Dupin, Claude, fr. Skatteforpagter og økonomisk Forf., ( -1769) - 528
Dupleix, Joseph François, fr. Guvernør i Ostindien, (o.1698-1763) - 528
dupleks (lat.), dobbelt. - 528
Dupleksdrejebænk - 528, 529
Dupleksgang, Echappement med dobbelt Stighjul, anvendes i de fineste Lommeure og undertiden i Kronometre. - 529
Duplekspapir, Papir med forskellig Farve paa de to Sider, anvendes til saakaldt forede Konvolutter. - 529
Duplekstelefonering, se Telefon. - 529
Duplekstelegraferhig, se Telegraf. - 529
Duplekstransformatoren, se Telefon. - 529
du Plessis, A., se Richelieu. - 529
Duplessis, George Victor Antoine Gratet-, fr. Ikonograf og Kunsthistoriker, (1834-1899) - 529
Duplessis, Joseph Sifrède, fr. Historie- og Portrætmaler, (1725-1802) - 529
Duplessis Mornay, se Mornay. - 529
Duplet kaldes et Par Spektrallinier, der ligger tæt sammen - 529
duplicere (lat.), fordoble, fremkomme med sin Duplik. - 529
Duplicidentata, se Harer. - 529
Duplik (lat.). I Processer Benævnelse for Sagsøgtes andet Svar - 529
Duplikat (lat.), en Dokument-Genpart, der er underskrevet af selve Udstederen af Originaldokumentet. - 529
Duplikator, et Redskab til at forstærke (»fordoble«) Elektricitet - 529
duplo, se duplum. - 529
Duployé, Emile, fr. Gejstlig, Udgiver af det mest udbredte franske Stenografisystem, (1833-1912) - 529
duplum (lat.), det dobbelte; at udfærdige in duplo, at udfærdige i to Eksemplarer. - 529
Dupondius (lat.), »dobbeltvægtig«, en Mønt, Dobbelt As (s. d.). - 529
Dupont, se Henriquel-Dupont. - 529
Dupont, Jacques Charles, kaldt D. de l'Eure, fr. Statsmand, (1767-1855) - 529, 530
Dupont, Paul François, fransk Bogtrykker og Forlægger, (1776-1879) - 530
Dupont, Pierre, fransk Visedigter (1821-70) - 530
Dupont, Pierre Samuel, med Tilnavnet de Nemours, fr. økonomisk Forf. og Politiker, (1739-1817) - 530
Dupont de l'Étang, Pierre Antoine, Greve, fr. General og Politiker, (1765-1838) - 530, 531
Dupont-White, Char-Brook, fr. politisk og socialøonomisk Forf., (1807-78) - 531
Duport, Jean Louis, fransk Violoncelvirtuos (1749-1819) - 531
Duporthit, et asbestagtigt Mineral, der forekommer i Revner i Serpentin - 531
Dupper er Smaalegemer af Jern ell. Bronze, formede som firsidede Pyramidestubbe - 531
Duprat, Antoine, Seigneur de Nantouillet, fransk Statsmand (1463-1535) - 531
Duprat, Pierre Pascal, fransk Politiker (1815-85) - 531, 532
Dupray, Henri Louis, fransk Maler, (1841-1909) - 532
Dupré, Georges, fr. Ciselør og Medaillør, (1869-1909) - 532
Dupré, Giovanni, ital. Billedhugger, (1817-1882) - 532
Dupré, Louis, fr. Danser, (c.1697-1774) - 532
du Prel, Carl, Friherre, tysk Forf., (1839-1899) - 532
Duprez, Gilbert Louis, fransk Operasanger (Tenorist) og Sanglærer, (1806-1896) - 532, 533
du Puget, Rosalie, fransk Forfatterinde (1795-1875) - 533
Dupuis, Jean Baptiste Daniel, fr. Billedhugger og Medaillør, (1849-1899) - 533
Dupuit, Arsène Jules Emile Juvenal, fr. Ingeniør og socialøkonomisk Forf., (1804-1866) - 533
Dupuy, Alexandre Charles, fr. Politiker, (1851- ) - 533
Dupuy, Jean, fransk Politiker, (1844- ) - 533
du Puy, Jean Baptiste Édouard Louis Camille, fr. Musiker, (c.1770-1822) - 533, 534
Dupuy de Lôme, Charles Henri, fr. Ingeniør, (1816-1885) - 534
Dupuytren, Guillaume, fr. Kirurg, (1777/8-1835) - 534, 535
Dupuytren'ske Fingerkrumnmg, en Sygdom, der bestaar i, at Fingrene trækkes ned mod Hulhaanden - 535
Duquesne, Abraham, fransk Søhelt, (1610-1688) - 535
Duquesnoy, François, i Italien kaldet Fiammingo, flamsk Billedhugger, (1594-1643) - 535
Duquoin, By i U. S. A., Stat Illinois, ligger 95 km SØ. f. St Louis i Mudy Creek's Dal - 535
Dur (af lat. durus »haard«), det af vore Tonekøn, i hvilket Tonearten paa 3. Trin har den store Terts (jfr Mol) - 535, 536
durabel (lat.), varig, holdbar; Durabilitet, Varighed, Holdbarhed, Soliditet. - 536
Duraluminium, se Aluminium-Legeringer. - 536
dura mater (lat.), den ydre, fastere Hinde, der omgiver Hjerne og Rygmarv. - 536
Durán, Augustin, sp. Litteraturforsker, (1789-1862) - 536
Duran, Carolus, egl. Charles Emile Auguste D., fr. Maler, (1838- ) - 536
Duranametal, se Aluminium-Legeringer. - 536
Durance, en 350 km lang Flod i det sydøstlige Frankrig, Biflod til Rhone - 536
Durand, i Reglen kaldet Vilhelm Durándus fra St.-Pourcain, fr. Skolastiker, ( -1334) - 536
Durand, Alice, født Henry, fr. Romanforfatterinde, kendt under Pseudonymet - 536, 537
Durand, Guillaume (Guilélmus Durándus ell. Durándi filius), fransk Retskyndig og Liturgiker, (1237-1296) - 537
Durand, Sir Henry Marion, brit.-ind. Militær, (1812-1871) - 537
Durand, Sir Henry Mortimer, brit.-ind. Diplomat, (1850- ) - 537
Durand-Claye, Alfred, fr. Ingeniør, (1841-1888) - 537, 538
Durando, Giacomo, ital. General og Statsmand, (1807-1894) - 538
Durando, Giovanni, piemontesisk General, (1804-1869) - 538
Durand'ske Midler mod Galdesten - 538
Durandus, Vilhelm, se Durand. - 538
dura necessitas (lat.), den haarde Nødvendighed, smlg. dira necéssitas. - 538
Durangit, et orangerødt sjældent Mineral af Sammensætningen Na.A1F.As04 - 538
Durango, Stat i den nordvestlige Del af Republikken Meksiko - 538
Durango, By i det nordlige Spanien, Prov. Biscaya, ligger 30 km SØ. f. Bilbao - 539
Durango, By i den sydvestlige, bjergfulde Del af Staten Colorado i U. S. A. - 539
Durani, se Afghanistan, S. 221. - 539
Durante, Francesco, ital. Komponist, (1684-1755) - 539
durante causa durat effectus (lat.), saa længe Aarsagen varer, varer Virkningen. - 539
durante lite (lat.), saa længe Processen staar paa. ^ - 539
durante matrimonio (lat.), saa længe Ægteskabet bestaar. - 539
Durativ (af lat. durare, vare ved) i Grammatikken: et Verbum med et Suffiks, som angiver Varighed, Vedholdenhed. - 539
Durazno, Dept i det indre af den sydamerikanske Bepublik Uruguay - 539
Durazzo, Kyststad i Albanien ved Sydsiden af en Halvø, som ved en Lagune er næsten skilt fra Fastlandet - 539, 540
Durbachit, en Bjergart fra Omegnen af Durbach i det nordlige Schwarzwald, er en Art Glimmersyenit (se Syenit). - 540
Durban, Port d'Urban, Port Natal, den største By og vigtigste Havnestad i den britiske Koloni Natal i Sydafrika - 540
Durbar, anglo-indisk Form for indiskpers, derbâr, »Hof«, »Audienssal« - 540
Durchlaucht (Durchlauchtig, lat. serenus, serenissimus), tysk Ærestitel for fyrstelige Personer. - 540
Durchløber, se løbe løbsk. - 540
Durdenit, et grønlig gult Mineral af Sammensætningen Fe2Te3O9.4H2O - 540
Durell (eller Duréel), Magnus, sv. Diplomat, (1617-1677) - 540
Duren, Dværg; nævnes bl. a. som Smeder af Sværdet Tyrfing - 540
Duret, Francisque, fr. Billedhugger, (1804-1865) - 540
d'Urfé, Honoré de Lascaris, Marquis de Valromey, fr. Digter, (1568-1625) - 540, 541
d'Urfey, Thomas, engelsk Forf., (c.1630-1723) - 541
Durga, i den indiske Mytologi et af de almindeligste Navne paa Çiva's Hustru - 541, 542
Durham, Shire i det nordøstlige England - 542
Durham, By i U. S. A., Stat North Carolina, ligger 33 km VNV. f. Raleigh - 542
Durham, John George Lambton, Jarl af, eng. Statsmand, (1792-1840) - 542
Durham, Joseph, eng. Billedhugger, (1814-1877) - 542, 543
Durham-Kvæg, se Kvægracer. - 543
Durio Linn., Slægt af Bombacaceer med 7 Arter, der alle er Træer - 543
Duris, attisk Vasemaler, c. 500 f. Kr. - 543
Duris fra Samos, gr. Historieskriver, Discipel af Theofrast, fra 301 f. Kr. Tyran paa sin Fødeø - 543
Durkheim, Emile, fr. Sociolog, (1858- ) - 543
Durkop, Eggert, Biskop i Slesvig, ( -1499) - 543
Durlach, By i det sydvestlige Tyskland, Storhertugdømmet Baden, 4 km Ø. f. Hovedstaden Karlsruhe - 543
Durm, Josef Wilhelm, tysk Arkitekt, (1837- ) - 543
Durmitor, se Dormitor. - 543
Durnovo, Ivan Nikolajevitsch, russ. Embedsmand og Politiker (1834-1903) - 543
Durnovo, Peter Nikolajevitsch, russ. Embedsmand og Politiker, (1846- ) - 543, 544
Duro, en indtil 1868 præget sp. Sølvmønt, regnedes i Handelen = 20 (gamle) Reales de Vellon, se Peso. - 544
Duroc, Gérard Christophe Michel, Hertug af Friaul, fr. General, (1772-1813) - 544
Durol, 1-2-4-5-Tetrametylbenzol, C6H2(CH3)4 - 544
Durra, se Andropogon. - 544
Dursley, Landdistrikt (rural district) i det vestlige England, Gloucestershire - 544
Dur-Treklang, den grundlæggende Akkord, der bestaar i en Samklang af Tonartens Grundtone, stor Terts og ren Kvint - 544
durus (lat.), haard; durius, haardere; »udtale sig in durius (in pejus)«, udtale sig for en haardere Straf. - 544
Durutte, Jean François, Greve, fr. General, (1767-1827) - 544
Duruy, - 544
1) Victor, fr. Historiker og Politiker, (1811-1895) - 544, 545
2) Albert, fr. Forf., (1844-1887) - 545
3) George, (1853- ), fr. Forfatter - 545
Durvasas, i den ind. Sagnhistorie en for sin Hidsighed overordentlig berygtet Brahman - 545
Duræus, Johannes (John Dury), skotsk Presbyterianer, (1595-1680) - 545
d. u. s., se datum ut supra. - 545
Dusares, Navn paa en Guddom, som dyrkedes i det nordlige Arabien - 545
Dusart, Cornelis, holl. Maler og Raderer, (1660-1704) - 545
Duschan, Stefan, Konge af Serbien 1331-55, besteg Tronen 19 Aar gl. - 545
Duschet, By i russ. Guv. Tiflis, 54 km NV. f. Tiflis - 545
Duse-Chechi, Eleonora, ital. Skuespillerinde, (1859- ) - 545, 546
Dusend-Düvels-Werff (tusinde Djævles Høj) - et Sted nærved Hemmingstedt - 546
Dusksvamp, se Dilophia. - 546
du Sommerard, se Sommerard. - 546
Dussard, Hippolyte, fr. Politiker og Økonom, (1798-1876) - 546
Dussek, Johan Ladislaus, bøhmisk Klaverspiller og Komponist, (1761-1812) - 546
du sublime au ridicule il n'y a qu'un pas, (fr.), »fra det ophøjede til det latterlige er der kun eet Skridt« - 546
Dusør (af fr. douceur, Sødhed), Drikkepenge, Erkendtlighedsgave, Findeløn. - 546
Dutchman, Hollænder; i Nordamerika ringeagtende Benævnelse for Tyskerne - 546
Dutreuil de Rhins, Jules Léon, fr. Opdagelsesrejsende, (1846-94) - 546
Dutrochet, Henry Joaquim, fr. Plantefysiolog, (1776-1847) - 547
Duttenhofer, Max von, tysk Industrimand (1843-1903) - 547
duumviri (rigtigere duoviri, derimod i Ental duumvir), »Tomænd«, hyppig Benævnelse paa romerske Embedskollegier - 547
Duun, Olav, norsk Landsmaalsforf. og Lærer, (1876- ) - 547
Duurloo, Hans Peter, dansk Aandssvagelærer, (1816-1892) - 547
Duval, fr. Slagterfirma, som fra c. 1860 i Paris har drevet en Del Etablissements de bouillon -- kaldet bouillons D. - 547
Duval, Alexandre, fr. dram. Forf. (1767-1842) - 547, 548
Duval, Charles Alexandre Amaury Pineux, fr. Oldgransker og Litterærhistoriker, (1760-1838) - 548
Duval, E., se Amaury-Duval. - 548
Duval, Mathias Marie, fr. Anatom, (1844-1907) - 548
Duval, Raoul, se Raoul-Duval. - 548
Duval, Valentin, fr. Historiker og Numismatiker, (1696-1775) - 548
Duval-Jouve, Joseph, fr. Botaniker, (1810-1883) - 548
duve, se Duvning. - 548
Duved (ældre: Dufed), Jernbanestation i Åre Sogn, Jämtlands Amt - 548
Duvergier de Hauranne, Jean, fr. Abbed, (1581-1643) - 548, 549
Duvergier de Hauranne, - 549
1) Prosper, fr. Politiker og Historiker, (1798-1881) - 549
2) Ernest, (1843-77) - 549
Duverney (du Verney), Guichard Joseph, fr. Anatom, (1648-1730) - 549
Duvernois, Clément, fr. Politiker (1836-79) - 549
Duvernoy, George Louis, fr. Anatom og Zoolog, (1777-1855) - 549, 550
Duvernoy, Victor Alphonse, fr. Musiker (1842-1907) - 550
Duvert, Felix Auguste, fr. dram. Forf. (1795-1876) - 550
Duvet (Drouot), Jean, ogsaa kaldet: maître à la licorne, fr. Kobberstikker og Guldsmed, (1485-1561) - 550
Duveyrier. - 550
1) Anne Honoré Joseph, fr. dram. Forf., kendt under Pseudonymet Melesville (1787-1865) - 550
2) Charles, fr. Forf., (1803-66) - 550
Duveyrier, Henri, fr. Opdagelsesrejsende, (1840-92) - 550
Duvning benævnes et Skibs langskibs Bevægelser i Søgang - 550
dux (lat.), »Fører« (i dette Ords forsk. Bet.) - 550
Dux (lat. »Fører«) kaldes Hovedtemaet i en Fuga. - 550
Dux (tschk. Duchcov), By i Böhmen, 130 km NNV. f. Prag - 550
Duxerkvæg, se Kvægracer. - 551
Duxhoved, rund Træklods med udborede Huller (i Sømandssproget en Jomfru) - 551
Duxit, en mørkebrun, fossil Harpiks fra Brunkullene ved Dux i Böhmen. - 551
Duyse, Prudens van, flamsk Digter og Historiker, (1804-1859) - 551
Dvaita (»Dualisme«), i Indien den Teori, at Materien, de individuelle Sjæle og Gud fra Evighed til Evighed er indbyrdes forsk. - 551
Dvale, en Tilstand, hvor en Organismes Livsytringer er nedsatte til et Minimum - 551, 552
Dvalegrunde, de yderste fra Jylland imod Læsø-R ende udskydende Grunde - 552
Dvalen, Dværg, nævnes bl. a. som Smeder af Sværdet Tyrfing. - 552
Dverberg, Herred, Lofoten og Vesteraalen Fogderi, Nordlands Amt - 552
Dvina, Nordruslands største og vandrigeste Flod - 552
Dvinsk, se Dünaburg. - 552
Dvojnik, russ. Handelsvægt = 2 russ. Pd. = 819 g. - 552
Dvornik (af dvor, »Gaard«) er i Rusland Betegnelse for Gaardskarlen, - 552
Dvælg, meget løst vævet Lærred af groft Hør- ell. Hampegarn - 552
Dvælg (Søv.), et Kosteskaft, paa hvis ene Ende der er spigret Klude - 552
Dværg-Antiloper, se Antiloper. - 552
Dværgbirk, se Betula. - 552
Dværgbunke (Airopsis Desv.), enaarige Græsser (Havre-Gruppen) - 552
Dværge. Man skelner mellem ægte Dværgvækst (Mikrosomi ell. Nanosomi) i Modsætning til patologisk - 552, 553
2) I nordisk Folketro Navn paa lyssky Smaavæsener, der mentes at bo i Høje ell. Fjeld - 553
Dværgfalk, se Falke. - 553
Dværgflagermus, se Flagermus. - 553
Dværgflodhest, se Flodhest. - 553
Dværgfolk, Pygmæer, er den etnogr. og antropologiske Betegnelse for nogle lavvoksne Menneskeracer ell. Befolkninger - 553, 554
Dværgfyr, d. s. s. Bjergfyr (se Fyr). - 554
Dværggaas, se Gæs. - 554
Dværggren (bot.) er en megfet langsomt voksende, derfor stedse saare kort blivende Gren - 554
Dværghejre, se Hejrer. - 554
Dværghjorte (Tragulidæ), de mindste nulevende Drøvtyggere, danner en ret afvigende Familie inden for Hovdyr-Ordenen - 554, 555
Dværghunde, se Hunde. - 555
Dværghyæne, se Hyæner. - 555
Dværghøns (Bantams), se Høns. - 555
Dværghør, se Tusindfø. - 555
Dværgkaskelot, se Kaskelot. - 555
Dværgmaage, se Maager. - 555
Dværgmalle, se Maller. - 555
Dværgmider, se Tardigrader. - 555
Dværgmispel, se Cotoneaster. - 555
Dværgmus, se Mus. - 555
Dværgpalme, se Chamærops. - 555
Dværgpapegøjer, se Papegøjer. - 555
Dværgpomerans, se Citrus. - 555
Dværgrundorme, se Rundorme. - 555
Dværgryle, se Ryler. - 555
Dværgspidsmus, se Spidsmus. - 555
Dværgspætter, se Spætter. - 555
Dværgsumphøne, se Sumphøns. - 555
Dværgterne, se Terner. - 555
Dværgtrappe, se Trapper. - 555
Dværgtræer benyttes i Frugthaven - 555
Dværgulvefod, se Selaginella. - 555
Dværgulvefodfamilien (Selaginellaceæ), heterospore Ulvefodsvækster - 555
Dværgvagtel, se Løbehøns. - 555
Dværgværling, se Værlinger. - 555
Dwarka (Dwaraka, Ptolemaios' Barake), Havnestad og Valfartsby i den britisk-indiske Vasalstat Baroda, Gudsharat - 555
Dwars (»Dore«), sædvanlig Duars, kaldes de lavtliggende, frugtbare Dalstrøg paa Sydskraaningen af det østlige Himalaya - 555
Dwernicki, Joseph, polsk General, (1779-1857) - 555
Dwight, Timothy, amer. gejstlig og Forf. (1752-1817) - 555
Dworak, Anton, bøhm. Komponist, (1841-1904) - 555, 556
Dwt., Forkortelse for Pennyweight. - 556
Dwyka-Konglomerat, den nederste Afdeling af den i Sydafrika forekommende Karrooformation (s. d.). - 556
dyadisk Talsystem, se Talsystemer. - 556
Dyakisdodekaedense Krystalformer. - 556
Dyas, se Permiske Formation. - 556
Dyaus (»Himmel«), i Indien en væsentlig vedisk Gud - 556, 557
Dyb kaldes undertiden saadanne Farvande, hvor der i Forhold til de omliggende Grunde er dybt Vand - 557
dyb, om en Hest: naar Afstanden fra Videristen (Manken) til Brystbenet er større end Afstanden fra dette til Jorden. - 557
Dybbjergarter, se Eruptivbjergartr. - 557
Dybbøl. Imellem Vemmingbund og Als Sund V. f. Sønderborg hæver Terrainet sig op til en langstrakt Bakke - 557, 558, 559, 560
Dybbøl-Bjerget, Dybbøl Mølle, se Dybbøl. - 560
Dybdahl, Jens Andreas, Docent i Havebrug, (1832-1879) - 560
Dybdeboring, se Boring. - 560
Dybdelod, se Dybdemaaler. - 560
Dybdemaaler, Apparat til Maaling af Dybder paa et af Vand dækket Areal - 560, 561, 562, 563
Dybden (eng. depth moulded) ell. Sidehøjden i et Skib er et Konstruktionsmaal - 563
Dybeck, Rikard, sv. Oltidsforsker, (1811-1877) - 563
Düben, By i Kongeriget Preussen, Prov. Sachsen, ligger paa højre Bred af Elbens Biflod Mulde - 563
Düben, svensk Musikerslægt fra 17.-18. Aarh. - 563
Düben, Gustaf Vilhelm Johan von, sv. Friherre, Læge, (1822-1892) - 563, 564
Dyber (Dyvler), skjulte, i Reglen runde Trætappe - 564
Dybe-Rende (Kattegat) - 564
Dybets-Havn, se Dybvig. - 564
Dybfest, Arne, norsk Forf., (1868-1892) - 564
Dybgaaende (eng. draught). Et Skibs D. er den lodrette Afstand mellem Vandliniens og Kølens Underkant - 564
Dybhavsler, det røde, er en rød ell. brunlig, jerntveilteholdig Leraflejring - 564
Dübner, Johann Friedrich, klassisk Filolog, (1802-1867) - 564
Dybsø, lille Ø mellem Knudshoved paa Sjælland og Karrebæksminde - 564
Dybtryk, se Rotationstryk. - 564
Dybvaag, Herred, Nedenæs Fogderi, Nedenæs Amt, og under Baroniet Gaunø - 564, 565
Dybvad, stærkt voksende Stationsby i det østlige Vendsyssel, Skjæve Sogn, Dronninglund Herred, Hjørring Amt - 565
Dybvad, Christoffer, dansk Videnskabsmand, (1577/8-1622) - 565
Dybvad, Jørgen, dansk Matematiker og Teolog, ( -1612) - 565
Dybvig, en stor Bugt paa Sydsiden af Fejø (Smaalands-Farvandet) - 565
Dybwad, Johanne, f. Juell, norsk Skuespillerinde, (1867- ) - 565, 566
Dybwad, Peter, norsk Arkitekt, (1859- ) - 566
Dybætsning kaldes ved Ætsning af Klicheer den Ætsning, ved hvilken de dybere Partier af de større Flader bortætses - 566
Dyce, Alexander, eng. Shakespeareforsker (1798-1869) - 566
Dyce, William, skotsk Maler, (1806-1864) - 566
Dych-Tau, Bjerg i Kaukasus, Terekdistriktet, 5198 m, med store Gletschere. - 566
Dyck , Anthon van, flamsk Maler og Raderer, (1599-1641) - 566, 567
Dyck, Ernest Marie Hubert van, belgisk Operasanger, (1861- ) - 567, 568
Dyck-Banker udgør en Del af de Flamske Banker, smalle, meget langstrakte Banker, - 568
Dyckmans, Joseph Laurent, belg. Genremaler, (1811-1888) - 568
Dyffel, Sibirienne (Berg-op-Zoom), et tykt, langhaaret, fast valket, stærkt appreteret Uldtøj - 568
Dygong, se Søkøer. - 568
Dühring, Eugen Karl, tysk Tænker, (1833- ) - 568, 569
Dyke, William Hart, Sir, eng. Politiker, (1837- ) - 569
Dykker, dykket Ledning, en Vand-, Gas- ell. Kloakledning, der føres over et Havnebassin - 569
Dykker, en Person, der opholder sig under Vandet, for der at udføre et Arbejde - 569
Dykkerapparater (hertil 1 Tavle) - 569, 570
Dykkere, Søm, der næsten mangler Hoved, hvorfor de kan drives ned under Træets Overflade med en »Dyknagle« - 570
Dykkere (Urinatores, Urinatrices), en Betegnelse, brugt i forsk. Systemer for en Gruppe af Svømmefugle - 570
Dykkerklokke, en hul Beholder, opr. af Form som en Klokke - 570, Dykkerapparater, (blank), 571, 572
Dykkerselskab - 572
Dykkerskib, et mindre Fartøj, der ejes af et Dykkerselskab og er forsynet med Dykkerudrustning - 572
Dykænder, se Ænder. - 572
Dyle, Biflod til Schelde i det nordlige Belgien, gennemstrømmer Brabant og Antwerpen - 572
Dülken, By i Preussen, Rhinprov., 17 km SV. f. Crefeld - 572
Dülmen, By i Preussen, Prov. Westfalen, ligger 16 km SØ. f. Koesfeld - 572
Dyme, den vestligste Stad i det oldgræske Landskab Achaia - 572
Dümichen, Johannes, tysk Ægyptolog, (1833-1894) - 572, 573
Dummier, Ernst Ludwig, tysk Historiker, (1830-1902) - 573
Dümpten, Bjergværksby i Preussen, Rhinprov., ligger 8 km Ø. f. Duisburg - 573
Dyn, absolut Kraftenhed, se absolut Maal. - 573
Düna (Russernes vestlige Dvina, af Letterne kaldet Daugava), den største russ. Flod til Østersøen - 573
Dünaburg, siden 1893 officielt kaldet Dvinsk, By i det vestlige Rusland, Guv. Vitebsk - 573
Dynameter (gr.), et af Ramsden opfundet Instrument til at maale Okularringens Diameter ved en astron. Kikkert - 573
Dynamide (gr.), et Navn, som Redtenbacher har givet til et Stofatom omgivet af et Æterhylster - 573
Dynamik (gr.), Læren om Legemernes Bevægelser og de Kræfter, der frembringer dem - 573
Dynamik (gr.) betegner i Musikken Anvendelsen af og Læren om de forsk. Afskygninger i Tonestyrken - 573
dynamisk Elektricitet, Elektricitet i Bevægelse i Modsætning til statisk Elektricitet. - 573
Dynamit (gr.) kaldes et Sprængpræparat, der dannes ved Blanding af Nitroglycerin og porøse Legemer - 573, 574
Dynamitard, Attentatudøver, der benytter Dynamit e. a. Sprængstoffer som Vaaben. - 574
Dynamitkanoner kaldes nogle navnlig i Amerika (af Zalinsky) konstruerede Kanoner - 574
Dynamo, Forkortelse af dynamoelektrisk Maskine - 574, 575, 576, 577
dynamoelektrisk Maskine, se Dynamo. - 577
Dynamologi (gr.), Lære (ogsaa Lærebog) om Naturkræfterne, tillige om Lægemidlernes Kraft. - 577
Dynamometamorfose ell. Dislokations-metamorfose, Omdannelser, som Jordlagene kan undergaa ved Forskydninger i Jordskorpen - 577
Dynamometer er et Apparat til Maaling af Arbejdsmængde - 577, 578
Dynamometer, elektrisk Apparat, se elektriske Maaleinstrumenter. - 578
Dünamünde, fra 1893 officielt kaldet Ust-Dvinsk, By i det vestl. Rusland, Guv. Livland, ligger paa venstre Bred af Düna - 578, 579
Dynan, ofte benyttet Navn paa Skær i Sverige - 579
Dynar (fotografisk Objektiv) er en usymmetrisk Anastigmat, fremstillet af Voigtländer & Sohn - 579
Dynast (gr., Magthaver, Hersker), Regent, Fyrste, ofte om en mindre Fyrste i Modsætning til Konger - 579
Dynasti (gr.), Herskermagt, Fyrste-, Herskerhus; dynastisk, D. vedrørende - 579
Dynastidæ er en næsten udelukkende tropisk, meget artrig Billefamilie (c. 500 Arter) - 579
Dynd er lerholdige Aflejringer, blandede med større ell. mindre Mængder af fint sønderdelt organisk Stof - 579
Dyndflue (Eristalis), se Blomsterfluer. - 579
Dyndskildpadder, se Flodskildpadder. - 579
Dyndsmerling, se Smerling. - 579
Dyndurt (Limosélla L.), Slægt af Maskeblomstrede, smaa krybende Urter - 579
Dyndvulkaner (Bollitorier, Macaluber) er lave, kegleformede Forhøjninger med en i Toppen liggende kraterformet Fordybning - 579
Dyne, se Klit. - 579
Dynekilen, en c. 2 Sømil lang, smal Fjord i Bohus Len i Sverige tæt N. f. Strömstad - 579
Dynen, - 579
1) (Nyborg Fjord), stor Sten, over hvilken der kun er 0,3 m Vand i Holckenhavn Bugt - 579
2) (Lille Bælt), stor Sten, der ligger i 2 m Vand paa Flakket S. f. Fænø - 579
3) (Limfjorden), Grund, der er tør ved Lavvande og ligger mellem Gjøl Bredning og Aalborg. - 579
4) (Kria Fjord), lille Klippeø (»Dyna«) ved Indløbet til Kria - 579
Dyngjufjöll, en vulkansk Fjeldgruppe i det indre Island N. f. Vatnajökull - 579
Dynjandi, se Arnarfjorður. - 579
Dünkirchen, se Dunkerque. - 579
Düntzer, Heinrich, tysk Litteraturhistoriker, (1813-1901) - 579, 580
Dypfiskeri, se Lystfiskeri. - 580
Dyprør, det Rør, der ved Ovnene til Kulgasfabrikationen forbinder Standrøret med Hydrauliken - 580
Dyr. Begrebet D. tages jo i Reglen modsat »Plante« - 580, 581
Dyr (animalia) som Medikament - 581, 582
Dyrafjördr, en 30 km lang meget smal Fjord i det nordvestlige Island - 582
Dyre, nordisk Tilnavn (egl. den udmærkede ell. kære) - 582
Dyre, en gl dansk Adelsslægt - 582
Dyrebad. Man har ladet Patienter bade syge Legemsdele i nyslagtede Dyrs Blod - 582
Dyrebeskyttelse, Bestemmelser og Bestræbelser, der gaar ud paa at spare Dyrene for unødvendig Krænkelse og Ødelæggelse - 582, 583
Dyrefabler, se Dyresagn. - 583
Dyrefod, lille, skovbevokset Holm tæt N. f. Orehoved (Falster) - 583
Dyrefysiologi, se Fysiologi. - 583
Dyregeografi (Zoogeografi)), den Videnskab, som behandler Dyrenes geogr. Udbredelse - 583, 584, De dyregeografiske Regioner, (blank), 585
Dyrehave kaldes en indhegnet Skov eller Skovpart, hvor der for Jagtens Skyld holdes Hjortevildt - 585
Dyrehund, se Hunde. - 585
Dyrekampe (lat. venationes, »Jagter«), Kampe mellem Mennesker og vilde Dyr ell. mellem vilde Dyr indbyrdes - 585, 586
Dyrekredsen ell. Zodiakus (af gr.) kaldes den smalle Himmelzone, inden for hvilken de store Planeter bevæger sig - 586
Dyrekredslys, d. s. s. Zodiakallys. - 586
Dyremasker, Apparater som anbringes foran Øjnene af Dyr - 586
Düren, By i Kongeriget Preussen, Rhinprovinsen, ligger paa højre Bred af Maas' Biflod Roer - 586, 587
Dyrendal (egl. Durendal), Roland's Sværd i Rolandskvadet, nu spøgende Betegnelse for et Sværd. - 587
Dyreolie kaldes de ved tør Destillation af Ben og Hjortetakker fremkomne empyreumatiske Olier - 587
Dyreornamentik kaldes de Ornamentformer, hvis Grundmotiver er mere ell. mindre ornamentalt behandlede Dyreskikkelser - 587
Dyrepsykologl er Læren om de Funktioner hos Dyrene, som kan antages at medføre ell. være Udslag af sjælelige Fænomener - 587, 588, 589, 590, 591
Dürer, Albrecht, tysk Maler, kobberstikker og Tegner for Træsnit, (1471-1528) - 591, 592, 593, 594
Dyreriget (Regnum animale) omfatter alle levende og uddøde Dyreformer - 594, 595
Dyresagn. Smaafortællinger, hvori Dyr optræder dels over for hverandre, dels over for Menneskene - 595
Dyrestraffe og Dyreprocesser - 595, 596
Dyresymbolik, sindbilledlig Fremstilling, ved Hjælp af billedlig Gengivelse af Væsener fra Dyreverdenen - 596, 597, 598
Dyretilbedelse (Zoolatri), Dyrkelse af bestemte, nyttige ell. skadelige Dyr som Aabenbaringsformer - 598, 599
Dürfeldit, et sølv- og blyholdigt Mineral fra Peru, som hører til Bournonit-Gruppen - 599
Dyrhólar, lille Fjeld paa Islands Aflade, sandede Sydkyst - 599
Dyridagur kaldes i Island den første Torsdag efter Trinitatis - 599
Düring, Ernst von, tysk Læge (1858- ) - 599, 600
Düringsfeld, Ida von (Pseudonym Thekla), tysk Forf. (1815-76) - 600
dyrisk Magnetisme kaldte Mesmer det hos det dyriske Legeme, som gør det modtageligt for Himmellegemernes Indflydelse - 600
dyrisk Varme. Der dannes Varme i alle levende Dyr - 600, 601
Dürkheim, By i Kongeriget Bayern, Regeringsdistrikt Pfalz - 601
Dyrlund, Niels Kristian Folmer, dansk Sprogforsker, (1826- ) - 601
Dyrlæge, Benævnelse paa den, der beskæftiger sig med at helbrede syge Dyr - 601, 602, 603, 604, 605, 606
Dyrnæs, den østligste Pynt af Nordskov (Horns Herred) - 606
Dyrplageri. Ifølge den danske Straffelov straffes - 606
Dyrrhachium, se Durazzo. - 606
Dyrskiøt, Peder Larsen, (1630-1707), en lærd Bonde fra Vendsyssel - 606
Dyrskue, offentlig Udstilling af Husdyr - 606, 607
Dyrssen, gl. holstensk Slægt, som 1840 kom til Sverige - 607
1) Gerhard, sv. Politiker og Embedsmand, (1854- ) - 607
2) Gustaf, sv. Søofficer, (1858- ) - 607, 608
3) Vilhelm, sv. Søofficer og Politiker, (1858- ) - 608
Dyrtid. Hermed menes en Tilstand med usædvanlig høje Priser paa de alm. Livsfornødenheder - 608
Dyrtidstillæg, Lønningstillæg, ydet i Anledning af Dyrtid - 608, 609
Dyrtæmning er ikke nogen moderne Kunst - 609, 610
Dyrøy, Herred, Senjen Fogderi, Tromsø Amt - 610
Dyrøy, Ø i Tromsø Amt - 610
Dys- (gr.), Forstavelse, der betegner noget uheldigt, daarligt, mislykket. - 610
Dysacusis, d. s. s. Tunghørighed. - 610
Dysanagnosi (gr.), d. s. s. Dystoksi. - 610
Dysanolyt, et paa sjældne Grundstoffer rigt Mineral, der forekommer i terningformede - 610
Krystaller - 610
Dysart, gammel Havnestad i Fifeshire, Skotland, 3 km NØ. f. Kirkcaldy - 610
Dysarthrosis (gr.) (Luxatio congenita), medfødt Forvridning. - 610
Dysartri (gr.), Forstyrrelse i Evnen til artikuleret Tale. - 610
Dysbasi, egl. daarlig Gang; oftest Betegnelse for en periodjsk optrædende Vanskelighed ved Gangen - 610
Dyse, den øverste Munding af Røret, hvorigennem Gassen i den alm. Gasglødebrænder blandes med Luften under Forbrændingen - 610
Dysenteri (gr.), se Blodgang. - 610
Dysfagi (gr.), besværet Synkning, kan skyldes forsk. Aarsager - 610
Dysfasi (gr.), Forstyrrelse af Talen ved Mangel paa Evne til at give Tanker og Forestillinger det rette Udtryk i Ord. - 610
Dyshidrosis (gr.), en Form af Ekzem, der optræder paa Hænderne - 610
Dysje Bro kaldtes en Bro over Dysjeaa i Skaane, nu Saxån - 610, 611
Dyskrasi (gr.), uheldig Blodblanding - 611
Dyskrasit, d. s. s. Diskrasit. (gr.), Forstyrrelse af Taleevnen, foraarsaget ved Fejl i Artikulationen - 611
Dysleksi (gr.), Vanskelighed ved Læsning - 611
Dysluit, se Spinel. - 611
Dyslysin, C24H36O3, findes som Nedbrydningsprodukt i Galde - 611
Dysmenorrhø (gr.) kaldes de Smerter, der foraarsages af Menstruationsprocessen - 611
Dysmorfi (gr.), mangelfuld Udvikling af et Lem ell. Organ, Misdannelse. - 611
Dysmorfosteopalinklast (gr.), et gl. Instrument, beregnet paa at brække et efter Brud skævt sammenvokset Lem - 611
Dysodil, se Brunkul. - 611
Dyson, Frank Watson, eng. Astronom, (1868- ) - 611
Dysopsi (gr.), d. s. s. daarligt Syn. - 611
Dysosmi (gr.), sygelig Forandring af Lugteevnen, hyppigst som en Nedsættelse - 611, 612
Dyspareunia (gr.), Smerter ved Samleje, især hos Kvinder - 612
Dyspepsi (gr.), vanskelig Fordøjelse, Forstyrrelse og Uregelmæssighed i Fordøjelsens Mekanisme og Kemisme - 612
Dyspnøe (gr.), Aandedrætsbesvær, Kortaandethed - 612
Dyspraksi (gr.), mangelfuld Evne til at udføre kombinerede Bevægelser, til Trods for at Musklerne ikke er lammede. - 612
Dysprosium, se Jordarter, sjældne. - 612
Dysse (hertil en Tavle) (af isl. dys), en Gravhøj - 612, Dysse I, Dysse II, 613
Düssel, lille Biflod til Rhinens højre Bred - 613
Düsseldorf, en af de vigtigste Byer i det vestlige Preussen, Rhin-Prov. - 613, 614
Dysspermati (gr.), Abnormiteter ell. Vanskelighed ved Sædudtømmelsen. - 614
Dystedhøj ell. Rævebakke, et 115 m højt Punkt i det sydøstlige Sjælland - 614
Dystoki (gr.), vanskelig, abnorm Fødsel (modsat Eutoki). - 614
Dystoksi (gr.), en Muskelskælven, fremkaldtved Pirringstilstand af Rygmarven - 614
Dystopi (gr.), Lejeforandring af Organerne, enten medfødt ell. paaført, men blivende. - 614
Dystridt, se Ridderspil. - 614
Dystrofi (gr.), daarlig, mangelfuld Ernæring af Vævsdele (smlg. Atrofi). - 614
Dysuri (gr.), Vanskelighed ved Vandladningen - 614
Dysæmi (gr.), sygelig Tilstand af Blodet. - 614
Dysæstesi (gr.), alm. Betegnelse for fejlagtig Tilstand i Hudfølelsen - 614
Dytiscidæ, Dytiscus, se Vandkalve. - 614
Dütsch, Otto Johan Anton, dansk Musiker, (1823-1863) - 614
Dyveke, ( -1517), Christian II's Frille - 614, 615
Dyveke-Fejden, 1796 førtes om Retten til at udføre Titelrollen i O. Samsøe's Sørgespil »Dyveke« - 615
Dyvelsdræk (Gummi-resina Asa foetida, Asa foetida, tysk Asant), en Gummiharpiks - 615
Dzaisan, se Saisan. - 615
Dzialynskij, Titus, Greve, polsk Patriot (1795-1861) - 615, 616
Dziatzko, Karl, tysk Filolog og Bibliotekar, (1842-1903) - 616
Dzierzon, Johann, tysk Biavler (1811-1906) - 616
Dædalea, se Labyrintsvamp. - 616
Dædalus, d. s. s. Daidalos. - 616
Dægger, se Birketjære. - 616
Daehn, Voldemar Carl v., finsk Statsmand, (1838-1900) - 616
Dæhnfeldt, Christian, dansk Handelsgartner, (1857- ) - 616
Dæk benævnes Gulvflader ell. Platforme i et Skib - 616, 617
Dækblad - 617
1) (bot.; lat. bractea) er et Blad, i hvis Aksel der staar en Blomst ell. en Blomsterstand - 617
2) (anat.), se Øre. - 617
3) (Dæksblad), se Cigarer. - 617
Dækfarver, Farver, som i Modsætning til Akvarel- og Lasurfarver er ugennemsigtige - 617
Dækfjer, se Fjer. - 617
Dækfrøede (Angiospermæ), Afdeling i Endlicher's System, der omfatter Blomsterplanter med Frugtknude - 617
Dækglas, ganske tynde Glas til at lægge over f. Eks. mikroskopiske Præparater. - 617
Dækgrund fremstilles af Voks, Beg, Asfalt, Talg o. l. i passende Blanding og Opløsning - 617
Dækhaar (bot. og zool.), se Haar. - 617
Dækken er et Tæppe , som man anvender for at beskytte en Hest mod Kulde ell. Insekter - 617
Dækkengjord, se Dækken. - 617
Dækkentøj, glat ell. kipret, groft vævet Uldtøj - 617
Dækketøj. Duge og servietter - 617, 618
dækket Vej er ved permanente Befæstningsanlæg den 5-10 m brede Vej, der løber langs Fæstningsgravens Yderside - 618
Dækknogler kaldes en Del af Hjernekassens Ben - 618
Dækning, i Handelssproget ensbetydende med Betaling - 618
Dækning kan i Krigen opnaas indirekte ell. direkte - 618, 619
Dækning af mindre haardføre Frilandsplanter - 619
Dækningskøb, Køb af en Vare, som man forud har solgt, hvorved sikrer sig at kunne opfylde sin Leveringsforpligtelse - 619
Dækningssignaler, Betegnelse for de Signaler, hvorved et Punkt paa en Jernbanelinie »dækkes« mod utidige Togpassager - 619, 620
Dækplade, - 620
1) den forreste Plade paa Dobbelthøvlens Staal, - 620
2) ved udvendige Laase den Plade, som bedækker hele Laasen, - 620
3) ved Kluppe til Skrueskæring i Træ en paaskruet Træplade, hvis centrale cylindriske Hul styrer Arbejdsstykket, - 620
4) de vandrette Plader i Hoved og Fod af nittede Pladejernsdragere, ogsaa kaldet Lameller, - 620
5) tynde Dæksten. - 620
Dækramme kaldes et Redskab, som bruges i Planteskoler til at skærme Frø og unge Planter - 620
Dæksapparat. (Søv.) et Torpedoudskydningsapparat, der anbringes paa det aabne Dæk - 620
Dæksbaad, et mindre Fartøj med Dæk fra for til agter og l Mast - 620
Dæksbatteri. (Søv.) Fællesbetegnelse for de paa Overbygninger, Taarne og Broer eller paa øverste, aabne Dæk staaende Kanoner - 620
Dæksbesætning (Søv.), den Del af et Skibs Besætning, der gør Tjeneste paa Dækket - 620
Dæksbjælker, de Drager ell. Bjælker af Staal ell. Træ, der anbringes tværskibs fra Skibsside til Skibsside - 620
Dæksel, se Økse. - 620
Dæksfejere kaldes nogle 100 Pd.'s 8"'s Skibs-haubitser fra Christian V's Tid - 620
Dækskæl (bot.), se Naaletræer. - 620
Dækslast benævnes en Last, som anbringes paa et Skibs øverste Dæk - 620
Dæksnaad, den Aabning, der fremkommer mellem to ved Siden af hinanden anbragte Dæksplanker - 620
Dæksofficer, se Dæksbesætning. - 620
Dæksplanker, de Træplanker, der anbringes langskibs oven paa Dæksbjælkerne - 620
Dæksten er flade, oftest finhugne Sten, der bruges til Afdækning mod Vejr og Vind - 621
Dækstilling (Gardstilling ell. Gard) er i Vaabenøvelser den Stilling, der bedst egner sig til Angreb og Forsvar - 621
Dæksvæger benævnes i Træskibe den Del af Skibets Klædning indenbords, der ligger under Dækkene - 621
Dækvaaben (Skjold, Rustning, Brynje, Kyras, Køllert, Hjelm o. l.) - 621
Dækvinger i Entomologien: Vingepar, der danner et fast, beskyttende Dække ud over de tyndere, fine Bagvinger - 621
Bælle, Fordybning i Midten af en Hudforhøjning - 621
Dæmning, et Bygningsværk, der tjener til Adskillelse af et Vandareal fra et andet Areal - 621, 622
Dæmon kaldte Grækerne opr. enhver Guddom - 622, 623
dæmonisk (gr.), djævelsk, besat af en Dæmon, trolddomsagtig - 623
Dæmonium (Daimonion) kaldte Sokrates den advarende Stemme - 623
Dæmonolatri, Tilbedelse af Dæmoner. - 623
Dæmonologi, Læren om Dæmonerne. - 623
Dæmonomani (gr.) (Dæmonopati) er en særlig Form af Hysteroepilepsien (s. d.) - 623
dæmpe (Søv.), - 623
1) at d. Aarerne, at omvikle Aarerne i et Rofartøj med Tøj - 623
2) at d. et Sejl, at holde sammen paa et Sejl, der er bjerget - 623
3) at d. Søen, se Bølgedæmpning. - 623
Dæmper (ital. sordino), et Apparat af meget forsk. Art, ved Hjælp af hvilket man kan dæmpe, forringe, Tonestyrken - 623, 624
Dæmpgaarding (Søv.), et Tov, der staar fast i Kanten (Liget) af et Mærssejl - 624
Dæmpning af Bevægelser - 624
Dæmpning, se elektromagnetiske Svingninger. - 624
Dæmpning, d. s. s. Blaadampning. - 624
Dæmring (Tusmørke) kaldes den Lysning, som om Morgenen fremkalder den gradvise Overgang fra mørk Nat til fuldt Dagslys - 624, 625, 626
Dæmringsspektrum kaldes Spektret, naar Styrken er saa ringe, at det kun kan opfattes af et mørkadapteret, normalt Øje - 626
Dändliker, Karl, schweizisk Historiker (1842-1910) - 626
Dänischwold (D.-Wohld) *c: Danskeskov (Sylva Danica) er Navnet paa en Halvø ved Eckernførde Fjord - 626
Døbefont (hertil l Tavle), af lat. fons, Kilde - 626, Døbefont, (blank), 627
Døbeln, By i Kongeriget Sachsen, paa en Ø i Freiberg-Mulde 53 km SØ. f. Leipzig - 627
Døbeln, Georg Karl, Friherre, svensk General, (1758-1820) - 627
Døbenavn, se Navn. - 627
Döbereiner, Johann Wolfgang, tysk Kemiker, (1780-1849) - 627, 628
Døbeseddel, d. s. s. Daabsattest. - 628
Döbling, se Wien. - 628
Döbrentey, Gábor, magyarisk Forf., (1786-1851) - 628
Døcker, Gerhard Julius Frederik, dansk Operasanger, (1832-1905) - 628
Døcker'ske Filttelt, se Telt. - 628
Død. Ophør af alle Livsytringer er D.'s Indtrædelse - 628
Død, den sorte, kaldes en Epidemi af Bubonpest, der c. 1342 begyndte i Centralasien - 628, 629
Dødbider, en aandelig ubevægelig Person; Omtydning af holl. doodbidder, Bedemand - 629
Dødbider (Søv.), en daarlig Bidevind-Sejler. - 629
dødbrændt, et Stof, naar det er ophedet for stærkt og har mistet de Egenskaber, det skulde faa ved en passende Ophedning - 629, 630
Dødebogen, de Dødes Bog, i vore Dage den Benævnelse, hvormed man plejer at betegne et gl-ægypt. Litteraturværk - 630
Dødedans, en billedlig allegorisk Fremstilling af Døden, der uden Skaansel fører alt Menneskeliv til Graven - 631, 632
Dødedommen, Dom over de Afdøde - 633
Døde Haand, er et Udtryk, der betegner, at Gods, der tilfaldt Kirken, Stiftelser e. l. faste, upersonlige Retssubjekter - 633
Døde Hav (Bahr Lut), Sø i Palæstina - 633, 634
Dødelighed, se Dødelighedsstatistik. - 634
Dødelighedsstatistik (Mortalitetsstatistik) anskueliggør de Omstændigheder, der indvirker paa den menneskel. Livskraft - 634, 635, 636, 637, 638, 639, 640
Døden opfattes i Folketroen stadig som et personligt Væsen, der kommer at hente Mennesker til sit Følge - 640, Døden i Kunsten I, Døden i Kunsten II, Døden i Kunsten III, Døden i Kunsten IV, 641
Døden i Kunsten (hertil 2 Tavler) - 641, 642
døde Punkt ell. Dødpunkt, se Dampmaskine. - 642
Döderlein, Ludwig Christoph Wilhelm, tysk Filolog og Pædagog, (1791-1863) - 642, 643
dødfødt kaldes ethvert Barn, der kommer til Verden efter den 28. Svangerskabsuge som dødt ell. skindødt - 643
Dødgang, den Bevægelse for et Værktøj ell. en Værktøjsmaskine, under hvilken den ikke arbejder - 643
Dødhoved kaldes det Stykke Metal, som sidder paa Støbestykket, naar det tages ud af Formen - 643
død Kapital, en Kapital, der ikke for Tiden kan finde nogen produktiv Anvendelse - 643
død Konto, se. Bogholderi. - 643
Dødkuller, se Kuller. - 643
dødmalet siges et Stof at være, naar det er malet saa fint, at det ikke egner sig til det, som det skulde benyttes til - 643
Dødmanden, Grund i den vestlige Del af Svendborg Sund - 643
død Maskine, et Lokomotiv, som fremføres i Tog, uden selv at arbejde - 643
Dødningebille (Blaps mortisaga), en ofte i Kældere, Kasematter o. l. St. optrædende stor, sort Bille - 643
Dødningehaand, se Koraller. - 643
Dødningehoved, se Aftensværmere. - 643
Dødningeur, se Borebille. - 643
død cg magtesløs, se Mortifikation. - 643
Dødpunkt, se Dampmaskine. - 643
Dødsaarsager, se Dødelighedsstatistik. - 643
Dødsanmeldelse. Anmeldelse til Stedets Skifteret - 643, 644
Dødsattest (Ligsynsattest) udstedes af en autoriseret Læge - 644
645 Dødsdomme. Efter dansk Ret - 644, 645
Dødsengel, se Engel. - 645
Dødsformodningsdom Dødsboskifte. Opløsningen af det ved Arvefaldet stiftede »tilfældige« Sameje mellem flere Medarvinger - 645, 646
Dødsgave, en Retshandel, hvorved man i Live bortgiver noget, der dog først skal tilfalde Gavemodtageren ved Giverens Død - 646
Dødsgenier kalder man gerne de fire Væsener, som efter Ægypternes Forestillinger tog sig af de Afdøde - 646
Dødskamp, Dødsrallen, se Agoni og Død. - 646
Dødsmesse, se Sjælemesse. - 646
Dødspletter, se Dødstegn. - 646
Dødssejleren. Til Søs skal man undertiden kunne se et Skib komme nærmere for fulde Sejl, men imod Vinden - 646, 647
Dødssnit anvendes ved Frugttræbeskæring, naar en Kvist ell. Gren skal fjernes lige ned til dens Grund - 647
Dødsstivhed er den Forandring i Musklerne, som indtræder efter Døden - 647
Dødsstraf ell. Livsstraf (dette sidste Udtryk benyttes saavel i den danske som i den norske Straffelov) - 647, 648
Dødssynder betegner paa Grundlag af 1. Joh. 5, 16 en særegen Art af Synder - 648
Dødstegn kaldes de Kendemærker, hvorefter man afgør, at Døden er indtraadt, og hvornaar - 648, 649
dødt (Søv.) - 649
1) et Sejl siges at hænge d., naar der ikke er tilstrækkelig Vind til at spile det ud - 649
2) et Skib siges at ligge d. paa Roret, naar det er vanskeligt at faa det til at lystre Roret. - 649
dødt Kød, populær Betegnelse for fremskydende Granulationer, der ofte forhindrer et Saars Heling - 649
dødt Løb (dead-heat) er et Væddeløb, hvis Resultat er, at 2 ell. flere af de første Heste passerer Maalet samtidig - 649, 650
Dødvande (Søv.), den Vandmasse, der slæbes med agten for et Skib, naar det har Fart gennem Vandet - 650
død Vinkel, se bestryge. - 650
Dødvægt (eng. dead-weight) er den Ladningsvægt, et Skib kan bære, naar det lastes til sin dybeste Vandlinie - 650
død Vægt kaldes i Ridesproget al Vægt, som Hesten bærer foruden Rytteren - 650
Døgling, Andehval ell. Næbhval (Hyperoodon rostratus), en stor Tandhval, henhørende til Kaskelotternes Fam. - 650
Døgn er den Tid, som omfatter Dag og Nat, og har altsaa samme Bet. som den borgerlige Dag. - 650
Døgnfluer (Ephemeridæ) er en Fam. af Orthopterernes store Orden - 650, 651
Døhler, Theodor, italiensk Klaverspiller (1814-56) - 652
Døjt, se Deut. - 652
Døl betyder i Norge en Dalbo, enkelte Steder ogsaa en lille Dal - 652
Dølehesten, ogsaa kaldet Gudbrandsdølen ell. Østlandshesten - 652
Dølen, Navnet paa et af den norske Digter og Publicist A. O. Vinje 1858-1870 udg. Ugeblad (»vikublad«) - 652
Dølgsmaal, se Barnefødsel i Dølgsmaal. - 652
Dølle, Rør af Metal, der som et Hylster omfatter en anden Genstand - 652
Döllen, Johann Heinrich Wilhelm, russ. Astronom, (1820-1897) - 652
Döllinger, Johann Joseph Ignaz, tysk Kirkehistoriker og katolsk Teolog, (1799-1890) - 652, 653
Dömitz, By i Storhertugdømmet Mecklenburg-Schwerin, ved Neue Eldes Udmunding i Elben - 653
Dønnes, Herred, Nordre Helgelands Fogderi, Nordlands Amt - 653
Dønnesø ell. Dønna er en af Nordlands større Øer - 653
Dönniges, Wilhelm v., tysk Historiker og Diplomat, (1814-1872) - 653
Dønning kaldes den bølgende Bevægelse, hvori Vandmassen p. Gr. a. sin Bevægelsesenergi holder sig - 653
Dønvigs Redningsbøje, se Redningsapparater. - 653
Dør (hertil l Tavle) betød opr. kun Døraabningen (Dørmund ell. Gat paa gl. Dansk) - 653, 654, Dør, (blank), 655, 656
dør (Søv.), stivhalt, en Talje er halt d., naar dens 2 Blokke er halte klods til hinanden - 656
Dörffel, Alfred, tysk Musikforf. (1821-1905) - 656
Döring, Mathias, tysk Franciskaner og Reformven, ( -c.1465) - 656
Döring, Theodor, tysk Skuespiller (1803-78) - 656
Dørk, et Dæk nede i Skibet, der kun gaar over en mindre Del af Skibets Længde - 656
Dørlukker (Dørdriver), Apparat, som automatisk lukker en Dør - 656
Dørnberger, Carl Johannes Andres Adam, norsk Maler, (1864- ) - 656
Dörpfeld, Wilhelm, tysk Arkæolog, (1853- ) - 657
Dørslag, - 657
1) plattysk Haandværkerudtryk for en Sæthammer, hvis arbejdende Del er slank konisk - 657
2) et fra Plattysk indført Navn (tysk »Durchschlag«) for et Sold, en Si. - 657
Døvhed er strengt taget fuldstændig Mangel paa Høreevne - 657
Døvnesle, se Tvetand. - 657
Døvnælde, se Tvetand. - 657
Døvstumhed, den abnorme Tilstand, der er Følgen af en medfødt ell. i Barnealderen erhvervet Mangel ved Høreorganet - 657, 658
Døvstummeanstalter. - 658, 659, 660, 661, 662
Døvstummeundervisning. bringer den Døvstumme til at forstaa andre og gøre sig selv forstaaelig for andre - 662, 663, 664
    

E


E, e er det femte Bogstav i det lat. Alfabet - 665
Ea, »Vand-bolig«, oldbabylonsk Guddom, Herskeren over Dybet og Vandene - 665, 666
Ea-bani, d. e. »Ea har skabt mig«, »Ea er min Fader«, en Helteskikkelse fra den oldbabylonske Mytologi - 666
Eadgar, se Edgar. - 666
Eadmund, se Edmund. - 666
Eads, James Buchanan, nordamer. Ingeniør, (1820-1887) - 666
Eagle (eng.: »Ørn«), Navn paa Amerikas forenede Staters Hovedguldmønt, 10-Dollarstykket - 666
Eagle-Hawk, By i Australien, Staten Victoria, NV. f. Melbourne - 666
ealdorman, se Alderman. - 666
Ealing, Forstad til London, i det eng. Grevskab Middlesex, 10 km V. f. Hydepark - 666
Eap, se Yap. - 666
Earl, det nord. Jarl, var i Middelalderen den højeste eng. Adelstitel; nu er det den 3. i Rangen - 666
Earlom, Richard, eng. Kobberstikker, (c.1742-1822) - 666
Early english, betegner i eng. Bygningskunst den første Periode af den gotiske Stil - 666
Earn (Loch E.), Sø i Mellemskotland, Perthshire, 10 km lang, l km bred og 90 m dyb - 666, 667
Earsdon, By i England, Northumberlandshire, ligger 6 km NV. f. North Shields - 667
East, Alfred, Sir, eng. Maler, (1849-1913) - 667
East-Avon, se Avon. - 667
East Barnet Valley, By i England, Hertfordshire, ligger 3 km SØ. f. Barnet - 667
Eastbourne, By i det sydøstlige England, Sussex, ligger ved Kanalen, 92 km SSØ. f. London - 667
East-Cowes, se Cowes. - 667
Easterling, senere Sterling, eng. Sølvmønt, der i 13. og 14. Aarh. havde en vid Udbredelse - 667
East-Galloway, se Kirkcudbrightshire. - 667
East-Grinstead, gl By i det sydøstlige England, Sussex, 45 km SØ. f. London - 667
Eastham, Flække i det nordvestlige England, Cheshire, 9 km SØ. f. Birkenhead, ved Mersey - 667
East-Ham, By i Sydengland, Essex, østlig Forstad til London, grænser til West Ham - 667
Easthampton, By i U. S. A., Stat Massachusetts - 667
East-Hartford, By i U. S. A., Stat Connecticut, ligger ved Connecticut River - 667
Eastlake, Charles Lock, Sir, eng. Maler og Kunstskribent, (1793-1865) - 667
East-Liverpool, By i U. S. A., Stat Ohio, ligger 210 km ØNØ. f. Columbus paa højre Bred af Ohio River - 667
East-London, By i Sydafrika, Kaplandet, ligger ved Mundingen af Buffalo- - 667, 668
East-Lothian, se Haddington. - 668
East-Main, »det østlige Fastland«, Betegnelse for Vestkysten af Halvøen Labrador - 668
Eastman, George, (1854- ) Opfinder af »Kodak«-Fotografiapparatet og Grundlægger af Filmfotografien - 668
Easton, By i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger 60 km SØ. f. Annapolis ved Lehigh Rivers Udløb i Delaware - 668
Easton, Cornelis, holl. Amatørastronom, (1864- ) - 668
East-Orange, By i U. S. A., Stat New Jersey, ligger 20 km V. f. New York - 668
Eastport, By i U. S. A., Stat Maine, ligger 230 km NØ. f. Augusta paa Moose Island - 668
East-Portland, Forstad til Portland (s. d.) i U. S. A., Stat Oregon. - 668
East-Providence, By i U. S. A., Stat Rhode Island, ligger 6 km Ø. f. Providence ved Providence River - 668
East-Retford, se Retford. - 668
East-Riding, se Yorkshire. - 668
East-River, det 30 km lange Sund, der adskiller Byen New York fra dens Forstad Brooklyn paa Long Island - 668
East-Saginaw, se Saginaw. - 668
East-Saint-Louis, By i U. S. A., Stat Illinois, ligger ved Mississippi, lige over for St Louis - 668
East-Stonehouse, se Plymouth. - 668
Eastwick, Edward Backhouse, eng. Orientalist og Diplomat, (1814-1883) - 668
Eaton-Hall, Slot i Cheshire (England), tilhørende Hertugen af Westminster, ligger 6 km S. f. Chester, ved Dee - 669
Eau (fr.), Vand, bruges som Betegnelse for forsk. Vædsker, der opr. fremstilledes ved Destillation af Plantedele med Alkohol - 669
Eau-Claire, By i U. S. A., Stat Wisconsin, ligger 130 km Ø. f. St Paul ved Chippewa River - 669
Eau de Botot, forskellige Slags Mundvand - 669
Eau de Cologne, Parfume, der angives først at være fremstillet af Italieneren Jean Maria Farina - 669
Eau de Javelle, en Blegevædske, opkaldt efter Javelle, der fremstillede den 1792 i Paris - 669
Eau de Labarraque, se Eau de Javelle. - 669
Eau de Lavande, en Parfume, der lugter af Lavendler - 669
Eau de Luce, et Arkanum, bestaaende af en Opløsning af Ammoniumsuccinat - 669
Eau de Miel, Honningvand, en Opløsning i fortyndet Alkohol af Honning - 669
Eau dentifrice, forsk. Slags Mundvand - 669
Eau de Quinine, forskellige Toiletmidler, særlig til Haarpleje - 669
Eau de vie, fransk Betegnelse for Brændevin. - 669
Eauforte. Med Navnet E. (fr. »stærk Vædske«) betegnes det Ætsemiddel, hvormed Kunstneren frembringer de fordybede Streger - 669
Eaux Bonnes, fr. Badested i Pyrenæerne, Dept Basses-Pyrénées, 40 km fra Pau - 669, 670
Eaux Chaudes, Pyrenæer-Bad 4 km fra Eaux Bonnes - 670
Eaux et forets er den faglige Betegnelse for Forstvæsen i Frankrig - 670
Eauze, By i det sydvestlige Frankrig, Dept Gers, ved højre Bred af Baisses Biflod Gélise - 670
Ebal (nu Djebel Eslamie), et i Samaria N. f. Sichems-Dalen lige over for Garizim (s. d.) liggende Bjerg - 670
Ebauche (fr.), det første flygtige Udkast til en Tegning, et Maleri, en Afhandling - 670
Ebbe, dansk og sv. Navn. Hunkønsformen Ebba er en nyere sv. Dannelse. - 670
Ebbe, den ene af de to Brødre, der i Hungertiden under Kong Snjo ledede Langobardernes Udvandring fra Danmark - 670
Ebbe, Axel, sv. Billedhugger, (1868- ) - 670
Ebbe (norsk: Fjære) og Flod kaldes den paa Kysterne af Verdenshavene stedfindende Synken og Stigen af Havets Niveau - 670
Ebbell, Ole Falk, norsk Arkitekt, (1839- ) - 670
Ebberødgaard, se Aandssvageanstalter. - 670
Ebbesen, Niels, se Niels E. - 670
Ebbesøn, Sune, se Sune E. - 670
Ebbe Skammelsøn, Helten i en dansk og sv. Folkevise, en af Middelalderens ypperste Digtninger - 670
Ebbinghaus, Hermann, tysk Psykolog, (1850-1909) - 670, 671
Ebbo, se Ebo. - 671
Ebbw-Vale, By i det vestlige England, Monmouthshire, nær Udspringet af Floden Ebbw - 671
Ebed-jesu (syr.: Jesu Tjener) er Navnet paa fl. berømte syriske Gejstlige og religiøse Forf. - 671
1) E. med Tilnavnet Bar-Akre (998-?) - 671
2) E. med Tilnavnet Bar-Bricha ( -1308) - 671
3) E. (16. Aarh.) første Patriark for den med Romerkirken atter forbundne nestorianske Menighed - 671
Ebed-melek (betyder Kongetjener), en ætiopisk Gilding hos Kong Sidkija - 671
Ebel, Hermann, tysk Sprogforsker, (1820-1875) - 671
Ebelholt Kloster, se Æbelholt Kloster. - 671
Ebeltoft, se Æbeltoft. - 671
Ebenaceæ (Ibenholtfamilien), tokimbladede og helkronede Planter (Ordenen Diospyrales), Træer ell. Buske - 671
Ebenalp, Alpegræsgang i Sentis-Gruppen i det schweiziske Kanton Appenzell - 671
Ebenezer, »Hjælpesten«, Navn paa et Sted nær ved Mispa i det vestlige Juda - 671
Ebenist (fr.). Kunstsnedker, ordret: Arbejder i Ibenholt - 671
Ebensee, Flække i Østerrig, Prov. Øvreøsterrig, ligger smukt ved den sydlige Ende af Traunsee - 671, 672
Eber, betyder egl. »hinsidig«, saaledes e. haj-jardén, »Landet hinsides Jordan« - 672
Eber, Paul (1511-69), Luther's og Melanchthon's Ven og Medarbejder - 672
Eberbach, By i Storhertugdømmet Badens nordlige Del, ved Neckar 18 km NV. f. Mosbach - 672
Eberhard, württembergske Grever og Hertuger i Middelalderen, bl. hvilke mærkes: - 672
1) E. I, (1265-1325), regerede 1279-1325 - 672
2) E. der Greiner *c: den trættekære, regerede 1344-92 - 672
3) E. im Bart (1459-96), (1445-96) - 672
Eberhard, Konrad, tysk Billedhugger, (1768-1859) - 672
Eberl, Anton, østerrigsk Musiker (1766-1807) - 672
Eberle, Syrius, tysk Billedhugger, (1844-1903) - 672
Eberlein, Gustav, tysk Billedhugger, (1847- ) - 672, 673
Ebers, Georg Moritz, tysk Ægyptolog og Romanforfatter, (1837-1898) - 673
Ebersbach, By i Kongeriget Sachsen, 15 km SV. f. Löbau tæt ved den bøhmiske Grænse - 673
Ebersberg, Landsby i Øvre-Østerrig, nær Trauns Udløb i Donau - 673
Ebersberg, Ottokar Franz (Pseudonym O. F. Berg), østerr. Lystspilforf. (1833-86) - 673
Ebersdorf, - 673
1) en lille By i det tyske Fyrstendømme Reuss-Schleis, ligger 5 km NØ. f. Lobenstein - 673
2) Kaiser-E., By i Kejserdømmet Østerrig, Prov. Nedre-Østerrig, ved Schwechats Munding i Donau - 673
Eberstadt, Rudolf, tysk Socialøkonom, særlig Boligpolitiker, (1856- ) - 673
Eberstein, Ernst Albrecht von, Officer, (1605-1676) - 673, 674
Eberstein, Ludvig Albertsøn, dansk Marsk, ( -1328) - 674
Eberswalde, By i Kongeriget Preussen, Prov. Brandenburg, ligger 45 km NØ. f. Berlin - 674
Ebert, Adolf, tysk Romanist, (1820-1890) - 674
Ebert, Friedrich Adolf, tysk Bibliotekar og Bibliograf, (1791-1834) - 674
Ebert, Hermann, tysk Fysiker, (1861-1913) - 674, 675
Ebingen, By i Württemberg, ligger ved Donaus Biflod Schmiecha, 33 km S. f. Tübingen - 675
Ebisuminato (Abisumi), lille Havnestad paa den jap. Ø Sado. - 675
Ebjonitter (af hebr. ebjonim, de Fattige), en oldkirkelig Sekt - 675
Eblé, Jean Baptiste, Greve, fr. General (1758-1812) - 675
Eblis (arab. Fordrejelse af gr. Djævel) er i de orientalske Legender Navnet paa de onde Aanders Fyrste - 675
Ebn (arab.) bet. Søn; om de med E. sammensatte Navne, se Ibn. - 675
Ebner's Sats, en Sats, der anvendes til Ebner's elektriske Minepatroner - 675
Ebner v. Eschenbach, Marie, Baronesse, f. Grevinde Dubsky, tysk Forfatterinde, (1830-1916) - 675, 676
Ebo, se Ibo. - 676
Ebo (Ebbo) af Reims, frankisk Ærkebiskop og Missionær, (c.775-851) - 676
Eboda, antik By i Idumæa S. f. Palæstina - 676
Eboli, By i Syditalien, Prov. Salerno, ligger 9 km SV. f. Campagna - 676
Eboli, sp. Grandeslægt, hvis Stamfader og mest bekendte Mand er Ruy Gomez de Silva - 676, 677
Ebon (Boston), en lille Øgruppe i det store Ocean, hørende til Ralik-Kæden i Marshall's Archipelag - 677
Ebonit, se Kautsjuk. - 677
Eboracum (Eburacum), angelsachsisk Eoforwic, var i Oldtiden en vigtig By i Briganternes Land i Britannien - 677
Ebrard , Johannes Heinrich August, reformert, tysk Teolog af hugenottisk Familie, (1818-1888) - 677
Ebro, Oldtidens Iberus, Flod i det nordøstlige Spanien, kommer fra de kantabriske Bjerge i Prov. Santander - 677
Ebræer, se Hebræer. - 677
Ebstein, Wilhelm, tysk Læge, (1836-1912) - 677
Ebullioskop, se Alkoholometri. - 677
ebur (lat.), Elfenben; e. ustum, brændt Elfenben, benyttes til Dels som Betegnelse for Bensort (se Benkul). - 677
Ebura, se Eboli. - 677
Eburacum, se Eboracum. - 677
Eburnation kaldes i Lægevidenskaben en Forandring af Benvævet, hvorved det bliver haardere og fastere end sædvanlig - 677
Eburodunum, keltisk Bynavn, - 677
1) Embrun i fr. Dept Hautes Alpes; - 677
2) Yverdon, tysk Ifferten, i Kanton Vaud ved Neuchâtel-Søen; - 677
3) tysk Brünn, tschk. Brno, Hovedstad for den gl. kelt. Stamme Kotenerne i Mähren. - 677
Eburoner, belgisk Folkestamme, tilhørende et før-tysk Folk, hvis Navn »Germaner« gik over paa Tyskerne - 677, 678
Eça de Queiros, José Maria, portug. Romanforfatter, (1845-1900) - 678
Écaille (fr.), Skal, Østersskal, Skildpaddeskal, benyttet i Møbelkunsten o. l. - 678
Écarlate (fr.), forsk. Tjærefarvestoffer, nærbeslægtede med Eosin - 678
Écart (fr.), Spring til Siden; Afvigelse fra Gennemsnittet - 678
Écarté (fr.), Kortspil, mellem 2 Personer med 32 Blade - 678
Ecaudata, se Springpadder. - 678
Ecballium A. Rich. (Elatérium Riv.), Slægt af Græskar-Fam. med een Art, E. Elaterium (L.)(Æselsagurk), en krybende Urt - 678
Eccard, Johannes, en af de betydeligste Repræsentanter for den lutherske Kirkesangs Blomstringstid i Tyskland, (1553-1611) - 678
Eccarius-Sieber, Arthur, tysk Musikforf., (1864- ) - 678, 679
ecce homo (lat.), »se hvilket Menneske«, kunstneriske Fremstillinger af den tornekronede og hudflettede Jesus - 679
Ecchellensis, Abraham, maronitisk Lærd, ( -1664) - 679
Ecchondrosis, se Brusksvulst. - 679
Ecclefechan, Landsby i det sydlige Skotland, Dumfriesshire, i Annan-Dalen - 679
Eccles, By i det nordlige England, Lancashire, 6 km V. f. Manchester - 679
Ecclesall-Bierlow, Industridistrikt i det nordlige England, Yorkshire, ved Sheffield, SV. f. denne By - 679
Ecclesfield, By i det nordlige England, Yorkshire, 7 km N. f. Sheffield - 679
Eccleshall, Landsby i Mellemengland, Staffordshire, 11 km NV. f. Stafford - 679
ecclesia (lat., opr. gr., se ekklesia) forekommer i det ny Testament som Betegnelse for den kristne Menighed, senere: Kirken - 679
Ecclesiasticus, Jesus Sirachs Bog (s. d.). - 679
Eccoprotica, se afførende Midler. - 679
Eccremocarpus R. et P., Slægt af Bignoniaceer, Halvbuske - 679
Ecgonin, se Cocain. - 679
Echagüe, Don Rafael, sp. General, (1815-1887) - 679
Échallens (tysk: Tscherlitz), By i Schweiz, Kanton Vaud, ligger 14 km N. f. Lausanne - 679
echampere (af fr. échamper), udhæve, i et Maleri, en Figur ved Lys og Skygge; give et tydeligt Omrids af den. - 679
Échappade (fr.), i grafisk Kunst et Fejlsnit, saaledes at Instrumentets Spids glider ud over Pladen - 679
Echappement (fr.), Hemværket i et Ur, som bestemmer dets Gang - 679, 680
echappere (af fr. échapper), undslippe, flygte. - 680
écharpe (fr.), Skærf, Akselbind til at bære en saaret Arm i, smalt Florssjal - 680
echaufferet (af fr. échauffer), ophedet, ophidset, opbragt. - 680
échauguette (fr.), øverst paa Hjørnerne af middelalderlige Fæstningsmure ell. - 680
Forsvarstaarne staaende, smaa Vagttaarne - 680
échéance (fr.), Forfaldsdag, Termin; den Dag, paa hvilken en Fordring forfalder til Betaling. - 680
Echegaray, José, sp. Dramatiker, (1833-1916) - 680
Echeion, d. s. s. Echion (s. d.). - 680
échelle (fr.), Stige; ved Korttegning o. dsl. en Maalestok, Skala - 680, 681
Échelles, Les, Flække i det sydøstlige Frankrig, Dept Savoie, 19 km SV. f. Chambéry - 681
echelonnere (fr.), opstille bag hinanden. - 681
Échelons (fr.) betyder i Alm. Dele af Tropper ell. Train, der følger efter hverandre med bestemte Afstande - 681
Echeneis, se Makrelfisk. - 681
Écheveau (fr.: »Streng«), fr. Garnmaal - 681
Echeveria D. C., Slægt af Tykbladede, Urter ell. Halvbuske - 681
Echeverria, Estéban, sydamerikansk Digter, (1809-1851) - 681
échevin (fransk) i Frankerriget de faste Repræsentanter for Jurisdiktionernes Beboere - 681, 682
Echidna, efter gr. Sagn et fantastisk Væsen, foroven Kvinde, forneden Slange - 682
Echidna], se Næbdyr. - 682
Echinader hed i Oldtiden en Gruppe smaa Klippeøer ved Akarnaniens Kyst - 682
Echinidæ, se Søpindsvin. - 682
Echinocactus Lk. et Otto, Slægt af Kaktusfam. - 682
Echinocereus Eng., Slægt af Kaktusfam. - 682
Echinochloë, se Hanespore. - 682
Echinococcus er Blæreormen til den lille Bændelorm Tænia echinococcus (se Bændelorme) - 683
Echinoconus, en i Kridtformationen hyppig forekommende Slægt af kegleformede Echinider - 683
Echinocqrys [-ki-], d. s* s. Ananchytes. - 683
Echinodcorus, se Søpryd. - 683
Echinokok, d. s. s. Echinococcus. - 683
Echinokoksygdom. Herved forstaas enhver Lidelse, der fremkaldes ved Echinococcus - 683, 684
Echinomys, se Pigrotter. - 684
Echinópsis Zucc., Slægt af Kaktusfam. med lav, kugle- ell. kølleformet Stamme - 684
Echinopus (Tidselkugle), Slægt af Kurvblomstrede (Tidsel-Gruppen) - 684
Echinorhinus, se Hajer. - 684
Echinorhynchus, se Kradsere. - 684
Echinosphærites, en i Skandinaviens, Ruslands og Böhmens ordoviciske Aflejringer meget hyppig forekommende Cystideslægt - 684
Echinosphæritkalk, se Cystidekalk. - 684
Echinus, se Søpindsvin. - 684
Echinus (lat., af gr., Pindsvin) kaldes i den antikke Bygningskunst det skaalformede, om et Søpindsvin mindende Led - 684
Echion, efter græsk Sagn en af de Kæmper, der voksede op af Dragetænderne - 684
échiquier (fransk), i det middelalderlige Frankrig: visse Domstole og Forvaltningsmyndigheder - 684
échiquier (fr.). Opstilling af Tropper en é. er i taktisk Henseende en Opstilling paa to Linier - 684
Echis, se Hugorme. - 684
Echitamin, se Ditabark. - 684
Echium L. (Slangehoved), Slægt af Rubladfamilien, Urter ell. smaa Buske - 684, 685
Echiurus, se Pølseorme. - 685
Echo (Lyd), se Ekko. - 685
Echo (gr.: Lyd, Genlyd), en Bjergnymfe, Personifikation af Genlyden - 685
Echo City, Jernbanestation ved Pacifikbanen i den nordamerikanske Stat Utah, ved Weber River - 685
Echofrasi (gr.), d. s. s. Echolali. - 685
Echokinesi (gr.), meningsløs Efterlignen af et andet Menneskes Bevægelser og Handlinger - 685
Echolali (gr.), meningsløs Gentagen af de Ord ell. Sætninger, der bliver sagt til en - 685
Echomnimi, Efterligning af et andet Menneskes Ansigtsudtryk. - 685
Echopraksi, d. s. s. Echokinesi. - 685
Echosymptom, Fællesbetegnelse for de ovenn. Sygdomssymptomer, Echolali, Echomimi o. s. v. - 685
Echter, Michael, tysk Historiemaler, (1812-1879) - 685
Echtermeier, Karl, tysk Billedhugger, (1845-1910) - 685
Echternach, By i Storhertugdømmet Luxemburg ved Mosels Biflod Sauer (Sure) - 685
Echtler, Adolf, tysk Maler, (1843-1914) - 685
Echuca, By i Australien, Staten Victoria, ligger 252 km N. f. Melbourne ved venstre Bred af Floden Murray - 685
Echujin (Echuja-Gift) er den virksomme Bestanddel af en afrikansk Pilegift, som tilberedes af Adenium Boehmianum - 685
Ecija, By i det sydlige Spanien, Prov. Sevilla, ligger 80 km ØNØ. f. Sevilla - 685
Eciton, berygtet Slægt af sydamer. Amazonmyrer ell. Hærmyrer, se Myrer. - 685
Eck, Ernst Wilhelm Eberhard, tysk Retslærd, (1838-1901) - 685, 686
Eck, Johann Mayr von, rom.-kat. Teolog fra Reformationstiden (1486-1543) - 686
Eckardt, Christian Frederik Emil, dansk Marinemaler, (1832-1914) - 686
Eckardt, Johan Christian Frederik, dansk Landmand, (1823-1899) - 686
Eckardt, Josephine Hortensia Nancy Adelaide, f. Thorberg, dansk Skuespillerinde, (1839-1906) - 686
Eckardt, Julius, tysk politisk Forf. (1836-1908) - 686, 687
Eckart (Eckardt, Eckehart), Mester (magister), tysk Mystiker, (c.1260-1327) - 687
Eckehart, se Eckart. - 687
Eckensteher, i det berlinske Folkesprog en Person, der stiller sig paa et Gadehjørne for der at finde tilfældigt Arbejde. - 687
Ecker, Alexander, tysk Anatom og Fysiolog, (1816-1887) - 687
Eckermann, Johann Peter, tysk Forf., (1792-1854) - 687
Eckernførde (Egernfjord), Købstad i det sydøstlige Slesvig, Kredsstad i Kredsen af s. N. - 688
Eckersberg, Christoffer Wilhelm, dansk Maler, (1783-1853) - 688, 689
Eckersberg, Erling Carl Vilhelm, dansk Kobberstikker, (1808-1889) - 690
Eckersberg, Johan Frederik, norsk Landskabsmaler, (1822-1870) - 690, 691
Eckersberg, Peter Martinius, norsk Købmand og Donator, (1835-1902) - 691
Eckert, Christian, tysk økonomisk Historiker og Handelspædagog, (1874- ) - 691
Eckhel, Joseph Hilarius, østerr. Numismatiker, (1737-98) - 691
Eckhoff, Kristian Martin, norsk Gejstlig, (1850-1914) - 691
Eckleff, Carl Fredrik (1723-86), Sekretær i det sv. Udenrigsministerium - 691
Ecklesiastikdepartementet, sv. Betegnelse for Kirke- og Undervisningsministeriet - 691
Eckmann, Otto, tysk Maler og Tegner, (1865-1902) - 691
Eckmühl, d. s. s. Eggmühl. - 691
Eckstein, Ernst, tysk Forf., (1845-1900) - 691, 692
Éclaireur (fr.) betegner i Alm. de enkelte Ryttere, der sendes forud for en sluttet bereden Afdeling - 692
éclat (fr.), Knald, pludselig Larm; Glans; Opsigt o. 1. eklatant, glimrende, paafaldende, iøjnefaldende, opsigtsvækkende. - 692
Eclipserødt, se Benzopurpurin. - 692
Ecluse, Fort de l'É., Grænsefæstning i det østlige Frankrig, Dept Ain - 692
École (fr.), Skole; É. des chartes, se Arkiv; É. primaire, Elementærskole; É. secondaire, Middelskole, o. s. v. - 692
École des beaux-arts, officielt: É. nationale et speciale des beaux-arts, Frankrigs Kunsthøjskole - 692
École des hautes etudes sociales er en i Paris 1903 aabnet Læreanstalt for samfundsvidenskabelige Studier - 692
École libre des sciences politiques, en Højskole for politiske og sociale Videnskaber i Paris, oprettet 1871 - 692, 693
Ecole normale (fr.), Uddannelsesanstalt for Lærere, Seminarium - 693
Écoles normales supérieures, Overseminarier, fremgik ogsaa af Jules Ferry's Skolelove af 1879 - 693
École polytechnique, fr. Forskole for Officerer, højere tekn. Tjenestemænd samt Videnskabsmænd - 693
École supérieure de guerre, fr. milit. Undervisningsanstalt - 693
Economiser, se Dampkedel. - 693
Ecorcheville, Jules, fransk Musikolog, (1872-1915) - 693
Ecossaise, opr. en skotsk Runddans af alvorlig Karakter i 3/2 ell. 3/4 Takt - 693
Ecouen, Flække i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-et-Oise, 18 km N. f. Paris, - 693, 694
Écraseur (fr.), et Apparat, hvorved en Slynge snøres fastere og fastere sammen om en Del, der skal amputeres - 694
écrasez l'infâme (fr.), *c: knus den skammelige, et Udtryk, der skriver sig fra Voltaire - 694
Ecrevisse, Peter, flamsk Forf., (1804-1879) - 694
Écrins, Barre des, et 4103 m højt Bjerg i Vestalperne paa Grænsen af de fr. Dept Isére og Hautes-Alpes - 694
Écru (fr.), raa (Silke), ubleget Lærred o. 1. - 694
Ectopistes (Vandredue), se Duer. - 694
Ectoprocta, se Mosdyr. - 694
Écu, Navn paa fl. ældre fr. Sølvmønter, der prægedes i Frankrig i 17. og 18. Aarh. - 694
Écu, fr. Betegnelse for et Papirformat, omtr. som lille Median. - 694
Ecuador, Republik i Sydamerika - 694, 695, 696, 697
Ed. Inden for Retslivet - 697
Ed, Sogn og Landsby i Mellemsverige, Landskab Dalsland, Elfsborg Län - 697, 698
Ed (Edd), Havnestad ved det Røde Hav i den ital. Koloni Eritrea. - 698
ed., Forkortelse for editio (lat), Udgave af en Bog, og for edidit (s. d.); edd. for ediderunt. - 698
edafisk (bot.), i Plantegeografien: den Indflydelse, som de forsk. Jordbundsforhold udøver paa Plantedækkets Sammensætning - 698
Edam (Eidam), By i Kongeriget Holland, Prov. Nordholland, ligger 20 km NØ. f. Amsterdam - 698
Eda Skanse laa i Eda Sogn i Värmland i c. 15 km's Afstand fra den norske Grænse - 698
Eday, en af de nordlige af Orkney-Øerne. E. sound, Sundet mellem E. og den Ø. f. liggende Sanday. - 698
Edda. - 698
1) Navnets Bet.: »Læren om Digtekunsten«, Poetik - 698, 699
2) Navnet E. anvendtes ved en lærd Misforstaaelse om Codex regius - 699, 700, 701
Eddelien, Matthias Heinrich Elias, dansk Maler, (1803-1852) - 701
Edder benyttedes i gl. Dage i Lægevidenskaben i samme Bet. som nutildags Materie (Pus) - 701
Edderkopper (Arachnoldea), den ene af de 4 store Afdelinger, hvori Leddyrene inddeles - 701, 702, 703, 704
Bdderkopurt (Anthericum L., Phalangium Juss.), Slægt af Lilliefamilien, fleraarige Urter - 704
Eddike er en Blanding af Eddikesyre og Vand, med vekslende Mængde Eddikesyre - 704, 705, 706
Eddike, medicinsk, kaldes forsk. Udtræk af vegetabilske Stoffer, tilberedte med E. - 706
Eddikeaal (Anguillula acéti), en lille Rundorm, som kan naa en Længde af 1-2 mm - 706
Eddikeaand, d. s. s. Aceton. - 706
Eddikeessens, se Eddike. - 706
Eddikeferment, se Eddike. - 706
Eddikegæring, se Eddike. - 706
Eddikemaaler, se Acetometer. - 706
Eddikemoder, se Eddike. - 706
Eddikesprit, se Eddike. - 706
eddikesure Salte, Acetater, seEddikesyre. - 706
Eddikesvamp, se Eddike. - 706
Eddikesyre, C2H4O2 ell. CH3.COOH, en en-basisk organisk Syre - 706, 707
Eddikesyreanhydrid, se Eddikesyre. - 707
Eddikesyrebakterier, se Eddike. - 707
Eddikesyregæring, se Eddike. - 707
Eddikeurt, se Esdragon. . - 707
Eddikeæter (Ætylacetat), CH3COO.C2H5, en sammensat Æterart - 707
Eddington, Arthur Stanley, eng. Astronom, (1882- ) - 707, 708
Eddystone, berømt Fyrtaarn i Kanalen, er bygget paa en Klippe 14 km fra Cornwalls Kyst og 23 km SSV. f. Plymouth - 708
Ede, Landsogn i Holland,, Prov. Gelderland, 18 km VNV. f. Arnhem - 708
ede, bibe, lude (post mortem nulla voluptas), »spis, drik, spil, efter Døden er der ingen Nydelse mere« (lat. Talemaade). - 708
Edel, dansk og norsk Kvindenavn; ældre Edle; findes ogsaa i Tysk, som Ethela, Adala - 708
Edel, Knud den Hellige's Dronning, ( -1115) - 708
Edelfelt, Albert Gustaf Aristides, finsk Maler, (1854-1905) - 708, 709
Edelgave, Hovedgaard i Smørum Herred, VNV. f. Kbhvn - 709
Edelinck, Gerard, nederl.-fr. Kobberstikker, (1640-1707) - 709
Edelkrantz (opr. Clewberg), Abraham Niklas, sv. Embedsmand, Litterat og Fysiker (1754-1821) - 709, 710
Edelmann, Thod (opr. Theodor) Anton Emanuel, dansk Billedhugger, (1856- ) - 710
Edelsheim, Ludwig, Friherre, tysk Statsmand, (1823-72) - 710
Edelstam, svensk-finsk Militær (opr. Fahlander) (1764-1825) - 710
Edelsvärd, svensk-finsk adelig Slægt. - 710
1) Fredrik Vilhelm (1798-1858), Kanalbygmester - 710
2) Adolf Vilhelm, sv. Arkitekt, (1824- ) - 710
Edelweiss, se Leontopodium. - 710
Eden (vistnok af sumerisk-babylonisk edinu, »Steppe«) omtales i det gl. Testamente - 710, 711
Eden, Flod i det nordvestlige England, udspringer paa Bow Fell - 711
Eden, eng. Adelsslægt, hvorfra to Statsmænd Auckland er udgaaede. - 711
1) William E. (1744-1814) - 711
2) George E. (1784-1849) - 711
Eden, Nils, sv. Historiker og Politiker, (1871- ) - 711
Edenit, se Amfibolgruppen. - 711
Edentata, se Gumlere. - 711
Eder eller Edder, Flod i Tyskland, udspringer i Rothaargebirge i Westfalen - 711
Eder, Josef Maria, østerr. Fotokemiker, (1855- ) - 711
Ederdun, se Ederfugl. - 711
Ederfugl (Somateria), en af kun 2 Arter af højnordiske Dykænder bestaaende Slægt - 711, 712, 713
Edessa, Oldtids By i Makedonien i Prov. Emathia, nu Vodena, 75 km NNV. f. Saloniki - 713
Edessa, gr. Navn for den 80 km Ø. f. Beredjik ved Eufrat liggende mesopotamiske Oldtidsby - 713, 714
Edestin, et krystalliserbart Planteæggehvidestof, nærmest hørende til Globulinerne - 714
Edfu, By i Øvre-Ægypten paa Nilens vestlige Bred, 109 km ndf. Katarakten - 714
Edgar (Eadgar), angelsachsisk Konge, (944-975) - 714, 715
Edgar Atheling (Ædling *c: Kongeætling) - 715
Edgbaston, Forstad til Birmingham. - 715
Edgecumbe, Mount, - 715
1) se Plymouth. - 715
2) (Putauaki), udslukt Vulkan paa Nordkysten af Ny Zeelands Nordø - 715
Edgehill, Højdedrag i Warwickshire, England - 715
Edgewater, Forstad til New York, ligger paa Staten Island - 715
Edgeworth, Francis, engelsk Socialøkonom, (1845- ) - 715
Edgeworth, Henry Allen Essex, irsk Gejstlig, (1745-1807) - 715
Edgeworth, Maria, eng. Forfatterinde (1767-1849) - 715, 716
Edgren, A. Ch., se Leffler. - 716
Edgren, August Hjalmar, sv. Sprogforsker og Digter (1840-1903) - 716
Edhem Pasha, tyrk. Statsmand (1813-93) - 716
edictum, se Edikt. - 716
Edictum Theodorici (lat.) er Navnet paa en af Østgoterkongen Theodorik d. Store omkr. Aar 500 udstedt alm. Lov - 716
Edictus Langobardorum ell. Edictus Rothari, en af Langobarderkongen Rothari 643 udstedt omfangsrig Lov - 716
Edictus Rothari, se Edictus Langobadorum. - 716
edidit (lat.), fork. ed., »har udgivet«; om fl. Udgivere: edidérunt (edd.} - 716
Edikt (lat. edictum), enhver offentlig Bekendtgørelse af en rom. Øvrighedsperson - 716, 717
Edikt, det nantiske, kaldes den af Henrik IV 13. Apr. 1598 givne Lov - 717
Ediktalcitation (lat.), offentlig Stævning. - 717
Edinburgh, Mid-Lothian, Shire i det sydlige Skotland, S. f. Firth of Forth - 717
Edinburgh (hertil et Kort), Skotlands Hovedstad og næststørste By - 717, 718
Edinburgh-Missionskonferencen 14. -23. Juni 1910 - 718, Edinburgh og Omegn, (blank), 719
Edinburgh Review, eng. Tidsskrift for Litteratur og Politik - 719, 720
Edinger, Ludwig, tysk Nerveanatom, (1855- ) - 720
Edingtonit, se Zeolitter. - 720
Edinol, det saltsure Salt af Metaamido-Ortho-Oxybenzylalkohol - 720
Edirne, se Adrianopel. - 720
Edison, Thomas Alva, amer. Opfinder, (1847- ) - 720
Edisonit ansaas tidligere for en særegen (fjerde) Modifikation af Titansyreanhydrid (TiO2) - 720, 721
editio instrumentorum (lat.), Dokumentudlevering, Fremlæggelse af Bevismidler - 721
Edition (lat.), Udgave (af en Bog). - 721
editor (lat.), Udgiver. I Oldtidens Rom den, der foranstaltede de offentlige Lege. - 721
editorial-article eller i dgl. Tale editorial - 721
Edku, By i det nordligste Ægypten, paa Nordsiden af en af Nildeltaets Strandsøer - 721
Edling, Dina, f. Niehoff, svensk Operasangerinde (Mezzosopran), (1854- ) - 721
Edlinger, Josef Georg von, tysk Historie- og Portrætmaler, (1741-1819) - 721
Edlund, Erik, sv. Fysiker, (1819-1888) - 721, 722
Edlund, Gustaf Wilhelm, finsk Boghandler, (1829-1907) - 722
Edmondson, Thomas (1792-1851), Opfinder af det Billetsystem, som ved Jernbanerne - 722
Edmonton, Forstad til London, i Middlesex, 11 Km N. f. London-Broen - 722
Edmund (Eadmund), Sankt, Konge i Øst-Angel, ( -870) - 722
Edmund Jernside, Ethelred d. Raadvildes Søn ( -1016) - 722
Edolo, By i Norditalien, Prov. Brescia, ligger 23 km N. f. Breno - 722
Edomitter, et med Israel nær beslægtet Folk, boende i Edom S. f. Palæstina - 722, 723
Edonerne, et thrakisk Folk, der i Oldtiden boede i Slettelandet Ø. f. Strymon - 723
édredon (fr., forfransket af »Ederdun«), en stor, til Fodvarmning bestemt Dunpude. - 723
Edrei, se Adraa. - 723
Edremid (Adramit), det gi. Adramyttion, By paa Vestkysten af Lilleasien, 124 km N. f. Smyrna - 723, 724
Edrik (Eadric) med Tilnavnet Streona ( »Erhververen«)» angelsachsisk Jarl, ( -1017) - 724
Edris, se Edrisider. - 724
Edrisi, Abu Abdallah Muhammed esh-Sherif el- E., berømt arab. Geograf, (1099-1164(?)) - 724
Edrisider, arab. Dynasti i Nordafrika (791-926) - 724
Edscitant kaldes den, der anlægger en Eds-sag (sml. Edsdom). - 724
Edsdom. I de Undtagelsestilfælde, hvor Udfaldet af en Retssag gøres afhængigt af Partsed (s. d.) - 724
Edsforbund, det schweiziske (Schweizerische Eidgenossenschaft) - 724
Edsformular, se Ed. - 724
Edsfrist, se Edsdom. - 724
Edshabilitet. de moralske og intellektuelle Forudsætninger - 724
Edslaget, det ældste danske Bygilde, var en Sammenslutning af Slesvigs Borgere - 724
Edsring, Ring, ved hvilken Ed aflægges - 724, 725
Edssag, se Edsdom. - 725
Edsstævning, se Edsdom. - 725
Edstema, se Edsdom. - 725
Edsvorneretter, se Nævninger. - 725
Edsørelovgivning er Betegnelsen for en vis Del af den sv. middelalderlige Lovgivning - 725
Edukation (lat.), Opdragelse; Edukator, Opdrager. - 725
Edukt kaldes undertiden et ved et kemisk Arbejde udvundet Stof - 725
E-dur, den Dur-Tonart, der har E til Grundtone - 725
Edvard (Eadward) den Ældre, angelsachsisk Konge 901-24 - 725
Edvard I, eng. Konge 1272-1307, (1239-1307) - 725
Edvard II, eng. Konge 1307-27, (1284-1327) - 725, 726
Edvard III, eng. Konge 1327-77, (1312-1377) - 726
Edvard IV, eng. Konge 1461-83, (1442-1483) - 726, 727
Edvard V, eng. Konge, (1470-?) - 727
Edvard VI, eng. Konge 1547-53, (1537-1553) - 727
Edvard VII, eng. Konge (1901-10), (1841-1910) - 727, 728
Edvard, Prins af Wales, alm. kaldet »den sorte Prins«, (1330-1376) - 729
Edvard (Duarte) (1391-1438), Konge i Portugal 1433-38 - 729
Edvard Confessor (Bekenderen), angelsachsisk Konge 1042-66, - 729, 730
Edvard Martyr, angelsachsisk Konge 975-78 - 730
Edvin, Konge af Northumberland (616-33) - 730
Edwards, - 730
1) Amelia Blandford, eng. Forfatterinde og Ægyptolog (1831-92) - 730
2) Matilda Barbara Betham-E., (1836- ) - 730
Edwards, Edwin, eng. Raderekunstner, (1823-1879) - 730
Edwards, Henry Sutherland, eng. Forf.,(1828- ) - 730
Edwards, Jonathan, amer. Teolog og Filosof (1703-58) - 730, 731
Edwardsia, se Sophora. - 731
Edwardsit, d. s. s. Monazit. - 731
Edwardsville, By i U. S. A., Stat Illinois, ligger 25 km NØ. f. St Louis ved Gahokia Creek - 731
Edø, Herred, Nordmøre Fogderi, Romsdals Amt - 731
Eeckhout, - 731
1) Gerbrand van den, holl. Maler og Raderer, (1621-1674) - 731
2) Jacob Josef, belg. Maler og Litograf, (1793-1861) - 731
Eecloo, By i den belg. Prov. Østflandern, vigtigt Jernbaneknudepunkt mellem Gent og Brügge - 731
Eeden, Frederik van, holl. Digter og Videnskabsmand, (1860- ) - 731, 732
Eekhoud , Georges, belg. Forf., (1854- ) - 732
Eem, Flod i den holl. Prov. Utrecht, opstaar af fl. Bække ved Amersfoort - 732
Eendragt, Arm af Øster-Schelde, mellem Øen Tolen og Fastlandet - 732
Eetvelde, Edmond, belg. Embedsmand,(1852- ) - 732
Efa, hos Hebræerne Rummaal for tørre Sager , 1/10 af en Chomer, knap 40 l. - 732
Efarmoni (bot.), den Evne, Planten har til at tilpasse sig efter de ydre Livsforhold - 732
Efeber (gr.: Ynglinge) kaldtes i Oldtidens Athen de to yngste Aargange (18-19 Aar gl.) af de værnepligtige Borgere - 732
efemer (gr.), kun varende en Dag, kortvarig, forgængelig. - 732
efemer Feber (lat.), Febris ephemera, er en forbigaaende let Feber, gsaa kaldet Forkølelsesfeber - 732
Efemeride (gr.: Dagbøger, Dagblade) Tabeller, der angiver til hver Dag, hvor paa Himlen man har at søge - 732, 733
Efendi (tyrk., afledet af nygr. afthentis *c: Herre) er den i høflig Tiltale alm. Betegnelse for Herre - 733
Eferding, Efferding, By i Øvreøsterrig, 17 km N. f. Weis ved Donaus højre Bred - 733
Efeserbrevet, (efter den alm. Rækkefølge) det 5. af de i vor nytestamentlige Kanon optagne Paulusbreve - 733, 734
Efesia, ionisk Nationalfest, der i Efesos fejredes til Ære for Artemis - 734
efesiske Bogstaver, Trylleformular, dannet af meningsløse Ord, som brugtes ved Templet i Efesos - 734
Efesos, »en af de ioniske Stæder paa Lilleasiens Vestkyst nær ved Kaystros-Flodens Munding - 734, 735, 736
Efeter hed i det gl. Athen de 51 livsvarige Medlemmer af en Domstol - 736
Efeu, se Hedera. - 736
effacere (lat.), ved Vaabenøvelse at vende Siden mod Modstanderen i St f. Brystet. - 736
Effekt (lat. effectus) Virkning, særlig den Virkning, et digterisk Arbejde, et Kunstværk,kan frembringe - 736
Effekt (fys.), Arbejdshastighed, maales ved det Arbejde, som i hvert Sekund udføres - 736
Effekt (elektrisk) ved Energioverføring ell. Omsætning er Forholdet mellem Energien og den Tid, der medgaar - 736
Effekter bruges som Betegnelse for bevægelige Formuegenstande - 736
Effektfaktoren ved Vekselstrøm er Forholdet mellem Effekten og Produktet af Strøm og Spænding - 736
Effektforsikring, den Gren af Forsikringsvæsenet, der beskæftiger sig med at forsikre - 736
Effekter - 736
effektiv (lat.), virkelig - 736
Effektivforretning, en Forretning, der afvikles ved virkelig Levering - 736, 737
Effektivitetsprincippet, i Folkeretten - 737
effektiv Middelværdi. Anvendes særlig ved Strøm og Spænding ved Vekselstrøm - 737
Effektivstyrke, virkelig tilstedeværende tjenstdygtige Styrke - 737
Effektkonta, i Bogholderi en Konto, som anlægges for indkøbte Effekter (s. d.) - 737
Effektlampe, en elektrisk Buelampe med Tilsætning af forsk. Metalsalte til Kullene - 737
effektuere (lat.), iværksætte, udrette, afsende bestilte Varer. - 737
effen (plattysk), lige (i Antal); ogsaa jævn. - 737
effervescere (lat.), bruse op; Effervescens. Opbrusning - 737
efffgies (lat.), Afbildning, Billede - 737
effilere (fr.), udtrævle. - 737
Effingham, By i U. S. A., Stat Illinois, ligger 24 km SV. f. Chicago - 737
Effleurage (fransk), et vigtigt Haandgreb i Massagen - 737
Efflorescens (lat.), Blomstring, betegner i Medicinen et akut opstaaende Hududslet. - 737
effusa et dejecta (lat.), egl. udgydt og nedkastet. Efter Romerretten - 737
Effusion (lat.) Luftarters Udstrømning gennem snævre Aabninger - 737
Efialtes, - 737
1) Græker fra Landskabet Malis, der Aar 480 f. Kr. ved Thermopylæ viste Perserne Vej - 737
2) athenisk Politiker, søgte som Demokratiets Leder ved heldig gennemførte Anklager at svække det areopagiske Raad - 737
Efod (hebr.), i Pentateuchens Præsteskrift en Del af Ypperstepræstens Pragtklædning - 737
Eforat, en Efors Embede og Værdighed (se Eforer) - 737
Eforer (gr.: »Opsynsmænd«) er Navnet paa den vigtigste Øvrighed i Sparta - 737
Eforos, græsk Historieskriver fra det lilleasiatiske Kyme, (c.400-e.334 f. Kr.) - 738
Efraïmn, en af Israels Stammer, som geografisk indtog den centrale Stilling i Landet - 738
Efraïm's Bjerge, den nordligste Halvdel af det judæisk-efraimitiske Højland - 738
Efraïm Syrer, d. s. s. Afrem Syrer. - 738
Efrata ell. Efrat synes opr. at betegne et Landskab, bruges som Betegnelse for Betlehem. - 738
Efrem nævnes af Eusebius som en 5 rom. Mil Ø. f. Betel liggende By - 738
Efron, - 738
1) Sochars Søn, Chetiteren, af hvem Abraham købte et Grundstykke i Hebron til Begravelsesplads - 738
2) Navn paa et Par palæstinensiske Byer - 738
Eftasvær(d) betegner i Norge et let Maaltid mellem Middag og Aften - 738
Efteraar (norsk: Høst), se Aarstider. - 738
Efteraarsjævndøgn (norsk: Høstjævndøgn) Tidspunkt, hvori Solen passerer Himlens Ækvator - 738
efter Behag siges et Væddeløb at være vundet, naar Hesten sejrer uden at anstrenge sig særlig. - 738
Efterbevillingslov, en Lov, hvorved en Statsudgift bevilges, efter at den allerede er afholdt - 739
Efterbilleder opstaar, naar man i nogen Tid uafbrudt har betragtet en lys Genstand og derpaa vender Blikket bort fra den - 739
Efterbyrd kaldes den Del af det menneskelige og dyriske Æg, der fødes efter, at Fosteret er født - 739
Efterforskning kaldes i Straffeprocessen den indledende Undersøgelse, der foretages af administrativ Myndighed - 739, 740
Efterfrist, en yderligere Frist, som efter at den tidligere Frist kan indrømmes - 740
Efterfølgelse, se Kristi Efterfølgelse. - 740
Eftergivelse bruges jur. om to Forhold, E. af Skyld (Gæld) og E. af Straf - 740, 741
Eftergæring, i Vin- og Ølfabrikationen den langsomme og svage Gæring - 741
Eftergørelse. Moderne Lovgivninger beskytter i et vist Omfang den, der frembringer noget nyt - 741
Efterkommere, Betegnelse for en Persons Afkom i nedstigende Linier i uendelige Led - 741
Efterkrav, et Krav, der fremsættes, efter at Mellemværendet, i øvrigt har fundet sin Afgørelse - 741
Efterkrav. I daglig Tale ensbetydende med Postopkrævning. - 741
Efterlevering, Levering af en Vare efter den aftalte Frists Udløb - 741
Efterlignelse i Musikken, se Imitation. - 741
Efterligning af andre Individers Bevægelser ell. Handlinger - 741, 742
Efterlodning, Fordeling af et Aktiv, der først kan realiseres, efter at et Bo i øvrigt er sluttet - 742
Efterlysning vil sige Bekendtgørelse om, at en Ting er bortkommen ell. en Person undvegen - 742
Eftermaalsmand. den, der paataler en Sag - 742
Eftermiddag er Tiden fra Middag til Midnat; undertiden bruges E. om Tiden fra Middag til Solnedgang. - 742
Eftermiddagsvagt (Søv.), Vagten i et Orlogsskib fra 4-8 Em., i et Koffardiskib fra 12 Middag til 8 Em. - 742
Efternavn, et til det personlige Navn (Fornavnet, Døbenavnet) knyttet Tilnavn - 742
Efterretninger for Søfarende (Søv.), et af Det kgl. Søkort-Arkiv ugentlig udgivet Blad - 742, 743
Efterretningskontor, se Oplysningskontor. - 743
Efterretningsvæsen er Navnet paa en militær Organisation, hvis Maal er at tilvejebringe nøjagtige Oplysninger - 743
Eftersendes ell. F S (faire suivre), tjenstlig, gebyrpligtig Angivelse i Telegrammer - 743
efter Sigt, se Avisoveksel. - 743
Efterskrivning af Navn, se Falsk. - 743
Efterslag betegner i Musikken to Arter af Forsiringer: - 743
1) de Toner, der som Regel danner Afslutningen paa en alm. Trille - 743
2) det modsatte af Forslag (s. d.) - 743
Efterslægten, Selskabet for, stiftedes i Kbhvn 4. Marts 1786 - 743, 744
Efterslæt, Eftergrøde (ogsaa Høstgrøde), Betegnelse for den anden Slæt - 744
Eftersmag, se Smag. - 744
Efterspil, den tematisk udarbejdede Afslutning paa Akkompagnementet til en Sang e. l. - 744
Efterspørgsel, se Pris. - 744
Efterstempling. Efter tidligere dansk Ret - 744
Eftersætning (Apodosis) Grammatikken: Hovedsætning (en overordnet Sætning), der følger efter en Bisætning - 744
Eftertryk, se Forfatterret. - 744
Eftertryk er særlig kraftigt Tryk lagt paa en Sætningsdel ell. hel Sætning - 744
Efterveer kaldes de veligaende Smerter - 744
Eftestøl, Olav Andreas, norsk Skolemand og Politiker, (1863- ) - 744
Efugl, d. s. s. Ederfugl. - 744
e. g., se Eksempel. - 744
Eg. Af Slægten Quercus findes kun 2 Arter i Skandinavien - 744, 745, 746, 747, 748, 749
Egadi, se Ægadiske Øer. - 749
egal (fr., af lat. æqualis), lige, ensartet, jævn; ligegyldig - 749
egalisere, udjævne, gøre lige, benyttes bl. a. i Klaverbygningsteknikken - 749
Egalisering, i Bogtrykkersproget Fællesbetegnelse for Satsens nøjagtige Overensstemmelse med de givne typografiske Maal - 749
égalité (fr.) *c: Lighed, særlig politisk Lighed og Lighed for Loven - 749
Egan, Maurice Francis, nordamer. Diplomat, (1852- ) - 749, 750
Egan, Pierce, den Ældre, eng. Forf. (1772-1849) - 750
Egbert, Ærkebiskop af York, ( -766) - 750
Egbert, Konge af Wessex, ( -839) - 750
Egde, se Spætmejse. - 750
Ege, Stok af Træ, der forbinder et Vognhjuls Nav med dets Krans - 750
Ege, et mindre, aabent, klinkbygget Fartøj, hvis Bund er svagt buet baade i Længde- og Sideretning - 750
Egea de los Caballeros, Ejea d. l. G., By i det nordøstlige Spanien, Prov. Zaragoza, ligger 58 km NNV. f. Zaragoza ved Arba - 750
Egebark har indtil de senere Aar været Hovedmaterialet ved Garvning af Læder - 750
Egeberg, Christian August, norsk Læge, (1809-1874) - 750
Egeberg, Edvard, dansk Forf., (1855- ) - 750, 751
Egeberg, Einar Westye, norsk Forretningsmand, (1851- ) - 751
Egeberg, Theodor Christian, norsk Læge, (1847-1915) - 751
Egebregne, se Mangeløv. - 751
Egede, Christian Thestrup, dansk Søofficer, (1761-1803) - 751
Egede, - 752
1) Hans Poulsen, Missionær i Grønland, (1686-1758) - 752, 753
2) Paul Hansen, Missionær i Grønland, (1708-1789) - 753
Egede-Nissen, Adam Hjalmar, norsk Postmand og socialistisk Politiker, (1868- ) - 753
Egedesminde, den sydligste af de danske Kolonier i Grønlands nordre Inspektorat - 753, 754
Egedius Johnsen, Halfdan, norsk Maler, (1877-1899) - 754
Egegarvesyre, se Garvesyrer. - 754
Bgekister, alm. Betegnelse for Bulkister af Egetræ fra Bronzealderen og senere - 754
Egeland er Navnet paa fl. større Gaarde i Norge - 754
Egeln, By i Kongeriget Preussen, Prov. Sachsen, ligger ved Saales Biflod Bode, 14 km S. f. Wanzleben - 754
Egenbevægelse, Stjerners - 754, 755, 756
Egenbevægelse af Bakterier - 756
Egenhændig ell. MP (main propre), tjenstlig gebyrpligtig Angivelse i Telegrammer - 756
Egenitis, Demetrios, gr. Astronom, (1864- ) - 756
Egennavn (Nomen proprium) er i Grammatikken Benævnelse paa et Ord, der efter alm. Talebrug kaldes et Navn - 756
Egennytte, se egoistisk. - 756
Egensekloster, Hovedgaard i Fleskum Herred, S. f. Limfjordens Udløb i Kattegat - 756
Egense Ledefyr, Jyllands Østkyst - 756
egensindig kaldes i det praktiske Liv den, der ikke vil lade sig belære af andres Erfaringer - 756
Egenskab betegner en Tings særegne Maade at være og virke paa - 756, 757
Egenskabsord, d. s. s. Adjektiv. - 757
Egensund, se Egernsund. - 757
Egens Vig, i den nordøstlige Del af Kalø Vig N. f. Aarhus - 757
Egensvingning, se Radiotelegrafi. - 757
Egentone er den for en Sproglyd ejendommelige Tone, der bidrager til akustisk at karakterisere den - 757
egen Veksel, et Dokument, hvorved Udstederen under Vekselform forpligter sig til selv at betale en Pengesum - 757
Egenvægt, - 757
1) d. s. s. Vægtfylde. - 757
2) er den Del af en bærende Konstruktions Belastning, der hidrører fra selve Konstruktionens Vægt - 757
Egenæs Hage, Issefjord, skyder sig fra Lammefjords Nordside over l Sm. ud fra Land - 757
Eger, - 757
1) (tschk. Ohre) Biflod til Elben, udspringer i det nordøstlige Hjørne af Bayern - 757
2) Biflod til Wörnitz, løber gennem Württemberg og Bayern og naar en Længde af 52 km. - 757
Eger, By i Böhmen, ligger 8 km fra den bayerske Grænse ved den østlige Fod af Fichtelgebirge - 757
Eger, se Erlau. - 757
Egeran, d. s. s. Vesuvian. - 757
Egerdir, se Ejerdir Gøl. - 757
Egeria, rom. Kildegudinde, som dyrkedes i Diana's Helligdom ved Aricia og i en Lund ved Via Appia - 757
Egern (Sciurus), en stor og artsrig Slægt inden for Gnavernes Orden - 757, 758, 759
Egernaber ell. Kloaber (Arctopitheci, Hapalidæ) Fam. inden for de brednæsede ell. amerikanske Abers (Vestaber) Gruppe - 759, 760
Egernhale, Benævnelse for den som Prydplante dyrkede Byg-Art (Nordeum jubatum) - 760
Egernspidsmus ell. Træspidsmus (Tupalidæ), en lille Fam. af Insektædernes Orden - 760
Egernsund (Egensund, tysk Ekensund), Flække med c. 1100 Indb. i det østlige Slesvig, c. 14 km V. f. Sønderborg - 760
Egersund, Herred, Jæderen og Dalarnes Fogderi, Stavanger Amt - 760, 761
Egersund Ladested er en af Egersund Herred omgivet By - 761
Egeskov, Hovedgaard i Sunds Herred, NNV. f. Svendborg - 761
Egesta, se Segesta. - 761
Eget (ell. Jeget), Hovedgaard i Horns-Herred, SV. f. Frederikshavn - 761
Eggan, stor Negerby i Sudan, ligger i den eng. Koloni Nigeria ved højre Bred af Niger - 761, 762
Egge, Herred, Inderøens Fogderi, Nordre Trondhjems Amt - 762
Egge, Peter, norsk Forf., (1869- ) - 762
Eggedal i Buskerud Amt er en trang, vild Fjelddal, som danner en Fortsættelse af Sigdal. - 762
Eggeling, Julius, tysk Sanskritist, (1842- ) - 762
Egger, Emile, fr. Hellenist (1813-85) - 762
Egger-Lienz, Albin, østerr. Maler, (1868- ) - 762, 763
Eggers, Adolph Julius, dansk Musiker, (1859- ) - 763
Eggers, Christian Ulrich Detlev von, dansk Embedsmand og tysk Forf. (1758-1813) - 763
Eggers, Heinrich Peter von, geogr.-hist. Forf. og Embedsmand, (1751-1836) - 763
Eggers, Olga, dansk Forfatterinde, (1877- ) - 764
Eggert Olafsson, se Olafsson, Eggert. - 764
Eggleston, Edward, amer. Forf. (1837-1902) - 764
Eggmühl, Landsby i Nedrebayern, ved Floden Store-Laber, c. 21 km SSØ. f. Regensburg - 764
egg-shells er det eng. Udtryk for et hvidt, særlig kin. Porcelæn, der har en æggeskallignende Overflade. - 764
Egham, By i det sydlige England, Surrey, ligger ved Themsens højre Bred 32 km VSV. f. London - 764
Eghavnen, Svendborg Sund, Flakket paa Østsiden af Taasinge, N. f. Valdemar-Slot - 764
Eghjorte (Lucanidæ), Underafdeling af Lamellicorniernes (de bladhornedes) Fam. - 764
Egholm. - 764
1) Ø i Limfjorden i den østlige Del af Nibe Bredning, c. 3 km VNV. f. Aalborg - 764, 765
2) En c. 94 ha stor Ø i Store Bælt N. f. Aggersø - 765
Egholm, Hovedgaard i Voldborg Herred, NV. f. Roskilde - 765
Egholm Flak, Store Bælt, strækker sig mod N. ud fra Nordsiden af Egholm - 765
Egholm Hage, Limfjorden, Landgrunden paa Sydsiden af Egholm. - 765
Egidi, Arthur, tysk Musiker, (1859- ) - 765
Egidianere, se Ægidianske Konstitutioner. - 765
Egidy, Christoph Moritz von, tysk religiøs Forf. (1847-98) - 765
Egil, nordisk Mandsnavn - 765
Egil, nordisk Sagnhelt; en ypperlig Skytte, der skød et Æble af sin Søns Hoved (jfr Pa1natoke) - 765
Egil (Schall); se Tigris. - 765
Egil den Enhaandede, Helten i en eventyrlig isl. Saga fra den senere Middelalder - 765
Egil Skallagrimsson, en af de mægtigste Skikkelser i de isl. Slægtsagaer, (c.900-c.983) - 765, 766
Egilssaga, Sagaen om Egil Skallagrimsson, er en af de ypperligste isl. Slægtsagaer - 766
Bgilsson, Jon, isl. Præst og hist. Forf., (1548-(e.)1634) - 766
Egilsson, Sveinbjörn, isl. Videnskabsmand, (1791-1852) - 766, 767
Egil Ullserk, en Bonde paa Nordmøre - 767
Egin, dansk Biskop, i Dalby i Skaane (c. 1060), fik senere Bispestolen i Lund - 767
Eginhard, se Einhard. - 767
Églantine, se Fabre d'É. - 767
Eglestonit, Mineral fra Terlingua i Texas af Sammensætning Hg4Cl2O - 767
Egli, Johann Heinrich, schweizisk Komponist (1742-1810) - 767
Egli, Johan Jakob, schweizisk Geograf (1825-96) - 767
églomisé (fr.), verres églomisés, Glas forsirede med en mørk Masse og Staniolpapir o. l. - 767
Eglon, - 767
1) moabitisk Konge, som dræbtes af Ehud. - 767
2) Kana'anitisk By i Juda Lavland, som erobredes af Josua. - 767
Egmond-aan-Zee, Fiskerleje i Kongeriget Holland, Prov. Nordholland, ligger 9 km SV. f. Alkmaar - 767
Egmont (Mount E.), udslukt Vulkan (2520 m) i det sydvestlige Hjørne af Ny Zeelands Nordø - 767
Egmont, Joost van, belg. Maler, (1601-1674) - 767, 768
Egmont, Lamoral, Greve af, Fyrste af Gavre, (1522-1568) - 768
Egnatia, se Fasano. - 768
ego, se Jeg. - 768
egocentrisk betegner Tilbøjeligheden til at henføre alt til sit eget Jeg - 768, 769
Egoseolie, en fed Olie, der faas af Frøene af det alm. Græskar - 769
egregie (lat.), ud af Flokken, fremfor andre, fortrinlig (se laudabilis). - 769
Egremont, By i Nordengland, Cumberland, 7 km S. f. Whitehaven - 769
Egrenermaskiner, se Bomuld. - 769
Egressy, Gabriel, ung. Skuespiller, (1807-1866) - 769
Egripo, se Chalkis. - 769
Eg Sindssygeasyl ligger c. 5 km N. f. Kristianssand. Det rummer 130 Mænd og 130 Kvinder. Bygget 1881. - 769
Egtved (1340: Ekthyuf, 1399:Eythwet), stærkt opvoksende Sogne- og Stationsby i det sydøstlige Nørrejylland - 769
Eguilaz Luis, sp. Dramatiker (1830-74) - 769
Egyptienne, et moderne Skriftsnit, der bruges til Fremhævelse af Ord og Linier i Sats med lat. Typer - 769
Ehbisch, Johan Frederik, dansk Billedhugger, (1672-1748) - 769, 770
Ehingen (E.-an-der-Donau), By i Kongeriget Württemberg, ligger 25 km SV. f. Ulm - 770
Ehle, Hermann Nilsson-, sv. Biolog, (1873- ) - 770
Ehlers, Eduard Diderik, dansk Polytekniker, (1812-1893) - 770
Ehlers, Edvard Laurits, dansk Læge, (1863- ) - 770
Ehlit, se Dihydrit. - 770
Ehrenberg, Christian Gottfried, tysk Naturforsker, (1795-1876) - 770, 771
Ehrenberg, Richard, tysk Socialøkonom, (1857- ) - 771
Ehrenberg, Victor Gabriel, tysk Retslærd, (1851- ) - 771
Ehrenberger Klause, et 946 m højt Pas i det nordlige Tirol, fører fra Lech-Dalen til Loisach-Dalen - 771
Ehrenbergit, Mineral, er et vandholdigt Lerjordsilikat af lys, rødlig Farve - 771
Ehrenbreitstein ell. Thal-E., By og stærk Fæstning i Kongeriget Preussen, Rhinprovinsen - 771, 772
Ehrenfeld, se Köln. - 772
Ehrenfriedersdorf, By i Kongeriget Sachsen, 8 km N. f. Annaberg - 772
Ehrenheim , - 772
1) Fredrik Vilhelm, v., sv. Embedsmand (1753-1828) - 772
2) Per Jakob von, sv. Politiker, (1823- ) - 772
Ehrenpreus, Carl Didrik, sv. Universitetskansler (1692-1760) - 772
Ehrenschild Conrad Biermann von, dansk Statsmand, (1629-1698) - 772, 773
Ehrenstråle, David, sv. Retslærer, f. Nehrman, (1695-1769) - 773
Ehrenstrahl, D., sv. Kunstner, se Klöcker. - 773
Ehrenström, Marianne, f. Pollett, sv. Forfatterinde og Kunstnerinde (1773-1867) - 773
Ehrensvärd, sv. Slægt fra Stralsund, der 1717 adledes - 773
Ehrensvärd, Albert, Greve, sv. Embedsmand, (1821-1901) - 773
Ehrensvärd, Augustin, sv. Feltmarskalk, Sveaborgs og den sv. Skærgaardsflaades Grundlægger, (1710-1772) - 773, 774
Ehrensvärd, Gustaf Johan, sv. Memoireforfatter, (1746-1783) - 774
Ehrensvärd, Karl August, sv. Kunstforfatter, Tegner og Admiral, (1745-1800) - 774, 775
Ehrensvärd, K. F. og T. C., se Gyllembourg. - 775
Ehretia L., Slægt af Rubladfam. (nær Cordia og Heliotropium), Buske ell. Træer - 775
Ehrhard, Albert, kat. Teolog, Tilhænger af Modernismen, (1862- ) - 775
Ehrhart, Franz Joseph, tysk socialistisk Politiker (1853-1908), - 775
Ehrle, Franz, Præfekt for det vatikanske Bibliotek og Kirkehistoriker, (1845- ) - 775, 776
Ehrlich, Heinrich, østerr. Klaverspiller og Musikforfatter (1822-99) - 776
Ehrlich, Paul, tysk Immunitetsforsker, (1854-1915) - 776, 777
Ehrmann, François Émile, fr. Historiemaler, (1833-1910) - 777
Ehrnroth, Adelaide, sv.-finsk Forfatterinde (1826-1905) - 777
Ehrström, Karl Gustaf, finsk Jurist, (1822-1886) - 777
Ehud, Gera's Søn, af Benjamin Stamme, en af »Dommerne« i Israel - 777
Eibar, Eybar. By i det nordlige Spanien, Prov. Guipuzcoa, ligger 54 km SV. f. San Sebastian - 777
Eibe, Frederik Henrik, dansk Boghandler, (1816-1871) - 777
Eibe, Niels Julius, dansk sproglig Forf., (1803-1882) - 777, 778
Eibenschütz, Ilona, ungarsk Pianistinde, (1872- ) - 778
Eibenstock, By i Kongeriget Sachsen, ligger i Erzgebirge - 778
Eibeschütz, Simon Aron, dansk Handelsmand (1786-1856) - 778
Eichendorff, Joseph von, Friherre, tysk Digter af den romantiske Skole, (1788-1857) - 778
Eichens, Friedrich Eduard, tysk Kobberstikker og Raderer, (1804-1877) - 778
Eichhoff, Frédéric Gustave, fr. Sprogforsker (1799-1875) - 778
Eichhorn, Carl Friedrich, tysk Retslærd, (1781-1854) - 778, 779
Eichhorn, Christoffer, sv. Forf. og Samler (1837-89) - 779
Eichhorn, Johan Albrecht Friedrich, preuss. Statsmand (1779-1856) - 779
Eichhorn, Johan Gottfried, tysk Orientalist og Historiker (1752-1827) - 779
Eichler, August Wilhelm, tysk Botaniker, (1839-1887) - 779, 780
Eichsfeld, en Højslette NV. for Thüringerwald - 780
Eichstätt, By i Kongeriget Bayern, ved Donaus Biflod Altmühl - 780
Eichthal, Eugène d', fr. Socialøkonom, (1844- ) - 780
Eichthal, Gustave d', fr. Skribent og Oldgransker, (1804-1886) - 780
Eichwald, Karl Eduard, russ. Læge og Naturforsker, (1795-1876) - 780, 781
Eickel, Bjergværksby i Preussen, Prov. Westfalen, ligger 3 km NV. f. Bochum - 781
Eickhoff, Johan Gottfried August, dansk Maskinfabrikant, (1809-1875) - 781
Eickstedt, Hans Heinrich v., dansk Officer, Statsminister, (1715-1801) - 781
Eid, betegner i Norge en Isthme, et smalt Landstykke mellem to Vande - 781
Eid, Herred, - 781
1) Sønd- og Nordfjord Fogderi, Nordre Bergenhus Amt - 781, 782
2) Romsdals Fogderi, Romsdals Amt - 782
Eidammer-Ost, se Edam. - 782
Eidanger, Herred, Bamle Fogderi, Bratsberg Amt - 782
Eide i Hardanger, et Knudepunkt for Turisttrafikken i Indre H rdanger-Voss - 782
Eide, Herred, Romsdals Amt - 782
Eide, Herred, Nedenæs Fogderi, Nedenæs Amt - 782
Eide, Egil, norsk Skuespiller, (1868- ) - 782, 783
Eidefjord, den nordlige Del af Sundet mellem Strømø og Østerø (Færøerne). - 783
Eidem, Ole Thorenius, norsk Søofficer, (1865-1911) - 783
Eide's Legat, - 783
Eidfjord kaldes den indre Del af Hardangerfjorden fra Utne til Eidfjord Kirke - 783
Eidfjord, Herred, Søndre Bergenhus Politimesterdistrikt - 783
Eidothea, en Havgudinde, der efter Odysseen af Medlidenhed hjalp Menelaos - 783
Eidsberg, Herred, Rakkestad Fogderi, Smaalenenes Amt - 783, 784
Eidsborg er Anneks til Laardal Præstegæld i Telemarken - 784
Eidsbugaren, Turisthytte ved Vestenden af Bygdin i den sydvestlige Del af Jotunheimen - 784
Eidsfjord forekommer som Navn paa fl. Fjorde i Norge - 784
Eidsfos Værk ligger ved Østenden af Ekeren Vand i Jarlsberg og Larvik Amt - 784
Eidsivating hed i den gl. norske Tingordning Lagtinget for Oplandene - 784
Eidsivatingsloven hed den paa Eidsivating og inden for dets Lagdømme gældende Lovbog - 784
Eidskogen, Herred, Vinger og Odalen Fogderi, Hedemarkens Amt - 784, 785
Eidsvold, Herred, Øvre Romerikes Fogderi, Akershus Amt - 785, 786
Eidsvolddagen er et undertiden, især i tidligere Litt., brugt Navn paa Norges Konstitutionsdag, 17. Maj. - 786
Eidsvoldforsamlingen, se Norge »Historie«. - 786
Eiebakke, August, norsk Maler, (1867- ) - 786
Eifel, den nordvestlige Del af de rhinske Skiferbjerge - 786
Eifelkalk, en til det mellemste Devon hørende Lagrække af Kalkstene, Mergel og Dolomitter - 786
Eiffel, Alexandre Gustave, fr. Ingeniør, (1832- ) - 786, 787
Eiffel-Taarnet, det 300 m høje Jerntaarn, der byggedes paa Marsmarken i Paris - 787
Eiger, en af de højeste Tinder i Finsteraarhorn-Gruppen i Berner-Alperne - 787
Eigg, lille Ø ved Skotlands Vestkyst, ligger i Hebridernes indre Gruppe S. f. Sky - 787
Eighth , eng. Længdemaal = 1/8 Inch = 3,175 mm. - 787
Eigonpræparater er Jod- og Brom-Æggehvidepræparater af konstant Sammensætning - 787, 788
Eigtved, Nikolai, dansk Arkitekt, (1701-1754) - 788
Eijub, d. s. s. Ejjub. - 788
Eijubider, d. s. s. Ejjubider. - 788
Eikisdalen, se Eresfjord (Herred). - 788
Eikonogen, amino-*beta*-naftolmonosulfon-surt Natron, benyttes i Fotografien som Fremkalder - 788
Eikthyrne, i nord. Mytologi den Hjort, der staar paa Valhals Tag og bider af Lærad's (Ygdrasil's) Løv - 788
Eilau, se Eylau. - 788
Eilbeck, Forstad til Hamburg. - 788
Eileithyia, oldgr. Gudinde, som paakaldtes af Kvinder i Barnsnød - 788
Eilenburg, By i Kongeriget Preussen, Prov. Sachsen, ligger paa en Ø i Mulde - 788
Eilendorf, Fabrikflække i Preussen, Rhin-Provinsen, ligger 6 km V. f. Aachen - 788
Eilersen, Eiler Rasmussen, dansk Landskabsmaler, (1827-1912) - 788
Eilersgaard, Charlotte, født Møller, dansk Forfatterinde, (1858- ) - 789
Eilifr Goðrúnarson, en isl. Skjald omkr. 1000 - 789
Eilschov, Frederik Christian, dansk Filosof, (1725-1750) - 789, 790
Eilsen, Landsby og Badested i Schaumburg-Lippe i en Dal i Weser-gebirge - 790
Eimeo, se Mourea. - 790
Eimer (af lat. amphora), et i Tyskland meget anvendt Maal af meget forsk. Størrelse - 790
Eimer, Theodor, ty. Zoolog, (1843-1898) - 790
Eimsbüttel, Forstad til Hamburg. - 790
Eina, Herred, Kristians Amt - 790
Einar, nordisk Mandsnavn - 790
Einar Eyólfson, med Tilnavnet Þveræingr, en af Sagatidens Høvdinger - 790
Einar Gilsson, en isl. Skjald fra 14. Aarh. og Lagmand for Islands nordlige og vestlige Del 1367-68 - 790
Einar Hafliðason, en af de faa historiske Forf. fra 14. Aarh. E. (1307-1393) - 790
Einar Helgasonr, Skálaglamm, en af de dygtigste isl. Skjalde fra 10. Aarh. - 790, 791
Einar Kongsmaag, ogsaa kaldet Einar Præst, norsk Høvding i 12. og 13. Aarh. ( -1205) - 791
Einarr Skúlason, isl. Præst og Skjald, (c.1090-e.1160) - 791
Einarsen, Einar, norsk Socialøkonom, (1868-1913) - 791
Einarsfjord, se Grønland (Historie). - 791
Einarsson, Baldvin, isl. Forf., (1801-1833) - 791, 792
Einarsson, Gisli, isl. Matematiker (1621-88) - 792
Einarsson, Gissur, Islands første lutherske Biskop, (c.1508-1548) - 792
Einarsson, Halfdan (1732-85), en af sin Tids lærdeste Mænd - 792
Einarsson, Indriði, (1851- ), Kontorchef og Skuespilforfatter - 792
Einarsson, Isleifur, Justitiarius i den islandske Landsoverret, (1765-1836) - 792, 793
Einarsson, Marteinn, isl. Præst og Biskop, ( -1570) - 793
Einarsson, Oddur, isl. Biskop, (1559-1630) - 793
Einar Thambarskelve, en af de mægtigste Stormænd i Norge i 1. Halvdel af 11. Aarh. ( -1055) - 793
Eina Vand i Toten Præstegæld, Kristians Amt, er en 12,7 km2 stor Sø - 793
Einbeck, tidligere Eimbeck, By i Kongeriget Preussen, Prov. Hannover, ligger N. f. Göttingen ved Ilme - 793
Eindhoven, By i Kongeriget Holland, Prov. Nordbrabant, ligger ved Gender's Munding i Dommel - 793
Eindride, - 793
1) nordisk Mandsnavn (af ein- en, ell. snarere: ypperlig, æret; og -riði, Rytter, Kæmpe), - 793, 794
2) Tilnavn for Thor, vistnok som den ridende ell. agende, krigerske Gud. - 794
Eindride Erlendssøn, se Losne-Ætten. - 794
Eindride unge, norsk Lendermand i 12. Aarh. ( -1163) - 794
Einem, Karl von, tysk General af Kavalleriet, (1853- ) - 794
Einfischtal, se Anniviers. - 794
Einhard, alm., ogsaa af Samtiden, kaldet Eginhard, tysk Historieskriver, (c.770-840) - 794
Einherjer, de afdøde Helte i Valhal hos Odin. - 794
Einhornsgrotten, Knoglehule ved Scharzfeld i Hannover. - 794
Einsiedeln ell. Notre-Dame-des-Ermites, By og Kloster i det schweiziske Kanton Schwyz - 794
Eion, se Amfipolis. - 794
Eipel, tschk. Upice, By i det nordøstlige Böhmen, 10 km SØ. f. Trautenau, ved Elbens Biflod Aupa - 794
Eir, i nordisk Mytologi Lægedommens Gudinde; nævnes bl. Asynjerne - 794, 795
Eira hed i Oldtiden en Bjergfæstning i Messenien nær ved Grænsen mod Arkadien - 795
Eirene (gr. »Fred«), en af de tre Horaer, Zeus' og Themis' Døtre, ell. en selvstændig Gudinde - 795
Eiríkr Oddsson, isl. hist. Forf. i 12. Aarh. - 795
Eiríkr rauði Þorvaldsson (Erik den Røde), Grønlands Opdager og første Landnamsmand, ( -c.1007) - 795
Eiriksjøkull, et isoleret Jøkelfjeld med 1798 m's Højde i det indre Island, NV. f. Langjøkull - 795
Eiríksmál, et Digt af en ubekendt Forf. om Erik Blodøkse's Fald (950 ell. 954) - 795, 796
Eiriksson, Magnus, isl. rationalistisk Teolog og Forf., (1806-1881) - 796, 797
Eïs (e-is), det ved et *kryds* en halv Tone forhøjede E, enharmonisk lig med F. - 797
Eisack, Adiges østlige Kildeflod, udspringer paa Brenner i Tyrol - 797
Eiselsberg, Anton, østerr. Kirurg, (1860- ) - 797
Eisen, Charles, fr. Illustrator og Raderer, (1720/2-1778) - 797
Eisenach, By i Storhertugdømmet Sachsen-Weimar, ved Thüringerwalds nordlige Skraaning - 797
Eisenach-Kongressen, se Socialdemokrati. - 797
Eisenberg, By i Hertugdømmet Sachsen-Altenburg, ligger paa en Højde mellem Saale og Elster - 797, 798
Eisenburg, ung. Vas, Komitat i det vestljge Ungarn - 798
Eisenerz, By i Kejserdømmet Østerrig, Prov. Steiermark, ved den nordlige Fod af Erzberg - 798
Eisenhut, Ferenz (Franz), ung. Maler, (1857-1903) - 798
Eisenlohr, August, tysk Ægyptolog, (1832-1902) - 798
Eisenmenger, August, østerr. Maler, (1830-1907) - 798
Eisenmenger, Johan Andreas, tysk jødefjendsk Forf., (1654-1704) - 798
Eisenstadt (magy. Kis-Marton), By i det vestlige Ungarn, Komitatet Odenburg - 798
Eisenstein, Ferdinand Gotthold Max, tysk Matematiker, (1823-1852) - 798
Eiserfeld, Fabrikflække i Preussen, Prov. Westfalen, ligger 5 km SSV. f. Siegen - 798
Eisfeld, By i det tyske Hertugdømme Sachsen-Meiningen, ved Werra - 798
Eisleben, By i Kongeriget Preussen, Prov. Sachsen, ligger 11 km SØ. f. Mansfeld - 798, 799
Eisler, Rudolf, østerr. Sociolog, (1873- ) - 799
Eisteddfodd, Navn paa de wallisiske Barders regelmæssige Lavsmøder. - 799
E. I. t., se Arbejde (elektrisk). - 799
Eitelberger von Edelberg, Rudolf, østerr. Kunsthistoriker, (1817-1885) - 799
Eitner, Robert, tysk Musiker og Musikhistoriker (1832-1905) - 799
Eitorf, Fabrikflække i Preussen, Rhin-Provinsen, ligger 20 km ØSØ. f. Siegburg ved Sieg - 799
Eitrem, Samson, norsk Filolog, (1872- ) - 799
Eitzen, Paul von, tysk, luthersk Teolog, (1521-1598) - 799
Eivisch, se Anniviers. - 799
ejakulere (lat.), udsprøjte, fremstøde. Ejakulation, Udsprøjtning, Fremstøden af Ord, Lyde o. desl. - 799
Ejâlet (arab.), Bestyrelse, Statholderskab - 799, 800
Ejassi-SØ (Njarasi), en 60 km lang og 6-12 km bred Saltsø i Tysk Østafrika, SØ. f. Victoria Njansa - 800
Ejbek (Ibek) myrdede 1230 den sidste Sultan i Ægypten af Ejjubidernes Stamme - 800
Ej blot til Lyst - 800
Ejby. - 800
1) Købstadlignende Landsby i det nordøstlige Fyn, Odense Amt, Odense Herred - 800
2) Stærkt voksende Sogne- og Stationsby i det nordvestlige Fyn, Odense Amt, Vends Herred - 800
Ejder, en c. 180 km lang Grænseflod mellem Sønderjylland og Holsten - 800
Ejderdanske, Tilhængere af den i Slutn. af Frederik VI's Regeringstid fremtrædende Retning inden for nyere dansk Politik - 800
Ejderkanal, den saakaldte slesvig-holstenske Kanal er bygget under Christian VII 1777-85 - 800, 801
Eidersted, en i det sydvestlige Sønderjylland fremspringende Halvø - 801
Ejderstenen er Navnet paa en Sten med Indskriften Eidora. Romani Terminus Imperii (»Ejderen, det rom. Riges Grænse«) - 801, 802
Ejeform (Ejefald), se Forholdsform. - 802
Ejektor, Dampstraaleapparat, som findes paa Lokomotiver, der er udstyrede med Vakuumbremse - 802
Ejendom, en Persons hele Formue; snart kun de Ting, der er Genstand for egl. Ejendomsret - 802
»Ejendom er Tyveri« (La propriété, c'est le vol) - 802
Ejendomsadkomst, den særlige Hjemmel ell. Retstitel, hvorpaa en Person bygger sin Ejendomsret - 802
Ejendomsafstaaelse, se Ekspropriation. - 802
Ejendomsbesiddelse foreligger, hvor en Person udøver Besiddelsen af en Ting i eget Navn - 802
Ejendomsbeskadigelse, se Hærværk. - 802
Ejendomsdom - 802
Ejendomserhvervelsesmaader - 802, 803
Ejendomsforbehold), den Klausul, hvorefter Ejendomsretten skal gaa tilbage til Afhænderen, hvis Betingelsen misligholdes - 803
Ejendomsforbrydelse. i hvilket Omfang Staten i sin Straffelovgivning bør beskytte Privates Ejendomsomraade - 803, 804
Ejendomsfællesskab, se Sameje. - 804
Ejendomspronomen, d. s. s. Ejestedord. - 804
Ejendomsretten (jur.) - 804, 805, 806
Ejendomsskatter er en Gruppe af Indtægtskildeskatter, der hviler paa faste Ejendomme - 806
Ejendomsskyld. Statsskat, der indførtes ved den store Skattereform af 15. Maj 1903 - 806, 807
Ejer Bavnehøj, Danmarks højeste Punkt, 172 m, ligger i Nørrejylland, 7 km SV. f. Skanderborg - 807
Ejerdir Gøl (Egerdir), Alpesø i Lilleasien i Vilajetet Konia ved Nordfoden af det lyciske Taums - 807
Ejerlag, Ejerlav ell. Ejerskab, undertiden ogsaa Bylag, det retlig ordnede Landsbysamfund i Jordfællesskabets Dage - 807, 808, 809
Ejerpant (tysk Eigenthümerhypothek), et Pant, som Ejeren i sin egen faste Ejendom lader tinglæse til sig selv - 809
Ejerskab, se Ejerlag. - 809
Ejerslev Klint, paa Østkysten af Mors' nordlige Del (Limfjorden) - 809
Ejestedord eller Ejendomsstedord (-pronomen) er i Grammatikken den danske Benævnelse paa Pronomen possessivum - 809
Ejjub, Muhammedanernes Navn paa den fra Biblen kendte Personlighed, som vi kalder Job ell. Hjob - 809
1) Abu-E. Ansari,Vaabendrager hos Profeten - 809
2) E.-Ben-Shadi Ben Mervan, en Kurder, der udmærkede sig ved sin Tapperhed - 809
Ejjub, Sultan af Ægypten (1238-49) - 809
Ejjub, Forstad til Konstantinopel - 809
Ejjubider (Ajjubider), Herskerslægt i Ægypten og Syrien paa Korstogenes Tid - 809, 810
Ejjub-Khan, d. s. s. Ejub-Khan. - 810
Ejkeviken, Bugt paa Nordsiden af Fårø (N. f. Gotland) - 810
Eiler, dansk Mandsnavn, indvandret i Middelalderen fra Tysk. - 810
Ejsengarn, stærkt appreteret, glinsende Bomuldsgarn, bleget ell., oftest, sortfarvet. - 810
Ejub Khan, afghansk Prins, (1855- ) - 810
ejusdem (lat.), Genetiv af idem »den samme«, e. med underforstaaet mensis, anni: »i samme Maaned, Aar«. - 810
Ek, Johan Gustaf, sv. Filolog og lat. Digter (1808-62) - 810
Ek, Selma, sv. Operasangerinde (Sopran), (1856- ) - 810
Ekaterinburg, se Jekaterinburg. - 810
Ekbatana, gr. Navn paa en Hovedstad i det gl. Medien, der laa ved Foden af Bjerget Elvend - 810
Ekblastesis (bot.), monstrøs Udvikling af Skud fra Hjørnet af Blosterbladene. - 810
Ekchymose (gr.), Blodudtrædning i og under Huden, frembragt ved Stød, Slag ell. sygelig Tilstand - 810
Ekdemit (Heliofyllit), et Mineral med den omtrentlige Sammensætning Pb4As207.2PCl2 - 810, 811
Ekeberg kaldes den Højde, som ligger paa Østsiden af Kristianiafjordens Bund, lige ved Byen - 811
Ekebergit, se Skapolit. - 811
Ekecheiri (græsk), »Vaabenhvile«, »Landefred«, som bl. a. herskede, saa længe de store gr. Natiotialfester varede. - 811
Ekeblad, - 811
1) Klas d. Æ., svensk Greve og Officer (1669-1737) - 811
2) Klas den Y., (1708-1771) Rigsraad og Øverstemarskalk - 811
Ekelund, Adam Vilhelm, sv. Fysiker, (1796-1885) - 811
Ekelund, Vilhelm, sv. lyrisk Digter, (1880- ) - 811
Ekenäs (finsk: Tammisaari), Havneby i det sydvestlige Finland, Landskab Nyland - 811
Ekenæs, Jahn, norsk Maler, (1847- ) - 811
Eker, Herred, nedre, Buskerud Fogderi, Buskerud Amt - 811, 812
Eker, Herred, øvre, Buskerud Fogderi, Buskerud Amt - 812
Ekernførde, d. s. s. Eckernförde. - 812
Ekhof, Hans Konrad Dietrich, tysk Skuespiller, (1720-1778) - 812
Ekhoff, Emil, sv. Arkæolog, (1846- ) - 812, 813
Ekholm, Nils Gustaf, sv. Meteorolog, (1848- ) - 813
Ekinokok, d. s. s. Echinococcus. - 813
Ekkehart (Eckehart) er Navnet paa fl. Munke i Skt Gallen - 813
Ekklesia, se Ecclesia. - 813
Ekklesia (gr.), Folkeforsamling, specielt den i Athen, hvor Folket suverænt behandlede alle mulige Sager - 813
Ekklesiark (gr.), Kirkeforstander, kaldes i den gr. Kirke den, der har Tilsynet med Kirkebygningen - 813
Ekklesiastes, gr. Titel paa Prædikerens Bog. - 813
Ekko, Tilbagekastning af Lyd under saadanne Forhold, at man tydelig kan skelne den opr. og den tilbagekastede Lyd - 813, 814
Ekkodalen, egl. Kodalen, i Skoven Almindingen paa Bornholm - 814
Ekkoisme er det Fænomen, at man mer ell. mindre uvilkaarligt gentager det, man lige har hørt en anden sige - 814
Ekkoværk benyttes oftest som Betegnelse paa det svagest intonerede Manual i Orglet - 814
Ekkyklema (gr.), Træstillads, deranvendtes, naar Personer, der opholdt sig inde i ef Hus, skulde præsenteres paa Skuepladsen - 814
Eklampsi (gr.) (Eclampsia), Krampe, bruges især om to Krampeformer - 814, 815
eklatant, se éclat. - 815
Eklektiker (gr.) er Betegnelse for de gr. Filosoffer, som af forsk. Lærdomme søgte at sammenarbejde sig en Helhedsopfattelse - 815
Eklipsis (gr.), øjeblikkelig og snart ophørende Bevidsthedstab. - 815
Ekliptika (gr.) er den Storcirkel paa Himmelkuglen, som Solen under sin tilsyneladende aarlige Bevægelse gennemvandrer - 815, 816
Ekliptikaskraaheden er den Vinkel, Ekliptikken og Ækvator danner med hinanden - 816
Ekloge (gr.: Udvalg) bruges i Oldtiden om et udvalgt Stykke, særlig et udvalgt Digt - 816
Eklogit, en Bjergart, tilhørende de krystallinske Skifere - 816
Eklund, Pehr Gustaf, sv. Teolog, (1846-1911) - 816
Eklysis (gr.), den letteste Grad af Bevidsthedstab. - 816
eklærere, oplyse, undersøge, udspejde; smlg. Eclaireur. - 816
Ekman, - 816
1) Gustaf Henrik, sv. Grosserer (1774-1847) - 816
2) Gustaf, sv. Brugsejer, (1804-1876) - 816
3) Johan Jakob, sv. Grosserer, (1815-1908) - 816, 817
4) Karl Edvard, sv. Brugsejer, (1826-1903) - 817
5)Fredrik Laurentz (1830-90), sv. Videnskabsmand - 817
Ekman, Erik Jacob, sv. Præst og teol. Forf., (1842-1915) - 817
Ekman, 1) Ida, f. Morduch, finsk Sangerinde, (1875- ) - 817
2) Karl E., finsk Pianist og Komponist, (1869- ) - 817
Ekman, Johan August, sv. Ærkebiskop, (1845-1913) - 817
Ekman, Johan Oscar, sv. Forretningsmand, Donator, (1812-1907) - 817, 818
Ekman, Ove, norsk Arkitekt, (1847- ) - 818
Ekman, Robert Vilhelm, finsk Maler, (1808-1873) - 818
Ekmannit, se Klorit. - 818
Eknomos (gr.: »uden for Loven«), et Bjerg paa Sicilien i Nærheden af Gela - 818
Ekonomiedepartementet, se Finland »Statsforfatning«. - 818
Ekorn (ogsaa Ikorn), norsk Navn for Egern. - 818
ekrasere (fr.), knuse, tilintetgøre. - 818
Ekrasit, et meget brisant Sprængstof - 818
Ekrasør, d. s. s. Écraseur. - 818
Ekroll, Martin Hoff, norsk Spitsbergenfarer, (1865- ) - 818
Ekron, By og Landskab i den nordlige Del af Filisterlandet, ved Judas nordvestl. Grænse - 818
Eks... (Artikler, som ikke findes herunder, maa søges under Ex..). - 818
Eksacerbation (lat.), Forværrelse, f. Eks. af en Betændelse eller anden Sygdomsproces. - 818
eksagerere (fr.), overdrive, tage Munden fuld; Eksageration, Overdrivelse, for stærkt malende Udtryk. - 818
eksakt (lat.) betyder egl. fuldendt og betegner i Videnskaben det, der hviler direkte paa Matematikken og Logikken - 818
Eksaltation, uforholdsmæssig stærk, ved de ydre Omstændigheder ikke begrundet Fremtræden af Affekttilstande - 818
Eksamen, Prøve, særlig en Undervisningen afsluttende mundtlig eller skriftlig Kundskabs- og Modenhedsprøve - 818, 819
Eksaminand kaldes den der underkaster sig en E. - 819
Eksaminand, eksaminere m. fl., se Eksamen. - 819
Eksaminatorium (lat.), en Universitetsøvelse, der anvender den spørgende Læreform - 819
Eksantem (gr.), Hududslet i akut Udbrud, som ved Mæslinger eller Skarlagensfeber. - 819
Eksaration, den Virksomhed, som Gletscherne udøver ved at pløje Fordybninger i den faste Undergrund. - 819
Eksark (gr.) var i den senere rom. Kejsertid en Officerstitel, - 819
Eksarkatet (gr.) var Fællesbenævnelsen for alle de byzantinske Besiddelser i Italien - 819
Eksarteritis, d. s. s. Periarteritis, Betændelse af Pulsaarernes Yderhinde - 819
Eksartikulation (lat.) i Kirurgien den operative Fjernelse af et af Yderlemmerne ved Gennemskæring i en Ledsammenføjning - 819, 820
Eksauguration (lat.), Ophævelse af et Steds Hellighed; modsat Inauguration. - 820
ekscedere (lat.), overskride (det tilladelige), gaa til Yderligheder, begaa Ekscesser. - 820
Ekscellence (lat. excelléntia, Fortræffelighed, Herlighed) brugtes som Ærestitulatur - 820
ekscellere (lat.), udmærke sig, overtræffe; ekscellent, udmærket, fortræffelig. - 820
Ekscelsiorgas, en Art Belysningsgas, fremstillet ved Karburering af Luft; se Luftgas. - 820
Ekscenter (Ekscentrik) er en cirkelrund Skive paa en omdrejende Aksel, hvis Centrum ikke ligger i Akslens Midtlinie - 820
Ekscentricitet er Afvigelse fra det sædvanlige, det vedtægtsmæssige - 820
Ekscentricitet (mat.) ved Ellipse og Hyperbel Forholdet mellem et Brændpunkts Afstand fra Centrum ell. Akse - 820
Ekscentricitetsfejl, Fejl, som ved Vinkelmaaling opstaar derved, at Cirklens Omdrejningsakse ikke gaar gennem Centret - 820
ekscentrisk (lat.), Tanker og Handlinger, der savner fast Holdepunkt, kaldes e. - 820
Eksception (lat.), Undtagelse, Indsigelse - 820
eksceptionel (lat.), indeholdende en Undtagelse, undtagelsesvis, usædvanlig, enestaaende. - 820
Ekscerebration (lat.), Udpresning af Fosterhjernen efter Knusning af Kraniet - 820
ekscerpere (lat.), gøre et Uddrag af et Skrift; Ekscérpt, Uddrag; Udtog af et Skr. - 820
Eksces (lat.), Overskridelse af visse Grænser, Overdrivelse, Udsvævelse, voldsom Fremfærd, Uorden. - 820
Eksces i Nødværge, se Nødværge. - 820
ekscessiv (fr.), overskridende Maalet, umaadelig, overdreven. - 820
Ekscision (lat.), Udskæring af en Svulst ell. et fremmed Legeme - 820
ekscitere (lat.), tilskynde, drive til, pirre - 820, 821
Eksegese (gr.), Forklaring, Fortolkning; en Ekseget, en Fortolker. Bibelsk E. er Fortolkning af de bibelske Skr. - 821, 822
Ekseget, se Eksegese. - 822
eksekrere , (lat.), forbande; Eksekrament, Eksekration, Forbandelse; eksekrabel, afskyelig. - 822
eksekutere (lat.), udføre, fuldbyrde, gennemføre ved retlig Tvang; eksekutiv, fuldbyrdende, udøvende. - 822
Eksekution (ogsaa kaldet Udlæg) vil sige Tvangsfuldbyrdelse af en Dom, et Forlig ell. en anden Akt - 822, 823
Eksekutionsfrist (Fuldbyrdelsesfrist) vil sige den Frist, der maa hengaa, inden en Dom kan eksekveres - 823
Eksekutionskraft *c: Evne til at gennemtvinges ved Eksekution - 823
Eksekutionstermin, d. s. s. Eksekutionsfrist. - 824
eksekutiv Magt ell. Myndighed, enstydigt med »udøvende Myndighed«, s. d. - 824
eksekutiv Proces, en Procesform, der skal skaffe den, der er i Besiddelse af en Veksel, hurtig Adgang til Fyldestgørelse - 824
eksekutiv Straf vil sige en ved administrativ Resolution paalagt Straf - 824
Eksekutor (lat. executor testamenti) vil sige en til Gennemførelse af et Testamentes Bestemmelser beskikket Privatmand - 824
Eksekutør, udøvende, den udførende (f. Eks. af et Musikstykke). - 824
Eksekvatur (lat.), den Stadfæstelse, der paa vedk. Udenrigsministeriums Foranstaltning meddeles fremmede Konsuler - 824
eksekvere (lat.), fuldbyrde en Dom, gennemtvinge, gennemføre med Magt; se i øvrigt Eksekution. - 824
Eksempel (af lat. exemplum), Mønster til Efterligning ell. Advarsel - 824
Eksemplar (lat.), Mønster, Forbillede, enkelt Stykke (af Bøger, Kobberstik o. desl.) - 824
eksemplificere (lat.), paavise ved Eksempler, oplyse - 824, 825
Eksemption (lat. exemptio), Undtagelse, Befrielse for en Byrde - 825
Eksenteration (gr.), Udtagning af Indvoldene ved Obduktion. - 825
Eksenterese (gr.), d. s. s. Evisceration. - 825
eksercere (lat.), se Eksercits. - 825
Eksercerhus er en mindre, overdækket Eksercerplads, der tjener til Uddannelse af Enkeltmand og i mindre Troppe - 825
Eksercerknogle, en Form af Benudvækst, der under Eksercits dannes paa Steder, hvor Geværet ofte slaar an paa en Knogle - 825
Eksercerpatron, d. s. s. blind Patron. - 825
Eksercerplads er i Alm. et Stykke hyppigst fladt Terrain, liggende i Nærheden af Afdelingens Standkvarter - 825
Eksercerreglement indeholder de bindende Forskrifter for Eksercits - 825
Eksercerskib (S ø v.), et i Reglen ældre udrangeret Skib, i hvilket der afholdes - 825
Eksercerskole for Flaadens Mandskab. - 825
Eksercerskole (Søv.), en Skole, hvor der gives Flaadens Mandskab den første militære Uddannelse - 825
Eksercits er Uddannelsen af Tropperne i Brugen af Vaaben og i de taktiske Formationer - 825
Eksfoliation (af lat. folium, Blad), overfladisk Tilintetgørelse af et Organ - 825
Ekshalationer kaldes de Luftudviklinger, der ledsager Vulkanudbruddene - 826
ekshalere (lat.), udaande, uddunste; Ekshalation, Udaanding, Uddunstning; smlg. ovenfor. - 826
Ekshaustionsbevis (mat.) - 826
Ekshaustor kaldes et Apparat, hvis Konstruktion og Virkemaade ganske ligner en Blæsers - 826
Ekshaustor kaldes den roterende Sugepumpe, der i Kulgasværkerne tjener til at suge den dannede Kulgas bort fra Retorterne - 826
eksheredere(lat,), gøre arveløs; Eksheredation, Arveløsgørelse. - 826
ekshortere (lat.), formane, opmuntre; Ekshortation, Formaning, Opmuntring - 826
ekshumere (lat.), grave op igen (et Lig), drage frem fra Forglemmelse; Ekshumation, Ligopgravning. - 826
eksigere (lat.), fordre, forlange, inddrive (en Gæld); Eksigens, Fordringsfuldhed, Fornødenhed. - 826
eksigibel (jur.), fremtvingelig ved Eksekution (s. d.). - 826
Eksil (lat. exsllium), Forvisning - 826
Eksinanition (egl. Udtømmelse) i Teologien: den Selvindskrænkning, til hvilken Jesus ved sin Menneskeblivelse gaar ind - 826
Eksingedalen i Hosanger Herred, Søndre Bergenhus Amt - 826
Eksistensmaleri. i Kunsthistorien: Retning i venetiansk Malerkunst i 16. Aarh. - 826, 827
Eksistensminimum (lat.). Ved E. forstaas det Mindstemaal af Livsfornødenheder - 827
Eksistentialdom, se Eksistens. - 827
eksistere (lat.), være, være til, leve, opholde Livet, have sit Udkomme. Eksistens, Tilværelse, smlg. ovf. - 827
Eksjö, By i Sydsverige, Småland (Jönkopings Len), ved Emaaens Kilder Eksistens - 827, 828
Ekskavator (lat.), se Gravemaskine og Uddybningsmaskine. - 828
eksklamere (lat.), udraabe; Eksklamation, Udraab. - 828
ekskludere (lat.), udelukke; Eksklusion, Udelukkelse. - 828
eksklusiv (lat.), udelukkende, indskrænkende, ensidig, ufordragelig; eksklusive (lat.), med Udelukkelse af, fraregnet - 828
Ekskommunikation [ræks-] (lat.), se Band. - 828
Ekskoriation (af lat. corium, Læderhuden), en Sygdomsproces, hvor Overhuden afstødes, saa Læderhuden ligger blottet - 828
Ekskrementer, Fækalier (lat. fæces), den ufordøjede Del af Føden, som forlader Legemet gennem Endetarmen - 828
Ekskrescens (lat.), Udvækst, Knude, Vorte. - 828
Ekskreter (lat.) har man kaldet de Kirtelafsondringer, som indeholder Stoffer, der er - 828
Endeprodukter af det dyriske Legemes Omsætninger - 828
Ekskreter (bot.), d. s. s. Affaldsstoffer. - 828
Ekskretion, Afsondring af Ekskreter (s. d. og Kirtler). - 828
ekskulpere (lat.), frikende for Skyld, retfærdiggøre. Det tilsvarende Hovedord Ekskulpation. - 828
Ekskurs (lat.), en Afvigelse fra ell. Svæven ud fra Hovedsagen - 828, 829
Ekskursion (lat.), Strejftog, Udflugt (f. Eks. en botanisk E.), lille Rejse. - 829
ekskvisit (lat), udsøgt, udvalgt, fortræffelig. - 829
eksmatrikulere (lat.), at udslette af Univ.'s Matrikel (*c: Fortegnelse over de Studerende) - 829
Eksogami, det Princip, iflg. hvilket Manden søger sin Hustru i en anden Slægt ell. Stamme - 829
Eksogen (bot.) i Morfologien og Anatomien: Sidedannelse, som er opstaaet ved Delinger i og Fremvækst af de ydre Cellelag - 829
eksogene kaldes i den dynamiske Geologi de Kræfter (Vand, Luft, Organismer), som udefra paavirker Jordskorpen. - 829
eksorbitant (lat.), umaadelig, uhørt, enorm, overdreven. - 829
Eksorcisme er Besværgelse, særlig af onde Aander, Djævlebesværgelse - 829
Eksostose (gr.), en af Benvæv dannet Udvækst paa en Knogle - 829
eksoterisk (gr.), »udadvendt« - 829
eksotermisk kaldes enhver kemisk Proces, ved hvilken der finder en Varmeudvikling, en positiv Varmetoning, Sted - 829
eksotisk (gr.), fremmed, udenlandsk, fra et varmere Klima. - 829
ekspansibel (fr.), udvidelig, strækkelig; Ekspansibilitét, Udvidelighed, Strækbarhed. - 829
Ekspansion (lat.), Udvidelse - 829, 830
Ekspansion (psyk.) er den Indflydelse, som en given Emotion udøver paa andre, senere Indtrædende Bevidsthedstilstande - 830
Ekspansionsføring ell. Geværskarpets Styring i Riffelgangene ved dets Udvidelse - 830
Ekspansionsmuffe, en Rørsamling, der indskydes paa en Dampledning for at muliggøre en Forlængelse ell. Forkortning af Rørene - 830
ekspansiv (lat.), at kunne udvide, at kunne udvides, E.-Kraft (se næste Art.). - 830
Ekspansivkraft. Udvidekraft - 830
ekspatriere (lat.) er ikke ganske enstydigt med at udvandre - 830
ekspedere (lat.), udfærdige, afsende, befordre, gøre Ende paa, skaffe ud af Verden, - 830, 831
Ekspedition, se ekspedere. - 831
Ekspeditionssekretær. Titel, der tillægges en af Kontorets Fuldmægtige - 831
Ekspektance (lat.), Retten til at faa et Embede, naar det engang bliver ledigt - 831
Ekspektant (lat.), en, som har Udsigt til, Forventning om at opnaa noget. - 831
ekspektativ Metode, Ekspektation kaldes den i Lægevidenskaben brugelige Fremgangsmaade - 831
Ekspektoration (lat.), Ophostning - 831
ekspellere (lat.), uddrive, fordrive, jage bort. - 831
Ekspenser (lat. expensæ), Udgifter, Omkostninger. - 831
Eksperiment (lat.), Forsøg, en Handling foretaget for at erfare, hvad der vil ske under visse givne Betingelser - 831
Eksperimentalfonetik ell. Instrumentalfonetik er Navnet paa den Retning inden for den fonetiske Videnskab - 831
Eksperimentalfysik, se Fysik. - 831
Eksperimentalpsykologi søger at tilvejebringe et mere omfattende Erfaringsmateriale ved Eksperimentets Hjælp - 831, 832
eksperimentere (lat.), gøre, anstille Forsøg (smlg. Eksperiment); eksperimental, grundet paa Forsøg. - 832
Ekspert (lat.), Sagkyndig. - 832
Ekspiation (lat.), Forsoning, Bod, Fyldestgørelse, Syndsudslettelse, Oprejsning - 832
eksplanere (lat,), udlægge, forklare, oplyse; Eksplanation, Udlægning, Forklaring. - 832
Eksplementvinkler eller -buer kaldes to Vinkler ell. Buer, der tilsammen udgør 360°. - 832
eksplicere (lat.), forklare, udvikle. Eksplikation, Forklaring, Udvikling; eksplikativ, forklarende. - 832
eksplodere (lat.), springe med et Knald, knalde af, briste. Smlg. Eksplosion. - 832
eksploitere (af fr. exploiter) udnytte, drage Fordel af, udbytte. - 832
Eksploration (lat.), Undersøgelse, et i Lægekunsten alm. brugt Udtryk om Undersøgelse ved Finger eller Instrumenter - 832
eksplorere (lat., fr.), udforske, nøje undersøge. - 832
Eksplosion (lat.), ikke alene Aarsagsfænomenet, en pludselig, voldsom Udvikling af Dampe ell. Luftarter - 832
Eksplosionskrater, se Vulkaner. - 832
Eksplosionsmaskiner kaldes en Rk. Kraftmaskiner - 832
Eksplosionspipette, Pipette med indsmeltede Metaltraade, der kan faa en i Pipetten indespærret Gasblanding til at forbrænde - 832
Eksplosionssignal, se Knaldsignal. - 832
Eksplosiv (lat.) (eller Eksplosivlyd) - 832, 833
Eksponentialfunktion ell. eksponentiel Funktion kaldes Funktionen ax, hvor x er uafhængig variabel. - 833
eksponere (lat.), udsætte for, give til Pris, udlægge, forklare; udsætte en fot. Plade for Lysets Paavirkning. - 833
Eksponeringsmaaler, se Belysningsmaaler. - 833
Eksponeringstabel, se Belysningsberegner. - 833
Eksport (lat.), Udførsel (s. d.); eksportere, udføre; Eksportør, Forretningsmand, der udfører Varer. - 833
Eksposition (lat.), Udsættelse (f. Eks. af Børn); Udstilling; endelig ogsaa Fremstilling, Udredning - 833
Ekspositionsfaktor angiver, i hvilket Forhold en bestemt Normalfremkalder maa staa til en anden Fremkalder - 833
ekspres (lat., fr. exprés), udtrykkelig, i bestemt Hensigt, særlig; meget hurtigt. - 833
Ekspresforsendelser. ved Postvæsenet: de Forsendelser, der fra Bestemmelsesstedet ønskes udbragt ved særligt Bud - 833
Ekspression (lat,), Udtryk. - 833
Ekspression (»Udpresning«) i Fødselsvidenskaben: Sammentrykning af Livmoderen gennem Bugvæggen - 833
Ekspressionisme, en moderne kunstnerisk Retning, der stiler mod det stærkeste Udtryk - 833, 834
ekspressiv (lat.), udtryksfuld, betegnende. - 834
Eksprestog, se Jernbanetog. - 834
Ekspromission (lat.), Overtagelse af en andens Gæld ifølge Aftale med Kreditor. - 834
Ekspropriation (af lat. ex, ud af, og proprium, eget, Ejendom), den Akt, hvorved noget af Ens Ejendom tages fra En - 834, 835
Ekspropriations- og Nødbrugsgrundsætningen: Indgreb i Formuegoder berettiges ved tjene en ubetinget værdifuldere Interesse - 835
Ekspulsion (lat.), Uddrivelse, Fordrivelse, Udstødelse (af Menigheden); ekspulsiv, uddrivende, afførende. - 835
ekspurgere (lat.), rense, udrense; Ekspurgation, Renselse, Afføring, Retfærdiggørelse. - 835
Ekssikator (lat.), et i kem. Laboratorier anvendt Apparat til Tørring ved lav Temp. af Stoffer - 835, 836
Ekssikatsamling (bot.) er i Alm. en Samling tørrede Planter, der bringes i Handelen - 836
Eksspiration, se Aandedræt, S. 33. - 836
eksspiratorisk Accent eller Trykaccent, ogsaa kaldet dynamisk Accent - 836
Eksstirpation (lat. stirps, Stamme), Operation, hvorved man fjerner en Svulst ell. et sygt Organ i dets Helhed fra Legemet - 836
Ekssudat (lat.) kaldes Produktet af en Betændelse og skyldes en Udsvedning (en - 836
Ekssudation) af Blodets Bestanddele - 836
Ekstase (gr.) er en Tilstand af »Henrykkelse«, i hvilken Sjælen er ligesom bortrykket fra Legemet - 836, 837
Ekstemporale (lat.), en skriftlig Udarbejdelse, som en Discipel maa udarbejde uden Forberedelse - 837
ekstemporere (lat.), holde et Foredrag paa Stedet: ex tempore, og uden Forberedelse, improviserende. - 837
ekstensibel (lat.), som kan udstrækkes, forlænges; udvidelig. - 837
Ekstension (lat.), Udvidelse, Omfang, Udstrækning - 837
ekstensiv (lat.), udstrakt, udbredt, omfattende, virkende udadtil, i Modsætning til intensiv. - 837
ekstensivt Landbrug betegner Overgangen fra Nomadedriften til en mere regelmæssig Bearbejdelse af Jorden - 837
Ekstensorer, se Muskler. - 837
Eksteriør (fransk), det ydre, det udvortes - 837
ekstern (lat.), ydre, udenfor værende; fremmed. - 837
Eksternat, Skoler og Undervisningsanstalter, hvis Elever bor uden for selve Anstalten - 837
eksterritorial (lat.), se Eksterritorialitet. - 837
Eksterritorialitet, i Folkeretten: at en Person ell. Ting inden for en Stat ikke er underkastet dens Jurisdiktion - 837, 838, 839, 840
Ekstinktion (lat.), Slukning, Udslukning; Udslettelse, Tilintetgørelse, f. Eks. af Rettigheder ell. Indsigelser. - 840
Ekstinktions-Metoden ved Syfilisbehandling bestaar i langvarig Anvendelse af ganske smaa Kvægsølvdoser - 840
ekstinktiv Erhvervelse vil sige Erhvervelse af en Ret paa Trods af en andens Ret - 840
Ekstinktør, se Brandslukningsredskaber. - 840
Ekstirpator er et fremmed Navn paa en Harve ell. et harvelignende Redskab - 840
ekstorkvere (lat.), udpresse, tiltvinge; Ekstorsion, Udpresning, Tiltvingelse, Udsugelse. - 840
ekstra (lat.), udenfor, undtagen, uden for Regelen; ualmindelig, overordentlig. - 840
Ekstradag, se Hoveri. - 840
ekstradere (lat.), udlevere (især om et Bo og et Konkursbo); Ekstradition (fr.), Udlevering - 840
Ekstradition (lat. Udlevering) Handling, hvorved en Skifteret, der har behandlet et Dødsbo ell. Konkursbo, afgiver Boet - 840
ekstraeuropæiske Telegrammer til nedsat Takst, se Telegrammer. - 840
ekstrahere (lat.), uddrage, gøre et Udtog. Smlg. Ekstrakt. - 840
ekstrajudiciel (lat.), som foregaar uden for Retten. - 840
ekstrakontant. Kontant Betaling i egl. Forstand. - 840
Ekstrakt (lat.), Uddrag (af Bøger, Akter etc.). - 840
Ekstrakt (lat.), en til en vis Koncentration ell. til Tørhed inddampet Opløsning - 840
Ekstraktion (lat.), Uddragning, Herkomst. E. benyttes i Lægekunsten om Uddragning af fastsiddende ell. indkilede Dele - 840
Ekstraktivstoffer, Betegnelse for en Del opløselige, organiske, i vegetabilske og animalske Stoffer forekommende Bestanddele - 840
Ekstraktor (lat.), se Udtrækker. - 840
ektraordinær (lat.), usædvanlig. - 840
ekstraordinær Assessor. I den danske Højesteret findes der ved Siden af de faste Medlemmer et Antal ekstraordinære - 840, 841
ekstraordinære Retter, Domstole, der oprettes for at paadømme en enkelt bestemt Retssag ell. Kreds af Retstilfælde - 841
ekstraordinær Straale, se Dobbeltbrydning. - 841
Ekstrapaabud, d. s. s. Ekstraskat. - 841
Ekstrapostvæsenet, se Befordringsvæsenet. - 841
Ekstraret, Ret, der holdes uden for det sædvanlige Tingsted ell. uden for den sædvanlige Tid - 841
Ekstrasession, en Session, der afholdes uden for de sædvanlige Tider - 841
Ekstraskat. Ved E. forstaas en Skat, der opkræves til Dækning af ekstraordinære Udgifter - 841
Ekstraskriver, i ældre Tid det Personale, som antoges til Udførelsen af Rettens mere underordnede Sekretærforretninger - 841
ekstrastaminal (bot.) bet. »uden for Støvdragerkredsen« i Blomsten - 841
Ekstrastrøm, Strøm frembragt i en elektrisk Ledning ved Selvinduktion. Se Induktion. - 841
Ekstrating, i Norge de Retsmøder, som blev anordnede til at faa tinglyst Dokumenter hyppigere end ved de ordinære Ting - 841
Ekstratog (Særtog), se Jernbanetog. - 841
ekstrauterint Svangerskab, Svangerskab uden for Livmoderen - 841, 842
ekstravagere (middelald. lat.), overdrive, begaa Udsvævelser; bære sig urimelig ad, opføre sig dumt - 842
Ektravasat (lat.), den ved Udsvedning (Ekstravasation) fra Blodkarrene til Vævene fremkomne Vædskeansamling - 842, 843
Ekstrem (lat., fr. extrême), yderst, overdrevet; som Substantiv: Yderlighed, Overdrivelse - 843
Ekstremitet (lat.), d. s. s. Lem, Over-E., se Arm; Under-E., se Ben. - 843
Ekstrofi (gr.), Udkrængning, en Misdannelse, hvor et ellers indvendigt Organ krænges udad paa Overfladen af Legemet - 843
ekstrors (lat.) (bot.), se Støvdrager. - 843
Ekström, Karl Ulrik, sv. Præst og Naturforsker, (1781-1858) - 843
Ekström, Per, sv. Landskabsmaler, (1844- ) - 843
Eksuberans (lat.), Overflod, Svulst. - 843
Eksulceration (lat.), se Ulcus. - 843
Eksutoria (lat.), Saadanne deriverende Midler, som fremkalder overfladisk Ætsning af Huden (smlg. Ætsmidler). - 843
Ektag Altai, se Altai. - 843
Ektasi (gr.), Udvidning. - 843
Ekthyma (gr.), Hududslet, bestaaende af materiefyldte Blærer (Pustler). - 843
Ektoderm eller ydre Kimblad benævnes i Embryologien det ydre Cellelag i den tolagede - 843
Embryonalskikkelse - 843
Ektoparasit, se Snylteplanter og Snyltedyr. - 843
Ektopi (gr.), et Organs Lejring uden for det normale Leje; - 843
Ektropium (gr.) en Omdrejning af Øjelaaget, saaledes at dets indre Flade mere ell. mindre ses - 843
ektrotisk, d. s. s. abortiv i Sammensætningen - 843
Ektypografi, en nu sjældnere brugt Betegnelse af Tryk med ophøjede Bogstaver - 843
Ektypon (gr.), Aftryk i Højrelief af skaarne Stene o. 1. - 843
Ekvipage (fr. équipage) - 843
1) Vogn med Heste og Tilbehør. - 843, 844
2) (Søv.) en milit. uddannet Afdeling af Mandskabet i fremmede Mariner - 844
Ekvipageafdelingen (Søv.), det Personel, der med Ekvipagemesteren som Chef udfører de ham underlagte Arbejder - 844
Ekvipagemester (Søv.), Chef for Ekvipageafdelingen og Stabschef hos Chefen for Orlogsværftet - 844
ekvipere (fr.), forsyne med det nødvendige, udstyre - 844
ekvivok (fr. équivoque), tvetydig, slibrig, uanstændig. - 844
Ekwall, - 844
1) Emma Amalia, sv. Genremalerinde, (1838- ) - 844
2) Knut Alfred, sv. Tegner og Genremaler, (1843-1912) - 844
Ekzem (gr.) kaldes en akut eller kronisk, i Reglen kløende og vædskende Hudsygdom - 844, 845
el (arab.) er Artiklen, det samme som al - 845
El, hebr. Ord af fællessemitisk Herkomst, Betegnelse for en Gud - 845
El, se Æl. - 845
El, holl. Længdemaal (Alen), siden 1821 Benævnelse for Meter - 845
Ela, israelitisk Konge, som arvede Herredømmet efter sin Fader Baesa - 845
elaborere (lat.), udarbejde, forfærdige; Elaborat, noget udarbejdet, navnlig et udarbejdet Skrift - 845
Elafebolion (gr.), den 9. Maaned i det attiske Kalenderaar, omtr. svarende til vor Marts - 845
Elafitiske Øer, en lille til Østerrig hørende Øgruppe i det adriatiske Hav ved Dalmatiens Kyst NV. f. Ragusa - 845
Elagabal, den øverste Gud i den syriske By Hemesa, dyrkedes under Skikkelse af en stor sort Stenkegle - 845
El-Aghuat, se Laghuat. - 845
El Ahsa, se Hasa. - 845
Elaia, en af de aioliske Byer paa Lilleasiens Vestkyst, laa tæt S. f. Kaikos' Munding - 845
Elaïdin betegner et Fedtstof, som faas af de saakaldte ikke tørrende Olier ved Indvirkning af Salpetersyrling - 845
Elaïdinsyre, C18H34O2, stereoisomer med Oliesyre - 845
Elain, d. s. s. Oleïn. - 845
Elainsyre, d. s. s. Oleïnsyre, Oliesyre. - 845
Elaioplast (bot., Oliedanner) er ligesom Stivelsedannerne protoplasmatiske Organer i Cellekroppen - 845, 846
Elaldehyd, d. s. s. Paraldehyd. - 846
Elam, hos de semitiske Oldtidsfolk Betegnelse for Landskaberne Ø. f. Babylonien, den sydvestl. Del af det nuv. Persien - 846, 847
El Amarna, se Amarna. - 847
élan (fr.), Tilløb, Sæt, Sving; navnlig i overf. Bet.; Sving, Flugt, Ild, Begejstring. - 847
Eland, se Antiloper, S. 819. - 847
Elaphrus, Løbebilleslægt, indbefattende en Del Arter, alle af en mat metalbrun Farve - 847
Elaps (Koralslange), se Giftsnoge. - 847
El-Araisch, se Araisch. - 847
El-Asi, Nahr e. A., Oldtidens Orontes, Flod i Syrien, kommer fra Antilibanon - 847
Elasmobranchii, se Hajer. - 847
Elasmotherium, se Næsehorn. - 847
Elassona, Alasonia, By i Grækenland, Landskabet Thessalien, ligger 37 km NV. f. Larissa - 847
Elasticitet hos et Legeme, at Legemet har Tilbøjelighed til at genantage sin oprindelige Form - 847, 848, 849
Elasticitetsgrænse, se Elasticitet. - 849
Elasticitetskoefficient, se Elasticitet. - 849
Elasticitetsmaaler kan man kalde ethvert Instrument, der tilsigter Maaling af et Stofs Elasticitetsforhold. - 849
Elasticitetsmodulus, se Elasticitet. - 849
Elastik, Elastics, et kipret, valket Uldstof, der mest bruges til Benklædetøjer - 849
Elastin, et Albuminoid, udgør Grundbestanddelen af Vertebraternes elastiske Væv - 849, 850
elastisk (gr.) er et Legeme, der efter at have forandret Form ved ydre Paavirkning atter antager sin opr. Form - 850
elastisk Bue, Buer uden ell. med kun to Charnierer, kontinuerlige Buer o. l. Se Broer. - 850
elastisk Formforandring, se Elasticitet. - 850
elastisk Linie, ogsaa neutral Linie, Nedbøjningslinie, den Kurve, som angiver Formen af en Bjælkes Akse efter Deformation - 850
elastisk Væv, se Væv. - 850
Elat, edomitisk By ved del nuværende Akabah (s. d.) - 850
Elateia, den betydeligste Stad i det oldgræske Landskab Fokis, laa i Nærheden af Kefisos - 850
Eliter, Elateridæ, se Smældere. - 850
Elaterin, se Elaterium. - 850
Elaterit (elastisk Jordbeg, mineralsk Kautsjuk), et Mineral, der væsentlig bestaar af Kulbrinter - 850
Elaterium, et tidligere meget anvendt, overordentlig heftig virkende afførende Stof - 850
Elaterium, se Ecballium. - 850
Elaterometer, d. s. s. Elasticitetsmaaler. - 850
Elatinaceæ, se Bækarvefamilien. - 850
Elatine, se Bækarve. - 850
Elaver, se Allier. - 850
Elba, ital. Ø i Middelhavet, den største af de saakaldte toskanske Øer mellem Korsika - 850, 851
Elbassan, El-Bassan, By i Albanien, paa Nordsiden af Schkumbi-Flodens Dal - 851
Elbée, Gigot d', Vendée-General, (1752-1794) - 851
Elben, Romernes Albis, Tschechernes Labe, en af de betydeligste Floder i Mellemeuropa og Nordtysklands Hovedflod - 851, 852
Elben-Travekanalen forbinder Elben med Trave og derigennem med Østersøen - 852
Elberfeld, By i Kongeriget Preussen, Rhinprov., strækker sig 11 km j langs begge Bredder af Wupper - 852
Elberfeld-Barmen Hængebane, se Enskinnebaner. - 852, 853
Elberfeldsystemet, se Fattigvæsen. - 853
Elberling, Carl August, dansk Biblioteksmand, (1834- ) - 853
Elberling, Carl Wilhelm, dansk Filolog, (1800-1870) - 853
Elberling, Frederik Emil, dansk Embedsmand, (1804-1880) - 853
Elberling, Rudolf Emil, dansk Journalist og Forf., (1835- ) - 853
Elberton, By i U. S. A., Stat Georgia, ligger 105 km NV. f. Augusta ved Beaverdan Creek. - 853
Elbeuf, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-Inférieure, (Normandie), ligger ved venstre Bred af Seine - 853, 854
Elbfas, Jakob Henrik, Portrætmaler, ( -1664) - 854
Elbing, By i Kongeriget Preussen, Prov. Vestpreussen, ligger ved den sejlbare Flod E., 8 km fra dens Munding i frische Haff - 854
Elbingerode, By i Kongeriget Preussen, Prov. Hannover, ligger mellem de nordvestlige Udløbere af Harzen - 854
Elbing-Oberlands Kanal forbinder Oberland med Havne- og Fabrikbyen Elbing - 854
Elbistan, se Albistan. - 854
Elbo, Herred, i det sydøstlige Jylland, det mindste i Vejle Amt - 854, 855
Elbruz (Alburs, straalende Bjerg), det højeste Bjerg i Kaukasus - 855
Elburg By i Kongeriget Holland, Prov. Gelderland, ligger ved Zuider-Søen - 855
Elburs (Alburs), Foldekæde i det nordlige Persien langs Sydsiden af det kaspiske Hav - 855
Elcano (eller Del Gano), Juan Sebastian de, spansk Søfarer, ( -1526) - 855
Elcesaiter, se Elkesaiter. - 855
Elchanan (»Gud er naadig«) fra Betlehem var den, der fældede Goliat, som dræbtes af David - 855
Elche, By i det sydøstlige Spanien, Provins Alicante, ligger 22 km SV. f. Alicante ved Floden Vinalapo - 855
Elchingen, Landsby i Bayern (Schwaben), NØ. f. Ulm, tæt ved venstre Donau-Bred - 855, 856
Elda, By i det sydøstlige Spanien, Prov. Alicante, ligger 30 km NV. f. Alicante - 856
Eldad og Modad omtales 4. Mos. 11, 26-29 som israelitiske Ældste - 856
Eldbjørgdagen kaldes i Norge trettende Dag i Julen - 856
Elde, Biflod i højre Bred til Elben, løber i Storhertugdømmet Mecklenburg-Schwerin - 856
Eldena, By i Kongeriget Preussen, Prov. Pommern, ligger 4 km Ø. f. Greifswald - 856
Eldeyjar (Fuglasker, Gejrfuglasker), en Rk. smaa Øer og Skær uden for Reykjanes i det sydvestlige Island - 856
Eldh, Carl Johan, sv. Billedhugger, (1873- ) - 856
Eldon, John Scott, Lord, eng. Statsmand, (1751-1838) - 856
Eldorado, se Dorado. - 856
Eldorado, By i U. S. A., Stat Kansas, ligger 42 km NØ. f. Wichita ved Walnut River - 856
Elea, se Velia. - 856, 857
Eleale, By i Moab, nær Hesbon, en Tid tilhørende Ruben Stamme, nu el-al, som har Ruiner fra den byzantinske Tid. - 857
Eleater er Betegnelsen for den filosofiske Skole, der hørte hjemme i den syditalienske By Elea - 857
Eleazar, »Gud har hjulpet« (gr. Lazaros), Navn paa fl. Mænd, som omtales i Jødernes Historie, deriblandt - 857
1) Aron's Søn, om hvem navnlig Præsteskriftet beretter - 857
2) E., kaldet Avaran, Broder til Judas Makkabæeren - 857
3) En Skriftlærd, iflg. anden Beretning ogsaa Præst, som under Antiokos Epifanes standhaftig led Martyrdøden i høj Alder - 857
electi (lat.: »de Udvalgte«) eller perfecti (»de Fuldkomne«) kaldtes hos Manikæerne en lille Kreds - 857
Electoral College, i Nordamerika den Samling Valgmænd, der hvert 4. Aar vælges for at foretage Valg af Unionens Præsident - 857
Electoral-Faar, se Faar. - 857
Electuarium, se Latværge. - 857
electus (lat., underforst. episcopus) kaldes i den rom.-kat. Kirke den, der er blevet valgt til Biskop - 857
Eledone, ottearmet Blæksprutte med en enkelt Række Sugekopper ud ad Armene - 857
Elefanta kaldes af Europæerne en 10 km N. f. Bombay, omtr, 6 km fra Fastlandet liggende langstrakt Ø - 857
Elefant-Bugt, en lille Bugt paa Afrikas Vestkyst i Landskabet Benguella N. f. Kap Santa Maria - 857
Elefanten, en lille Holm paa Kbhvn's Orlogsværfts nordvestligste Spids - 858
Elefanter (Proboscidea) en artrig Dyregruppe, dannende en meget afvigende Underorden under Hovdyrene - 858, 859, 860, 861, 862
Elefant-Floden, se Olifant-Floden. - 862
Elefant Grund, Store Bælt, omtr. midt imellem Romsø og Reersø - 862
Elefantiasis kaldes en kronisk Hudsygdom, der skyldes en tiltagende, stærk Udvikling af Bindevævet - 862
Elefantine, gr. Navn paa en Ø i Nilen, lige ndf. den »første Katarakt«, ovf. Byen Assuan - 862
Elefantlus, se Anacardium. - 862
Elefantordenen, dansk Ridderorden, der med temmelig stor Sikkerhed kan føres tilbage til Kong Christiern I - 862, 863, 864, 865
Elefantorden, hvide, se Siamesiske hvide E. - 865
Elefantpapir, Papirformat, 624 x 780 mm. - 865
Elefantsnabel, se Martynia. - 865
Elefantsygdom, d. s. s. Elefantiasis. - 865
Elefantæbletræ, se Feronia. - 865
Elefant-Ø, se Gambia. - 865
Elegance (lat., fr.), Ynde, Smagfuldhed, Sirlighed, i ydre Optræden, i en Tales Udtryk og Vendinger - 865
Elegi (gr.) er afledt af Ordet elegos, der egl. betyder en Klagesang - 865, 866
elegiaco, mus. Foredragsbetegnelse: klagende, elegisk. - 866
Eleison, se Kyrie eleison. - 866
Elektion (lat.), Valg; elektiv, fremgaaet af Valg; med Udvalg. - 866
Elektivnæringssubstrater: i Bakteriologien: Næringssubstrater, som fortrinsvis fremmer Væksten af en bestemt Bakterieart - 866
Elektor (lat.), Vælger, Valgmand, Valgfyrste (Kurfyrste), smlg. Electoral College. - 866
Elektra(»den straalende«), Navn paa flere gr. Heroiner, deriblandt - 866
1) Agamemnon's og Klytaimestra's Datter - 866
2) Atlas' Datter, en af Plejaderne, i Sagnene nær knyttet til Øen Samothrake - 866
Elektricitet, den Naturvirksomhed, der ligger til Grund for de elektriske Fænomener - 866
Elektricitetens Teori - 866, 867, 868
Elektricitetslærens Historie - 868, 869, 870, 871
Elektricitetsforsyning - 871, 872, 873
Elektricitetskommissionen. Dens Opgave er at varetage Tilsyn med Udførelsen og Driften af elektriske Stærkstrømsanlæg - 873
Elektricitetsmaalere er Apparater, som viser den i en Installation forbrugte elektriske Energi - 873, 874, 875, 876, 877, 878
Elektricitetsmængde, se elektriske Maaleenheder og Elektrostatik. - 878
Elektricitetsværk, se elektriske Kraftstationer. - 878
Elektriker kaldes en Haandværker, som er specielt uddannet i Udførelsen af elektriske Arbejder - 878
elektrisere, gøre elektrisk. - 878
Elektrisermaskine, en Maskine, der frembringer Elektricitet ved Gnidning ell. elektrostatisk Fordeling - 878, 879, 880
elektrisk Antændelse benyttes nutildags til Antændelse af Sprængladninger og Miner - 880, 881
elektrisk Arbejde, se Arbejde 2) - 881
elektrisk Armatur, se elektriske Installationer og Installationsmateriel. - 881
elektrisk Baad, en Baad, som drives ved Hjælp af Elektricitet - 881
elektrisk Bad, se Bad og Elektroterapi. - 881
elektrisk Bagslag - 881
elektrisk Batteri, Samling af Leydnerflasker, der virker i Forening - 881
elektrisk Belysning, se elektrisk Lys og indirekte Belysning. - 881
elektrisk Centralstation, se elektriske Kraftstationer. - 881
elektrisk Drage, en Drage, bestemt til gennem sin Snor at hente Elektricitet ned fra Luften - 881
elektrisk Dukkedans - 881
elektriske Akkumulatorer, se Akkumulatorer. - 881
elektriske Anlæg - 881
elektriske Billeder er visse tænkte Punkter bag en Leders Overflade - 881, 882
elektriske Bølger, se elektromagnetiske Svingninger og Radiotelegrafi. - 882
elektriske Enheder, se elektriske Maaleenheder og Elektrostatik. - 882
elektriske Figurer, se elektriske Støv figurer og Nobilis Ringe. - 882
elektriske Fisk, se elektriske Organer. - 882
elektriske Fordelingssystemer. Efter den i elektriske Anlæg anvendte Forbindelsesmaade mellem Forbrugere og Kraftstation - 882, 883
elektriske Installationer og Installationsmateriel - 883, 884, 885, 886, 887
elektriske Isolationsmaterialer, Stoffer, der i Elektroteknikken benyttes til elektrisk at adskille strømførende Dele - 887, 888
elektriske Jernbaner - 888, 889, 890, 891, 892
elektriske Koge- og Varmeapparater - 892, 893
elektriske Kraftstationer (elektrisk Central, Elektricitetsværk) - 893, 894, 895, 896, Elektricitetsværk. Fig. 9. Gothersgade, Elektricitetsværk. Fig. 10. Gothersgade. Fig. 20. Østre, Elektricitetsværk. Fig. 18. Østre, Elektricitetsværk. Fig. 19. Østre, 905, 906, 907, 908, 909, 910, 911, 912, 913, 914, 915
elektriske Ledere kaldes de Legemer, der kan lade en elektrisk Strøm gaa igennem sig - 915
elektriske Ledningsnet, hvorigennem Elektriciteten ledes fra den elektriske Central til Forbrugerne - 915, 916
elektrisk Elementarkvantum, se Elektron. - 916
elektriske Maaleenheder - 916, 917, 918, 919, 920
elektriske Maaleinstrumenter - 920, 921, 922, 923, 924, 925, 926, 927
elektriske Maskiner og Transformatorer - 927, 928, 929, 930, 931, 932, 933, 934, 935, 936, 937, 938
elektrisk Endosmose (ogsaa Elektroosmose), den af en elektrisk Spændingsforskel foraarsagede Strømning af en Vædske - 938, 939
elektriske Opsamlingsapparater, se - 939
elektriske Organer benævnes de Redskaber, ved Hjælp af hvilke de elektriske Fisk vilkaarlig kan uddele elektriske Stød - 939, 940, 941
elektriske Ovne. Anvendelse af Elektriciteten til Frembringelse af høje Temp. - 941, 942, 943, 944, 945, 946
elektriske Penduler, Hyldemarvskugler, ophængte i Silketraade ell. i fine Metaltraade - 946
elektriske Ringeapparater, se Ringeapparater. - 946
elektriske Sikringer anbringes i elektriske Ledninger for at gøre disse strømløse - 946, 947

Project Runeberg, Fri Dec 17 04:42:22 2004 (runeberg) (diff) (history) (download) Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free