Print (PDF) - On this page / på denna sida - Demeter, Agerdyrkningens Gudinde hos Grækerne, svarende til Romernes Ceres - Demeter, Dimitrija, kroatisk Digter (1811-72) - Demetrias, gr. By i Thessalien ved den pagasæiske Bugt, blev grundlagt i Beg. af 3. Aarh. f. Kr. - Demetrios, Navn paa flere makedoniske og syriske Konger - 1) Demetrios I Poliorketes, »Stadbelejreren«, (337-283 f. Kr)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vogn, der var forspændt med Slanger, for at udbrede den kostbare Gave over hele Jorden. Et Sagn, der stammer fra Kreta, og allerede nævnes i Odysseen, fortæller, at D. hengav sig til Iasion og fødte ham Sønnen Plutos, Rigdommens Gud. De faa Myter og Sagn, der i øvrigt knytter sig til D., har for største Delen kun haft Hævd enkelte Steder og ikke vundet alm. Udbredelse (jfr Areion, Despoina). Minder og Levn af forsk. Art tyder paa, at »Jordgudinden« D. fra først af ikke blot har været Agerbrugsgudinde, men ogsaa Dødningerigets Herskerinde, hvad Persefone er i den homeriske Digtning. De to Gudinders Sammenknytning, som Moder og Datter, der er saa stærkt fremtrædende i den eleusinske Kultus, er da utvivlsomt sekundær. I hist. Tid dyrkedes D. mest som Gudinde for Kornavlen; de Tilnavne, hun bar i de forsk. Steders Kultus, ell. som tillagdes hende af Digterne, har ogsaa for største Delen Hentydning hertil: Chloe, Karpoforos (den frugtgivende) o. a. Fra en noget anden Forestillingskreds stammer Navnet Thesmoforos, der var ret alm. udbredt, og under hvilket D. bl. a. fejredes i Athen ved Festen Thesmoforia; det betegner hende som Indstifter og Opretholder af Ægteskabets Love og Rettigheder. Mange Steder dyrkedes D. og Persefone sammen med de chthoniske (se Chthonios) Guder; hvor det var Tilfældet, antog D.-Dyrkelsen sædvanlig Karakter af Mysterier ɔ: en Kultus, hvortil kun indviede havde Adgang, saaledes især i den fornemste Helligdom, Eleusis. Attiske Fester til D.'s Ære var, foruden Thesmoforia, Eleusinia, Haloa og Proerosia. Svinet var det alm. Offerdyr. Ligesom D. træder lidet frem i den ældste Digtning og i Folkesagnene, har hendes Kultus ogsaa for Billedkunsten haft mindre Bet. end fl. af de andre Guders, der fra gl Tid af var omgivet med større Glans og stillede Kunsten større Opgaver. D.-Billeder har Grækerne vel haft, saa længe Religionen har taget Kunsten i sin Tjeneste; men en D.-Type i Ordets egl. Forstand har den gr. Kunst ikke frembragt. D. fremstilledes som en moden Kvindeskikkelse, staaende ell. siddende, dels alene, dels sammen med Persefone ell. andre beslægtede Guddomme. Sædvanlig bærer hun højt Hovedsæt, folderig Chiton og Overklædning; i Haanden holder hun ofte Attributter, som betegner hendes Virksomhed (Scepter, Kornaks) ell. er tagne fra hendes Kultus (Fakler, Gris). En af de skønneste af alle antikke D.-Fremstillinger foreligger i et Relief fra 5. Aarh. f. Kr., som 1859 fandtes i Eleusis og nu er i Nationalmuseet i Athen (Fig. 1). Til venstre ses D., som overgiver Kornaksene til Triptolemos; bag denne staar Persefone, som det synes, i Færd med at sætte en Krans paa hans Hoved. Med D.-Figuren i dette Relief stemmer forsk. antikke Statuer saa nøje overens, at de maa opfattes som Fremstillinger af samme Gudinde; den skønneste af dem findes i det kapitolinske Mus. En Statue i Ny-Carlsberg Glyptotek (Fig. 2) og et bekendt Vægmaleri fra Pompeji forestiller D. siddende. C. B.</chapter>
Fig. 2 Marmorstatue i Ny-Carlsberg Glyptotek.</img> <chapter name=”Demeter, Dimitrija”> Demeter [magy. 'demeter], Dimitrija, kroatisk Digter (1811-72), f. i Agram, af gr. Herkomst. Er særlig kendt ved sine nationale Dramaer (»Kærlighed og Pligt«, »Blodhævnen«, »Teuta«) og sit lyrisk-episke Digt om Slaget ved Grobnik. Desuden skrev han fl. Noveller og Overs. (bl. a. af Goethe's »Faust«). K. S.-J.</chapter> <chapter name=”Demetrias”> Demetrias [gr. -'as], gr. By i Thessalien ved den pagasæiske Bugt, blev grundlagt i Beg. af 3. Aarh. f. Kr. af Demetrios Poliorketes, der lod Indbyggerne fra fl. ældre Stæder (Iolkos, Pagasai o. a.) flytte sammen til den ny By. D. var godt befæstet; dels herfor, dels p. Gr. a. dens smukke Beliggenhed residerede de makedoniske Konger ofte her. 196 f. Kr. besatte Romerne D.; dog kom den snart igen i Makedonernes Magt, indtil Slaget ved Pydna 168 gjorde Ende paa deres Herredømme. I Middelalderen gik D. til Grunde. I den nyeste Tid er der i D. gjort store Fund af malede Gravsteler fra 3.-2. Aarh. f. Kr. C. B.</chapter> <chapter name=”Demetrios, flere makedoniske og syriske Konger”> Demetrios, Navn paa flere makedoniske og syriske Konger. 1) Demetrios I Poliorketes, »Stadbelejreren«, f. 337 f. Kr., Søn af Antigonos Monofthalmos, kæmpede sammen med sin Fader i Krigene efter Alexander den Store's Død; da han første Gang havde en egen Kommando, blev han slaaet 312 ved Gaza af Ptolemaios, men sejrede kort efter ved Myus. Faderen sendte 307 D. til Grækenland, hvor han omstyrtede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
