Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Denbigh, Grevskab i det nordlige Wales - Denck, Hans, tysk Gendøber (c. 1495-1527) - Dencker, Hans Frederik Carl, dansk Ingeniør, (1861-1897) - Den Constitutionelle, norsk Dagblad 1836-47 - Den danske Landmandsbank, se Landmandsbanken - Dender (Dendre), Biflod til Schelde, udmunder efter et 117 km langt Løb i Hovedfloden ved Dendermonde i Østflandern - Dender (Dendra), ægypt. By V. f. Nilen, 45 km N. f. Theben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Turister. Kun Floddalene omkr. Conway,
Clwyd og Dee er frugtbare. Kvægavlen
(Faar, sort Hornkvæg og smaa Heste) er af
større Bet. end Agerbruget (Havre og Turnips).
Flere Linier af London & North-Western og
Great-Western Jernbanerne fører gennem
Grevskabet, og Bjergværksdriften er ret betydelig;
der brydes Fliser, Skifer, Kalk, Kaolin, Ler og
Sandsten, samt Kul og Bly. Mindre Bet. har
Industrien - D., Grevskabets Hovedstad,
ligger paa en stejl Bakkeskrænt i Clwyds Floddal
og har Ruiner af en Borg fra Edvard I’s Tid.
(1911) 6892 Indb. Der er Tømmerhandel,
Produktion af Smør og Fjerkræ, og i Omegnen
Stenbrud og Kulminer. I D. udkommer
adskillige Bøger og en Avis i det kymriske Sprog.
G. Ht.
Denck, Hans, tysk Gendøber (c. 1495-
1527), var opr. Discipel af Økolampadius og
blev 1523 Rektor for Sebaldusskolen i Nürnberg,
men forvistes allerede Aaret efter p. Gr. a.
sværmerisk Lære. Han førte nu en omflakkende
Tilværelse, men sluttede sig helt til Gendøberne
og lærte en mystisk, panteistisk Rationalisme
under skarp Polemik mod Luther’s Lære om
den bundne Villie, Retfærdiggørelsen af Troen
og Skriftens Autoritet. D. døde i Basel af Pest.
(Litt.: G. Haake, »H. D.« [1897]).
A. Th. J.
Dencker, Hans Frederik Carl, dansk
Ingeniør, født 17. Januar 1861 i Aalborg, hvor
Faderen var Møllebygger, d. 28. Aug. 1897. D.
var ogsaa som ganske ung beskæftiget ved
Møllebyggerprofessionen, indtil han 1879 tog
Adgangseksamen til Polyteknisk Læreanstalt,
hvorfra han dimitteredes 1885. Allerede i
Studietiden begyndte D. at praktisere som
Mølleri-Ingeniør, en Virksomhed, der fortsattes, efter
at han i 1885 var ansat som Ingeniør-Assistent
under Kbhvn’s Magistrat. Efter en Konkurrence
blev D. fra 1. Juli 1890 ansat som den første
danske Statskonsulent i Maskinbrug. I denne
Virksomhed var D. navnlig beskæftiget med
Maskin-Installationer i Mejerier, Slagterier m. m.
og deltog desuden som Dommer i de første
danske statsunderstøttede Redskabsprøver, der
afholdtes af Landhusholdningsselskabets
Maskinudvalg. I denne Periode skrev D. adskillige
Beretninger og Artikler i »Tidsskrift for
Landøkonomi«, ligesom han leverede Bidrag til
»Landmandsbogen«, Salmonsen’s Leksikon m. m.
A. C-n.
Den Constitutionelle, norsk Dagblad
1836-47, grundlagt af den danskfødte Boghandler
Johan F. Dahl med Juristerne C. A. Fougstad,
U. A. Motzfeldt og A. M. Schweigaard som de
første Redaktører. Bladet fik stor Bet. som et
talentfuldt ledet politisk og litterært Organ,
særlig for den Kreds, som sluttede sig om
Welhaven i dens Kamp mod Himmelstormeren
Wergeland, er derfor en værdifuld Kilde for
Studiet af de skarpe Brydninger, Welhaven’s
kendte Digt »Norges Dæmring« fremkaldte
(»Dæmringsfejden«), ligesom for de politiske
Kampe mellem den 1833 indledede
Stortingsopposition og det af D. C. forsvarede
»Intelligensparti«. Septbr 1841-Juli 1846 forestod
Digteren A. Munch Redaktionen, hvilket 1845
kostede ham den lille Post, han havde som
Kopist i Finansdepartementet, som Straf for
nogle af en Overordnet misbilligede (men ikke
af Munch forfattede) Artikler i Bladet. Juli 1846
blev det overtaget af den ivrige Skandinav G.
A. Krogh, men det havde nu udspillet sin Rolle,
og Apr. 1847 blev D. C. slaaet sammen med
»Den norske Rigstidende«.
K. V. H.
Den danske Landmandsbank, se
Landmandsbanken.
Dender [’dændər] (Dendre), Biflod til
Schelde, udmunder efter et 117 km langt Løb i
Hovedfloden ved Dendermonde i Østflandern, er
sejlbar paa 65 km.
G. Ht.
Dender (Dendra), ægypt. By (9000 Indb.)
V. f. Nilen, 45 km N. f. Theben, lige over for
Keneh, med et af de bedst bevarede Templer,
den ægyptiske Oldtid har efterladt os.
Templet, der var helliget Hathor, den
ægyptiske Skønheds- og Kærlighedsgudinde,
har en vel bevaret Forhal, hvis Loft bæres
af 18 mægtige Søjler, og som fortil desuden
støttes af 6 Søjler, der indtil den halve Højde
er forbundne ved et Brystværn. Alle Søjlerne
har Kapitæler i Form af Hathor-Hoveder,
Bredden af Forhallen er 42 1/2 m. Fra Forhallen
træder man ind i den egl. Tempelbygning, der er
omtr. 81 1/2 m lang og 48 m bred; den bestaar
af en Søjlehal, hvis Loft bæres af 6 Søjler, og
2 bag denne liggende Sale, hvoraf den inderste
omslutter det allerhelligste. Udenom findes en
Række af over 20 Kamre. - I de tykke Mure
er 14 Krypter anbragte, til Dels i 3 Etager over
hinanden. Paa Taget ser man fl. Værelser ell.
Smaatempler. En gr. Indskrift i Forhallen
lærer os, at denne indviedes af Beboerne i D.
under Kejser Tiberius, hvad der stemmer godt
med de talrige hieroglyfiske Indskrifter.
Krypterne stammer fra Ptolemaios X, XI og XIII’s
Dage; Kleopatra smykkede ogsaa Templet; hun
ses afbildet med sin Søn Ptolemaios Kesarion
paa Ydermuren nær et Hjørne. Flere rom.
Kejsere har ogsaa ladet Templet udsmykke.
Hathor-Templet i D. er meget rigt paa
hieroglyfiske Indskrifter, hvoraf en giver Templets
Bygningshistorie, en anden beskriver de forsk.
Rum, hvoraf det bestod, og meddeler os deres
Navne og Bestemmelse; andre indeholder
Forskrifter for Tilberedelse af Røgelser o. desl.
Stor Opmærksomhed tiltrak sig et Rundbillede,
som fandtes i Loftet af et af de øverste
Værelser, og hvor man saa Dyrekredsen afbildet;
det findes nu i Louvre-Mus. i Paris. I
Forhallens Loft findes et andet astronomisk
Mindesmærke, bestaaende af to rektangulære Billeder,
paa hver Side af Hovedindgangen. De talrige
hieroglyfiske Indskrifter, der findes indhuggede
paa Vægge og Lofter, i Sale og Kamre i det
store Tempel i D., er blevne nøje undersøgte,
beskrevne og delvis udgivne af Aug. Mariette,
Dendérah, description générale du grand temple
(1869-75, 5 Bd med 166 Plancher), og af Joh.
Dümichen, »Bauurkunde von D.« (1865),
»Baugeschichte des Denderatempels« (1877, med 57
Plancher), »Altägyptische Tempelinschriften«,
II (1867). Det runde Dyrekredsbillede, om
hvilket der i 1. Halvdel af 19. Aarh. udgaves mange
Skr, der nu kun har liden Værd, er forsøgt
tydet af Lauth, Les Zodiaques de Denderah
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
