- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
16

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Denguefeber (Dandyfever) er en tropisk og subtropisk epidemisk Sygdom - Denham, Dixon, britisk Afrikarejsende (1786-1828) - Denham, Sir John, eng. Digter (1615-69) - Denia, By i det østlige Spanien, Prov. Alicante, ligger 90 km NØ. f. Alicante ved Middelhavet - deni de justice, *c: »Rettens Fornægtelse« i fr. Retssprog om visse Tilfælde af pligtstridig Adfærd fra Domstolenes Side, - Denier, gl fr. Mønt. En D. Tournois var 1/12 Sol Tournois - Denifle, Friedrich Heinrich Suso, kat. Teolog (1844-1905) - Deniker, Joseph, fr. (russ.) Antropolog, (1852- ) - Deniliquin, By i Australien, Staten New-South-Wales, ligger ved Edward-River - Denina, Carlo, ital. Historiker, (1731-1813)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Denham [’denəm], Dixon, britisk
Afrikarejsende (1786-1828). Efter at have tjent i
Napoleonskrigene i Spanien og Nederlandene og
avanceret til Major blev D. Deltager i den af
det afrikanske Selskab i London under Dr.
Oudney udsendte Ekspedition, der forlod
Tripolis Febr 1822 og drog til Sudan. D. bestemte
Tsad-Søens geogr. Beliggenhed, sluttede sig til
et Krigstog, som Sultanen af Bornu foretog,
naaede frem til omtr. 370 km S. f. Kuka,
Bornus Hovedstad, blev saaret og fanget, men
undslap og kom tilbage til Bornu, som han
yderligere berejste. Decbr 1823 foretog D. en Rejse
op ad den i Tsad-Søen faldende Schari-Flod,
besøgte senere den nævnte Søs østlige Bredder,
vendte tilbage til Kuka og kom Apr. 1825 via
Tripolis tilbage til England sammen med
Clapperton. D. rejste det flg. Aar som britisk
Embedsmand til Sierra Leone, hvor han blev
Guvernør, og døde i Freetown af Feber.
C. A.

Denham [’denəm], Sir John, eng. Digter
(1615-69). Ved Borgerkrigens Udbrud sluttede
han sig til Royalisterne og fulgte den kgl.
Familie til Udlandet; efter Reformationen blev
han belønnet med høje Embeder. Hans Digterry
skyldes Cooper’s Hill (1642), et af de første
topografiske Digte og Forbillede for Pope’s
Windsor Forest. Desuden har han skrevet en
hist. Tragedie: The Sophy, der gjorde stor
Lykke. En samlet Udgave af hans Digte udkom
inden hans Død (1668). (Litt.: Johnson,
Lives of the Poets [1779]).
I. O.

Denia [’ðænia], By i det østlige Spanien,
Prov. Alicante, ligger 90 km NØ. f. Alicante ved
Middelhavet og ved Foden af en Klippe,
hvorpaa der er Ruiner af en Borg. (1900) 12430 Indb.
D. har en lille Havn, hvorfra eksporteres
Havsalt samt især Rosiner til England og
Amerika. Byen er opr. anlagt som Koloni fra
Massilia; den hed opr. Artemisium, men fik under
Romerne Navnet Dianium.
H. P. S.

deni de justice [dö’ni-d-зy’stis], ɔ: »Rettens
Fornægtelse« er et i det fr. Retssprog
forekommende Udtryk, der benyttes om visse Tilfælde
af pligtstridig Adfærd fra Domstolenes Side,
saaledes f. Eks. naar en Domstol ugrundet
vægrer sig ved at paadømme en Retssag ell. paa
visse andre Maader tilsidesætter sine Pligter
ved Sagernes Behandling.
K. Hch.

Denier [dö’nie], gl fr. Mønt. En D. Tournois
var 1/12 Sol Tournois og havde en Værdi af 30
Øre, medens en D. d’or ell. Liard var 1/12 Sol
d’or
og var 90 Øre værd.
(E. M.). Th. O.

Denifle, Friedrich Heinrich Suso,
kat. Teolog (1844-1905), blev f. i Imst i Tyrol.
1861 indtraadte han i Dominikanerordenen og
blev præsteviet 1866. Han var i en Aarrække
teol. Lærer ved Dominikanerklostret i Graz,
men kaldtes 1880 til Rom. 1883 fik han
Ansættelse i det vatikanske Arkiv, og 1896 blev han
Underarkivar smst. Han døde i München.

D. var en stor Kender af Middelalderens
Teologi og Universitetsvæsen og en ualmindelig lærd
Mand, og han var tillige en dygtig Arkivar. Han
har udg. et stort Antal Skr, bl. hvilke maa
nævnes »Das geistliche Leben« (1873), »Der
Gottesfreund im Oberland und Nikolaus von
Basel« (1875), »Das Buch von der geistlichen
Armut« (1877), Suso’s Skr (1876-80), »Taulers
Bekehrung« (1879), »Die Universitäten des
Mittelalters bis 1400« I (1885), Specimina
palaeographica regestorum romanorum pontificum ab
Innocentio III ad Urbanum V
(1888) og navnlig
»Luther und Lutherthum in der ersten
Entwickelung« (1904), hvortil slutter sig
»Quellenbelege« (1905). Der er kun faa Skr inden for den
moderne Teologis Frembringelser, der har vakt
et saadant Røre som sidstnævnte Skr. D. søger
her at give en fuldt ud hist. Skildring af Luther,
idet han tilsyneladende bygger paa Citater af
Luther’s og Samtidiges Skr; men ved en
ualmindelig uvillig Fortolkning faar han Luther
gjort til et rent Uhyre i alle Henseender, ikke
mindst i sædelig. I den protestantiske Kirke
rejste alle betydelige Luther-Forskere sig som
een Mand mod D., og der fremkom en hel Skare
Modskrifter mod ham, som han atter svarede
paa med Skriftet »Luther in rationalistischer
und christlicher Beleuchtung« (1904). Døden
overraskede ham, inden han fik sit Værk om
Luther gjort færdigt. Anden Udg. af det blev
afsluttet af A. M. Weiss, der ogsaa tilføjede
et nyt Bd »Lutherpsychologie« (1906). D. har
fremdeles, sammen med Fr. Ehrle, 1885
grundlagt »Archiv für Litteratur- und
Kirchengeschichte des Mittelalters«, og sammen med E.
Chatelain udgav han Chartularium universitatis
Parisiensis
I-IV (Paris 1889-97) og Auctarium
chartularii univ. Par.
I-II (Paris 1894-97).
(Litt.: M. Grabmann, »H. D.« [1905]).
A. Th. J.

Deniker [fr. döni’kæ.r], Joseph, fr. (russ.)
Antropolog, f. 1852 i Astrakan. D. studerede
ved den tekn. Højskole i Petrograd, rejste
derefter paa Krim, i Kaukasus og Persien, paa
Balkan-Halvøen og i Italien, bosatte sig 1876 i
Paris, hvor han kastede sig over Antropologien,
tog Doktorgraden 1886 og blev Bibliotekar ved
Musée d’histoire naturelle 1888. D. har
navnlig gjort sig fortjent ved at samle og ordne
det overordentlig store Materiale, der har
ophobet sig i den nyere antropologiske Litt., og
som han har benyttet til rationel Klassificering
af Menneskeracerne (se Antropologi, S.
847). I de senere Aar har D. yderligere uddybet
dette Arbejde for Europas Vedk, idet han her
sondrer mellem 6 Racer, 2 blonde, af hvilke
den ene er høj og langskallet, den anden lille
og kortskallet, samt 4 brune, af hvilke en
langskallet og en kortskallet er smaa, medens en
mindre langskallet og en kortskallet er høje.
Foruden talrige større og mindre Afh., der er
spredte i forsk. Tidsskr, har D. udg. en meget
læst Haandbog i Antropologi og Etnografi (Les
Races et les Peuples de la Terre
[Paris 1900]),
overs. paa fl. Sprog.
S. H.

Deniliquin [di’ni£iwin], By i Australien,
Staten New-South-Wales, ligger ved
Edward-River og midt i det for Faareavlen vigtige
Riverina-Distrikt i Koloniens sydlige Del. (1911)
2858 Indb. Den staar i Jernbaneforbindelse med
Melbourne og den kun 60 km fjerne By Echuca.

Denina, Carlo, ital. Historiker, f. 28. Febr
1731 i Revello, d. 5. Decbr 1813. Opr. Gejstlig,
beklædte han forsk. Lærerembeder i Norditalien
og udgav (1760 i Turin) en filosoferende Udsigt
over Verdenslitteraturens Historie lige fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free