- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
20

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Densusianu, Nikolaus, rum. Historiker, (1846- ) - Dent, en i den fr. Del af Alperne og i det fr.-talende Schweiz alm. benyttet Betegnelse for spidse, kegleformede Bjergtoppe - Dentaler ell. Tandlyd kaldes de Konsonanter, ved hvilke Overtænderne berøres af Tungespidsen - Dentalielag kaldes i al Alm. Aflejringer, der er rige paa Skaller af Dentalier (Søtænder) - Dentalium, se Søtænder - Dentaria, se Tandrod - Dentatus, se Curius D. - Dent Blanche, Steinbockhorn, en firkantet Gnejspyramide, der ligger i det schweiziske Kanton Wallis, 11 km V. f. Zermatt - Dent de Morcles, se Dents du Midi - Dente, Joseph Gottlieb, sv. Musiker, (1838-1905) - Dente, Marco, kaldet M. da Ravenna, ital. Kobberstikker, (- 1527) - dentelles (fr.), egl. smaa Tænder; Kniplinger - dentkuli (lat.), Tandsnit i Gesimser - Dentilabialer ell. Tandlæbelyd, bedre kaldet Labiodentaler, Lyd frembragte ved Underlæbens Virksomhed mod Overtænderne - Dentipalataler, i Lundeils fonetiske System Benævnelsen paa de forreste Tungefladelyd - Dentirostres, en Betegnelse brugt af Cuvier 1817 for en Gruppe af Spurvefugle - Dentist, af lat. dens (Tand), Tandlæge - Dentitio difficilis, vanskeligt Tandfrembrud, er ret alm. for Mælketændernes Vedk.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Dent [dã], en i den fr. Del af Alperne og i
det fr.-talende Schweiz alm. benyttet
Betegnelse for spidse, kegleformede Bjergtoppe, f. Eks.:
D. Blanche (4364 m) i Kanton Wallis, D. du
Midi
(3260 m) i Berneralperne, D. du
Nivelet
(1553 m) i Savojen, 10 km SØ. for
Aix-les-Bains, og D. d’Oche (2434 m) i
Chablais-Bjergene i det fr. Dept Haute-Savoie. D.
betyder egl. »Tand« og svarer til det nordiske
»Tinde«
G. Ht.

Dentaler ell. Tandlyd kaldes de
Konsonanter, ved hvilke Overtænderne berøres af
Tungespidsen. Da selve Tænderne ikke kan
bevæge sig, maa Inddelingen foretages efter
Tungespidsens Stilling; man skelner mellem
interdentale Lyd, hvorved Tungespidsen stikkes
frem mellem Over- og Undertænder, og
postdentale Lyd, hvorved den holdes bag ved
Overtændernes Bagflade. Den akustiske Forskel er
dog ikke stor. De vigtigste D. er Lukkelydene
[t, d] med den tilsvarende Nasal [n] og
Sidelyd [l], og Hemmelydene [þ, ð] som i eng. thin,
then; et læspet [s] er ogsaa en Dental. Ret alm.
indbefattes (mindre nøjagtigt) under
Benævnelsen D. alle med Tungespidsen frembragte Lyd,
selvom Tænderne ikke berøres, saaledes de i
de fleste Sprog hyppigst forekommende
Varianter af [t, d, n, l, s] samt Tungespids-[r];
smlg. Supradental.
O. Jsp.

Dentalielag kaldes i al Alm. Aflejringer,
der er rige paa Skaller af Dentalier
(Søtænder). Særlig anvendes Betegnelsen om visse i
Tyskland forekommende, til Trias og Jura
hørende Aflejringer.
J. P. R.

Dentalium, se Søtænder.

Dentaria, se Tandrod.

Dentatus, se Curius D.

Dent Blanche [’dã-’blã.∫],
Steinbockhorn, en firkantet Gnejspyramide, der ligger
i det schweiziske Kanton Wallis, 11 km V. f.
Zermatt, og hæver sig til en Højde af 4364 m.
Den blev første Gang besteget 1862 af
Englænderne Kennedy og Wigram.
G. Ht.

Dent de Morcles [’dã-d-’mårklö], se Dents
du Midi
.

Dente [’dæntə], Joseph Gottlieb, sv.
Musiker, f. 23. Jan. 1838 i Sthlm, d. 24. Maj 1905
smst., Elev af Fr. Berwald, uddannede sig i sin
Ungdom nærmest som Violinist under d’Aubert
i Sthlm, senere under Léonard i Bryssel, og
optraadte offentlig som Solist baade i Udlandet
og de skandinaviske Lande. Kun 15 Aar gl blev
han Medlem af det kgl. Hofkapel i Sthlm og
steg efterhaanden gennem forsk. Grader - 1861
Sangrepetitør ved Operaen, 1868 Koncertmester
- til Værdighed af Kapelmester 1872, og efter
Norman’s Afgang 1879 første Kapelmester,
indtil han 1885 tog sin Afsked. Desuden var han
Medlem af det kgl. mus. Akademi og Lærer i
Komposition og Instrumentation ved
Konservatoriet. D. har komponeret Værker for
Kammermusik og Orkester samt Operetten »I Marokko«.
A. H.

Dente, Marco, kaldet M. da Ravenna,
ital. Kobberstikker, f. i Ravenna, dræbt 1527
under Roms Belejring, hørte tillige med Ag.
Veneziano til Marc-Anton’s nærmeste
Efterlignere. Han kopierede skuffende Mesterens
Værker, stak ellers efter Rafael og Antikkerne.
Kobberstiksamlingen i Kbhvn ejer en Rk. af D.’s
Blade, opbevarede sammen med Marc-Anton’s.
A. Hk.

dentelles [dã’tæl] (fr.), egl. smaa Tænder;
Kniplinger.

denticuli (lat.), Tandsnit i Gesimser.

Dentilabialer ell. Tandlæbelyd, bedre
kaldet Labiodentaler ell.
Læbetandlyd, Lyd frembragte ved Underlæbens
Virksomhed mod Overtænderne; de vigtigste er [f]
og [v].
O. Jsp.

Dentipalataler, i Lundells fonetiske System
(»Det svenska Landsmålsalfabetet« [1879])
Benævnelsen paa de forreste Tungefladelyd,
dannede med Tungebladet mod Gummeranden og
de nærmest over og under denne liggende Dele
af Overmunden. Hertil hører Forlyden i sv.
köpa, tjäna samt en Variant af Lydene [∫]
og [з].
O. Jsp.

Dentirostres, en Betegnelse brugt af
Cuvier 1817 for en Gruppe af Spurvefugle
omfattende bl. a. Drosler, Vipstjærter, Fluesnappere
og Tornskader, af andre Systematikere brugt
med anden Begrænsning.
O. H.

Dentist, af lat. dens (Tand), heraf ligeledes
eng. dentist og fr. dentiste, begge betydende
Tandlæge. I denne Bet. benyttes D. derimod
ikke alm. paa Dansk, men oftere som populær
Betegnelse for de saakaldte
Tandteknikere. Personer, som ernærer sig ved
Fremstilling af kunstige Tandsæt, hvilket efter dansk
Lov ikke som den øvrige Tandlægekunst er
forbeholdt Tandlægerne, men er fri Næring.
E. H-p.

Dentitio difficilis, vanskeligt Tandfrembrud,
er ret alm. for Mælketændernes Vedk.,
især Hjørnetænderne og Fortænderne, idet
Slimhinden kan yde saa kraftig Modstand imod
Tandens Vækst fra Kæbebenet op igennem
Tandkødet, at Tanden standses i kortere ell.
længere Tid. Herved opstaar
Irritationsfænomener, der giver sig Udslag i Kløe ell. Smerter,
dels forøget Spytafsondring og undertiden
Fordøjelsessygdomme, hyppigt ledsaget af Udslet,
og saakaldle Tandpletter. Lokal Behandling
foretages i Almindelighed ikke; ved opstaaet
Mundbetændelse kan foretages
Borvandsafvaskning, i øvrigt lindres Smerten ved at lade
Barnet bide i en Benring ell. lgn., i sjældnere
Tilfælde kan det blive nødvendigt at foretage et
Snit i Tandkødet over den Paagældende Tand.
For de blivende Tænders Vedk.
eksisterer D. d. praktisk taget kun for
Visdomstanden i Undermunden, men kan her til
Gengæld volde stærkt Besvær. Den alm. Aarsag er,
at Tanden ved sin Vækst skyder den tykke
Slimhinde saa højt op, at Visdomstanden i
Overmunden tygger derimod og frembringer
Betændelse. Behandlingen vil da være Ætsning
ell. Fjernelse af Slimhindelappen, eventuelt af
den Paagældende Overtand. Undertiden er
Aarsagen, at Tanden er lejret forkert i Underkæben
og derfor vokser op i forkert Retning, f. Eks.
imod den foran staaende Kindtand. Fra den
opstaaede, lokale Betændelse vil de omgivende
Væv kunne inficeres og give Anledning til
alvorlige Komplikationer som Sænkningsabces og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free