Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Deodar (eng. Deodur), en lille indobritisk Vasalstat i den nordlige Del af Gudsherat - Deo gratias (lat), Gud være lovet! - Déols, Forstad til Châteauroux (s. d.) i det fr. Dept Indre - de omnibus rebus et quibusdam aliis (lat.), »om alt muligt og lidt til« - Deontologi (gr.) betyder Pligtlære - Deoprajag (Deoprag, afkortet af Devaprajaga), By i Distriktet Garhwal i Nordindien - Deosai (»Gudesletten«), en næsten fuldstændig vegetationsløs - Deparcieux (ell. De Parcieux), Antoine, fr. Matematiker og Statistiker (1703-68) - Departement, den øverste administrative Inddeling i Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Deo gratias (lat), Gud være lovet!
Déols [de’ål], Forstad til Châteauroux (s. d.)
i det fr. Dept Indre, forbundet med
Châteauroux ved to Broer over Floden Indre, har c.
2300 Indb., Silkeavl og Hattefabrikation. D.
(Dolum) er en gl By, der allerede nævnes i 3.
Aarh. e. Kr. og i 9. Aarh. var Hovedstaden i
Nedreberry; den er altsaa ældre end
Châteauroux selv og var især berømt ved sit 917
stiftede Abbedi, der i 12. Aarh. havde Ord for at
være en af de rigeste Stiftelser af den Slags;
under den »babylonske Landflygtighed« tjente
det ofte som Residens for Paverne, men blev
nedlagt 1622 af Condé.
G. Ht.
de omnibus rebus et quibusdam aliis
(lat.), »om alt muligt og lidt til«; ordsproglig
Talemaade, der bruges om Folk, som i Skrift
og Tale ikke kan holde sig til Emnet, men
taler »om alt mellem Himmel og Jord«.
A. B. D.
Deontologi (gr.) betyder Pligtlære. Denne
Betegnelse er ikke alm. anvendt, men er
blevet bekendt som Titel paa Jeremy Bentham’s
Værk: Deontology or the science of morality,
der udgaves 1834 af John Bowring efter Forf.’s
Død.
W. N.
Deoprajag [diåpra’ja.g eller ’da^iåpra’ja.g?]
(Deoprag, afkortet af Devaprajaga), By
i Distriktet Garhwal i Nordindien ved
Sammenløbet af Alakananda og Bhagirathi, er en
af Hinduernes 5 helligste Valfartssteder og
berømt for sit efter Sagnet over 10000 Aar gl.
Tempel, opført af sorte uden Bindemiddel
tilpassede Sten. Ved Sammenløbet af de to
Floder er der i Klippen indhugget store
Vandkummer, i hvilke Pilegrimmene aftvætter
deres Synder.
M. V.
Deosaï (»Gudesletten«), en næsten
fuldstændig vegetationsløs, 3660-4000 m høj Slette paa
Sydgrænsen af Baltistan i Kashmir, rundt om
omgivet af indtil 5000 m høje Bjerge. Et 4757
m højt Pas fører mod N. ned til Baltistan, et
noget lavere (4200 m) mod S. til
Kashmir-Dalen.
M. V.
Deparcieux [döpar’siø] (ell. De Parcieux),
Antoine, fr. Matematiker og Statistiker (1703
-68), lagde allerede i Barndommen et
fremragende mat. Talent for Dagen og fik
Understøttelse til at udvikle det ved Studier. Som ung
Mand kom han til Paris, hvor han efterhaanden
brød sig en Bane ved sine mekaniske
Opfindelser og Konstruktioner samt som Forf. 1746 blev
han Medlem af det fr. Vidensk. Selsk. Bl. hans
Skr fik navnlig Essai sur la probabilité de la durée
de la vie humaine etc. (1746), hvortil slutter sig
Addition à l’essai etc. (1760), vidtrækkende Bet.
derved, at han her paa Grundlag af
uangribelige mat. Principper opstiller og for lange
Tider fastslaar Dødelighedstabeller (paa
Grundlag af Erfaringer fra de under Ludvig XIV
oprettede Tontiner), der var praktisk brugbare
for Livsassurancevæsenet, som saaledes gennem
hans Arbejde fik et mægtigt Fremstød. Han er
ogsaa Opfinder af Teorierne om
Middellevetiden (Vie moyenne) og
Livsvarighedssandsynligheden. Kun i ringe Udstrækning betjener han
sig af det mat. Tegnsprog. (Litt.: G. F.
Knapp, »Theorie des Bevölkerungswechsels«
[1874]; L. Iversen, »Dødeligheden bl.
Forsørgede« [1910]; H. Westergaard,
»Statistikens Teori« [1915]).
J. D.
Departement [-’maŋ], den øverste
administrative Inddeling i Frankrig. Den indførtes
1789 for efter Sieyès’ Ord at sikre Frankrig
mod at blive sønderrevet i en Mængde smaa
Stater af republikansk Form. Man vilde den
gl. Adskillelse i de mange Provinser med
separatistiske Tendenser til Livs og samle hele
Landet under een Lovgivning og fælles
Administration. Dette Formaal er opnaaet saa
grundigt som muligt ved den iværksatte Inddeling i
D., der skærer igennem alle nationale
Provinsgrænser, og ved den særlig under Konsulatet
og det første Kejserdømme gennemførte
strenge Centralisation, der i det væsentlige er
opretholdt ogsaa under den sidste Republik.
F. T. er Frankrig delt i 87 D., hvis Navne
særlig er tagne efter Bjerge og Floder, samt
de 3 algierske D. I Spidsen for D. staar den
af Regeringen udnævnte Præfekt, der har et
valgt Generalraad samt et af Præsidenten
udnævnt Præfekturraad ved sin Side.
Generalraadet vælges ved alm. Valgret for 6 Aar og
bestaar af saa mange Medlemmer, som der er
Kantoner i D., det har særlig med D.’s
økonomiske Styre at gøre. Præfekturraadet, der
bestaar af retskyndige Assessorer, er væsentlig
en administrativ Ret, der afgør Tvistigheder
med den departementale Administration. Hvert
D. er atter delt i Arrondissementer, der styres
af en Underpræfekt med et valgt
Arrondissementsraad ved Siden; Arrondissementet atter i
Kantoner, der dog nærmest kun har
jurisdiktionel Bet., idet der i hvert Kanton er en
Fredsdommer. Kantonerne deles atter i
Kommuner med en valgt Maire og et valgt
Municipalraad.
K. B.
I forsk. Stater betegner D. ikke en lokal
Inddeling af Territoriet, men en Inddeling af selve
Centraladministrationens Organer. I Danmark
er saaledes de enkelte Ministerier inddelte i
Underafdelinger, der benævnes D., og som hver
varetager sin Del af vedk. Ministeriums
Forretningsomraade; dog omfatter nogle Ministerier
kun et enkelt D. Undertiden findes visse af
Ministeriernes Forvaltningsgrene udsondrede til
Underafdelinger med en mere selvstændig
Administration, der ikke benævnes D., saaledes f.
Eks. Generaldirektionen for Statsbanerne,
Generaldirektoratet for Post- og Befordringsvæsenet,
Generaltolddirektoratet m. fl. - Den øverste
Embedsmand inden for et D. kaldes her i
Landet i Alm. for Departementschef; han
har bl. a. Myndighed til at afgøre løbende
Sager paa Ministerens Vegne og paa dennes
Ansvar. Den Embedsmand, der staar i Spidsen for
en af de ovenomtalte mere selvstændige
ministerielle Afdelinger, har dog som oftest en
anden Titel (Generaldirektør e. l.) og kan have et
noget mere udvidet Myndighedsomraade end de
alm. Departementschefer.
Departementsdirektør er en Stilling, som undertiden,
navnlig naar et Ministerium bestaar af fl.
Departementer, oprettes til særlig Bistand for
Ministeren ved Ledelsen af det samlede
Ministerium, saaledes at Direktøren bliver et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
