Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Depotskib, et Skib, hvori der opbevares Reservemateriel, Proviant m. m. - Depotunderofficer kaldes i Danmark en ved Afdelingsstaben ansat Underofficer - Depravation, se depravere - depravere (af lat. pravus, slet), forværre, fordærve; blive slettere - deprecatio, i den rom. Retorik: at føre et Forsvar ved, at den Anklagede tilstaar sin Skyld, men beder sig fritaget for Straf - Depreciation, Forringelse i Værdi, bruges hyppig om den Kursnedgang, Penge o. a. Værdier lider - Deprekatur, det, at en Mand, som gav Kirker ell. Klostre Jordegods, forbeholdt sig at nyde det selv, saa længe han levede - Depressaria, Slægt af Møllenes Fam., som særlig er knyttede til Skærmplanterne - Depression (lat.) (f y s.), Nedtrykning af Kvægsølvet i Barometret p. Gr. a. Overfladespændingen - Depression (lat.) i Meteorologien: Omraade i Atmosfæren, hvor Lufttrykket er lavere end i Omgivelserne - Depression (astron.), d. s. s. negativ Højde *c: den under Horisonten fortsatte Forlængelse af en Højdecirkel - Depression bruges i Geografien som Betegnelse for Landstrækninger, der ligger lavere end Havets Niveau - Depression (milit.). Skyts har D., naar Kernelinien danner en Vinkel nedad med Horisontalplanet - Depression (lægevid.), se Melankoli - Depression (økonom.) er den Tilstand, Erhvervslivet befinder sig i, naar Konjunkturerne er slette - Depretis, Agostino, ital. Statsmand, (1813-1887)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Flaadeafdeling ell. Reservepersonel (Mandskabsdepot)
til samme. D. følger enten med
Flaadeafdelingen ell. henligger ved dennes Basis.
Undervandsbaadsflotiller har ofte i Nærheden af deres
Operations- ell. Øvelsesfelt et D., hvorfra de
modtager Forsyninger, og i hvilket
Besætningerne indlogeres, naar Undervandsbaadene ikke er
i Virksomhed.
H. E.
Depotunderofficer kaldes i Danmark en
ved Afdelingsstaben ansat Underofficer. Han
anvendes som Medhjælper for
Afdelingsintendanten og i øvrigt efter Afdelingschefens
Bestemmelse.
B. P. B.
Depravation, se depravere.
depravere (af lat. pravus, slet), forværre,
fordærve; blive slettere; Depravation,
Forværrelse, Fordærvelse (af Sæderne).
deprecatio kaldes i den rom. Retorik den
Maade at føre et Forsvar paa, at den
Anklagede tilstaar sin Skyld, men beder sig fritaget
for Straf (f. Eks. under Henvisning til tidligere
fortjenester).
A. B. D.
Depreciation, Forringelse i Værdi, bruges
hyppig om den Kursnedgang, Penge o. a.
Værdier lider; se ogsaa Devalvation.
C. Th.
Deprekatur kaldtes det, naar en Mand, som
gav Kirker ell. Klostre Jordegods, forbeholdt
sig at nyde det selv, saa længe han levede.
H. O.
Depressaria, Slægt af Møllenes Fam., som
særlig er knyttede til Skærmplanterne, paa
hvilke de gør ikke ringe Skade. D. nervosa
lever saaledes som Larve paa Blomsterstandene
af Kommen, hvor den opæder Blomsterne og
de unge Frugter; mod Efteraaret søger Larven
ned i Stænglen, i hvilken den forpupper sig og
overvintrer.
C. W-L.
Depression (lat.) (fys.), Nedtrykning af
Kvægsølvet i Barometret p. Gr. a.
Overfladespændingen; Sænkning af Termometrets
Frysepunkt. Den første Art D. er stor ved
snævre Barometerrør, meget ringe ved vide
Rør, som derfor maa foretrækkes ved fine
Maalinger. Den anden Art skyldes Forandringer i
Glasmassen; har man bestemt et Termometers
Frysepunkt nøjagtig, og opvarmer man det
derefter til Vandets Kogepunkt, vil man ved atter
at bestemme Frysepunktet finde, at det nu
ligger lavere, oftere fl. Tiendedel Grader, end før.
Beholderen har altsaa udvidet sig. I nyere Tid
er det dog lykkedes at danne Glassorter
(»Jenaglas«), der er saa godt som fri for denne Fejl.
K. S. K.
Depression (lat.) benyttes i Meteorologien
undertiden som Betegnelse for et Omraade i
Atmosfæren, hvor Lufttrykket er lavere end i
Omgivelserne i samme vandrette Plan (se
Cyklon).
D. la C.
Depression (astron.), d. s. s. negativ
Højde ɔ: den under Horisonten fortsatte
Forlængelse af en Højdecirkel, saaledes at en D.
af f. Eks. 5° udtrykker, at vedk. Himmellegeme
staar 5° under Horisonten. Især bruges
Udtrykket om Horisontens D. og betegner da d. s. s.
Kimming(s. d.).
J. Fr. S.
Depression bruges i Geografien som
Betegnelse for Landstrækninger, der ligger lavere end
Havets Niveau. Den i Udstrækning største D.,
man kender, er det kaspiske Hav med dets
nordlige Kyststrækning; Søens Spejl ligger 25,6
m lavere end Middelhavets. Den dybeste D. er
El Ghor i Palæstina, hvis sydligste Del, det
Døde Hav, ligger 394 m lavere end
Middelhavet. I Afrika findes D. Ø. f. den store Syrte,
adskillende Barkas Højland fra den Libyske
Ørken (70 m lavere end Havfladen), og i
Schott-Regionen i det sydlige Algier og Tunis, samt Ø.
f. Abessinien i Adal, hvor Assal-Søen ligger 174
m lavere end Havet. Ogsaa i Amerika findes en
D. i Colorados Ørken.
C. A.
Depression (milit.). Et Stykke Skyts siges
at have D., naar der er givet det en saadan
Retning, at Kernelinien danner en Vinkel nedad
med Horisontalplanet gennem Mundingen. Skud,
der afgives med en saadan Retning, kaldes
Depressionsskud.
H. H.
Depression (lægevid.), se Melankoli.
Depression (økonom.) er den Tilstand,
Erhvervslivet befinder sig i, naar
Konjunkturerne er slette. Den økonomiske
Samfundsudvikling har efterhaanden antaget et Forløb,
der udviser en rytmisk Bølgebevægelse. Efter
Tider med lette Afsætningsforhold, stigende
Varepriser, der giver god Fortjeneste,
Produktionsudvidelser o. s. v. følger i regelmæssigt
Skifte daarlige Tider med trægt Forretningsliv,
slette Afsætningsvilkaar med ringe
Efterspørgsel og synkende Priser,
Produktionsindskrænkning og Arbejdsløshed. Det er denne
sidstnævnte Tilstand, der hyppig betegnes som D.
(se nærmere Kriser).
K. R.-H.
Depretis [-’tis?], Agostino, ital.
Statsmand, f. 31. Jan. 1813, d. 29. Juli 1887, blev
tidlig Advokat i Stradella i Piemont og tog
virksom Del i Bestræbelserne for Italiens
Frigørelse. Han valgtes 1848 til Deputeretkamret
og genvalgtes siden uafbrudt i den samme
Valgkreds; han hørte til venstre Centrum og
grundlagde Bladet Progresso, senere Diritto. 1859
var han en kort Tid Civilguvernør i Brescia,
og Juli 1860 sendtes han til Sicilien som
Prodiktator; virkede for Øens Tilknytning til
Sardinien, men maatte Septbr vige for Crispi’s
Indflydelse. 1862 var han Minister for de
offentlige Arbejder under Ratazzi, blev 1866 Marine-
og n. A. Finansminister under Ricasoli indtil
Apr. 1867 og var efter Ratazzi’s Død 1873 Fører
for Mellempartiet. Endelig blev han Marts 1876
Førsteminister - tillige Finans- og senere
Udenrigsminister - og bragte herved Venstre
til Magten for et længere Tidsrum. Han blev
vel Marts 1878 afløst af Cairoli, men var 1879
igen et halvt Aar Førsteminister og derefter fra
Novbr 1879 Indenrigsminister under Cairoli,
endelig Maj 1881 paa ny Førsteminister. Han
gennemførte Afskaffelse af Maleskatten og andre
Skattereformer, udvirkede Tvangskursens
Ophør, fremmede Jernbanenettets Udvikling og fik
1882 Valgretten betydelig udvidet. Da Venstres
gl. Førere slog sig sammen imod ham,
nærmede han sig mere Højre og dannede derved
et nyt stort maadeholdent Parti. 1885 overtog
han selv igen Udenrigsministeriet, fik ved
Valgene 1886 et stort Flertal i Deputeretkamret
og dannede Apr. 1887 sit ottende Ministerium,
med Optagelse af Crispi og Zanardelli, to af
Førerne for den tidligere Opposition. 3 Maaneder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
