Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Derebeg (tyrk.) *c: »Dalens Fyrste« var en Herskertitel, der tilhørte de tyrk. Vasaldynastier i Lilleasien - Der-el-Bahri, se Theben (i Ægypten) - derelinkvere (lat.), opgive, renoncere paa, bortkaste - Derenbourg, - 1) Joseph, fr. Orientalist, (1811-1895) - 2) Hartvig, fr. Orientalist, (1844-1908) - de Renzis, se Renzis - Derevnja er i Rusland Betegnelse for en Landsby uden Kirke - Derfflinger, Georg, Friherre af, brandenburgsk Generalløjtnant, (1606-1695) - Derg lough (Lough D.), Sø i Irland paa Grænsen af Grevskaberne Tipperary, Clare og Galway - Derivantia, d. s. s. afledende Midler - Derivation (lat.), Afledning. I artilleristisk Betydning, d. s. s. Afdrift - derivativ (afledet) Erhvervelse vil sige Erhvervelse af en Ret ved Indtræden i en andens Ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vasaldynastier i Lilleasien, som adlød den osmanniske
Sultans Overherredømme; Magten i disse
Dynastier var arvelig, men efterhaanden blev de
trængte tilbage, og under Mahmud II (1808-39)
forsvandt de helt. Titlen D. lever endnu i
Kurdistan, hvor enkelte røveriske Stammehøvdinger
har antaget den.
J. Ø.
Der-el-Bahri [-’bahri], se Theben (i
Ægypten).
derelinkvere (lat.), opgive, renoncere paa,
bortkaste. Det har tidligere været antaget, at
Ting, der forsætlig bortkastedes, kunde tilegnes
af den første den bedste, der fik fat paa dem; i
den nyere Tids Teori hævdes derimod, at
saadanne tilfalder Staten. Om forladt Arv (ɔ: Arv,
hvortil ingen retmæssig Arving melder sig)
bestemmer Loven udtrykkelig, at den tilfalder
Staten.
E. T.
Derenbourg [dörã’bu.r], 1) Joseph, fr.
Orientalist, f. 21. Aug. 1811 i Mainz, som
dengang hørte til det fr. Rhinforbund, d. 28. Juli
1895 i Paris. D. studerede østerlandske Sprog i
Giessen og Bonn, kom 1838 til Paris, hvor han
grundede en højere Dannelsesanstalt for jødiske
Drenge, som han ledede til 1864, samtidig med
at han fortsatte sine østerlandske Studier; D.
var nemlig af jødisk Familie, Familienavnet var
opr. Dernburg. 1871 blev han Medlem af
Instituttet og 1876 Prof. i de talmudiske og
efterbibelske Videnskaber ved École des hautes
études. D. var Udgiver af de Dele af Corpus
Inscriptionum Semiticarum, der angaar Arabien
(de sabæiske Indskrifter o. s. v.). Han udgav
1850 Lokman’s arab. Fabler med fr.
Oversættelse; 1847-53 med Reinaud 2. Udg. af Hariri’s
Séances (1. Udg. er af S. de Sacy), 1867 Essai
sur l’histoire et la géographie de Palestine (1.
Del); 1886-91 Commentaire de Maimonide sur
la Mischnah Seder Tohorot. D. var fra 1882
Korrektør ved Nationaltrykkeriets østerlandske
Afdeling. Han har foruden disse Skr udgivet en
Mængde længere Afh. i Journal Asiatique, bl. a.
om Kalilah og Dimna, og ligeledes i mange
andre Tidsskr.
2) Hartvig, fr. Orientalist, ovenn.’s Søn,
f. 17. Juni 1844 i Paris, d. smst. 12. Apr. 1908,
studerede saavel i Paris som ved fl. tyske Univ.,
hvor han ogsaa tog Doktorgraden. D. dyrkede
særlig de østerlandske Sprog, bl. a. Arabisk.
Han blev 1875 Docent ved École des hautes
études, 1879 Prof. i det arab. Talesprog og
snart efter i litterært Arabisk; 1886 Prof. i
Religionshistorie ved École des hautes études. D.
udgav 1881-89 Le livre de Sibawaihi, arab.
Tekst; 1889 Chrestomathie élémentaire de l’arabe
littéraire,- 1886-93 Ousama ibn Mounkidh, un
émir syrien; 1887 Ousama ibn M. préface du
livre du bâton. D. var Medarbejder af Corpus
Inscriptionum Semiticarum, særlig for Arabiens
Vedk., hvor han arbejdede sammen med sin
Fader. Han har desuden skrevet mange Afh. i
Journal Asiatique og andre lærde Tidsskr om
forsk. semitiske Indskrifter o. desl.
V. S.
de Renzis, se Renzis.
Derevnja [dje’rjevnja] er i Rusland
Betegnelse for en Landsby uden Kirke, medens en
Kirkelandsby kaldes Selò.
Derfflinger, Georg, Friherre af,
brandenburgsk Generalløjtnant, f. 1606 i Neuhofen i
Øvre-Østerrig, d. 4. Febr 1695. Hans Forældre
var fattige, evangeliske Folk, som kun
formaaede at give ham en yderst tarvelig Opdragelse.
Ved Beg. af Trediveaarskrigen søgte han
Krigstjeneste, og da Gustaf Adolf landede, blev han
optaget som Officer i den sv. Hær. Her
udmærkede han sig som duelig og dristig Rytterfører;
1635 blev han Oberstløjtnant og fulgte som
saadan Torstenson’s og Banér’s Hære. Efter
Banér’s Død blev D. sendt til Sthlm for paa de
tyskfødte Officerers Vegne at kræve den
tilgodehavende Sold hos den sv. Regering. Dette
Hverv udførte han til alm. Tilfredshed. Ogsaa
Torstenson brugte ham i diplomatiske
Missioner. 1643 gjorde Dronning Kristina ham til
Generalmajor. Efter den westfalske Fred trak
D. sig tilbage til Godset Gusow, som hans
Hustru, Frøken v. Schaplow, havde bragt ham i
Medgift. D. var en ivrig Landmand og en
meget formuende Mand, baade ved sit Giftermaal
og ved, hvad han havde tjent i Krigen. Snart
kaldte Krigen ham dog igen. 1654 traadte han
som Generalmajor i Rytteriet i Tjeneste hos
den store Kurfyrste, han hvervede nogle
Rytterregimenter og deltog med Hæder i tre
Dages Slaget ved Warzawa; efter Stormen paa
Klosteret Prement blev han Generalløjtnant. 1658
steg han til Felttøjmester og fulgte som saadan
Kurfyrsten i hele den sv. Krig til Freden i Oliva
1660. Efter Freden vendte D. tilbage til sine
Godser, men vedblev dog at tage Del i
Styrelsen af Krigsvæsenet. 1670 blev han Feltmarskal,
og Uddannelsen af Rytteriet og Artilleriet blev
underlagt ham. 1672-74 fulgte D. Kurfyrsten
paa det hele Felttog mod Ludvig XIV og blev
til Belønning kejserlig Rigsfriherre. Senere
kæmpede han mod Svenskerne, udførte et
glimrende Overfald paa Rathenow, bidrog væsentlig
til Sejren ved Fehrbellin og erobrede Stettin 29.
Decbr 1676. 72 Aar gl. bad D. om sin Afsked,
men den blev nægtet ham; han kom endnu til
at deltage i Toget til Rügen 1678. Først efter
Freden i St Germain 1679 fik D. Ro til at
henleve sine sidste Aar paa sine Godser. (Litt.:
Graf zur Lippe, »D.« [Berlin 1880]).
A. L.
Derg lough (Lough D.) [£åk-’də.g], Sø i
Irland paa Grænsen af Grevskaberne Tipperary,
Clare og Galway, 35 km lang og 1,5-5 km bred,
gennemstrømmes af Shannon. I S. omgives den
af høje Bjerge. Ved den nedre Ende ligger
Killaloe. Paa Iniscaltra Øen er der Levninger af
et rundt Taarn og 5 Kirker.
G. Ht.
Derivantia, d. s. s. afledende Midler.
Derivation (lat.), Afledning. I artilleristisk
Betydning, d. s. s. Afdrift.
derivativ (afledet) Erhvervelse vil sige
Erhvervelse af en Ret ved Indtræden i en
andens Ret. Herhen hører saaledes Erhvervelse
gennem Køb, Gave, Arv, Ægteskab, Udlæg etc.
- Modsætningen til den d. E. er dels den
primitive Erhvervelse, hvilket vil sige
Erhvervelse fra første Haand (f. Eks. ved
Bemægtigelse af herreløse Ting, ell. Frembringelse af
ny), dels den ekstinktive Erhvervelse,
hvilket vil sige Erhvervelse af en Ret paa
Trods af en alt eksisterende Ret (f. Eks. ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
