Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dernburg, Bernhard, tysk Minister, (1864- ) - Dernburg, Heinrich, tysk Retslærd, (1829-1907) - derogatio (lat), det at gøre Indgreb ell. Afbræk i noget, Undtagelse fra noget - derogatoria clausula (lat.), den Bestemmelse, at en fremtidig Forandring af samme skal være ugyldig - Derosne, Charles, (1780-1846) - De Rossi, se Rossi - Derotremata, se Fiskepadder - Déroulède, Paul, fr. Digter og Politiker, (1846-1914)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kolonialafdelingen i det tyske Udenrigsministerium, og
efter en heftig Kamp med Rigsdagen om
Oprettelsen af et selvstændigt Ministerium for
Kolonierne - en Kamp, som førte til Rigsdagens
Opløsning i Decbr s. A. - fik D. sin Plan
vedtaget i den nyvalgte Rigsdag og blev derefter
Maj 1907 selv Statssekretær for Koloniernes
Styrelse. Han foretog 1907-08 Undersøgelsesrejser
til Kolonierne i Afrika, men maatte fl. Gange
udstaa heftige Angreb, særlig fra det klerikale
Partis Ordfører Erzberger, paa Koloniernes
Forvaltning og Kostbarhed, samt endelig Juni 1910
afgaa fra sin Stilling efter et saadant Angreb.
Han blev dog udnævnt til Medlem af det preuss.
Herrehus. Under Verdenskrigen sendtes D. 1914
til Nordamerika for at paavirke Stemningen
til Bedste for Tyskland og støtte dettes egl.
Sendemand, Grev Bernstorff. - Hans Fader,
Friedrich D. (1833-1911) var opr.
Sagfører i Darmstadt, og som Medlem af den
hessiske Landdag Leder for Fremskridtspartiet
imod Dalwigk’s reaktionære og antityske
Politik. 1871-81 var han nationalliberalt Medlem
af den tyske Rigsdag, 1875-90 Redaktør af
»Nationalzeitung« i Berlin og senere knyttet til
»Berliner Tageblatt«; desuden Forf. af fl.
Rejseskildringer.
E. E.
Dernburg [’dærnburk], Heinrich, tysk
Retslærd, foreg. F. D.’s Broder, f. 3. Marts 1829
i Mainz, d. 23. Novbr 1907 i Berlin. Efter
tilendebragte Studier habiliterede D. sig 1851 som
Privatdocent i Heidelberg (Ȇber das
Verhältniss der hereditatis petitio zu den
erbschaftlichen Singularklagen«, 1852), blev 1854
ekstraord. Prof., 1855 ord. Prof. i Zürich, 1862 i Halle
a. S., 1873 i Berlin. Allerede D.’s første større
Arbejde »Die Compensation nach römischem
Rechte mit Rücksicht auf die neueren
Gesetzgebungen« (1854, 2. Opl. 1868) vakte megen
Opmærksomhed, og Slag i Slag fulgte herefter
en Rk. Værker, der skaffede deres Forf. Plads
og Rang bl. Samtidens Ypperste, Retsforskere
som Windscheid, Jhering og Bähr. Hos D.
forenedes det bedste af disse Mænds typiske
Egenskaber: Windscheid’s skarpe Forstand,
Jhering’s Fantasi og Bähr’s praktiske Sans.
Særlig ved sin »Lehrbuch des Preussischen
Privatrechts und der Privatrechtsnormen des Reichs«
(I-III 1871, 1875, 1877-78, 1880 og senere Opl.,
vistnok hans betydeligste Arbejde, »Pandekten«,
der efterhaanden tog Luven fra Windscheid’s
Pandekt-Lærebog (I-III, 1884-87, 6. og 7. Opl.
under Medvirkning af Joh. Biermann 1902-03,
under Titel af »System des römischen Rechts«
bearbejdet af Paul Sokolowski, I, 1911, II
1912), og det imponerende Værk »Das
bürgerliche Recht des Deutschen Reichs und
Preuszens« (I-V, 1898-1905), i forsk. Opl., enkelte Bd
bearbejdede af Arthur Engelmann og Leo
Raape), VI Bd udgivet og fuldført af Josef
Kohler 1908. Med 9 Supplementsbind af P.
Oertmann, W. Kisch o. fl. a.) har D., hvis praktiske
Blik og bon sens overgik Windscheid’s, sat
større og vægtigere Mærker i Udviklingen af sit
Lands Videnskab og Retsliv end nogen anden
samtidig levende Retslærd. Han var en
ubarmhjertig Forfølger af al Begrebsjurisprudens,
men fra den moderne Friretsskole tog han
bestemt Afstand. Af D.’s øvrige
Forfattervirksomhed maa endnu fremhæves »Das Pfandrecht
nach den Grundsätzen des heutigen römischen
Rechts« (I 1860, II 1864), »Die Institutionen des
Gajus, ein Collegienheft aus dem Jahre 161 nach
Christi Geburt« (1869), »Das
Vormundschaftsrecht der preuszischen Monarchie nach der
Vormundschaftsordnung vom 5. Juli 1875« (1875,
3. Opl. ved Max Schultzenstein, 1886),
»Entwicklung und Begriff des juristischen Besitzes des
römischen Rechts« (1883), »Die Reform der
juristischen Studienordnung« (1886) og det for
D.’s videnskabelige Grundopfattelse
karakteristiske Foredrag »Die Phantasie im Rechte«
(1894). D. bidrog ogsaa til Meibom’s bekendte
Samleværk »Deutsches Hypotekenrecht« og
forfattede endelig en Række litterær- og
personalhistoriske Smaaskrifter, f. Eks. »Thomasius und
die Stiftung der Universität Halle« (1865), »Carl
Georg von Wachter« (1880) og »König
Friedrich Wilhelm III und Suarez« (1885). D. havde
fra 1866 Sæde i det preuss. Herrehus; af hans
Retsbetænkninger er hidtil kun en enkelt
udgivet. (Litt.: Frantz Dahl i »Tidsskrift
for Retsvidenskab« XX [1907], S. 505 ff.; Otto
Gierke i »Deutsche Juristen-Zeitung« XII, S.
1337-43; Emil Seckel, »Gedächtnisrede auf
H. D.« [Halle a. S. 1908]; Theodor Kipp,
»H. D. Ein Vortrag« [Leipzig 1908];
Friedrich Dernburg i 6. Bd af »Das
bürgerliche Recht« [Halle 1910], S. V-VIII.
Fz. D.
derogatio (lat), det at gøre Indgreb ell.
Afbræk i noget, Undtagelse fra noget; Ophævelse
af en Lov ell. anden Villiebestemmelse,
navnlig den delvise, i Modsætning til abrogatio, den
fuldstændige Ophævelse.
E. T.
derogatoria clausula (lat.), den i en
Villieserklæring indeholdte Bestemmelse, at en
fremtidig Forandring af samme skal være ugyldig.
Optagelsen af en saadan Klausul i et
Testamente maa efter dansk og norsk Ret (saavel
som efter de fleste andre Lovgivninger) være
uden Bet., naar den ikke er forbundet med en
akvisitiv Arvepagt.
E. T.
Derosne [dö’ro.n], Charles, f. 1780 i
Paris, d. smst. 1846; oplærtes som Farmaceut
og gjorde sig bekendt ved forsk. kem.
Arbejder, bl. a. Opdagelsen af Narkotinet. I Forening
med Cail oprettede han fl. store
Maskinfabrikker og havde en væsentlig Andel i
Konstruktionen af de Maskiner, navnlig til Sukker- og
Alkoholfabrikker, der oftest bærer Cail’s Navn.
K. M.
De Rossi, se Rossi.
Derotremata, se Fiskepadder.
Déroulède [deru’læd], Paul, fr. Digter og
Politiker, f. i Paris 2. Septbr 1846, d. 30. Jan.
1914. D. studerede Jura og rejste meget,
overværede saaledes Sues-Kanalens Indvielse, og
deltog som Frivillig i den fr.-tyske Krig. Han
blev saaret og taget til Fange ved Sedan, men
undveg fra Fangenskabet i Breslau og deltog i
de sidste Felttog, ligeledes i den anden
Belejring af Paris mod Kommunen. Han blev
udnævnt til Løjtnant, men maatte opgive
Militærtjenesten som Følge af et Fald med Hesten.
Som patriotisk Digter udgav D. Les chants du
soldat (1872) og Les nouveaux chants du soldat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
