Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - désaveu, i fr. Proces: Adgang til at fralægge sig Følgerne a.f de af hans Sagfører (avoué) foretagne Handlinger - desavouere (af fr. desavouer), ikke vedstaa, ikke anerkende, fragaa, benægte, fornægte - Desbordes-Valtnore, Marceline, fr. Forfatterinde (1785-1859) - Desboutin, Marcellin-Gilbert, fr. Raderer og Maler, (1823-1902) - Descabezado, en udslukt Vulkan i Chile; ligger foran Cordillerernes Hovedkæde - Descamps, Édouard Eugéne François, Baron, belg. Retslærd og Statsmand, (1847- ) - Descamps, Jean Baptiste, fr. Maler og Kunstskribent, (1706-1791)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ubegrundet d. at have tilføjet vedk. avoué ell.
huissier en Krænkelse.
Saadan d. kendes ikke i nordisk ell. tysk
Civilproces. Efter dansk og norsk Ret maa
enhver særlig Indskrænkning i Sagførerens
Raadighed over Processen være Modparten
meddelt enten ved en speciel Tilkendegivelse ell.
derved, at Sagføreren under Sagen fremlægger
en aaben Fuldmagt, hvori Indskrænkningerne
angives. Har en Part ikke saaledes forud taget
Forbehold og heller ikke ved at gennemlæse
Sagførerens Indlæg, inden de fremlægges, o. l.
faktisk sikret sig mod, at Sagføreren gaar uden
for de ham givne Instrukser, er Parten
ubetinget bunden og maa nøjes med bagefter at
kræve denne til Ansvar (Dansk og Norsk Lov
1-9-13).
I den danske endnu ikke i Kraft traadte
Retsplejelov af 1916 § 263 hedder det: »En
Rettergangsfuldmægtigs Handlinger ell. Undladelser
er, for saa vidt som de falder inden for
Bemyndigelsens Grænser, lige saa bindende for
Parten, som om de var foretagne af denne selv.
Dog kan Tilstaaelser ell. andre Erklæringer om
det faktiske i Sagen, som fremkommer under
de mundtlige Forhandlinger, tilbagekaldes eller
berigtiges af Parten selv, naar dette sker straks
og umiddelbart efter, at Partens
Rettergangsfuldmægtig har talt«. Under den nuv. mundtlige
Højesterets Procedure gaar Partens Beføjelse
i flg. Patent 10. Novbr 1774 § 19 ikke videre end
til at tilføje »hvad af Prokuratoren maatte være
forglemt«.
E. T.
desavouere [desavu’e’rə] (af fr. désavouer),
ikke vedstaa, ikke anerkende, fragaa, benægte,
fornægte.
Desbordes-Valmore [dæ’bård-val’må.r],
Marceline, fr. Forfatterinde (1785-1859),
mistede tidlig sin Moder og debuterede 16 Aar
gl paa Opéra comique, men trak sig tilbage fra
Scenen, da hun 1817 ægtede Skuespilleren
Valmore. Aaret efter udsendte hun sine første
Digte, Élégies et romances, følelsesfulde Vers, der
udmærker sig ved deres naivt umiddelbare
Udtalelse af Sorg og Glæde, af sart Melankoli,
Inderlighed og Ynde. Hendes Romancer, der
komponeredes af Datidens bekendteste Komponister,
som Garat, Paër og navnlig Pauline
Duchambge, blev i høj Grad populære. Alligevel levede
hun i fattige Kaar, indtil Hertugen af
Montmorency blev valgt ind i Akademiet og tilstod
hende sin Aarpenge. Først var hun stærkt
paavirket af Florian, siden af Lamartine, der
ogsaa personlig var hende en tro Beskytter.
Hendes senere Digte udkom under Titlerne:
Élégies et poésies nouvelles (1824), Les pleurs
(1833), Pauvres fleurs (1839), Bouquets et
prières (1843). Tillige skrev hun følelsesfulde
Romaner og Opbyggelsesskrifter, f. Eks. L’atelier
d’un peintre (1833), Une raillerie de l’amour
(1834), Le salon de Lady Betty (1836), Violette
(1840), L’écolier, Contes et scènes de la vie de
famille (1844). Efter hendes Død udkom Poésies
inédites (1860) og Poésies de l’enfance (1881).
Hendes Æuvres poétiques er samlede i 3 Bd
(1886-87). (Litt.: Sainte-Beuve, Mme.
D., sa vie et sa correspondance [1870];
Pougin, La jeunesse de Mme D. [1898]).
S. Ms.
Desboutin [dæbu’tæ], Marcellin-Gilbert,
fr. Raderer og Maler, f. 1823 i Cérilly (Allier),
d. 1902 i Paris, levede længe et litterært
Grand-Seigneur-Liv ved Firenze og skrev Dramaer.
Efter sin økonomiske Ruin 1872 levede han af
sin Pensel og førte et kunstnerisk Bohème-Liv
paa Montmartre (malede i Tusindvis af
Portrætter o. a., et Selvportræt i
Luxembourg-Mus.). Størst Bet. fik han med sine aandfulde
Portrætraderinger (af samtidige Berømtheder),
mest med kold Naal. Hans karakteristiske
Skikkelse er malet baade af Manet, Degas
(l’Absinthe i Louvre) og Hodler.
A. Hk.
Descabezado [ðæskawæ’saðå], en udslukt
Vulkan i Chile; 3890 m høj, ligger foran
Cordillerernes Hovedkæde. Paa den udspringer Rio
Maule. 1847 dannedes der pludselig en Solfatara,
Cerro Azul, paa dens Side i en Højde af
3760 m.
M. V.
Descamps [dæ’kã], Édouard Eugène
François, Baron, belg. Retslærd og
Statsmand, f. 27. Aug. 1847 i Belæil (Hainaut), blev
1869 Dr. jur., Aaret efter Dr. polit., 1872 Prof.
i Folkeret i Louvain, Senator 1892,
Statsminister, 1907 Minister des Sciences et des Arts.
Baade i Teori og Praksis har D. været meget
virksom for en effektiv Udvikling af Nutidens
Folkeret; han er Medlem af den permanente
Voldgiftsdomstol i Haag, af Institut de droit
international, var Belgiens Delegerede paa den
første Fredskonference i Haag, ligesom han
har spillet en fremtrædende Rolle paa de
interparlamentariske Fredskonferencer; Ordet
pacigérat er første Gang benyttet af D. Særlig paa
Retsfilosofiens og Folkerettens Omraade har D.
udfoldet en meget fortjenstfuld
Forfattervirksomhed. Foruden en Mængde Afhandlinger i
Akademiets Bulletin, Rapporter til
Fredskonferencerne, statsretlige Skr (Études d’art
oratoire et de législation [1892]) o. a. har D. bl.
a. skrevet: Études de Philosophie du droit (1886,
2. Udg. 1896), Essais sur l’organisation de
l’arbitrage international (1896), Le droit de la paix
et de la guerre (1898) og det omfattende La
neutralité de la Belgique au point de vue
historique, diplomatique, juridique et politique
(1902). Sammen med Louis Renault og forsk.
Medarbejdere har han udg. en Række Bind af
en Recueil international des traités. D., der bl.
a. er Præsident for Kongo-Statens
Appellationsret, har tillige i en Række Skr behandlet
koloniale, specielt afrikanske Spørgsmaal - Les
grandes initiatives dans la lutte contre
l’esclavage (1888), L’Afrique nouvelle (1903) o. a. -,
ligesom han ogsaa har beskæftiget sig med
Skønlitteratur. Foruden nogle Digte har han
saaledes skrevet 5 Akts Dramaet Africa (2. Udg.
1893), der blev prisbelønnet ved den
internationale litterære Konkurrence om det bedste
Arbejde over det afrikanske Slaveri, og som er
overs. paa Tysk, Hollandsk og Italiensk. D. er
Medlem bl. a. af Videnskabernes Selskab i
Kria.
Fz. D.
Descamps [dæ’kã], Jean Baptiste, fr.
Maler og Kunstskribent, f. 1706 i Dunkerque,
d. 1791 i Rouen, studerede i Paris under
Largillière, oprettede en Tegneskole i Rouen, var
sysselsat med dekorative Arbejder og malede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
