Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Desfontaines, René Louiche, fr. Botaniker, (1750-1833) - Desgodins, Auguste, Missionær i Thibet (1826-1913) - Desgoffe, Blaise Alexandre, fr. Stillelivsmaler, (1830-1901) - déshabillé (fr.), bekvem Hjemmedragt for Kvinder, Morgendragt; deshabillere, afklæde - Deshayes, Gérard Paul, fr. Konkyliolog, (1795-1875) - Deshima, se Nagasaki - Deshouliéres, Antoinette, fr. Forfatterinde (1638-94) - desiderabel (af lat, desiderare), ønskelig, attraaværdig - Desiderata (lat.), Savn, Mangler; særlig om Mangler paa et ell. andet videnskabeligt Omraade, der maatte ønskes afhjulpne - Desiderativum (lat.) i Grammatikken: afledet Verbum, Afledningsendelsen tilkendegiver en Attraa, Længsel ell. Trang - Desideria (Eugenia Bernhardina D.), den svenske og norske Kong Karl XIV Johan's Dronning, (1777-1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paris, hvor han var Prof. ved Jardin des plantes.
Hans bekendteste Værk er Flora atlantica (1798
-1800), hvori Frankrigs, Spaniens, Portugals,
Tunis’ og Algiers Planter behandles. Desuden
har han bl. a. skrevet Histoire des arbres et
arbrisseaux (1809) og fremsat en bekendt, i sin
Tid systematisk meget anvendt Teori om
Forskellen mellem Tykkelsesvæksten hos de
en- og tokimbladede Planter, som dog siden viste
sig ganske uholdbar, især ved Mohl’s
Undersøgelser over Palmestammen 1831.
Desfontainea, en Loganiacé fra de sydamerikanske
Andes, er af Ruiz og Pavon opkaldt efter ham.
V. A. P.
Desgodins [dægå’dæ], Auguste, Missionær
i Thibet (1826-1913), tilbragte en stor Del af
sit Liv i Jerkalo i det sydøstlige Thibet, har
offentliggjort et stort Antal Afh. om Thibets
Natur og Folkeliv, for største Delen
offentliggjorte i Bulletin de la société géographique de
Paris, har skrevet en Grammatik over det
thibetanske Talesprog og har ledet Trykningen i
Hongkong af det store
thibetansk-latinsk-franske Leksikon for kat. Missionærer i Thibet
(udkommet 1899).
M. V.
Desgoffe [dæ’gåf], Blaise Alexandre,
fr. Stillelivsmaler, f. 1830 i Paris, d. 1901 smst.,
lærte Malerkunsten under Flandrin og
Bouguereau. Han var en fortrinlig Stillelivsmaler. Fra
1850’erne fremstillede han for Paris-Salonens
beundrende Publikum lækre Pragtstykker fra
Louvres eller andre Kunstsamlinger, Vaser og
Bægre i Sølv og Guld, i Agat og Sardonyx,
pragtfulde Vaaben (»Henrik IV’s Hjelm«),
Frugter og Blomster, Vildt og funklende Juveler med
koloristisk Virtuositet og sjældent
Imitationstalent. D. er repræsenteret i en Del Museer.
A. Hk.
déshabillé [dezabi’je] (fr.), bekvem
Hjemmedragt for Kvinder, Morgendragt;
deshabillere, afklæde.
Deshayes [dæ’æ], Gérard Paul, fr.
Konkyliolog, f. 13. Maj 1795 i Nancy, d. 9. Juni
1875 paa sin Landejendom i Boran (Dept Oise)
som Prof. ved Jardin des plantes, en Stilling,
han dog først havde opnaaet faa Aar før sin
Død, efter at han fra 1819 havde levet som
Privatmand i Paris, ivrig beskæftiget med sine
videnskabelige Studier. Det var navnlig
Paris-Bækkenets skønne og velbevarede
Tertiærforsteninger, som han paa Grundlag af sin
mægtige Privatsamling gjorde til Genstand for
omfattende Undersøgelser. I Forening med Lyell
opstillede han efter de vekslende Fossilier den
endnu i alt væsentligt gældende Hovedinddeling
af Tertiærtiden i Eocæn, Miocæn og Pliocæn.
Hans vigtigste Arbejder er: Description des
coquilles fossiles des environs de Paris (3 Bd,
1824-37), Traité élémentaire de conchyliologie
avec l’application de cette science à la
géognosie (2 Bd, 1839) og Description des animaux
sans vertèbres découverts dans le bassin de
Paris (50 Hæfter, 1856-67).
(J. C.). R. H. S.
Deshima [’de’siima], se Nagasaki.
Deshouliéres [dæu’liæ.r ell. dæu’jæ.r],
Antoinette, fr. Forfatterinde (1638-94), var
Datter af Anne d’Autriche’s Hushovmester, Du
Ligier de la Garde, og fik en udmærket
Opdragelse. Kun lidt over 13 Aar gl blev hun 1651
gift med Guillaume de la Fon de Boisguerin D.,
der imidlertid som ivrig Tilhænger af den store
Condé maatte forlade Frankrig. Hans Hustru
delte snart hans tvungne Eksil med ham, og
først 1660 vendte de efter forsk. Eventyr
tilbage til Paris. D. genoptog nu sine Studier
og litterære Sysler; under Pseudonymet
Amaryllis udgav hun en Række Digte, der vakte
Opsigt og skaffede hende Tilnavnet »den tiende
Muse«; samtidig forstod hun at samle om sig
et helt Hof af Datidens bekendteste Digtere og
Videnskabsmænd, og hendes Salon var en af de
mest søgte i Paris. Hun har ogsaa skrevet
forsk. Tragedier (»Genseric«, »Jules Antoine«
o. s. v.), men ingen af dem har videre Bet; i
den berømte Strid om Phèdre tog hun Parti
imod Racine, hvorfor hun blev Genstand for
Boileau’s Satire.
Kr. N.
desiderabel (af lat, desiderare), ønskelig,
attraaværdig.
Desiderata (lat.), Savn, Mangler; særlig om
Mangler paa et ell. andet videnskabeligt
Omraade, der maatte ønskes afhjulpne.
Desiderativum (lat., Plur. Desiderativa)
er i Grammatikken Benævnelse paa et afledet
Verbum, i hvilket Afledningsendelsen
tilkendegiver en Attraa, Længsel ell. Trang efter det,
som Stamordet udtrykker. Latin: edo (jeg
spiser), emo (jeg køber), dormio (jeg sover), pario
(jeg føder); deraf esurio (jeg har Lyst til at
spise, jeg er sulten), empturio (jeg er
købelysten), dormiturio (jeg er søvnig), parturio (jeg
er nær ved at føde). Gr.: γελάω (jeg ler);
deraf: γελασείω (jeg har Lyst til at le). Se
Orddannelse.
P. K. T.
Desideria (Eugenia Bernhardina
D.), den svenske og norske Kong Karl XIV
Johan’s Dronning, f. i Marseille 1777, d. i Sverige
17. Decbr 1860. Hun var Datter af den rige
Købmand og Silkefabrikant François Clary og
hans Hustru i andet Ægteskab, Françoise Rose
Solnis. Hendes Faders Hus var 1793 et
Samlingssted for de af Paoli fra Corsica
fordrevne Medlemmer af Familien Bonaparte, og
den ældste af disse, Josef, giftede sig 1. Aug.
1794 med D.’s ældre Søster, Julie. D. skal nu
være blevet forlovet med Napoleon Bonaparte,
og denne Forbindelse skal have varet nogle
Maaneder, men Napoleon opholdt sig i
Paris og blev der i Sommeren 1795 indtaget i
Fru de Beauharnais, hvorfor han brød med
sin Ungdomselskede. En varm Hengivenhed
forenede dog altid Napoleon og D. Josef
Bonaparte var imidlertid af den franske Regering
blevet sendt i en Mission til Italien, og Fru
Clary og D. fulgte med dertil. Der gjorde
General Duphot deres Bekendtskab og søgte at
vinde D.’s Haand. Han myrdedes imidlertid
kort efter i Rom ved et Opløb 29. Decbr 1797.
Josef Bonaparte, der i Mellemtiden var blevet
udnævnt til Ambassadør i Rom, forlod nu denne
By med sin Familie. Ved sin Tilbagekomst til
Frankrig blev D. straks omringet af Friere.
Hendes Skønhed, Formue og nære Forbindelse
med Familien Bonaparte, hvis Indflydelse i
politiske Kredse blev større og større, gjorde
hende til et meget efterstræbt Parti. Bernadotte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
