Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Desinfektion. i Lægevidenskaben: Fremgangsmaader, hvorved man tilintetgør Smitstoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kemikalier, ved at ilte de ved Dekomposition
frembragte ildelugtende Luftarter, hindrede
disse i at optræde, og idet man stadig
forvekslede ilde Lugt med smittende Luft -
Miasma -, mente man ved disse nye Midler
at have naaet til et bedre Resultat end ved
de omtalte »Røgninger«. Til de Stoffer, her
tænkes paa, hører det overmangansure
Kali, men ogsaa forsk. andre
Metalforbindelser og Brintoverilte hører hjemme her.
Kulpulver (Trækul) og Tørvesmuld virker
ved at opsuge ildelugtende Luftarter og derved
til at »rense« Luften. Af andre Stoffer, hvis
Virkning er den at binde ildelugtende
Luftarter, maa nævnes saadanne Metalsalte som
Jernvitriol (svovlsurt Jernilte) o. fl., der
med stor Graadighed indgaar Forbindelse med
Svovlbrinten (og andre lugtende Luftarter).
Men, som sagt, alle disse Midler og de til dem
knyttede Fremgangsmaader er kun af Bet. som
desodoriserende ɔ: befriende for ilde
Lugt, medens der ved dem kun virkes meget
lidt, undertiden slet ikke paa selve de
Sygdomsgifte, som det hygiejnisk talt kommer an paa
at ødelægge. I hvert Fald er der for de fleste
af disse Midlers Vedkommende kun Tale om
desinficerende Virkning, naar de anvendes i
saadan Mængde, at de virker ligefrem ætsende.
Nutildags, da Kundskaben om
Sygdomsaarsagerne har lært os nøjagtigere, hvorledes man
skal desinficere, og hvorpaa det herved
kommer an, har man anvist de desodoriserende
Midler en mere tilbagetrukken Plads. Man
ved, at de ildelugtende Luftarter, som her er
Tale om, er Resultaterne af organiske Stoffers
Dekomposition, og de har kun hygiejnisk Bet.
i 2. Række. Tilvejebringelsen af frisk Luft ved
Ventilation, ved Bortskaffelse af de Stoffer, der
udbreder den ilde Lugt, er Hovedmidlet imod
denne; men ved visse Lejligheder kan der
være god Grund til ved Anvendelse af saadanne
Stoffer, som binder ell. omdanner de
ildelugtende Luftarter (Jernvitriol, Kul- og
Tørvesmuld, overmangansurt Kali o. l.), at »rense«
Luften i Sygestuer o. l.; derimod naar man
ingen Desinfektion ell. virkelig Luftforbedring
ved stærktlugtende Essenser, Røgelser,
forskellige Kulbrinter m. m., der endnu finder rigelig
Anvendelse paa Klosetter o. l. St., og for hvilke
der reklameres hensynsløst, idet de falskelig
udraabes som Desinfektionsmidler. Selv saa
udmærket et Desinfektionsmiddel som
Karbolsyren ser man ofte blive anvendt ganske
irrationelt - stænket paa Gulv og Vægge som
Parfume, hvorved man intet andet udretter end
at føje en ny Lugt til den alt tilstedeværende.
Paa samme Tid som Kundskaben om
Smitstoffernes Natur har belært os om det
utilstrækkelige i at desodorisere, har man ogsaa faaet
fastere Grund under Fødderne med Hensyn til
D. og dens Udførelse. Vi ved, at forsk. kendte
Bakterier er Bærerne for Smitten ved bestemte
Sygdomme; for andre Sygdomme
(Skarlagensfeber, Mæslinger, Kopper o. fl.) kender vi ikke
Bakteriearten, men Analogislutninger lærer os,
at ogsaa disse Sygdommes Smitstof maa være
af lgn. Beskaffenhed og derfor undergivet lgn.
Love. Vore Arbejder for at tilvejebringe en
virksom D. maa derfor tilstræbe at tilintetgøre
Bakterierne ell. i hvert Fald hindre dem i at vokse
videre. Fremdeles synes alle Undersøgelser at gaa
ud paa, at Smitstofferne, Bakterierne,
væsentlig er bundne til faste Legemer, der har været
i Berøring med den Syge, ell. til Afsondringerne
fra den Syge, Spyt, Tarmindhold. Vore
Bestræbelser ved D. maa derfor være rettede paa at
angribe Bakterierne, medens de klæber ved
disse Legemer og Stoffer. En virksom
Luftdesinfektion ɔ: D. af det smittebærende Støv, som
Luften fører med sig, vilde jo ganske sikkert
være en værdifuld Forøgelse af vore hygiejniske
Hjælpemidler; men dels er den vanskelig at
iværksætte, dels - heldigvis - vistnok af
mindre Bet. end D. af faste Legemer.
For at faa en klar Forstaaelse af D. er det
korrektest først at betragte den eksakte D.,
saaledes som den foregaar i Laboratorierne,
hvor i øvrigt de anvendte Midler er de samme,
som anvendes i det praktiske Liv, nemlig 1)
høje Varmegrader, 2) kemiske Midler, 3)
Filtration.
D. ved høj Varme kan udføres enten ved
tør Varme ell. ved højt spændte,
stillestaaende Vanddampe eller ved
strømmende Vanddampe eller endelig
simpelt hen ved Kogning. D. eller
Steriliseringen, som det kaldes i
Laboratoriesproget, udføres ved tør Varme ganske
simpelt paa den Maade, at de Genstande, der
skal desinficeres, indsættes i en Jernblikkasse,
der henstilles over en kraftig Flamme, f. Eks.
en Gasflamme, saa at Indholdet i Blikkassen
(Desinfektionsovnen) opvarmes til Varmegrader
paa indtil 140 à 150°. Temperaturen holdes
paa disse høje Varmegrader i godt 1/2 Times
Tid, hvorefter man lader langsomt afkøle. Man
paaregner nu, at alle de i Rummet værende
Genstande har naaet den høje Varmegrad, som
regnes tilstrækkelig til at dræbe ikke alene alle
Bakterier, men ogsaa alle Bakteriesporer
(Forplantningskimene). Denne Form for D.
benyttes især ved Glas- og nogle Metalsager.
Organiske Stoffer svides let ved den stærke Varme,
og flydende ell. fugtige Genstande er det
selvfølgelig umuligt at desinficere paa denne Maade,
da de vilde forflygtiges og indtørres. Metoden
har fremdeles den svage Side, at den
stillestaaende hede Luft kun vanskelig trænger ind
imellem Genstandene ell. ind i deres Indre; for
at imødegaa den sidste Ulempe anvender man
netop temmelig langvarig Indvirkning af de
høje Varmegrader, og sørger for frit Rum
mellem de Genstande, der desinficeres, for at
Heden kan trænge til Bunds overalt. En særlig
Form for D. ved tør Varme er den saakaldte
Flambering, der bestaar i, at man hurtig
trækker den Genstand, som skal desinficeres,
igennem en ikke sodende Flamme, f. Eks. en
Spritflamme ell. en Kogegasflamme (Bunsen’s
Brænder); denne Flambering er især
anvendelig over for smaa Metal- og Glasgenstande, f.
Eks. Podenaale, Knive, Sakse, Pincetter o. l.,
men man anvender den ogsaa ved fl. a.
Genstande - ja, selv Fingrene flamberes
undertiden ved Laboratoriearbejder. Ved Genstande,
der taaler en langvarig Flambering, 1/2 à 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
