- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
56

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Desinfektionsanstalter - desinficere, ødelægge Smitteemner, foretage Desinfektion - Desintegrator, Maskine til Sønderdeling af skøre Stoffer - Desio, By i Norditalien, Prov. Milano, ligger 7 km NV. f. Monza - Désirade, La, en lille fransk Ø i Vestindien, 7 km. NØ. f. Guadeloupe - Désirée, d. s. s. Desideria - Desjardins, Abel, fr. Historiker, (1814-86) - Desjardins, Achille Arthur, fr. Retslærd, (1835-1901)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Desinfektion af Beboelsesrummene efter bestemte
Forskrifter, for hvilke Principperne er
fremstillede under Desinfektion. Af det der
fremstillede fremgaar det ogsaa, at medens
Desinfektionen af alle Slags Seng- og
Gangklæder kan paaregnes at være af en nogenledes
effektiv Natur, naar D. er i Besiddelse af en
god Ovn, saa er Anstalternes svage Side netop
deres Virksomhed ved Desinfektionen af
Beboelsesrummene og Mobilierne, af Skibe og
Køretøjer, overhovedet af alt, der ikke kan
underkastes Ovnbehandlingen. Thi der kommer det
i saa høj Grad an paa, hvorledes Personalet
udfører de det paalagte Arbejder. Under større
Epidemier, hvor der stilles store Krav til D.,
vil det derfor ofte være forbundet med store
Vanskeligheder og Udgifter at tilfredsstille
Kravene paa nogenledes betryggende Maade.
E. A. T.

desinficere, ødelægge Smitteemner, foretage
Desinfektion.

Desintegrator, Maskine til Sønderdeling af
skøre Stoffer som Kul, Chamotte, Ben,
Formsand, opfundet af Carr. Den bestaar (Fig. 1)
af Staaltremmer, anbragte i koncentriske Ringe,
der roterer med stor Hastighed (indtil 1000
Omdr. i Min.), hveranden til venstre,
hveranden til højre, idet Tremmerne er fastgjorte til
to af hinanden uafhængige Skiver (Fig. 2), mens
de frie Ender er forbundne med en flad
Jernring. Naar Dækslet (Fig. 1) lukkes, og
Maskinen sættes i Gang, kan Stoffet indføres
gennem Tragten i Dækslet, hvorved det falder ned
paa den inderste Tremmerække, der slynger
det ud, saa det møder den modgaaende
Tremmerække, som standser det og slynger det
videre i modsat Retning o. s. v. Ved Slagene
sønderdeles Stoffet. En Skive med dens Stifter
benævnes en Kurv. Smlg. Dismembrator.
E. Su.

illustration placeholder
Fig. 1.


illustration placeholder
Fig. 2.


Desio [de’zio], By i Norditalien, Prov. Milano,
ligger 7 km NV. f. Monza. (1911) 11900 Indb.
I Nærheden ligger Villa Traversi med herlige
Parkanlæg. D. er hist. bekendt, idet
Ghibellinen Ærkebisp Otto Visconti her tog Guelfen
Napoleone Torriano til Fange 21. Jan. 1277.
(C. A.). H. P. S.

Désirade, La [la-dezi’rad], en lille fransk
Ø i Vestindien, 7 km. NØ. f. Guadeloupe,
hvorunder den hører. Den er 27,2 km2 med (1906)
1484 Indb. og bestaar kun af en Kalkklippe,
som dog ved omhyggelig Dyrkning er bragt til
at frembringe fl. tropiske Produkter, navnlig
Bomuld. Den opdagedes af Columbus paa hans
anden Rejse og blev 1728 besat af
Franskmændene.
M. V.

Désirée [dezi’re], d. s. s. Desideria.

Desjardins [dæзar’dæ], Abel, fr. Historiker,
(1814-86), har bl. a. skrevet Vie de Jeanne
d’Arc
(1854, 3. Opl. 1885). 1852-54 samlede
han i Italien vigtige Dokumenter til Belysning
af Forbindelsen mellem Frankrig og Toscana,
udgivne under Titlen Négociations diplomatiques
de la France avec la Toscane
(1859-85).
Kr. E.

Desjardins [dæзar’dæ], Achille Arthur,
fr. Retslærd, f. i Beauvais 8. Novbr 1835, d. 15.
Jan. 1901, 1859 Stedfortræder for den kejserlige
Prokurør, virkede i Marseille og Aix, hvor han
steg til Generaladvokat, 1873 Formand for
Appellationsretten i Douai, 1874 Generalprokurør i
Rouen, 1875 Generaladvokat ved Kassationsretten,
hvor han i Kraft af sin fremragende
Dygtighed spillede en stor Rolle. D. udfoldede tillige
en omfattende og flersidig Forfattervirksomhed:
Essais sur les confessions de saint Augustin
(1852), Théorie des excuses en droit criminel
(1858), det bekendte De l’aliénation et de la
préscription des biens de l’état, des
départements; des communes et des établissements
publics dans le droit ancien et moderne
(1862),
États-Généraux 1355-1614 (1871), La nouvelle
organisation judiciaire
(1872), Questions sociales
et politiques
(1893), Les devoirs, essais sur la
morale de Cicéron
(2. Udg. 1893), De la liberté
politique dans l’État moderne
(1894) og P. J.
Proudhon
, I-II (1896). D.’s Hovedværk er det
berømte Traité de droit commercial maritime,
I-IX (1878-90). D., der tillige skrev en Del
folkeretlige Afh., var Medlem af Institut de
droit international
; ved Instituttets
Sammenkomst i Kbhvn 1897 var han Mødets
Vicepræsident. (Litt.: E. Glasson i Annuaire de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free