Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Deskriptivgeometri eller beskrivende Geometri: Metoderne til Fremstilling af Genstande i Rummet ved Tegning i en Plan - Deskvamation, se Afskalning - Deslandres, Henri Alexandre, fr. Astrofysiker, (1853- ) - Desman (Myogale), en lille Pattedyrslægt af Insektædernes Orden, henhørende til Muldvarpefamilien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Genstandes Skygge og Belysning. D.’s
Konstruktioner lettes i høj Grad ved nøje
Kendskab til Rumfigurernes Egenskaber, og den har
derfor virket stærkt ansporende paa
Geometriens Udvikling; de fleste Lærebøger i D.
indeholder foruden Afbildningsmetoderne ogsaa
noget højere Geometri. - Konstruktionen af
Bygninger maa tidlig have gjort en
Fremstillingsmaade i Lighed med den dobbelt retvinklede
Afbildning ønskelig, ligesom Malerkunsten
allerede hos Grækerne og Romerne henledte
Opmærksomheden paa Perspektivet. Den
stereografiske Afb. føres af nogle tilbage til Hipparch
(2. Aarh. f. Kr.). En virkelig videnskabelig
Behandling af Afbildningsmetoderne træffer vi dog
først langt senere. Under Renaissancen
grundlagdes Perspektivets Teori, af Albrecht Dürer
(1525) bl. a.; den udvikledes videre af Desargues
o. a. og har i 19. Aarh. i Projektivgeometrien
faaet et mægtigt Hjælpemiddel, som især er
blevet udnyttet af Fiedler. Den dobbelt
retvinklede Afb., hvortil der i 16.-18. Aarh. var ydet
væsentlige Bidrag, navnlig af Frézier, blev
saaledes beriget og systematiseret af Monge i hans
Leçons de géométrie descriptive [1795], at han
regnes for D.’s Skaber. Fra hans Tid er D.
Undervisningsfag ved alle polytekniske Skoler.
Axonometrien samt Skygge- og Belysningslæren
har faaet deres væsentligste Udvikling i 19.
Aarh. i Tyskland og Frankrig. Hjelmslev giver
i »Deskriptivgeometri« (1904) og »Darstellende
Geometrie« (1914) en Rk. simple Beviser for
Hovedsætningerne i Kurvers og Fladers Teori og
præciserer, for hvilket betydeligt udvidet
Omraade (udover algebraiske Kurver og Flader) de
gælder. (Om D.’s Historie og Litt. se Wiener,
»Lehrbuch der darstellenden Geometrie« [1. Bd,
Leipzig 1884]).
Chr. C.
Deskvamation, se Afskalning.
Deslandres [dæ’lã.dr], Henri Alexandre,
fr. Astrofysiker, f. 24. Juli 1853 i Paris, ansattes
1889 ved Observatoriet i Paris, hvor han 1890
fik oprettet en spektroskopisk Afdeling. 1897
overflyttedes D. til det astrofysikalske
Observatorium i Meudon og blev 1908 dets Direktør. D.
har beskæftiget sig hovedsagelig med Solen og
deltaget i fl. Solformørkelsesekspeditioner. Ved
Siden heraf har han undersøgt Stjernerne
spektralanalytisk og anstillet Studier over deres
Bevægelse i Visionsradien. Resultaterne af sine
Arbejder har han meddelt dels i det fr.
Videnskabsselskabs Skr, dels i Annales de l’observatoire
d’astronomie physique de Paris, II-V, foruden
i Tidsskr. Bulletin astronomique, til hvis
Redaktionskomité han har hørt siden 1897.
Videnskabsselskabet i Paris gav 1896 D. Janssen’s Pris
for hans spektroskopiske Arbejder, og det eng.
astron. Selskab 1913 sin Guldmedaille.
J. Fr. S.
Desman (Myogale), en lille Pattedyrslægt af
Insektædernes Orden, henhørende til
Muldvarpefamilien. I deres Ydre ligner disse Dyr
kæmpestore Vandspidsmus, dog er Kroppen
plumpere, Halsen kort og tyk, Hovedet løber ud i en
lang, næsten nøgen, meget bevægelig Tryne, der
er en Del fladtrykt, med to store Næsebor i den
lidt bredere Spids; den gør ganske Tjeneste
som en kort Snabel og bruges til at besnuse og
gribe Føden; Øjnene er ganske overordentlig
smaa, ligesom Ørerne skjulte i Pelsen.
Lemmerne stærke, nøgne og skællede Svømmepoter,
med Svømmehud helt ud til de kraftige Kløer;
paa de meget store Bagpoters Yderrand er en
Bræmme af stive og tætte Børster; den lange,
kraftige Hale er skællet og tyndhaaret; i dens
Rod findes paa Undersiden en Kirtel, der
afsondrer et stærkt moskuslugtende Sekret. 44
Tænder, af hvilke den første øvre Fortand er
meget stor, trekantet og lodret stillet; de
næstforreste Tænder i Underkæben er ligeledes store
og fremadrettede. Slægten har kun to Arter,
begge hjemmehørende i Sydevropa. Den russ.
D. (M. moschata), smlg. Fig., har en
sammentrykt, meget kraftig Svømmehale, kun trind lige
ved Roden. Pelsen er tæt, med glatte Dækhaar,
paa Kroppens Overside rødbrun, paa Bugsiden
sølvgraa. Legemets Længde er 40 cm, hvoraf
Halen udgør de 17. Fra Sydrusland, særlig
Egnene om Don og Volga, er den udbredt ind i
Asien til Turkestan; i Skrænter ved Søer og
Floder bygger den sine rørformede Gange, hvis
Aabninger munder ret dybt under Vandets
Overflade; de gaar indtil 6 m skraat op i Brinkerne
og ender her med et kedelformet Bo. Den er et
typisk Vanddyr, der svømmer behændigt omkr.
under Vandfladen mellem Vandplanterne, idet
den blot nu og da rækker Snabelen op for at
aande; Føden er Vandinsekter, Orme, Snegle
og Smaafisk; den griber ofte Føden med
Snabelen og fører den saaledes ind i Munden. Da
dens Pels bruges til Kantning og til Hattefilt,
og da den gerne optræder i Mængde paa sine
Opholdssteder, jages den alm. og fanges ved
Nattetid i udsatte Net. Den pyrenæiske D.
ell. Bisamspidsmusen (M. pyrenaica) er
betydelig mindre, let at skelne fra forrige Art paa
dens helt trinde Hale, der er tyndt beklædt med
hvide Haar, mere tætsiddende i Halespidsen.
Kroppens Længde er kun 25 cm, hvoraf omtr.
Halvdelen kommer paa Halen. Rygsidens Pels
kastaniebrun, Siderne brungraa, Bugen
sølvgraa. Den findes i Pyrenæernes lavere Egne,
udbredt over store Dele af Nordspanien og
Portugal, hvor ogsaa denne Art er Genstand for
Jagt. I Ydre stemmer den i øvrigt overens med
sin større Slægtning, men den er langt mindre
udpræget Vanddyr end denne og færdes ofte
oppe i Enge og Marker.
Nær D. stilles ofte
Muldvarpespidsmusene (Urotrichus), smaa, spidsmuslignende
 |
| Desman (Myogale moschata, Brandt). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
