Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Desman (Myogale), en lille Pattedyrslægt af Insektædernes Orden, henhørende til Muldvarpefamilien - Desmarest, Anselm Gaëtan, fr. Zoolog, (1784-1838) - Desmarest (Desmaretz), de Saint-Sorlin, Jean, fr. Forf. (1595-1676) - Des Marez, Guillaume, belg. økonom. Forf., og Retshistoriker, (1870- ) - Desmarres, Louis Auguste, fr. Øjenlæge, (1810-1882) - Desmerdyr (Viverridæ), en meget slægt- og artrig Pattedyrfam., henhørende til Rovdyrenes Orden - 1) Viverrerne (Viverrinæ) har lang og sammentrykt Krop - a) Desmerkattene, der baade er udbredte i Indien og Afrika, er helt Taagængere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dyr med stærke, muldvarpeagtige Gravepoter,
uden Svømmehud; kun 2 Arter, deraf en i
Japan og en i Nordamerika. (Litt.: Trutat,
Essai sur l’hist. nat. du Desman des Pyrénées
[1891]).
R. Hg.
Desmarest [dæma’ræ], Anselm Gaëtan,
fr. Zoolog, f. 16. Marts 1784 i Paris, d. 4. Juni
1838 som Prof. i Zoologi i Alfort, er kendt som
Forf. af forsk. Arbejder over Pattedyr, Fugle
(Histoire naturelle des Tangaras etc. [1805]) og
navnlig over uddøde Krebsdyr, som han, i
Samarbejde med Brongniart, beskrev i Histoire
naturelle des crustacés fossiles (1822).
R. H. S.
Desmarest [dæma’ræ] (Desmaretz), de
Saint-Sorlin, Jean, fr. Forf. (1595-1676).
Han var en af Stifterne af det fr. Akademi, hvis
første Kansler han blev, og stod i nær
Forbindelse med Richelieu; under Paavirkning af den
litterærinteresserede Kardinal skrev han en Rk.
Komedier og Tragedier, af hvilke man endnu
kun mindes Les visionnaires (1637), det første
fr. Karakterskuespil, fra hvilket Molière har
hentet enkelte Motiver (saaledes Belise i Les
femmes savantes). Han har desuden skrevet en
omfangsrig Roman, Ariane, lyriske og erotiske
Smaadigte og et stort nationalt episk Digt i 26
Sange, Clovis (1654-57), hvor han i Praksis
udførte sin Teori om, at nationale og kristne
Emner bør træde i St f. de antikke og hedenske.
Denne Teori, der bl. a. skaffede ham Boileau
til Modstander, formuleredes udførlig i
Stridsskriftet Comparaison de la langue et de la
poésie française avec la grecque et la latine (1670),
der blev Udgangspunktet for den berømte og
langvarige Strid mellem les Anciens et les
Modernes (se Ch. Perrault). D. har udgivet en
Del gudelige Skr og polemiserede stærkt mod
Jansenisterne og Port-Royal.
Kr. N.
Des Marez [dæma’ræ], Guillaume, belg.
økonom. Forf., og Retshistoriker, f. 15 Aug. 1870 i
Courtrai, samarbejdede med E. Waxweiler ved
Oprettelsen 1902 af Ernest Solvay’s Institut de
Sociologie, blev 1906 Universitetsprofessor og
fra 1907 tillige Chef for Byarkivet i Bryssel.
Bl. hans Arbejder, der hviler paa den
grundigste Arkivforskning, er at fremhæve: Etude sur
la propriété foncière dans les villes du
Moyen-âge (1898), Les villes flamandes, leur origine et
leur développement (1901), den prisbelønnede
Monografi L’organisation du travail à Bruxelles
au XV siècle (1902), La conception sociale et
économique de l’histoire du Droit (1902), Les
luttes sociales à Bruxelles au Moyen-âge (1906)
og Les comptes communaux de la ville d’Ypres
(Bd 1, 1909).
K. V. H.
Desmarres [dæ’ma.r], Louis Auguste,
fr. Øjenlæge, f. 22. Septbr 1810 i Evreux, d. 22.
Aug. 1882 i Neuilly. D. studerede i Paris, hvor
han 1839 blev Doktor, var i fl. Aar Chef de
clinique og Privatsekretær hos Sichel, oprettede
1841 en Øjenklinik, der søgtes af talrige
Patienter og meget snart af talrige Elever fra hele
Europa. Han gjorde sig paa mange Maader
bekendt ved Forbedringer i den kir. Behandling
af Øjensygdomme. Hans Hovedværk er Traité
théorique et pratique des maladies des yeux (3
Bd, 1847; 2. Udg. 1854-58). Han trak sig tilbage
fra sin Klinik 1864 og overlod den til sin Søn.
G. N.
Desmerdyr (Viverridæ), en meget slægt- og
artrig Pattedyrfam., henhørende til Rovdyrenes
Orden, hvor de nærmest er beslægtede med
Kattene, om end de i mange ydre
Ejendommeligheder og deres Levevis mest minder om
Maarene; ligesom disse er de gennemgaaende
lavbenede med langstrakt, smækkert og smidigt
Legeme og lang Hale. Hovedet er lille og
spidssnudet; Ørene oprette, lidt afrundede, aldrig
synderligt store; Øjnene har dels rund, dels
aflang Pupil. Størsteparten er Taagængere,
andre er mere ell. helt Saalegængere med nøgen
Fodsaal; Tæernes Antal 5, sjælden 4, idet
Tommelen da mangler; Kløerne kan hos nogle
Arter trækkes helt tilbage, som hos Kattene,
hos andre kun lidet ell. slet ikke. Hos mange
Arter er mere ell. mindre stærkt udviklede
moskusafsondrende Kirtler (Desmerkirtler) ved
Kønsdelene, ligesom Analkirtler ofte findes,
mundende ud ved Tarmaabningen. D.’s
Tandsæt afviger fra Kattenes og Maarenes ved som
Regel af de 6 Kindtænder at have 2/1
Knudetænder bagest i Tandrækkerne. D. tilhører
udelukkende den gl. Verden, udbredte i en stor
Mængde Slægter og Arter over hele Afrika og
Sydasien; et Par Arter gaar op i Sydeuropa.
Deres Opholdssteder er meget forskelligartede;
nogle foretrækker Bjergegne, andre Lavlandet
ved Floderne, i hvis Rørbevoksning de søger
Tilhold, atter andre Ørkener og Stepper eller
Skovegne o. s. v. D. er overvejende blodtørstige
og rovbegærlige Smaarovdyr, der ligesom
Maarene jager alle Slags Smaapattedyr og
Fuglevildt; de fortærer ogsaa Fugleæg, Slanger,
Krybdyr, Padder o. l., enkelte har tilpasset sig til
Jagt i Vandet efter Fisk og Krebsdyr; de klatrer
med Lethed i Træerne, og deres yderst smækre
og smidige Legemsbygning tillader dem at
forfølge deres Bytte ind i dettes Smuthuller og
Gange i Jorden. D.’s mange Slægter falder i 2
Hovedgrupper Viverrerne (Viverrinæ) og
Ichneumonerne ell. Mangusterne
(Herpestinæ); endelig maa en enkelt meget
afvigende Art Viverkatten (Cryptoprocta)
stilles i en 3. Underfamilie for sig selv.
1) Viverrerne (Viverrinæ) har lang og
sammentrykt Krop; Fødderne er smaa med 5
korte Tæer paa For- og Baglemmerne; Kløerne
er stærkt krumme og spidse og kan i højere
ell. mindre Grad trækkes tilbage over
næstyderste Taaled; Saalerne er som Regel helt
haarklædte, undtagen Trædepuderne. Hos denne
Gruppe naar Desmerkirtlerne deres kraftigste
Udvikling. Antallet af herhenhørende Slægter
er omkr. 12, med op mod 40 Arter, der vel
viser mange Forskelligheder, men som dog
alligevel ved de mange Mellemformer er
vanskelige at klassificere; de to Trediedele af
Arterne er hjemmehørende i Indien. Slægterne
kan sondres i 3 Grupper, som ndf. antydet.
a) Desmerkattene, der baade er
udbredte i Indien og Afrika, er helt Taagængere,
der i det højeste har en smal, nøgen Stribe op
langs Mellemfodens Underside; den lange Hales
Pels har afvekslende mørke og lyse Ringe.
Desmerkattene er mellem de blodtørstigste og
rovbegærligste D.; de jager om Natten og fortærer
udelukkende Smaapattedyr og Fuglevildt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
