- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
60

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - a) Desmerkattene, der baade er udbredte i Indien og Afrika, er helt Taagængere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hertil hører nogle af de største Arter inden for
Familien. Bl. de mange Former kan som de mest
kendte nævnes:

Civetten (Viverra civetta) er en af de
største Arter; Kroppen er kortere og sværere
ligesom Benene er højere end hos D. i Alm.;
Halen er af Kroppens halve Længde, tyk og
hængende; Kløerne er lange og mindre
tilbagetrækkelige. Pelsen er ret lang og løs og som
hos fl. andre Arter af denne Slægt forlænget
midt ned ad Hals og Ryg til en kort Manke;
Farven er smukt aske- ell. gulliggraa med
mange regelmæssige, sorte Striber og Pletter;
paa hver Side af Halsen en lang, smal,
skraatstillet, til Dels sortkantet, hvid Plet;
Overlæberne hvide; Bugen lysere. Kroplængden 70 cm,
Halen 35 cm; Størrelsen er altsaa noget større
end en Rævs, men Skulderhøjden er mindre
(30 cm). Den er udbredt omtr. over hele den
tropiske Del af Afrika. Det kostbare Desmer,
der tidligere anvendtes som Lægemiddel, men
nu spiller en meget vigtig Rolle i
Parfumefabrikationen, afsondres af 2 Kirtler, der findes
baade hos Hannerne og Hunnerne mellem
Kønsaabningen og Gattet; Afsondringerne, der
ligner et hvidt Skum, flyder ud gennem talrige
fine Porer og opsamles i en stor Pung,
Desmerpungen, der har en ydre, spalteformet Aabning.
Civetter holdes meget alm. i Fangenskab, og for
at indsamle Desmeret, der er en vigtig
Handelsvare, indespærres de i smaa Bure, der er
saa snævre, at Dyrene ikke kan vende sig; ved
et let Tryk presses Desmeret ud i Pungen,
hvoraf det da udtages med et skeformet
Redskab; 1 à 2 Gange om Ugen kan denne
Tømning foregaa, og et enkelt Dyr skal kunne
afgive over 1/2 kg aarlig; ved Henstand bliver
Desmeret brunt og mister en Del af sin næsten
bedøvende stærke Lugt; det renses for Haar o.
l., tørres og gemmes i tætte Beholdere; p. Gr. a.
sin Kostbarhed er Desmeret i udstrakt Grad
Genstand for Forfalskninger.

Zibethen (Viverra zibetha) er noget større
(Kroplængde 80 cm), men ligner i øvrigt
Civetten meget; dog er Grundfarven brungul med
mørkt rustrøde Pletter og Striber, der flyder
sammen i Ryglinien til en bred, sort Stribe,
uden dog at blive forlænget til en Manke;
Pletterne paa Kropsiderne bliver meget udviskede
ned mod den hvide Bug; Halsens Sider og
Brystet er hvide med et bredt, sort Tværbaand.
Hovedet er spidsere, Kroppen slankere, og Øren
og Hale længere end hos Civetten. Zibethen er
en asiatisk Art, udbredt i Nordindien,
Bengalen, Kina, Malakkahalvøen og de omliggende
Øer; den holder til i Skovtykninger og tæt Græs
og gaar kun paa Jagt om Natten; i beboede
Egne er den en meget besværlig Efterstræber
af tamt Fjerkræ; den fortærer i øvrigt
Smaapattedyr, Fugle, Krybdyr, Frøer og Insekter
og tager nu og da til Takke med Frugter; den
faar 3-4 Unger ad Gangen. Desmeret, der
udvindes af denne Art, »den ægte Desmerkat«,
er anset for finere end Civettens. - En tredie
Art, V. tangalunga, fra Java, Sumatra, Borneo
og Filippinerne, er ogsaa mellem de Arter, der
leverer Desmer til industrielt Brug.

Genetten (Genetta vulgaris), Fig. 1, er let
kendelig paa sin yderst slanke og langstrakte,
men paafaldende lavbenede Skikkelse;
Hovedet er lille, men aflangt og spidst; Ørene brede
og afrundede; Pupillen spalteformet; Halsen
lang, Kroppen smal og lang, yderst smidig;
Halen lang og ret tynd; ved sin næsten
slangeagtige, smidige Bygning naar Genetten mellem
D. videst i Evnen til uset at snige sig ind paa
sit Bytte og til under Forfølgelsen at klemme
sig gennem smaa Aabninger. Haarlaget er
kort, gulliggraat, med 4-5 Længderækker af
sorte Pletter paa Kropsiderne; over og under
Øjet en hvid Plet; Halen med 7-8 sorte Ringe
og sort Spids; Foden med en smal, nøgen
Saalstribe; Kløerne kan trækkes tilbage; Kroppen
50 cm, Halen 40 cm; Højden derimod kun 15
-17 cm. Denne Art har vel Desmerkirtel, men
ingen Pung til Opsamling af Sekretet. Genetten
er det eneste i Europa forekommende D.; den
findes i Frankrig op til S. f. Loire og i Spanien;
i øvrigt udbredt i Sydvestasien og i Afrika fra
Berberiet til Kaplandet og træffes saavel i
Bjergegne som i Sletteland; den iagttages
sjældent p. Gr. a. sin Skyhed, dels ogsaa p. Gr. a.
den mageløse Hurtighed og Behændighed,
hvormed den smutter bort mellem Stene og Buske.
Naar vden vil overliste sit Bytte, strækker den
sig i hele sin Længde, og presset mod Jorden
glider den næsten som en Slange tæt ind paa
Livet af sit Offer, som den bemægtiger sig ved
et Spring; i Hønsehus myrder den paa
Maarenes Vis alt, hvad den kan overkomme, idet den
blot suger lidt Blod af hvert Dyr. Den tæmmes
let og er da nyttig ved sin fremragende Evne
til at forfølge Smaagnavere, navnlig Rotter o. l.
Skindet benyttes som Pelsværk; adskillige
nærstaaende Arter er udbredte over Afrika.

Linsangerne (Prionodon) er derimod
hjemmehørende i Orienten; de er næsten lige
saa slanke som Genetterne, som de i det hele
ligner, dog er deres Hale længere; Pupillen
rund, og Desmerkirtler mangler; de har kun
1/1 Knudetand; den korthaarede, fine Pels er
gullighvid med spredte, sorte Pletter; fl. Arter
af disse smukke D., der ikke har den generende
Desmerlugt, holdes ofte tæmmede i Dyrets
Hjemstedsegne i Indien, paa Borneo, Java o. a.
St. Den noget afvigende afrikanske Poina
poënsis
hører hjemme paa Fernando Po; dette
slanktbyggede, smukt plettede D. har en
usædvanlig lang Hale, idet denne naar en Længde

illustration placeholder
Fig. 1. Genette (Genetta vulgaris, Gray).


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free