Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer / 62 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) Mangusterne (Herpestinæ), har lange, stumpe og lidet krumme Kløer - 3) Viverkatten (Cryptoprocta ferox), maalende fra Snude til Halespids 1,5 m, hvoraf den lange, cylindriske Hale udgør de 70 - Desmerkatte, se Desmerdyr - Desmerurt, (Adoxa L.), tokimbladet Planteslægt - Desmerurt-Familien, se Desmerurt - de Smet de Naeyer, P., se Smet de Naeyer, P. de - Desmidiaceæ, se Alger, S. 493 - Desmin, se Zeolitter - Desmobranchii, se Fisk - Desmodium Desv., Slægt af Ærteblomstrede (Hedysarum-Gruppen), Urter, Halvbuske eller Buske - Desmodus, se Flagermus

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at de var immune over for Slangegifte;
Forsøg har imidlertid vist, at de dør lige saa
hurtigt som andre Smaapattedyr, naar de bliver
bidte af Giftslanger; udelukkende den
mageløse Behændighed, hvormed de undgaar
Slangens Udfald, griber denne i Nakken og bider
den ihjel, gør dem stedse til Sejrherre i
Kampen. Mangusten er indført mange Steder,
saaledes i Vestindien, dels for at udrydde
Giftslanger, dels for at fordrive Rotter og Mus og
andre skadelige Smaagnavere. Paa de danske,
vestindiske Øer er den ogsaa udsat for c. 40 Aar
siden og har vel løst sin Opgave med Glans,
men har tillige helt ødelagt Øernes Fugleliv og
gjort det saa godt som umuligt at holde Høns,
Duer o. l. Zebra-Mangusten (H. tæniotus)
er let kendelig paa 9-15 regelmæssige, sorte
Tværbaand over Ryggen og Siderne; udbredt i
Østafrika fra Kap til Abyssinien. En orientalsk
Art, Krabbe-Mangusten (H. urva), har
tilpasset sig en Del til Liv i Vandet og æder
fornemmelig Frøer og Krabber.

En anden meget afvigende og ejendommelig
Slægt er repræsenteret af den ene Art Eupleres
goudoti, hjemmehørende paa Madagaskar; den
adskilller sig fra alle andre D. ved sine svage
Kæber med meget smaa, spredte Kindtænder,
mindende om Insektædernes; i øvrigt et lille,
spinkelt, ensfarvet, graabrunt Dyr.

3) D.’s 3. og sidste Underfam. repræsenteres
ligeledes af en enkelt udelukkende paa Madagaskar
levende Art, Viverkatten (Cryptoprocta
ferox), Øens største Rovdyr, maalende fra
Snude til Halespids 1,5 m, hvoraf den lange,
cylindriske Hale udgør de 70 cm. Ogsaa dette D. har
en langstrakt Krop og ret lave Ben. Pelsen, der
er glat og korthaaret, er ensfarvet lysebrun,
mørkere paa Ryggen. Den minder i mange
Forhold meget om Kattene og er ligesom disse
et Natdyr, der udelukkende jager varmblodige
Hvirveldyr; ved de Indfødtes Byer røver den
Høns, Gedekid, ja endogsaa de voksne Geder
gør den til Bytte; den udviser megen Vildhed
og Dristighed, naar den saares, og frygtes
derfor meget af de Indfødte.
R. Hg.

Fig. 3. Mangust (Herpestes mungo, Gm.).

Desmerkatte, se Desmerdyr.

Desmerurt, (Adóxa L.), tokimbladet
Planteslægt, hvis systematiske Plads er tvivlsom; nogle
har henført den til Stenbræk-Fam., andre til
Vedbend-Fam. og atter andre til Gedeblad-Fam.;
i dennes Nærhed opføres den af Engler som
en egen liden Familie, Desmerurt-Fam.
(Adoxaceæ). Den eneste Art, Almindelig
D. (A. moschatellina L.), er en fleraarig Urt
med vandret og krybende Rodstok, der bærer
skældannede og kødede Lavblade samt dobbelt
haanddelte og langstilkede Løvblade, alle
spredte; den oprette og 0,06-0,15 m høje
overjordiske Stængel har to modsatte Løvblade. De
fem tvekønnede og regelmæssige Blomster
sidder i en hovedformet Stand; de er halvt
oversædige og har et sambladet og gulgrønt Bæger,
men mangler Krone. Endeblomsten har to
Forblade og er firtallig; Sideblomsternes Forblade
er sammenvoksede med det paa Stilken
forskudte Støtteblad til et trebladet Svøb; de er
desuden femtallige. Støvdragerne er kløvede
og Griflerne fri. Frugten er en Stenfrugt med
1-5 Stene. Hele Planten lugter af Moskus; den
vokser alm. i Skove i Danmark og det østlige
Norge og blomstrer i Apr. og Maj.
A. M.

Desmerurt-Familien, se Desmerurt.

de Smet de Naeyer [d_ö-’smæt-d_ə-’na.j_ər], P.,
se Smet de Naeyer, P. de.

Desmidiaceæ, se Alger, S. 493.

Desmin, se Zeolitter.

Desmobranchii [-’braŋkii’], se Fisk.

Desmodium Desv., Slægt af Ærteblomstrede
(Hedysarum-Gruppen), Urter, Halvbuske eller
Buske med finnede Blade, der som Regel er
trekoblede. De smaa Blomster, der sidder i
sammensatte Klaser, er røde, blaa ell. hvide,
og Bælgene sammentrykte. 150 Arter, de fleste
i Troperne; nogle anvendes der til forsk.
folkelige Lægemidler. D. gyrans D. C. (se Fig.) fra
det tropiske Asien har en opret, tynd og grenet
Stængel med trekoblede Blade, hvis
Endesmaablad er meget større end de to Sidesmaablade.
Alle Blade viser særdeles smukke
Søvnbevægelser, og Sidesmaabladene foretager tillige,
uafhængig af Lyset, periodiske Svingninger i
Løbet af faa Minutter.
A. M.

D. formeres ved Frø, der saas i Febr paa
Formeringsbed. De unge Planter ompottes,
naar de trænger dertil, og holdes i den første
Tid paa Varmebed, senere i Varmhus.
L. H.

Desmodium gyrans.

Desmodus, se Flagermus.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>