- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
68

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dessau, Hoved- og Residensstad i Hertugdømmet Anhalt, ligger paa venstre Bred af Mulde - Dessau, Benny, dansk Industridrivende og Forretningsmand, (1868- ) - Dessau, David, dansk Stenograf, (1819-1893) - Dessau, Harry, dansk Industridrivende, (1862-1915) - Dessau, Martin, dansk Industridrivende, (1865- ) - Dessauer-March, en ældre i Tyskland overordentlig populær Marchmelodi af ital. Oprindelse - Dessauer-Ovne, en Art Ovne med lodretstaaende Retorter, saakaldte Vertikal-Ovne - dessein (fr.), Plan, Hensigt; Udkast, Skitse - Dessert er Fællesbetegnelse for alle søde Retter og for den Konfekt og Frugt - Dessertske, se Barneske - Dessertvine, særlig fine, stærke Vine, der drikkes til Desserten - Dessewffy, Emil, Greve, ungarsk Politiker (1814-66)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stadrettigheder. Reformationen indførtes 1534. D.
blev Residensstad i Anhalt 1603. I Omegnen
ligger fl. hertugelige Slotte og Parkanlæg, og 18
km mod Ø. den lille By Worlitz med en
berømt Park.
G. Ht.

Dessau [dæsa^u], Benny, dansk
Industridrivende og Forretningsmand, f. 15. Jan. 1868
i Horsens, uddannet i Kbhvn, Tyskland og
England. D. blev 1891 Prokurist og 1894 Direktør
for Tuborgs Fabrikker og 1899 Direktør for »De
forenede Bryggerier«, og baade dette Selskabs
store Fremgang og den med
Carlsbergbryggerierne 1902 afsluttede Overenskomst, der har
faaet saa stor Bet. for den danske Ølindustri,
skyldes fornemmelig hans hurtige og klare
Forretningsblik, store Arbejdsevne og den Anseelse,
han nyder i Forretningskredse og bl.
Arbejderne. D. er Formand for Bryggeriforeningens
Bestyrelse, Næstformand for Industriforeningens
Bestyrelse og for Industriraadet, Medlem af
Privatbankens Repræsentantskab, Næstformand
i Repræsentantskabet for Nord. Livsfors.- og
Nord. Ulykkesfors.-Akties., Formand for
Mineralvandsfabrikanternes Forening i Kbhvn og
for danske Mineralvandsfabrikanters Forening,
Formand i Bestyrelsen for Aktieselskaberne
Nordisk Kulsyrefabrik og Krystalisværket,
Medlem af Internationale Gerstebonitirungs
Kommission og af Bestyrelsen for forsk. godgørende
Foreninger.
K. M.

Dessau [’dæsa^u], David, dansk Stenograf,
f. 14. Septbr 1819 i Horsens, d. 9. Jan. 1893 i
Kbhvn, blev 1839 Student og var 1842-48
Medarbejder af »Berlingske Tidende«, bl. a. som
Referent for Stænderforsamlingen i Roskilde
1848. Han rejste Sommeren 1848 til München
for at lære Stenografi af Gabelsberger og
indførte senere dennes System for det danske
Sprog, da han efter sin Hjemkomst Febr 1849
var blevet Stenograf ved den grundlovgivende
Rigsforsamling og snart efter fik det Hverv at
uddanne Stenografer til Rigsdagens Tjeneste.
1850 blev D. Overstenograf i Landstinget, 1855
Folketings- og 1862 Landstingssekretær og
endelig 1865 Rigsdagens Bureauchef, et Embede,
han styrede til sin Død. 1853 udgav han en
større og 1859 en mindre Lærebog i Stenografi
(den sidste kom 1886 i 4. Udg.), og han har
uddannet de fleste ældre danske Stenografer samt
fl. af de norske.
E. E.

Dessau [’dæsa^u], Harry, dansk
Industridrivende, f. i Horsens 8. Juli 1862, d. i Odense
27. Juni 1915. Efter at være uddannet i
Manufakturfaget oprettede han Bomuldsvæveriet
»Odense ny Dampvæveri«, der senere sammen
med de Mogensen’ske Fabrikker omdannedes til
N. S. Mogensen og Dessau’s Væverier, for
hvilket D. blev administrerende Direktør. I denne
Egenskab udfoldede han en betydelig
Virksomhed, dels som Medlem af Industriens
Toldudvalg, dels som Medlem af
Arbejdsgiverforeningens Hovedbestyrelse. D. var desuden
Medstifter af og senere Formand for
Tekstilfabrikantforeningen, Medlem af »Industrifagene« og
Medlem af sammes Forretningsudvalg, Formand for
Østifternes Afdeling i Fællesrepræsentationen
for dansk Industri og Haandværk. D. deltog
med stor Interesse i det kommunale og
politiske Liv som udpræget Konservativ og
Protektionist. Ved sin Død var han Formand for
Prisreguleringskommissionen for Odense.
R. B.

Dessau [’dæsa^u], Martin, dansk
Industridrivende, f. i Horsens 22. Jan. 1865, kom paa
Kontoret hos Philip W. Heyman i Kbhvn, der
indehavde Kbhvn’s Svineslagteri, og blev 18 Aar
gl først Rejsende i Danmark for Heyman, 1885
Bestyrer af det af Heyman overtagne Fyens
Svineslagteri i Assens, hvilken Stilling han
fratraadte 1888 for at overtage Pladsen som
Direktør for Slagelse Andelssvineslagteri, i
hvilken Egenskab han fungerede som Dommer over
Svin ved Dyrskuer og Landmandsforsamlingen
i Randers. 1894 fik han af Odense Byraad
sammen med Adolf Küster en Koncession paa
Anlæg og Drift af et offentligt Slagtehus med
tilhørende Kødkontrolstationer for Odense
By og drev disse Virksomheder i Forbindelse
med et Eksportslagteri og et Svineslagteri, til
han 1897 solgte hele Etablissementet til
Andelsselskabet Odense offentlige Slagtehuse og
Eksportslagteri. 1. Septbr 1897 tiltraadte han
Stillingen som forretningskyndig Direktør i
Aktieselskabet Burmeister & Wain’s Maskin- og
Skibsbyggeri, og fra 1908 blev han Direktør i
denne Virksomheds Datter-Selskab, Burmeister
& Wain’s Export Kompagni, der tilvirker
Mælketransportspande og andre pressede
Staalvarer. 1905 lykkedes det D. at skaffe fornøden
Garantikapital til at afholde de samvirkende
sjællandske Landboforeningers store Dyrskue
i Kbhvn.
R. B.

Dessauer-March [’dæsa^uər], en ældre i
Tyskland overordentlig populær Marchmelodi af
ital. Oprindelse, der lader sig føre tilbage til
Aaret 1705, da den blev spillet som Sejrshymne
efter Slaget ved Cassano. Da Fyrst Leopold af
Anhalt-Dessau, senere bekendt under Navnet
»Der alte Dessauer«, 7. Septbr 1706 stormede
Turin, blev han ved sit Indtog modtaget med
Tonerne af denne March, der derefter blev hans
Yndlingsmelodi. Fra den Tid kaldes denne
March, der stadig spiller en stor Rolle i den
preuss. Militærmusik, »Dessauer-Marchen«. Fr.
Schneider har benyttet den som Hovedmotiv i
en Ouverture, og Meyerbeer har anvendt den i
anden Akts Finale af Operaen »Ein Feldlager
i Schlesien«.
S. L.

Dessauer-Ovne [’dæsa^uər-], en Art Ovne
med lodretstaaende Retorter, saakaldte
Vertikal-Ovne, der i den nyeste Tid er
indført i Kulgasfabrikationen, se Kulgas,
Afsnit E.
R. T.

dessein [dæ’sæ] (fr.), Plan, Hensigt;
Udkast, Skitse.

Dessert [dansk de’sæ’r, fransk dæ’sæ.r] er
Fællesbetegnelse for alle søde Retter og for den
Konfekt og Frugt, der ofte gives til allersidst
ved de forsk. Maaltider.
R. H.

Dessertske [de’sæ’r-], se Barneske.

Dessertvine [de’sæ’r-], særlig fine, stærke
Vine, der drikkes til Desserten. I Tyskland og
Skandinavien bruges hertil overvejende søde,
hede Vine, i Frankrig fin, gl Rødvin.
K. M.

Dessewffy [’dæзö.fi], Emil, Greve, ungarsk
Politiker (1814-66), var af en gl Adelsslægt,
som 1666 ophøjedes i Friherre- og 1775 i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free