Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dessewffy, Emil, Greve, ungarsk Politiker (1814-66) - dessin (fr.), Tegning, Mønster - Dessinatør (fr.), Tegner - Dessintraad (Facontraad, Profiltraad) kaldes en Metaltraad, hvis Tværsnit har en hvilken som helst anden Form end Cirklens - Dessoir, Ludwig, tysk Skuespiller (1809-74) - Dessoir, Max, tysk Filosof, (1867- ) - Dessolles, Jean Jacques Paul Augustin, Markis, fr. General (1767-1828) - Dessûk (Desuk), ægypt. By paa den østlige Bred af Nilens vestlige Hovedarm, Rosette-Armen - dessus (fr.: ovenover), d. s. s. Overstemme, Diskant, Sopran - Destailleur, Hippolyte Alexandre Gabriel Walter, fr. Arkitekt, (1822-1893) - Desterro, se Florianopolis - Destillat, se Destillation - Destillation kaldes den Fremgangsmaade, ved hvilken man skiller Stoffer fra hinanden, der fordamper ved forsk. Temp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grevestand. Han studerede i sin Ungdom
Statsvidenskaberne og uddannede sig senere ved Rejser,
bl. a. til England. Han var siden 1839 en flittig
Medarbejder af Tidsskr og Blade, især af det
konservative Blad »Budapesti Hirlap« 1844-48.
Efter Bruddet med Østerrig trak D. sig tilbage
til Privatlivet, men indgav 1857 en Skrivelse til
Kejseren, hvori det konservative Partis
Opfattelse af den politiske Stilling udvikledes, og
virkede 1860 til at fremkalde Oktoberdiplomet. Paa
Rigsdagen 1865 sluttede han sig nærmest til
Deék. Mest Bet. har han vundet som Præsident
for det ung. Videnskabernes Selskab siden 1856
(fik dets Bygning opført 1862-65) og som
Grundlægger og senere Styrer af den ung.
Kreditforening 1862.
E. E.
dessin [dæ’sæ] (fr.), Tegning, Mønster.
Dessinatør (fr.), Tegner.
Dessintraad [de’sæŋ-] (Façontraad,
Profiltraad) kaldes en Metaltraad, hvis
Tværsnit har en hvilken som helst anden Form
end Cirklens, f. Eks. halvrund, kvadratisk,
rektangulær, trekantet, trapezisk, oval,
halvmaanedannet, riflet, stjerneformet, hjerteformet,
rosetformet o. l.
Carl J.
Dessoir [dæso’a.r], Ludwig, tysk
Skuespiller (1809-74), begyndte 15 Aar gl sin
Skuespillerbane paa sin Fødeby Posens Teater,
havde derefter mange Engagementer snart ved
omrejsende Selskaber, snart ved faste Byteatre;
efter at D. under et 10-aarigt Ophold i
Karlsruhe havde vundet sig Ry som
Karakterskuespiller, engageredes han 1849 til det kgl. Teater
i Berlin, hvor han siden virkede: 10. Juni 1872
optraadte han sidste Gang som Talbot i
»Jomfruen af Orléans«. Bl. hans Hovedroller kan
nævnes: Othello, Kong Lear, Richard III,
Schylock, Mefistofeles, Filip II i »Don Carlos«,
Caligula i »Fægteren fra Ravenna«.
A. A.
Dessoir [dæso’a.r], Max, tysk Filosof,
foregaaendes Søn, f. 8. Febr 1867 i Berlin, tog 1888
den filosofiske Doktorgrad i Berlin, 1892 den
med. i Würzburg og blev 1897 ekstraordinær
Prof. i Filosofi ved Berlins Univ. Hans
videnskabelige Produktion omfattede i Beg. især de
psykologiske Problemer, saasom Hypnotisme,
Dobbeltbevidsthed, Taskenspilleri, der kunde
føre til en Forklaring af de spiritistiske Mediers
Præstationer. D., der selv er en fortrinlig
Taskenspilleramatør, deltog i fl. Seancer med
Medierne Slade og Eglinton og erklærede de i
deres Nærværelse fremkomne fys. Manifestationer
for let gennemskuelige Taskenspillerkunster. Til
denne Periode hører hans »Bibliographie des
modemen Hypnotismus« (1888) og et Tillæg
hertil (1890), »Das Doppel-Ich« (1890) og
»Psychologische Skizzen« (under Pseudonymet E. W.
Rells) 1893; heri den interessante Afh. »Zur
Psychologie der Taschenspielerkunst«. Senere
kastede han sig over Psykologiens og Æstetikkens
Historie; af disse Studier fremgik: »Geschichte
der neueren deutschen Psychologie« (1894), 2.
Oplag 1902, »Aesthetik und allgemeine
Kunstgeschichte« (1906); s. A. begyndte han
Udgivelsen af »Zeitschrift für Aesthetik und allg.
Kunstwissenschaft«.
Alfr. L.
Dessolles [dæ’sål], Jean Jacques Paul
Augustin, Markis, fr. General (1767-1828),
traadte 1792 som Frivillig ind i Hæren, tjente
i det ital. Felttog 1796 under Bonaparte og blev
det flg. Aar Brigadegeneral. I den anden
Koalitionskrig gik han med 4-5000 Mand over
Stelvio Passet for at komme Lecourbe til Hjælp,
indtog de østerrigske Stillinger ved Glurns og
Taufers og bidrog væsentligt til Sejren ved S.
Maria. Som Generalstabschef hos Moreau
udmærkede han sig ved Offenburg, Möskirch og
Hohenlinden. 1808-10 kæmpede han med stor
Dygtighed i Spanien og tog Del i det russ.
Felttog 1812 som Generalstabschef hos Eugène
Beauharnais, men forlod Hæren ved Smolensk. Han
tog Ophold i Frankrig, men sluttede sig ikke
senere til Napoleon. Efter Napoleon’s endelige
Fald var D. i nogen Tid Ministerpræsident og
Udenrigsminister og i nogen Tid Overgeneral
for Nationalgarden i hele Frankrig.
B. P. B.
Dessûk [dè’suh] (Desuk), ægypt. By med
12000 Indb. paa den østlige Bred af Nilens
vestlige Hovedarm, Rosette-Armen, omtr. 40 km
ØSØ. for Rosette. Da der ved Byen findes en
temmelig betydelig Ruinhøj, har man tidligere
med Urette antaget, at D. indeholdt Levninger
af det gl. Navkratis. Prof. Flinders Petrie’s
Udgravninger har imidlertid godtgjort, at denne By
fandtes temmelig langt fra D. ved El Nebireh,
V. f. Nilen, se Flinders Petrie »Navkratis« I, II
(1883).
V. S.
dessus [dö’sy] (fr.: ovenover), d. s. s.
Overstemme, Diskant, Sopran.
Destailleur [dæta’jö.r], Hippolyte
Alexandre Gabriel Walter, fr. Arkitekt, f.
i Paris 27. Septbr 1822, d. smst. 17. Novbr 1893,
byggede ligesom sin Fader François Hippolyte
D. (1787-1852) talrige Slotsbygninger og er
desuden kendt som Ornamentik-Samler; han
har bl. a. udgivet Recueil d’Estampes relatives
à l’ornementation des appartements du
XVI-XVIII siècle (1863-67).
C. A. J.
Desterro [di∫’teru], se Florianopolis.
Destillat, se Destillation.
Destillation kaldes den Fremgangsmaade,
ved hvilken man skiller Stoffer fra hinanden,
der fordamper ved forsk. Temp. Man opvarmer
nemlig Blandingen saa stærkt, at det lettest
flygtige Stof fordamper, medens det andet
bliver tilbage, og Dampene fortættes derpaa ved
Afkøling og opsamles som Destillat i en
særlig Beholder, det saakaldte Forlag. Det
er baade flydende og faste Stoffer, man
saaledes kan skille fra hinanden, og ofte deler man
Destillatet i fl. Dele, brudt ell.
fraktioneret D., idet man opsamler de lettest flygtige
Dele i eet Forlag, de noget tungere flygtige i et
andet o. s. fr., hvorved man altsaa faar det opr.
Stof delt i en hel Rk. forsk. Stoffer med forsk.
Kogepunkter og forsk. Egenskaber. Saaledes
bærer man sig ad f. Eks. ved D. af
Raapetroleum. I det mindre foretages D. ofte i en
Retort, der opvarmes f. Eks. paa en Ovn (Fig. 1)
og forbindes direkte med et Forlag, der afkøles
ved udvendig tilstrømmende Vand, eller man
indskyder mellem Retort og Forlag et særligt
Svaleapparat, oftest konstrueret efter det
af Liebig angivne Princip (Fig. 2). En saadan
Liebig’s Køler bestaar af et indvendigt Rør,
gennem hvilket Dampene ledes, og i hvilket de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
