- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
71

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Destillation kaldes den Fremgangsmaade, ved hvilken man skiller Stoffer fra hinanden, der fordamper ved forsk. Temp.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saa Tilfælde en Beholder, der oftest opvarmes
udvendig fra ved Damp, og ind i hvilken man
leder Vanddamp ved Hjælp af et gennemhullet
Rør; der overdestilleres da en Blanding af
æterisk Olie og Vand, hvilket sidste samler sig
nederst i Destillatet og kan tappes ud forneden
af det særlig dertil indrettede Forlag.

Medens en D. som Regel ingen Vanskelighed
frembyder, naar det gælder om at skille en
Vædske fra et fast Stof ell. en meget let flygtig
Vædske, som f. Eks. Æter, fra en meget tungt
flygtig, som f. Eks. Olie, bliver Forholdet et
andet, naar Talen er om at adskille to Vædsker,
der har nær ved hinanden liggende
Kogepunkter. Dette er et Tilfælde, der hyppig indtræder
i Industrien, f. Eks. ved Fabrikationen af
Alkohol og ved Tjæredestillationen, idet det her
kommer an paa at skille Alkohol fra Vand ell.
Benzol fra Tjæreolier, der
er omtr. lige saa let flygtige
som dette. De udviklede
Dampe indeholder i saa
Tilfælde altid foruden den
lettest flygtige tillige betydelige
Mængder af de øvrige
Bestanddele, saaledes at en
fuldstændig Adskillelse ved
en enkelt D. er umulig. Det
er indlysende, at man slet
intet opnaar, naar man
fortsætter D. saa længe, indtil
alt er fordampet, da
Destillatet i saa Tilfælde har
samme Sammensætning som den
opr. Vædske; for at faa et
Destillat, der er rigere paa
let flygtige Bestanddele end
Vædsken i
Destillationskarret, maa man afbryde D. paa
et passende Tidspunkt. Ved
paa ny at underkaste
Destillatet en D., faar man et stærkere
Destillat, som yderligere kan forstærkes paa
samme Maade. En saadan gentagen D.
kaldes Rektifikation, og den udføres i
Praksis altid paa den Maade, at man
leder de fra en Del af Vædsken udviklede
Dampe gennem en anden Del, hvorved de til
Dels fortættes og samtidig opvarmer Vædsken,
saaledes, at denne afgiver Dampe, der
indeholder mere af den letflygtige Bestanddel end
den selv; disse Dampe ledes igennem en ny
Del Vædske o. s. fr. Oftest anvendes
Rektifikationen i Forbindelse med en Fremgangsmaade,
der kaldes Deflegmation, og som bestaar
i en delvis Fortætning af de rektificerede
Dampe. Man troede tidligere, og finder endnu alm.
antaget, at man ved en saadan delvis
Fortætning opnaaede at faa Dampene adskilte i
Vædske, der indeholdt mere af den tungtflygtige, og
Dampe, der indeholdt mere af den letflygtige
Bestanddel. En saadan Adskillelse finder
ganske vist ogsaa til Dels Sted, men den vigtigste
Virkning af Deflegmationen er den, at den
fortættede Vædske igen bringes til at fordampe
og derved igen afgiver letflygtige Dampe.
Finder en saadan gentagen Fordampning ikke Sted,
bliver Virkningen af Deflegmationen meget
ringe. Af Destillationsapparater, der arbejder med
Rektifikation og Deflegmation, er der
konstrueret en overordentlig stor Mængde, af hvilke
her kun som Typer omtales to Konstruktioner.
Et af de ældste Apparater, der imidlertid mange
Steder endnu er i Brug i talrige Modifikationer,
er Pistorius’ Apparat (Fig. 5). Den
Vædske, der skal destilleres - forgæret Mæsk, af
hvilken Alkoholen skal indvindes -, fyldes paa
Forvarmeren c, løber herfra gennem et Rør til
den anden Destillationskedel b og herfra til den
første Kedel a, i hvilken der tilledes Damp
gennem Røret i. De i a udviklede Dampe ledes til
b og bringer Vædsken her til at fordampe, og
de i b udviklede Dampe ledes gennem Røret f
til Beholderen h, hvor der finder en
Fortætning Sted og, saa snart Vædsken er steget op
over Mundingen af Røret f, en Rektifikation p.
Gr. a. de stadig tilstrømmende Dampe;
Dampene ledes videre gennem Røret g til den egl.
Rektifikator d, i hvis Bund en Del fortætter sig
og derpaa gennemstrømmes af de efterflg.
Dampe. Fra d ledes endelig Dampene til
Deflegmatoren, der bestaar af tre over hinanden
anbragte linseformede Beholdere, de saakaldte
Pistorius Bækkener, i hvilke er indsat
Mellembunde af Form som flade, omvendte
Skaale, hvorved Dampene tvinges til at bevæge
sig langs Bækkenernes Bund og Laag. Herved
finder en delvis Fortætning Sted, idet Bundene
afkøles af den ydre Luft, Laagene, der er
forsynede med en opstaaende Kant, af
tilstrømmende Vand, der ledes bort gennem Rørene e.
a, b og c er forsynede med Røreapparater k.
De ikke fortættede Dampe ledes fra
Deflegmatoren til et Svaleapparat for at forlade dette
som færdigt Produkt, medens den fortættede
Vædske løber tilbage til d og, naar den er
stegen op over Røret g’s Munding, gennem dette
til h. Her samler der sig til sidst en stærk
fuselholdig Vædske, medens Vædsken i a er helt
berøvet sin Alkohol, og den i b kun indeholder
lidt deraf. Det her beskrevne Apparat og
talrige Modifikationer deraf samt de ligeledes
meget benyttede af Siemens-Hohenheim

illustration placeholder
Fig. 5.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free