- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
83

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Déva (Diemrich), By i det sydøstlige Ungarn, Transsilvanien, Hovedstad i Komitatet Hunyad, ligger ved Floden Maros - Deva (Sanskrit = »straalende«, himmelsk, guddommelig) er - 1) i Indien Betegnelse for et guddommeligt Væsen (»Guddom«, ogsaa kaldet devata) - 2) I Mazdeismen (s. d.) (hvor de kaldes dêv, Zend daeva) er de onde Aander - Deva, By i det nordlige Spanien, Prov. Guipuzcoa, 47 km V. f. San Sebastian - Devadasi, se Bajadere - Dévai, Mathias Biro, magy. Reformator, (c.1500-1547) - Devalvation (nylat.), Nedsættelse af en Pengesorts officielle Værdi - Devanagari (eller blot Nagari) er den Skriftform, som fortrinsvis benyttes til Sanskrit i Manuskripter og trykte Bøger - Devantiére (fr.), en Slags Ridekjole, der er opsplittet for og bag - Devaprajaga, se Deoprajag - Devastationsklage, i romanistisk Sprogbrug: den Klage, ved hvilken en Prioritetshaver skrider ind mod sin Debitor - devastere (lat., af vastus, øde), ødelægge, hærge; Devastation, Hærgning - Devaux, Paul Louis Isidore, belg. Statsmand (1801-80)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lærerseminarium og et Franciskanerkloster. I
Omegnen er Vin- og Frugtavl og et
Kobberbjergværk. Paa en nærliggende Klippe ligger
Ruinerne af et gl. Slot, der blev ødelagt i
Frihedskrigen 1849.
G. Ht.

Deva (Sanskrit = »straalende«, himmelsk,
guddommelig, beslægtet med Dyaus [gen.
divás] jfr lat. deus, oldn. tivar) er 1) i
Indien Betegnelse for et guddommeligt Væsen
(»Guddom«, ogsaa kaldet devata), særlig
brugt i Flertal om Guderne i Modsætning til
Asurerne o. a. mere ell. mindre guddommelige
Væsener, medens D. i Enkelttal ikke bruges
om Gud i monoteistisk Betydning (hvilket er
içvara, »Herren«), derimod ofte om
»Himlen« (som den, der regner) ell. et Billede af en
Gud, og meget alm. som en Hædersbetegnelse
for meget højtstaaende Personer, f. Eks.
Konger (deva = Majestæt; i Hunkøn devi =
Dronning). D.’ernes Konge er Indra, deres
Antal ubestemt (ofte angives Tallet 33: 8
Vasu’er, 11 Rudra’er, 12 Aditya’er og 2
Açvin’er, s. d.). De er dels Naturmagter ell.
Kræfter etc., som der tillægges guddommelige
ell. idealiserede menneskelige Egenskaber
(Ilden ell. Agni, Vinden, Solen, Soma, etc.; ogsaa
Sanserne og Indreorganet ell. manas), dels
Personer (Indra, Vishnu, Rudra, Varuna, Yama,
etc.), dels (i Brahmanismen) »Skabere«
(Brahmán ell. Prajapati og de senere Stadier af
Vishnu og Rudra ɔ: Çiva). I Brahmanismen
hæver Brahman, Vishnu og Çiva sig højt over
de andre, ja en af de to sidstnævnte gøres i de
teistiske Religioner til eet med det absolutte og
kaldes som saadan Içvara (»Herren«, som
ogsaa er det Ord, hvormed det kristne Begreb
»Gud« gengives paa Sanskrit), medens de
andre alle trykkes ned til temmelig skrøbelige
Engle og er et Stadium i Sjælevandringen (jfr
Buddhisme). Om deres Forhold til
Asuraerne s. d. og Daitya’er. Gudinder (devi)
og »Gudehustruer« nævnes, men spiller i det
hele ingen Rolle, undtagen Brahmán’s, Vishnu’s
og Çiva’s Hustruer (jfr dog ogsaa Aditi). -
2) I Mazdeismen (s. d.) (hvor de kaldes
dêv, Zend daeva) er de onde Aander,
Ahriman’s Skabninger og Tjenere, de Vantros
Guder, boende i Helvede, beslægtede med de
kvindelige Uhyrer Drujas og Pairikas
og andre onde Væsener.
(S. S.). D. A.

Deva [’ðæwa], By i det nordlige Spanien,
Prov. Guipuzcoa, ligger ved Floden D.’s Udløb
i den biscayiske Havbugt, 47 km V. f. San
Sebastian og har en lille Havn, der truer med
Tilsanding, og stærkt besøgte Søbade. (1900)
2968 Indb.
H. P. S.

Devadasi, se Bajadere.

Dévai [’de.våi], Mathias Biro, magy.
Reformator, f. c. 1500 i Déva i Siebenbürgen, d. 1547,
studerede fra 1523 i Krakau, virkede derefter
som kat. Præst, men optraadte efter et Ophold
i Wittenberg (1529) som Tilhænger af Luther,
ivrigt forfulgt af Katolikkerne. Senere nærmede
han sig til Calvin, hvem han besøgte paa en
Rejse til Schweiz, og var efter 1543 meget
virksom for Calvinismens Udbredelse i Ungarn.
Foruden religiøse Skr og en magy. Overs. af
det Ny Test. (1541) udgav han Orthographia
Ungarica
(1537) og en lat. Grammatik paa
Magyarisk (1539).
K. S.-J.

Devalvation (nylat.), Nedsættelse af en
Pengesorts officielle Værdi, saaledes at denne
kommer i Overensstemmelse med den virkelige.
I Lande, der har uindløselige Papirspenge, som
er sunkne under den Metalværdi, paa hvilken
de lyder, har man undertiden søgt at hæve
dette Misforhold ved at dekretere en D., ɔ:
ved at fastslaa, at den Mindreværdi,
Papirspengene i Øjeblikket har, er den lovligt
gældende.
(E. M.). C. Th.

Devanagari (eller blot Nagari) er
Benævnelse paa den Skriftform, som fortrinsvis
benyttes til Sanskrit i Manuskripter og trykte
Bøger, og som nærmest har udviklet sig af den
i det gl. Indien anvendte Brahmi-Skrift (se
Indiske Indskrifter, jfr Sanskrit),
hvoraf ogsaa de talrige Alfabeter, som bruges
i Sydindien af de dravidiske Folk (Tamil,
Telugu o. s. v.), er Omformninger, der ogsaa
lokalt bruges til at skrive Sanskrit med. Samme
Skriftart er ogsaa i forsk. Former udbredt til
Ceylon, Birma, Siam, Laos, Kambodja og de
ind. Øer, samt mod N. til Tibet, Mongoliet og
Mantschuriet. I Nordindien hos de ariske Folk
bruges selve D.-Alfabetet baade til
Sanskrit-Litt. og til de moderne Sprog (Hindustani
ell. Urdu har dog arab.-pers. Alfabet),
saaledes i Hindi, Sindhi, Panjabi,
Marathi og Gujarati (uden væsentlige
Forandringer), medens det i Bengali har
undergaaet ikke faa Ændringer m. H. t. de
enkelte Bogstavers Former. D. er egl. delvis en
Stavelse-Skrift, for saa vidt som hvert Tegn
betegner en Stavelse, enten et selvstændigt
Vokaltegn ell. et Konsonanttegn, der indeholder
en Konsonant + Lyden a; dette a bortfalder,
hvor et af de andre Vokaltegn knyttes til
Konsonanttegnet (over, under ell. ved Siden);
Vokalerne betegnes altsaa forsk., alt efter som de
selv danner Stavelse ell. forbindes med en
foregaaende Konsonant, et System, der minder om
de gl. semitiske Alfabeter. Det antages ogsaa
alm., at Inderne, hvis ældste Litt. forplantedes
ad mundtlig Vej, opr. lærte Skriften at kende
ved Berøringer med de semitiske Folk, tidligst
vel 7-800 Aar f. Kr. (jfr G. Bühler, On the
Origin of the Indian Brahma-Alphabet

[Strassburg 1898]).
D. A.

Devantière [dövã’tiæ.r] (fr.), en Slags
Ridekjole, der er opsplittet for og bag. Den
benyttes af Damer, der rider som Herrer.
R. H.

Devaprajaga, se Deoprajag.

Devastationsklage, i romanistisk Sprogbrug
Betegnelse for den Klage, ved hvilken en
Prioritetshaver skrider ind mod sin Debitor, naar
denne ikke vedligeholder ell. endog ødelægger
Pantet.
E. T.

devastere (lat., af vástus, øde), ødelægge,
hærge; Devastation, Hærgning.

Devaux [dö’vo], Paul Louis Isidore,
belg. Statsmand (1801-80), Advokat i Liège,
knyttede 1824 den Forbindelse med Rogier og
Lebeau, som blev Grundlag for det doktrinære
Partis Dannelse, og fremmede ved sit Blad
Précurseur Forbundet med det klerikale Parti,
uden hvilket Belgiens Løsrivelse aldrig var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free