Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Devéria, Theodule, fr. Ægyptolog, (1831-1871) - Devérra (af lat. devérro, »fejer«), en af de tre Guddomme, som hos Romerne antoges at beskytte Barselkvinder - 86 Devès, Pierre Paul, fr. Politiker (1837-99) - Deviation. Misvisningen fra Stedets Meridian (d. v. s. sand N.-S. Retning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tolkning (i Journal Asiatique 1865-67) af en
Papyrus af jur. Indhold i Turin, der
behandler en Retssag fra Ramses III’s Regeringstid
i Anledning af en Sammensværgelse el. l. ved
Hoffet. Den er senere behandlet af andre. Men
mange værdifulde Undersøgelser, der vidner om
hans Skarpsindighed og Kundskaber, hindrede
hans sarte Helbred og tidlige Død ham i at
afslutte og udgive. Det lykkedes ham heldigvis at
fuldende et stort og vanskeligt Værk, en Udsigt
over Indholdet af Louvres store Samling af
ægypt., hieroglyfiske og hieratiske Aktstykker
paa Papyrus o. l. med Overs. af vigtige Afsnit
(Catalogue des Manuscrits égyptiens sur
papyrus, toile, tablettes et ostraca, conservés au
musée égyptien du Louvre); det udkom efter
hans Død (1875). Hans andre Afh. er udgivne
paa ny i Bibliothèque égyptologique IV og V
(1896-97) med en Levnedsskildring af D. ved
Maspero (til Dels efter Meddelelser fra
Broderen Gabriel D.).
V. S.
Deverra (af lat. devérro, »fejer«), en af de
tre Guddomme, som hos Romerne antoges at
beskytte Barselkvinder mod Silvanus’ Angreb;
de to andre var Pilumnus og Intercidona. For
at paakalde deres Hjælp udførtes flg. Ceremoni:
tre Mænd gik omkr. Huset, den ene huggede
en Økse i Dørtærskelen, den anden stødte til
den med en Morterstøder, den tredie fejede
den med en Kost; efter Forklaringen hos
Augustinus (Civ. Dei 6, 9) skulde Ceremonien
betegne Huset som beboet af kultiverede,
korndyrkende Mennesker.
C. B.
Devès [dö’væ.s], Pierre Paul, fr.
Politiker (1837-99), blev Advokat i Béziers og Febr
1871 Maire smst. 1876 valgtes han til
Deputeretkamret og sluttede sig straks til det
republikanske Venstre (var senere dets Formand).
Han var i fl. Aar Medlem af Finansudvalget
og understøttede de maadeholdne Ministerier;
blev Novbr 1881 Landbrugsminister under
Gambetta (indtil Febr n. A.) og var Aug. 1882-
Febr 1883 Justitsminister. 1885 faldt han
igennem ved de ny Valg til Deputeretkamret, men
valgtes 1886 samt paa ny 1894 til Senator.
E. E.
Deviation. En Kompasnaal (en
vandret ophængt drejelig Magnetnaal) vil som Følge
af Jordmagnetismens Paavirkning paa et givet
Sted og i et givet Øjeblik indtage en bestemt
Stilling, der danner en større ell. mindre
Vinkel, Misvisningen, med Stedets Meridian
(d. v. s. sand N.-S. Retning).
Da Jordmagnetismen er meget uregelmæssig
fordelt, vil Kompasnaalens Misvisning være
forskellig paa forskellige Steder af Jordens
Overflade; dens Værdi kan variere fra 0°-
180°, og den er enten østlig (+) ell. vestlig (÷),
efter som Naalens Nordende peger Ø. ell. V. f.
den sande Nordretning.
Endvidere er den Kraft
(Horisontalintensiteten), med hvilken Jordmagnetismen virker
paa Naalen i misvisende N.-S.-Retning, ogsaa
forsk. i Størrelse rundt om paa Jorden.
Misvisningens Størrelse undergaar i øvrigt
betydelige Svingninger i Tidernes Løb. For
Øjeblikket (1916) er den i Kbhvn c. 9° vestlig.
Ombord i et Skib af Jern ell. Staal vil en
Kompasnaal dog som Regel ikke vise i den misvisende
N.- S.-Retning, men paa de forsk. Kurser
afvige en større ell. mindre Vinkel herfra. Denne
Afvigelse, Deviationen, paa en given Kurs
hidrører fra, at der i Skibets Jernmasse findes
Magnetisme, som indvirker forstyrrende baade
paa Kompasnaalens Retning og paa Kraften,
som stiller Naalen, saaledes at denne Kraft
(Indstillingskraften) ligeledes bliver
varierende med Kursen. Deviationen er østlig
(+) ell. vestlig (÷), efter som Kompasnaalens
Nordretning (devierende Nord) falder
Ø. ell. V. for den misvisende Nordretning. Et
Skibs Kurser, regnede fra retvisende,
misvisende ell. devierende Nord, kaldes henh.
retvisende, misvisende ell. devierende Kurser.
Kompassets D. kan deles i 3 Dele:
Konstant-D., Halvcirkel-D. og
Kvadrant-D. Den første ytrer sig ved, at Kompasnaalens
Stilling afviger en og samme Vinkel fra
misvisende Nord-Sydlinien paa alle Skibets Kurser,
er som oftest meget lille, og hidrører nærmest
fra Fejl i selve Kompasset og dets Opstilling
ombord, men kun undtagelsesvis fra
Magnetismen i Skibets Jern. Halvcirkel-D. er lig Nul
paa 2 modsatte devierende Kurser, men i
øvrigt af forsk. Værdi; den har østligt Navn
(+) i den ene Halvdel af Kompasset og
vestligt (÷) i den anden Halvdel. Aarsagen til
Halvcirkel-D. er dels den Magnetisme, som
under Skibets Bygning sætter sig fast i
Skroget (permanent Magnetisme) og dels
den saakaldte inducerule (flygtige)
Magnetisme, der ved Jordens Paavirkning
stadig fremkommer i Skibets lodretstaaende
Jernmasse, saasom Skorsten, Master o. s. v.
Kvadrant-D. skyldes derimod den inducerule
Magnetisme i Skibets vandrette Jerndele, saasom
Dæk og Dæksbjælker m. m. Den er paa 4
Kurser (i Reglen N., Ø., S. og V.) lig Nul og
skiftevis østlig (+) ell. vestlig (÷) paa Kurser
i de mellemliggende 4 Kvadranter.
I nybyggede Skibe af Jern (Staal) er D. paa
nogle Kurser saa stor og Indstillingskraften saa
lille, at det vilde være ganske urimeligt ell. i
alt Fald meget besværligt at benytte
Kompasset, saafremt man ikke kunde anvende
Kompensationsmidler derimod. Disse er
hovedsagelig Magneter (Kontramagneter),
lodrette Jernsøjler (Flinders Barre) og
Kugler af Jern, som under Svajning af Skibet
og samtidig Pejling af Himmellegemer eller
Landmærker bliver anbragte henh. under, foran
ell. agtenfor, og tværs ud for Kompasset paa
en saadan Maade, at D. helt ell. i hvert
Tilfælde for største Delen ophæves. Den efter
foretagen Kompensation muligvis endnu
tilbageværende D. findes ved fornyet Svajning og
Pejling, hvorefter de fundne Værdier
nedlægges i en Kurve (D.-Kurven), hvoraf atter
udtages D. paa Kurser med 10° Mellemrum,
regnede fra N. Disse D. indføres endelig i en
Tabel (D.-Tabel), der da benyttes under
Navigeringen, naar devierende Kurser skal rettes
til misvisende ell. omvendt. Den samlede D.
paa Kompasset kan fremstilles ved flg. Formel,
(D.-Formlen):
ð=A+Bsinξ+Ccosξ+Dsin2ξ+Ecos2ξ,
hvor ð bet. hele D., svarende til en given
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
