- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
88

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Devise (fr., af lat. dividere, dele), i Riddertiden, en Sentens ell. et enkelt Ord i nøje Forbindelse med en Figur - Deviseforretning, d. s. s. Forretning i udenlandsk Valuta - De Vises Sten, hos Alkymisterne: det Præparat, der kunde bevirke de uædle Metallers Forvandling - Devizes, gl By i det sydlige England, Wiltshire, ligger ved Kennet-Kanalen 34 km NNV. f. Salisbury - Devol, »Djævelen«, Flod i Albanien, udspringer paa Grammos-Bjerget - Devolution, Overgang af hjemfaldet Gods til andres Besiddelse, se Devolutionsret - Devolutionskrigeti ell. »Krigen for Dronningens Rettigheder« - Devolutionsret, en tidligere i Landene ved Rhinen og i Dele af Franken udbredt Retsordning - Devonisk Formation (efter Devonshire) kaldes den yngste af de ældre palæozoiske Formationer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sandhed« (Stifteren Oscar I’s D.), den sorte
Ørns Suum cuique o. s. v.; saadanne D. føres
ogsaa ofte i Forbindelse med Landenes
Vaabener. Bl. danske Kongers D., Valgsprog, skal
kun anføres Christian IV’s Regna firmat pietas
(forkortet til R. F. P. af Folkevittigheden
udtydet som: Riget fattes Penge), Frederik VII’s
»Folkets Kærlighed min Styrke«, Christian IX’s
»Med Gud for Ære og Ret«, Frederik VIII’s
»Herren være min Hjælper« (som Kronprins:
Dominus mihi adjutor) og Christian X’s »Min
Gud, mit Land, min Ære«. Oscar II’s D. var
»Brödrafolkens väl« (efter 1905 »Sveriges väl«),
Gustaf V’s lyder »Med folket för fosterlandet«;
ved sin Regeringstiltrædelse antog Håkon VII
D. »Alt for Norge«. De i Frederiksborg
Slotskirke ophængte Vaabenskjolde for Elefant- og
Storkorsriddere frembyder en meget righoldig
Samling af D. - I Konditorsproget er D.
Betegnelse for den smalle Strimmel Papir, der
lægges ved et Stykke Bonbon, og som forsynes
med et Par mere ell. mindre vellykkede
Verslinier. (Litt.: Chassant & Tausin,
Dictionnaire des devises historiques et héraldiques
[3 Bd, Paris 1878]).
P. B. G.

Deviseforretning, d. s. s. Forretning i
udenlandsk Valuta.

De Vises Sten var for Alkymisterne en af
Betegnelserne for det gennem mange Aarh.
stærkt eftersøgte, vidunderlige Præparat, der
kunde bevirke de uædle Metallers Forvandling
til Guld og Sølv, se Kemi.
R. K.

Devizes [di’va^iziz], gl By i det sydlige
England, Wiltshire, ligger ved Kennet-Kanalen og
ved Great Western-Jernbanen, 34 km NNV. f.
Salisbury. (1911) 6741 Indb. D. har en gl. Kirke
(12. Aarh.) og Ruiner af en Borg fra Henrik
I’s Tid. Uldindustrien er gaaet stærkt tilbage,
men der er en betydelig Kornhandel.
G. Ht.

Devol, »Djævelen«, Flod i Albanien,
udspringer paa Grammos-Bjerget, løber mod NV.
gennem Svirina-Søen, optager Ljumi-Beratit og
falder under Navnet Semeni ell. Ergenti
det adriatiske Hav mellem Avlona og Durazzo.

Devolution, Overgang af hjemfaldet Gods
til andres Besiddelse, se Devolutionsret.

Devolutionskrigen ell. »Krigen for
Dronningens Rettigheder« kaldes den Krig, som
Ludvig XIV førte 1667-68 for at erhverve de
sp. Nederlande. Han støttede sine Krav paa
den i Brabant og nogle Naboprovinser
gældende Devolutionsret, iflg. hvilken Fædrenearv kun
tilfaldt Børn af første Ægteskab, uden at
Børnene af andet Ægteskab havde Ret til den.
Marie Thérèse, Ludvig’s Dronning, var Datter
af Filip IV’s første Ægteskab med Elisabeth af
Frankrig, Karl II (besteget Spaniens Trone
1665) af hans andet Ægteskab med Maria Anna
af Østerrig. Marie Thérèse havde ganske vist ved
Indgaaelsen af sit Ægteskab frasagt sig
Arveret til de sp. Lande, men Betingelsen for dette
Afkald, Betalingen af 500000 Daler, var ikke
blevet opfyldt fuldt ud, Afkaldet var stridende
mod kastillansk Ret, og adskillige andre
Forhold gav Ludvig Paaskud til at sætte sig ud
over det, og 1662 aabnedes Forhandlinger med
Hoffet i Madrid for at faa »Dronningens
Rettigheder« anerkendt. Medens Forhandlingerne
her ikke førte til noget Resultat, havde Lionne
mere Held med sig over for Karl II, Portugal,
Sverige, Danmark, med hvilke Alliance
sluttedes. Jean de Witt i Holland foreslog, uden
at vinde Ludvig’s Bifald, Belgiens Deling
mellem Generalstaterne og Frankrig, samt imellem
dem Oprettelsen af en Republik, der kunde
tjene som Stødpude dem imellem. Da Filip II
af Spanien døde (1665) og efterfulgtes af den
svage, 4-aarige Karl II, mente Ludvig Tiden
kommet til at skaffe »Dronningen en
Medgift og sit Rige en Grænse«. Maj 1667 rykkede
35000 Mand under Turenne ind i Belgien, der
erobredes med Lethed, og Jan. 1668 sluttede
Ludvig og Kejser Leopold I en Traktat om
Deling af hele det sp. Rige, naar Karl II’s stadig
ventede Død indtraf. Truet ved Belgiens
Erobring fik nu Holland Trippélalliancen (s. d.)
dannet i Haag, og Ludvig, der desuden i Febr
havde erobret Franche Comté, blev tvunget til
at slutte Freden i Aachen (2. Maj 1668),
hvorved Spanien fik de erobrede Lande tilbage paa
nær nogle Byer og Fæstninger i Flandern, bl.
a. Charleroi, Tournai, Lille og Courtray. (Litt.:
Mignet, Négociations relatives à la succession
d’Espagne
I-II (1835] [i Collection de
documents inédits sur l’hist. de France
]).
L. K.

Devolutionsret, en tidligere i Landene ved
Rhinen og i Dele af Franken udbredt
Retsordning, hvorefter ved en Ægtefælles Død Boets
faste Ejendomme hjemfaldt til Børnene i
Ægteskabet, saa at den efterlevende Ægtefælle, selv
om han var den, der havde indført
Ejendommene i Boet, kun fik Brugsret over dem og
derfor kun med Børnenes Samtykke kunde
afhænde dem.
K. B.

Devonisk Formation (efter Devonshire)
kaldes den yngste af de ældre palæozoiske
Formationer; normalt hviler den paa den
gothlandiske Formation og overlejres af
Stenkulformationen. - Stenarter. Bl. Aflejringerne,
der stedvis bliver over 6 km mægtige,
optræder særlig hyppig i Formationens ældre
Afdeling Sandstene, Konglomerater og
Kvartsitter, medens Lerskifre og Kalkstene bliver mere
alm. i den yngre Afdeling. Rent underordnet
optræder Brandskifre, Stenkul og Antracit,
ligesom ogsaa de store underjordiske
Petroleumsreservoirer i det nordlige Pennsylvanien
tilhører denne Formation. Endvidere findes
undertiden Indlejringer af Jernmalme samt Linser
ell. Lag af Svovlmetaller, saaledes i
Rammelsberg ved Goslar med sine berømte Lejer af
Kobberkis, Svovlkis, Blyglans, Zinkblende o. s.
v. Bl. de forholdsvis vidt udbredte eruptive
Stenarter kan fremhæves Diabaser og
Granitter. - Dyreverdenen staar endnu den
gothlandiske ret nær. Dette gælder saaledes
Korallerne (Favosites, Cyathophyllum), der dog
ogsaa optræder med en saa ejendommelig Form
som Calceola. Graptolitterne savnes saa godt
som ganske. Af Echinodermer kan navnlig
fremhæves Sølillier og Søstjerner. Brachiopoderne
findes i Mængde, medens Muslinger og Snegle
endnu er ret faatallige. Af Cephalopoder findes
stadig nautilagtige Former, men særlig vigtige
er dog de allerede i Gothlandiet opdukkende
Ammonitter (Goniatitter og Clymenier).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free