Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Devonisk Formation (efter Devonshire) kaldes den yngste af de ældre palæozoiske Formationer - Devon-Kvæg, se Kvægracer - Devonport, se Plymouth - Devonport, - 1) Badested paa Tasmanien, ligger 85. km VNV. f. Launceston paa Øens Nordkyst ved Mersey Rivers Udløb - 2) Badested paa Ny Zeeland, ligger 10 km NØ. f. Auckland paa den modsatte Side af Bugten ved Auckland - Devonshire, Grevskab i det syd-I vestlige England mellem Bristol-Kanalen og Kanalen - Devonshire har tjent som Peerstitel for to eng. Adelsslægter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Trilobitterne er allerede i temmelig stærk
Tilbagegang, medens Kæmpekrebsene (Eurypterider)
endnu er ret hyppige. Af Hvirveldyr kendes
kun Fiske, der imidlertid til Dels optræder i
højst ejendommelige Former som Panserfiske
(Pteraspis, Pterichthys, Coccosteus). Ogsaa
Lungefiske (Dipterus) samt Hajer og Rokker er
repræsenterede. - Planteverdenen er
forholdsvis lidet kendt, men slutter sig i hvert Fald
i den yngre Devontid nær til den ældre
Stenkultids ved Forekomsten af forsk. Bregner og
Lepidodendrer.
Inddeling og Udbredelse. Devonet
inddeles i Alm. i 3 Afdelinger, Nedre-, Mellem-
og Øvredevon. Det optræder i to meget forsk.
Udviklingsformer (Facies), efter som man har at
gøre med Hav- ell. med Land- og
Ferskvandsaflejringer. Marine Aflejringer er fra
England kendte i Devonshire og tilgrænsende Egne,
fra det sydlige Belgien, de rhinske
Skiferbjerge, Elsass, det nordvestlige og sydlige
Frankrig, fra Spanien og Sardinien, endvidere
fra Harzen, det sydøstlige Thüringen,
Fichtelgebirge, Böhmen, Polen og Østalperne; i
Rusland fra Kurland mod NØ. op til det Hvide
Hav samt mod SØ. til Tula og endelig i
Vestural- og Petchora-Landet. Ogsaa fra forsk. Dele
af Asien (Kina, Birma, Turkestan, Lilleasien)
kendes devoniske Aflejringer med ganske lgn.
Fauna som i Rusland og Vesteuropa. Det
samme gælder om en Del af det nordlige Sahara;
derimod viser Sydafrikas Devon i faunistisk
Henseende stor Overensstemmelse med
Sydamerikas (Argentina, Brasilien, Bolivia, Peru).
I Nordamerika findes herhen hørende
Aflejringer særlig mod Ø. samt omkr. de store Søer;
i Australien især mod SØ. (Ny Sydwales,
Victoria). - Vidt forsk. fra denne marine Facies
er den saakaldte Oldred Facies, for hvilken især
røde ell. rødbrune Sandstene (Old red
sandstone) er karakteristiske. Det er en udpræget
terrestrisk Facies, til Dels en ren
Ørkendannelse. Her findes ingen Rester af Havdyr, men
derimod af Ganoider, Panserfiske og
Lungefiske, som man kun sjældent træffer i de
marine Aflejringer; desuden Rester af Landplanter
(Sphenopteris, Calamites o. s. v.). I denne
Facies er d. F. udbredt over store Strækninger
af den nordlige Halvkugle, saaledes i Norge
(i Nærheden af Röros), i Nordrusland, paa
Spitzbergen og Orkney-Øerne, i Skotland og
Sydwales samt i Kanada og - for
Øvredevonets Vedk. - i en Del af de forenede Stater.
J. P. R.
Devon-Kvæg [’devən-], se Kvægracer.
Devonport [’devənpoət], se Plymouth.
Devonport [’devənpoət], 1) Badested paa
Tasmanien, ligger 85 km VNV. f. Launceston
paa Øens Nordkyst ved Mersey Rivers Udløb i
Bass-Strædet. (1911) 3690 Indb. D.’s Havn
anløbes af de australske Kystdampere, og staar i
Jernbaneforbindelse med Launceston og Hobart.
- 2) Badested paa Ny Zeeland, ligger 10 km
NØ. f. Auckland paa den modsatte Side af
Bugten ved Auckland. (1914) 7770 Indb. D. har
Skibsbyggeri og stærke Fæstningsværker, der
beskytter Indløbet til Auckland. I Nærheden
ligger den smukke Sø Takapuna.
M. V.
Devonshire [’devən∫a], Grevskab i det
sydvestlige England mellem Bristol-Kanalen og
Kanalen, mod NØ. begrænset af Somerset- og
Dorsetshire, mod V. af Cornwall. 6746 km2 med
699703 Indb., hvoraf over Halvdelen i Byerne.
Kysterne, baade mod N. og S., er næsten
overalt høje og klippefulde og danner talrige
Bugter og Vige, saaledes den store
Barnstaplebai paa Nordsiden og Torbai paa Sydsiden.
Af de talrige naturlige Havne er navnlig
Plymouthsound kendt. D.’s Overflade bestaar
mest af Bakker og lave Bjerge. Mod SV. ligger
det øde Granitplateau Dartmoor Forest
(s. d.). Mod NØ. ligger det af Heder og Moser
dækkede Højdedrag Exmoor, der strækker
sig ind i Somersetshire. Naar undtages Tamar,
der danner Grænsen mod Cornwall og
udmunder i Plymouthsound, udspringer de
fleste Floder paa Dartmoor; Teign, Dart, Avon
og Erme strømmer til Kanalen, Taw til
Bristol-Kanalen. Paa Exmoor udspringer Exe, som
udmunder i Kanalen. Floderne er i Reglen rige
paa Laksørreder og Floddalene skovklædte.
Klimaet er mildt, især paa Sydkysten, hvor
Frost kun sjældent forekommer og Myrter og
Heliotroper derfor kan overvintre i det fri
uden Beskyttelse (Middeltemp. for Jan. i
Plymouth er 6 1/2°); Nedbøren er meget betydelig.
Henved 70 % af Arealet er under Dyrkning,
og deraf benyttes over Halvdelen til Græs;
desuden er der i Bjergegnene store naturlige
Græsgange. Den vigtigste Kornsort er Havre; men
Kvægavlen (Hornkvæg og Faar) er langt
vigtigere end Kornavlen. Mejeridriften staar højt.
Frugtavlen (Æbler) har stor Bet., især i det
frugtbare Distrikt South Hams, S. f. Dartmoor
mellem Erme og Dart; Æblemost er et vigtigt
Produkt. Fiskeriet, især paa Sild og Sardiner,
er betydeligt, selv om D. i denne Henseende
staar tilbage for Cornwall. Bjergværksdriften
(Tin, Kobber, Bly, Sølv, Mangan og Jern) var
tidligere meget stor og indbringende, men er i
de sidste 40 Aar gaaet stærkt tilbage. Bet. har
endnu Brydningen af Bygningssten og
Pottemagerler, især Granitbruddene i Dartmoor, der
anvender Straffefanger som Arbejdskraft. Den
meste Industri er knyttet til den eng. Flaades
Etablissementer i Plymouth og Devonport.
Endvidere kan nævnes Kniplingsindustrien, der er
gl i D., samt Pottemagerierne ved Watcombe
og Uldvæverierne ved Ashburton. D. sender 17
Medlemmer til Parlamentet. Hovedstaden er
Exeter. I administrativ Henseende udgør
Byerne Plymouth, Devonport og Exeter særlige
Grevskaber.
G. Ht.
Devonshire [’devən∫ə] har tjent som
Peerstitel for to eng. Adelsslægter, først
Courtenay, hvis Hoved 1335-1556 var Jarl af D.,
og hvoraf en Sidegren 1831 fik Titel Jarl af
Devon. og siden Cavendish; idet William
C. 1618 blev Jarl af D. Hans Ætling William
Cavendish (1640-1707) havde som
Underhusmedlem (siden 1661) væsentlig Del i Habeas
Corpus Aktens Vedtagelse samt optraadte 1683
som William Russell’s Forsvarer og vilde
hjælpe ham til Flugt fra Fængslet ved at bytte
Klæder med ham. Han var 1685 Fører for
Whig’ernes Opposition i Overhuset og blev 1687
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
