Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dézamy, Théodore, fr. Socialist, ( -1850) - Dhafar (Safar), et til Oman hørende Landskab i Sydarabien, ved Kysten af det arab. Hav - Dhaka (eng. Dacca), Division i den britiskindiske Prov. Bengalen - Dhammapada, en Samling Tankesprog paa Pali, maaske den berømteste af Buddhisternes kanoniske Bøger - Dhammapala, Forf. til en berømt Kommentar, Paramattha-dipani, som indeholder Forklaring til fl. af de kanoniske Pali-Tekster - Dhan, Guld-, Sølv- og Ædelstensvægt i Kalkutta - d'Hancarville , se Hancarville - Dhangar (»Bjergbeboere«, af Dhang, Bjerg), Folkestamme i det nordøstlige Indien - Dhangs (af Dhangar, Bjergboere), en lille med Bhilfolket beslægtet Folkestamme - Dhanurveda (»Bue-Veda« *c: Skydevidenskaben), en Vicvamitra ell. Bhrigu tilskreven Upaveda - Dhanvantari, Lægevidenskabens Gud i den ind. Mytologi - Dhar (Dhara, Dharanaghari, eng. Dharanuggar), lille Radsjputerstat i Vindhya-Bjergene, Centralindien - Dharma, i Sanskrit opr. Benævnelsen paa den Lov ell. faste Orden, som er Grundvolden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
selv fandt det passende; alle ubehagelige
Arbejder tænkes fjernede ved Maskinvæsenets
Udvikling; Trangen til Medmenneskers Anerkendelse
og Kærligheden til Samfundet antages at drive
den enkelte til at præstere saa meget og saa
godt Arbejde, han formaar. Al Tvang er
udelukket og kun Administration nødvendig.
Samfundet er ateistisk og Familieorganisationen
ophævet, Forbindelserne mellem de fuldkommen
ligestillede Køn fri, og Børneopdragelsen
paahviler Samfundet. D. var en uegennyttig og
upraktisk Sværmer; han døde i yderste
Fattigdom.
K. V. H.
Dhafar (Safar), et til Oman hørende
Landskab i Sydarabien, ved Kysten af det arab. Hav,
beboet af c. 10000 Beduiner, Gara’erne, der
deles i 6 Stammer. Den store By D., som Ibn
Batuta i 14. Aarh. endnu fandt blomstrende,
ligger nu i Ruiner. Den største By er Mirbat.
M. V.
Dhaka (eng. Dacca), Division i den
britisk-indiske Prov. Bengalen, 38849 km2 med (1911)
12037649 Indb., hvoraf 2/3 er Muhammedanere,
Resten Hinduer. Landet er i sin nordlige Del et
af tætte Skove dækket Bakkeland
(Khasia-Bjergenes Udløbere), sydligere en ganske flad
Alluvialslette, gennemskaaret af talrige Flodløb, af
hvilke Megna, Bramaputras Hovedarm, danner
Grænsen mod Ø., Mudamati mod V. I
Regntiden er denne Del af Landet næsten en eneste
Sø, op af hvilken Landsbyer og Byer, der er
opførte paa kunstige Høje, rager frem. D. er
en af Forindiens bedste Risegne, ogsaa Jute og
Bomuld produceres i stor Mængde. Divisionen
deles i 4 Distrikter hvoraf D. har 6192 km2 med
(1911) 2960402 Indb. Hovedstaden i
Distriktet og Divisionen er D. ved Burhiganga,
der forbinder Ganges med Bramaputra. Som
Sædet for den muhammedanske Hersker over
Bengalen var den tidligere en af Indiens
folkerigeste Stæder, berømt for sin Tilvirkning af
fint Musselin og Silkebrokade. Men Indførslen
af de billigere Bomuldsvarer fra Manchester
ødelagde i 19. Aarh. hele Byens Industri, og
Indbyggerantallet sank ned til 1/3. I den nyeste
Tid er den igen i Fremgang (1911: 108551 Indb.).
D.’s to Havne, Naraingandsh og Madangandsh
ligger 14 km S. f. Byen ved et dybt Tilløb til
Megna.
(C. C. C.). M. V.
Dhammapada, en Samling Tankesprog paa
Pali, som maaske er den berømteste af
Buddhisternes kanoniske Bøger. Den er udg. af
Fausbøll med lat. Oversættelse og Udtog af
Kommentaren, der tilskrives Buddhaghosa
(Kbhvn 1855); i anden Udg. (Pali-Tekst og lat.
Oversættelse alene, London 1900) findes
tillige en Liste over orientalske Udg. og europ.
Oversættelser. Kommentaren er overs. efter
birmanske Kilder af Rogers (Buddhaghosha’s
Parables [London 1870], i Indledningen med en
Oversættelse af Max Müller af »D.«). Hele
Kommentaren foreligger nu udg. af Pali Text
Society ved H. C. Norman, Bd I-IV (London
1906-14), jfr. E. W. Burlingame,
Buddhaghosha’s D.-Commentary (i Proc. of the Amer.
Acad. of Arts and Sciences, Bd XLV, 1910). Om
Brudstykker af lgn. Samlinger af Tankesprog
(Prakrit- og Sanskrit-Oversættelser) frembragte
ved de nyere Fund i Centralasien se: E. Sénart,
Le manuscrit Kharosthi du D. (Journal
Asiatique, 1898) og R. Pischel, »Die
Turfan-Recensionen des D.« (»Sitzungs-Ber. d. Berl. Akad.«
1908). (Litt.: M. Winternitz, »Gesch. d.
ind. Litt.« II, 1., især S. 63 og 185).
D. A.
Dhammapala, Forf. til en berømt Kommentar,
Paramattha-dipani, som indeholder
Forklaring til fl. af de kanoniske Pali-Tekster.
Store Dele deraf er udgivne af E. Hardy i
Pali Text Society’s Skr (1893-1901). D. levede
vistnok omkr. 500 e. Kr. i det sydligste Indien,
ikke længe efter Buddhaghosha (s. d.,
jfr. Tripitaka). (Litt.: M. Winternitz,
»Gesch. der indischen Litt.« II, 1., S. 161).
D. A.
Dhan, Guld-, Sølv- og Ædelstensvægt i
Kalkutta, = 1/384 Tola = 30,3745 mg.
Th. O.
d’Hancarville [d-ãkar’vil], se
Hancarville.
Dhangar (»Bjergbeboere«, af Dhang, Bjerg),
Folkestamme i det nordøstlige Indien, hører til
de saakaldte Uraon-Kolh (Dravidaer), de opr.
Beboere af Orissa. Hovedmassen af dem bor i
den sydlige Del af Chota Nagpur paa Grænsen
af Gondvana, men de træffes ogsaa i Béhar, det
sydlige Bengalen og lige til Assams Grænser.
Ligesom de fleste af de opr. Beboere er de i
sin Tid af Hinduerne trængte op i Bjergegnene
og har derefter faaet Navnet D.
M. V.
Dhangs (af Dhangar, Bjergboere), en lille
med Bhilfolket beslægtet Folkestamme, der i et
Antal af 35000 bebor den nordlige Del af
Vestghats i Indien. De adlyder egne Høvdinge, der
anerkender det britiske Overherredømme, og
taler for største Delen en Mahratidialekt.
M. V.
Dhanurveda (»Bue-Veda« ɔ:
Skydevidenskaben), en Viçvamitra ell. Bhrigu tilskreven
Upaveda (»Bi-Veda«) til Yajurveda,
indeholdende den aabenbarede Vaabenvidenskab.
(Jfr indisk Litteratur).
(S. S.). D. A.
Dhanvantari, Lægevidenskabens Gud i den
ind. Mytologi, omtales ikke i Veda’erne, men
nævnes i den senere Litt. som Gudernes Læge.
opstaaet ved Havets Kerning, holdende en
Krukke med Udødelighedsdrikken (Amrita).
Han er den mytiske Ophavsmand til den ind.
Lægevidenskabs System (den saakaldte
Áyurveda), som han forplantede gennem sin
Discipel Suçruta. Et medicinsk Glossar fra
senere Tid (Dhanvantarinighantu) bærer hans
Navn.
D. A.
Dhar (Dhara, Dharanaghari, eng.
Dharanuggar), lille Radsjputerstat i
Vindhya-Bjergene, Centralindien, 4618 km2 med
(1911) 154070 Indb., var tidligere betydelig
større; men da Fyrsten deltog i Opstanden 1857,
blev det meste af hans Land annekteret af
Englænderne. Hovedstaden D. var tidligere en af
Radsjputernes største og berømteste Byer, men
er nu ubetydelig. Den er omgivet af en
Lermur, har fl. smukke Moskeer, et Fort og
Radsjaens Palads.
M. V.
Dharma, i Sanskrit opr. Benævnelsen paa
den Lov ell. faste Orden, som er Grundvolden
for Verdens Bestaaen og efter Veda’erne
opretholdes af Guderne, navnlig Mitra og Varuna;
da Ofret m. m. i Veda’erne og den ældre
Brahmanisme er en uundværlig Betingelse for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
