Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Diaforese (gr.), kunstig Fremkaldelse af Sved - diaforetiske Midler, se Diaforese. - Diaforit, se Bournonit. - Diafototropisme, se Fototropisme. - Diafragma (gr.), Skillevæg. I Fysikken: gennembrudte Plader, der anvendes som Blendinger i Kikkerter etc. - Diafragma (lægevidenskabelig), se Mellemgulv. - Diafragma, Blende, en med et Hul forsynet tynd Plade, der afskærer en Del af Objektivets Randstraaler - Diafterin (Oxychinaseptol) opstaar ved Mætning af 0-Fenolsulfonsyre med 8-Oxychinolin - Diafyse, se Ben, 1). - Diagenese kaldes i Geologien den molekulæreog kem. Omdannelse, som Jordlagene ofte undergaar - Diageotropisme, se Geotropisme. - diaglyfisk (gr.), fordybet, indad i en Flade udarbejdet - Diagnose er i Lægevidenskaben Bestemmelsen af et Sygdomstilfældes Art - Diagnostik, se Diagnose. - Diagonal (mat.), i en Polygon, er en ret Linie, der forbinder to Vinkelspidser, som ikke er Endepunkter af samme Side - diagonalbyggede Partøjer er Baade (Smaa-skibe), hvor Klædningsplankerne gaar i skraa Retning fra Kølen opefter - Diagonaler kaldes alle ikke lodret staaende Udfyldningsstænger i en Gitterbjælke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lægemidler. Til første Klasse hører forskellige
varme Bade, saaledes langvarige Karbade paa
over 35°, Dampbade (russiske og tyrkiske), hede
Luftbade (romerske), lokale varme Bade, særlig
Fodbade, Indpakning af Legemet ell. Dele deraf
i fugtige, varme Stykker; efter disse forskellige
Badeformer følger som oftest en kortvarig, kold
Afvaskning og derpaa en Indpakning i uldne
Tæpper i 1 à 2 Timer, i hvilken Tid Patienten
drikker rigelig koldt Vand. En Overgang til
den anden Klasse af diaforetiske Midler danner
de hede Drikke, da hertil som oftest benyttes
Stoffer, der i og for sig har nogen sveddrivende
Virkning, saaledes Afkog af Planter, der
indeholder æteriske Olier, som Hyldeblomster,
Lindeblomster, Pebermynte, Chamomille. Her kan
ogsaa nævnes hede spirituøse Drikke, som Grog,
Toddy, Te med Rom o. s. v. Til de
medikamentelle Diaphoretica hører endvidere Kamfer,
vistnok Opium og fremfor alt det i
Jaborandi-Bladene indeholdte Alkaloid Pilokarpin. Da
Kvalme og Brækning som Regel ledsages af
Udbrud af Sved, kan ogsaa de
kvalmeforaarsagende Medikamenter (Brækvinsten, Ipekakuanha
o. s. v.) benyttes som sveddrivende.
Lp. M.
diaforetiske Midler, se Diaforese.
Diaforit, se Bournonit.
Diafototropisme, se Fototropisme.
Diafragma (gr.), Skillevæg. I Fysikken
bruges Ordet om de gennembrudte Plader, der
anvendes som Blendinger i Kikkerter etc., samt
om saadanne tynde Plader, gennem hvilke der
finder Diffusion Sted. Ogsaa vel af og til om
enhver anden tynd Skillevæg.
K. S. K.
Diafragma (lægevidenskabelig), se
Mellemgulv.
Diafragma, Blende, er en med et Hul
forsynet, uigennemsigtig tynd Plade, der ved
Fotografering afskærer en Del af Objektivets
Randstraaler.
C. E. A.
Diafterin (Oxychinaseptol) opstaar
ved Mætning af 0-Fenolsulfonsyre med
8-Oxychinolin og danner ravgule, gennemsigtige
Krystaller, som er let opløselige i Vand, tungt
opløselige i kold Vinaand, lettere i varm, smelter
ved 85° og spaltes først ved over 200°. D. er
et kraftigt Antisepticum, der under visse
Forhold endog overgaar Fenol, Lysol, Kresol o. a.
Emmerich har fundet, at en 0,1-0,2
%-holdig Opløsning dræber Kolera-, Difteri- o. fl.
patogene Bakterier i mindre end 10 Minutter.
D. er med Held anvendt ved Saarbehandling
(0,5-2 % Opløsning), ved Øre- og
Næseaffektioner (0,1-1 %), i Tandlægepraksis o. s. v.
D. har den store Fordel fremfor mange andre
Antiseptica, at det er relativt ugiftigt. Til
Desinfektion af ikke-forniklede Instrumenter kan
D. ikke anvendes, da andre Metaller end
Nikkel bliver sort anløbne ved Behandling
dermed.
(A. B.). E. K.
Diafyse, se Ben, 1).
Diagenese kaldes i Geologien den molekulære
og kem. Omdannelse, som Jordlagene navnlig
ved Grundvandets Indvirkning ofte undergaar,
uden at der tilkommer nyt Stof fra
Omgivelserne. De Maader, hvorpaa en D. virker, viser
sig særlig i en Omkrystallisation, en
Konkretionsdannelse, en Hærdning ell. en Udludning.
J. P. R.
Diageotropisme, se Geotropisme.
diaglyfisk (gr.), fordybet, indad i en Flade
udarbejdet; Diaglýfer (Diaglypter),
Figurer, indarbejdede i en Flade (saaledes de
uddybede Figurer i Intaglier).
A. Hk.
Diagnose er i Lægevidenskaben Bestemmelsen
af et Sygdomstilfældes Art. Kunsten at »stille
en Diagnose« kalder man Diagnostik,
Udøveren deraf: en Diagnóstiker. At
diagnosticere, at bestemme Sygdom, ɔ:
henføre det foreliggende Sygdomstilfælde
under den rette Rubrik, er en
nødvendig Forudsætning for, at man kan stille den
rigtige Prognose, d. v. s. forudsige Sygdommens
Forløb og endelige Udgang, og derefter
instituere den rette Behandling. Færdigheden i
Diagnostik beror dels paa særlige Anlæg, dels
paa Øvelse og Kundskaber, og en D.’s
Nøjagtighed er til enhver Tid afhængig af det
Kendskab, man paa det Tidspunkt har til den
paagældende Sygdoms Aarsagsforhold, Væsen og
Symptomer. I Nutiden er Diagnostikken udviklet
til stor Fuldkommenhed ved den Udvikling, som
Lægekunstens Hjælpevidenskaber, Fysik, Kemi,
har naaet. Fremgangsmaaden ved
Diagnostikken bestaar dels i en anamnestisk
Forundersøgelse (se Anamnese), dels i en objektiv,
fysikalsk Undersøgelse. Ved den første indhentes
Oplysninger gennem Beretning fra Patienten
selv ell. hans Omgivelser, ved den anden
foretager Lægen selv en Undersøgelse af Patientens
Legeme, hans enkelte Organer, hans Se- og
Ekskreter. Af en Kombination af de herved
indvundne Resultater uddrager han sin
Konklusion. Da ofte fl. af de forefundne Symptomer
kan genfindes ved forskellige Sygdomme, gælder
det om at skelne de uvæsentlige eller mindre
væsentlige fra de væsentlige. Ad Eksklusionens
Vej naar man saaledes til det endelige
Resultat. Denne Kunst, at skelne mellem fl.
Sygdomme, som har nogen Lighed indbyrdes, og
bestemme D. i det foreliggende Tilfælde, kaldes
differentiel Diagnostik.
(A. F.). H. I. B.
Diagnostik, se Diagnose.
Diagonal (mat.), i en Polygon, er en ret
Linie, der forbinder to Vinkelspidser, som ikke
er Endepunkter af samme Side. D. i et
Polyeder kaldes Forbindelseslinien mellem to
Hjørnespidser, der ikke ligger i samme Sideflade.
Chr. C.
diagonalbyggede Partøjer er Baade
(Smaaskibe), hvor Klædningsplankerne, i St f. - som
ved kravel- og klinkbyggede Fartøjer - at gaa
paa langs, gaar i skraa Retning fra Kølen opefter.
Har Fartøjet dobbelt Klædning (et ydre og et
indre Lag Klædningsplanker), anbringes de to
Klædninger i Alm. skraat til modsat Side under
en Vinkel af ca. 45 med Kølen, hvorved altsaa
Begrebet diagonal ɔ: skraa, fyldestgøres.
Undertiden er den ydre Klædning diagonal-,
medens den indre Klædning er kravelbygget.
H. P. C.
Diagonaler kaldes alle ikke lodret staaende
Udfyldningsstænger i en Gitterbjælke, i
Modsætning til Vertikaler. D. og Vertikaler
tilsammen benævnes Gitterstængerne i Modsætning
til Bjælkens Konturstænger (Flangerne, Over-
og Underdel, Hoved og Fod).
A. O-d.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
