- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
103

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Diakonisseanstalter eller Diakonissehuse er Anstalter, bestemte til Uddannelse af Diakonisser - Diakonisser (gr.: »Tjenerinder«) Kvinder, hvem Omsorgen for Menighedens Syge og Fattige var betroet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

næststørste Bielefeld (med c. 1300 Søstre); denne
er, tillige med en ogsaa stor og blomstrende
Diakonanstalt, knyttet til den enestaaende
Anstalt for Epileptikere og de mange andre store
Virksomheder, hvis Udvikling skyldes Præsten
F. v. Bodelschwingh’s organisatoriske
Geni.

Her i Norden naaede Diakonissebevægelsen
først til Sverige. Allerede 1849 dannedes et
Selskab til Oprettelse af et Diakonissehus i
Sthlm, men først 1851 aabnedes Anstalten i et
lejet Hus paa Kungsholmen. Herfra flyttedes
den nogle Aar efter til en indkøbt Ejendom
uden for Sthlm, hvor den forblev, indtil den
1864 fik sine nuv., til dette Brug opførte
Bygninger paa Stora Ersta, i Sthlm’s højtliggende
sydlige Del, med en henrivende Udsigt over den
øvrige Del af Byen. Anstalten omfatter
Moderhus, Kirke, Sygehus og Sygehjem,
Husholdningsskole, Alderdomshjem for gl. Diakonisser
samt Børnehjem og Værnehjem for unge Piger.

Den danske Diakonissestiftelse
skylder væsentlig Dronning, dengang Prinsesse
Louise, sin Oprindelse. Ved sit Bekendtskab
med Anstalten i Ludwigslust i Mecklenburg
havde Prinsessen fattet Interesse for
Diakonissesagen, og det var paa hendes Bekostning, at
den senere Forstanderinde, Frk. Louise
Conring
(d. 1891), 1861 drog til Sthlm for ved
den derværende Anstalt at lære
Diakonissegerningen at kende. Efter længere Tids
Uddannelse, ogsaa ved tyske Anstalter, indviedes hun
til Diakonisse Foraaret 1863 i Kaiserswerth af
selve Pastor Fliedner, og 26. Maj s. A., det
danske Kongepars Bryllupsdag, aabnedes saa
Diakonissestiftelsen i et lejet Hus i
Frederiksbergs Smallegade (Nr 43) med to Søstre
foruden Forstanderinden. Fra sin første Bolig
flyttedes D. 1865, da Villaen Nr 50 i samme Gade
indkøbtes til dette Brug, og her forblev den,
til den 1875 rykkede ind i sine nuv. Bygninger
ved Peter Bangs Vej. Til disse hører, foruden
Moderhuset, en Kirke (Emmauskirken), et
Hospital for c. 80 Syge, med fl. hele og halve
Fripladser samt gratis Poliklinik for Ubemidlede
(paa Hospitalet behandledes 1913 701 Syge, paa
Poliklinikken 1392), et Sygepensionat (Sarepta)
for 33 gl. kroniske Syge, et Alderdomshjem for
Søstrene (Mariero), et Tjenestepigehjem for 18
Rekonvalescenter af den tjenende Klasse i
Forening med en Tjenestepigeskole for 18 unge
Piger (Marthabo), en Vuggestue (Teba) med 20
Vugger, et Asyl med 70 Pladser, Børnehjemmet
»Ilias Minde« for 20 Børn, et Sygehjem for
fattige kroniske Syge og en Boghandel med en
Kolportageforretning, der udbreder Bibler,
Salmebøger o. a. gudelige Skr paa Landet.
Desuden ejer Anstalten et Hus paa Vodrofsvej, der
benyttes som Station for Stiftelsens
Menighedspleje, hvorfra der navnlig om Vinteren
uddeles Kul og Brød i stor Maalestok, og hvor
der ogsaa findes et Børnehjem til midlertidig
Optagelse af 30 Børn, hvis Forældre er syge
ell. uskikkede til at tage sig af dem. Den
danske D.’s Virksomhed omfatter fremdeles
Sygepleje paa en Mængde Sygehuse og
Fattiggaarde Landet over samt Menighedspleje i de fleste
Købstæder og nogle Landsogne, hvortil der
saa mange Steder knytter sig Afholdelse af
Børnegudstjenester, Tjenestepigemøder m. m.
Fra 1873 henhører Louisestiftelsen
ved Sorø
under D. Denne Stiftelse, der
traadte i Virksomhed 1862, ligesom D. paa
Foranledning af daværende Prinsesse Louise,
optager 16 forældreløse Pigebørn og opdrager
dem til Tjenestepiger. Den har sin selvstændige
Administration og ledes til daglig Brug af en
særlig Bestyrelse, medens vigtigere Sager
forelægges Fællesbestyrelsen. Paa lgn. Maade er
Sygehjemmet Salem i Gentofte knyttet til D.
Diakonissestiftelsens samlede Indtægt udgjorde
1913: 401084 Kr.

Ganske uafhængig af Diakonisseanstalten, som
selvstændigt Moderhus, men i Lighed med
denne hørende ind under
Kaiserswerther-Forbundet, staar Skt Lukasstiftelsen paa
Nørrebro i Kbhvn med Filialen »Sunem« i
Gentofte, oprettet 1886 af Frk. Isabelle Brockenhus
Løwenhielm, men først 1901 organiseret som
Diakonissehus; den omfatter et Sygehus med
78 Senge, Arbejdsstuer for Pigebørn,
Søndagsskole samt Optagelseshjem for Smaabørn,
foruden selve Søsterskolen; Søstrenes Antal udgør
c. 70, det aarlige Budget c. 165000 Kr.

D. i Kristiania aabnedes 20. Novbr 1868
i et Hus paa Grønland, som Kommunen overlod
den uden Leje. Den stiftedes ved frivillige
Bidrag fra det hele Land, og det skyldes
navnlig Frk. Rikke Nissen (d. 1892) og den
nuv. Forstanderinde, Frk. Cathinka
Guldberg
, som er uddannet i Kaiserswerth og
senere har gjort Tjeneste først ved et af
Krigslazaretterne i Dresden og derpaa ved et
Hospital i Alexandria, at Sagen kom i Gang. Novbr
1870 flyttede D. ind i en Ejendom ved
Ullevoldsvejen, og her havde den i mange Aar sin
Bopæl, indtil Grosserer O. E. Kjær forærede
den en smuk Ejendom ved Skt Hanshaugen,
»Lovisenberg«, hvor der siden opførtes en stor,
tidssvarende Bygning, der indviedes 8. Juni
1888. Anstalten omfatter - foruden
Moderhuset og et Kapel samt et Sommeropholdssted
for Søstrene, »Furuly« i Asker - et Sygehus
og et Gamlehjem, et Børnehjem og et
Mødrehjem, hvor Søstrene oplæres, og hvorfra de
sendes ud til samtlige Sygehuse. Søstrenes Antal
udgjorde 1913: 550 og Antallet af Stationer
rundt i Landet 160; 8 Diakonisser arbejder paa
Missionsmarken i Kina og paa Madagaskar; det
aarlige Budget androg 330000 Kr; Stiftelsen ejer
desuden adskillige Legatkapitaler til Uddeling
af hele og halve Frisenge. (Litt.: N.
Dalhoff
, »Den danske Diakonissestiftelse i dens
første 25 Aar« [Kbhvn 1888], »Den danske
Diakonissestiftelse 1863-1913« [Kbhvn 1913] og de
der nævnte Kilder; »Fra Diakonissehuset«,
Festnummer [Kria 1894]; Rikke Nissen,
»Norwegische Bilder aus der weiblichen
Diakonie« [Darmstadt 1886]).
F. B.

Diakonisser (gr.: »Tjenerinder«) var i den
ældste kristelige Kirke Kvinder, hvem
Omsorgen for Menighedens Syge og Fattige var
betroet, og som ved Menighedsmøderne skulde
hjælpe til ved Daabshandlinger, Anretteisen af
Fællesmaaltider o. l.; hertil kom saa senere
det Hverv at aflægge Fængselsbesøg hos fangne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:03:02 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free