Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Diarre (gr.) er den sygelige Tilstand, hvorved Ekskrementerne udskiltes i tyndflydende Tilstand - Dias, Antonio Gonçalves, bras. Digter, (1823-1864) - Dias (Diaz), Bartolomeu (1450-1500), portug. Opdagelsesrejsende - Diaschisis. Det pludselige Bortfald af Impulser til fjernere Hjernedele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blandede med Slim, bestaar tit for største
Delen heraf, ell. Blod, Materie o. a. sygelige
Produkter. Samtidig stærk Udvikling af Luft i
Tarmen giver gurglende Lyde i Underlivet
(Borborygmi). D. ledsages alm. af Smerter i
Underlivet, der ofte har Karakteren af Krampe og
optræder turevis (Tarmkolik). D. er et
Hovedsymptom ved visse Sygdomme, f. Eks. Kolera,
tyfoid Feber, Blodgang, og; skyldes en Katarr
med ell. uden Saardannelse. Kroniske Former
ses dels ved kroniske Katarrer, dels ved fortsat
Saardannelse, f. Eks. ved Tarmtuberkulose,
kronisk Dysenteri (Blodgang). Den hyppigste Form
af D. findes ved den akutte Tarmkatarr, der kan
skyldes: uhensigtsmæssig Ernæring, Indvirkning
af Kulde ell. fremkaldes ved forsk.
medikamentelle Stoffer (Afføringsmidler) ell. Gifte, f. Eks.
Arsenik, Sublimat. D. kan optræde i alle
Aldere, er hyppigst i den spæde Barnealder, hvor
den ligesom hos meget gl. Folk let bliver farlig.
Selv en kortvarig D. har en betydelig
Afkræftelse og Mathed til Følge; en kronisk kan
medføre alvorlige Organforandringer. Den akutte
D. kan i Løbet af kort Tid fuldstændig
udtømme Patientens Modstandskraft, saaledes ved
Kolera og ved den alm. Kolerine. Behandlingen
er hovedsagelig diætetisk, understøttet ved
Indgivelsen af stoppende Midler.
(A. F.). H. I. B.
Dias [’diə∫], Antonio Gonçalves, bras.
Digter, f. 10. Juli 1823 i Cachias (i Prov.
Maranhão), d. 3. Novbr 1864 paa Havet ud for den
bras. Kyst. Han blev som ung sendt til Coimbra
i Portugal for at studere Retsvidenskab ved
denne Bys Univ.; men humanistiske Studier og
Digtekunsten tiltrak ham mere, saa at han fik
en Docentpost i Historie ved sin Hjemkomst og
senere udsendtes paa videnskabelige Rejser med
Regeringens Understøttelse. En Digtsamling af
D. udkom 1846; den hedder Primeiros Cantos
og vandt ham straks et stort Publikum, der
forøgedes ved hans senere Samlinger af Lyrik:
Segundos Cantos (1848) og Ultimos Cantos (1851).
En let tilgængelig Udg. af D.’s samlede lyriske
Digte er den, der kom 1857, besørget af Forf.
selv (Cantos), siden i fl. Opl. De ypperste af
dem er hans Americanas, med stærkt nationalt
Præg, for en Del med Emner af de gl. indianske
Sagn og med friske Billeder af Brasiliens
yppige Natur. Men ogsaa i D.’s øvrige Lyrik, mest
erotisk og elegisk, lægger hans store,
romantisk farvede Talent sig for Dagen, mindre i
den episke Digtning Os Tymbiras, poema
americano (1858) og i Tragedierne Leonor de
Mendonça, Boabdil og Beatrice Cenci. Desuden har
D. forfattet nogle hist. Studier ang. Brasilien
paa Opdagelsens Tid samt en Ordbog over det
gl-indianske Sprog Tupy (1858); i den
Anledning blev han Deltager i en af Regeringen
foranstaltet Ekspedition til Amazon-Floden, der
for D.’s Vedk. varede fl. Aar. I Europa gjorde
han forsk. lange Rejser (1855-58) med det
Hverv at undersøge Univ. o. l. videnskabelige
Anstalter, navnlig i Tyskland og Frankrig, og
1862 begav han sig atter til den gl. Verden,
denne Gang af Sundhedshensyn, men intet hjalp,
og Septbr 1864 indskibede han sig meget syg
til sit Fædreland. Han naaede det aldrig; thi
kort før Skibet strandede paa Kysten af
Maranhão, døde han om Bord. Et Bd af
Digterens Obras posthumas udkom i Rio de
Janeiro 1866, med hans Biografi.
(E. G.). Chr. H.
Dias [’diə∫] (Diaz), Bartolomeu
(1450-1500), portug. Opdagelsesrejsende, den første,
der har omsejlet Afrikas Sydspids. Allerede
som ganske ung kom han til Kong Joaõ
(Johan) II’s Hof, hvor paa de Tider Interessen
for Opdagelsesrejser florerede. Efter Diego Caõ’s
Hjemkomst 1486 fra en Rejse, hvor
Portugiserne var trængte frem langs Afrikas Vestkyst
til 22° s. Br., udsendte Kongen Aug. s. A. 2
Smaaskibe samt et Proviantskib for at forfølge
Opdagelserne videre. Til Fører for denne
Flaade blev D. udset. Han passerede Kongo-Floden,
udsatte sin første Stenpille paa et Punkt N. f.
Hvalfiskbugten, men maatte derpaa p. Gr. a.
Storm holde ud fra Kysten. Da han atter
drejede mod Ø., men ikke fandt Kysten, stod det
ham klart, at han var kommet forbi den saa
længe eftersøgte Sydspids af Afrika, hvorfor
han styrede mod N. og traf Kaplandets Sydkyst
ved den nuv. Mosselbai. Kysten havde her en
Retning fra V.-Ø., og D. vilde helst forfølge
sin Opdagelse videre; men dette satte
Skibsmandskabet sig imod, og alt, hvad D.
opnaaede, var Tilladelse til endnu 3 Dage at
sejle mod Ø. I denne Frist naaede man ikke
at omsejle Sydafrikas østlige stumpe Hjørne
og se Kysten dreje mod N., og ved Great Fish
River, som D. kaldte Rio do Iffante efter sin
Næstkommanderende, vendte Flaaden om. Paa
Tilbagevejen saa man endelig det sydvestlige
Forbjerg, som de havde passeret paa Udturen
under Stormen, og D. gav det derfor Navnet
Cabo tormentoso (det stormende Forbjerg), et
Navn, som Kongen ved Hjemkomsten dog
forandrede til Cabo da boã esperanza (det gode
Haabs Forbjerg). Først Decbr 1487 naaede D.
atter Portugal, hvor han blev modtaget med
store Æresbevisninger. Den portug. Krone
fulgte den rigtige, men ikke taknemmelige Politik,
aldrig at belønne en fortjenstfuld Opdager med
Udførelsen af den næste store Fart, og D. fik
derfor kun Lov til at ledsage Vasco da Gama
1496 til San Jorge de la Mina paa
Guinea-Kysten. Senere deltog han som simpel
Skibskaptajn i Cabral’s Tog til Indien 1500, hvor
han tog Del i Brasiliens Opdagelse, men
omkom under en Storm i Nærheden af det gode
Haabs Forbjerg, det Punkt, til hvis Opdagelse
hans Navn er knyttet. Camoes omtaler i sin
Lusiade D.’s Bedrift.
C. A.
Diaschisis [-’ski.-]. Man antager, at der fra
ethvert Centrum i Hjernen udgaar stadige
Impulser til andre Hjernecentrer. Hvis der
kommer en pludselig Lidelse (Blødning, Blodprop)
i et Hjernecentrum, vil disse Impulser ophøre,
hvorved der kommer forbigaaende Lammelse
svarende til større Omraader af Hjernen end
selve det direkte angrebne Parti. Dette
pludselige Bortfald af Impulser til fjernere
Hjernedéle har Monakow betegnet som D. Teorien om
D. har en Del Bet. for Forstaaelse af,
hvorledes Lamheder eller Stumhed, som opstaar
ved Apopleksi, til Dels kan svinde igen, selv
om visse Dele af Hjernen er gaaet helt til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
