Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Diatomeer (Diatomeæ, Bacillariales, Pyritophyceæ), ell. Kiselalger, er mikroskopiske encellede Planteorganismer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Punkter, Porer, Lister, Kamme o. s. v. og
forlener det mikroskopiske Billede af D. med en
ejendommelig Skønhed og ogsaa har en
vis praktisk Bet., idet D. anvendes som
Prøveobjekt ved Undersøgelse af Mikroskoplinsers
Kvalitet. - D. er meget formrige, man kan
dele dem i to Hovedgrupper efter Skallernes
Bygning og Symmetriforhold: 1) centriske
D., hvis Skaller har en mere ell. mindre
tydelig radiær ell. koncentrisk Ordning af
Skulpturen omkring eet ell. fl. Centrer, og 2)
pennate D., hvis langstrakte Skallers Skulptur er
ordnet symmetrisk (fjerformet) om en
Længdeakse. De pennate D. deles i fl. Afdelinger efter
Længdeaksens Udformning; hos nogle er denne
Akse blot en strukturløs Stribe
(Pseudoraphidæ), og hos andre er
den en midtstillet, paa Midten
afbrudt Spalte i Væggen, den
saakaldte Raphe (Raphideæ);
sjældnere findes Raphen i Skallens
Rand. Raphens Bygning er meget
kompliceret (se Fig. 1); i den cirkulerer
Protoplasmaet livligt, og ved den strømmende
Bevægelse og den derved frembragte Gnidning
mod Underlaget ell. Vandet foretager Cellerne
glidende Bevægelser. Foruden Raphen findes
hos mange D. Porer i Væggen, hvorved
Plasmaet staar i Forbindelse med det omgivende
Medium. Ofte udskilles Slim af Porer, og
mange D. sidder fast ved Hjælp af Slimstilke (Fig.
3), andre danner traad- (Fig. 7), baand-,
siksak- (Fig. 4), stjerne- eller grenformede
Kolonier, hvis Celler er forbundne ved
Slim; endelig lever nogle indlejrede i
grenede Slimrør, i hvilke de enkelte Celler
kan bevæge sig frit (Fig. 5). - D.’s
Plasma er oftest vægstillet med et stort
Saftrum i Midten; undertiden er dog dette delt i
to Dele adskilte ved et midtstillet Plasmaparti,
i hvilket Cellekernen ligger; ellers har denne
sin Plads i Vægplasmaet, oftest inden for en
af Skallerne (Fig. 6 foroven til højre). Foruden
Kerne findes i Plasmaet en, to ell. fl.
Kromatoforer af bleggul til mørkebrun Farve; de
indeholder Bladgrønt og et brungult Farvestof
(Diatomin); undertiden findes Pyrenoider.
Assimilationsproduktet er fed Olie, der optræder
som lysbrydende klare Draaber. De centriske
D. har oftest mange smaa, de pennate oftest
een ell. faa store Kromatoforer. Enkelte D.
mangler dem helt.
Formering. D. formerer sig ved Deling
(Fig. 6). Skallerne fjerner sig lidt fra
hinanden, saaledes at Bælterne ikke griber saa
meget over hinanden; Kernen og eventuelt
 |
Fig. 4. Diatoma elongatum. Siksakformet Koloni, hvis Celler er forbundne med smaa Slimpuder. (Efter W. Smith). |
|
Fig. 5. Navicula Grevillei. Dele af en Koloni med talrige Celler, der ligger frit i grenede Slimrør. (Efter W. Smith). |
|
Fig. 6. Actinocyclus Ehrenbergii. Foroven en Celle set fra Skalsiden (til venstre) og fra Bæltesiden (til højre), Cellekernen er synlig. For neden til højre er Celledelingen begyndt, Skallerne har fjernet sig fra hinanden, og Kernen har skiftet Plads; til venstre Omridset af to nydannede Døtreceller. (Efter C. H. Ostenfeld). |
|
Fig. 7. Melosira varians. Til venstre en Del af en almindelig Cellekæde set fra Bæltesiden, til højre Cellekæde i Auxosporedannelse. Kromatoforerne er vægstillede, lappede Legemer. (Efter Pfitzer). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
