Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Diatomeer (Diatomeæ, Bacillariales, Pyritophyceæ), ell. Kiselalger, er mikroskopiske encellede Planteorganismer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kromatoforerne deler sig, hvorefter Plasmaet
indsnøres udefra indad mod Midten. Derpaa
dannes to ny Skaller Ryg mod Ryg og parallelt
med de gl. Skaller; disse sidste forskydes
langsomt ud fra hinanden. De to ny Skaller bliver
til Bundskallerne i de to Døtreceller, medens
de gl. bliver Laagskallerne. Som Resultatet af
Delingen fremgaar saaledes to Celler, hvoraf
den ene er lige saa stor som Modercellen,
medens den anden er en Ubetydelighed mindre,
idet dens Laagskal, som var Bundskal i
Modercellen, jo er lidt mindre end den gl. Laagskal.
Ved hver Deling formindskes følgelig de
nydannede Cellers Dimensioner lidt.
Formindskelsens Hastighed nedsættes noget ved, at
den største af de to Søsterceller deler sig
noget tidligere end den mindste; men i Tidens
Løb naar alligevel Formindskelsen en saadan
Grad, at en ny Proces træder til, hvorved det
lidt efter lidt opsummerede Tab i Dimensioner
paa een Gang genoprettes. Denne Proces kaldes
Auxosporedannelse (Auxospd.) og
bestaar i en pludselig Fremkomst af Celler, som
er meget større end dem, hvoraf de er dannede.
Den simpleste Form for Auxospd. findes hos de
centriske D.; her bestaar den blot i, at en
Celle aabner sig og dens Plasma træder ud,
idet det danner et rundagtigt Legeme, som
omgiver sig med en tynd, oftest strukturløs
Væg (Fig. 7); inden for denne dannes derpaa
to ny Skaller og den tynde Væg sprænges,
hvorpaa alm. Delinger tager fat igen, men med
en betydelig større Modercelle som
Udgangspunkt. Hos de pennate D. er Auxospd. knyttet
til en Kønsproces (Kopulation), som kan
foregaa paa noget forsk. Maade (hos visse Former
er den gaaet tabt, Apogami). I sin fuldkomneste
Skikkelse (Fig. 8) indledes Auxospd. ved, at to
Celler lægger sig op ad hinanden, deres
Indhold deler sig i to Dele, som hver smelter
sammen med en tilsvarende Del af den anden
Celle; de to saaledes fremkomne Legemer
(Zygoter) vokser ud hver til sin Auxospore; de
Kernedelinger, som hører til denne Udvikling,
omtales ikke her. Et enklere Forhold er, at
de to deltagende Cellers Plasmakroppe smelter
sammen til een Zygote, der danner een
Auxospore. - Foruden Auxospd. findes der hos
mange fritlevende, især centriske D., en
Hvilesporedannelse, der bestaar i, at
Cellens Indhold trækker sig tilbage fra Væggen og
omgiver sig med en tyk Væg, der gerne er
forsynet med Pigge, Torne eller lignende
(Fig. 9). Saadanne Hvilesporer maa - efter
at være frigjorte for Modercellens Skaller -
antages at synke til Bunds i Vandet, hvile, og
derefter, naar Kaarene er gunstige, spire; men
Spiringen er ikke kendt. - Endnu mere
ufuldstændig er vort Kendskab til en tredie
Formeringsmaade, den saakaldte
Mikrosporedannelse, som i den nyeste Tid er fundet
hos fl. marine centriske D. Ved denne Proces
deles en Celles Indhold ved gentagne
Tvedelinger i mange Dele (Sporer), hver
bestaaende af en Plasmamasse med en Kerne og
 |
Fig. 8. Navicula viridula. A Celle set fra Skalsiden. B-E Auxosporedannelsens forskellige Udviklingstrin. I B-D er Skalstrukturen ikke tegnet. (Efter G. Karsten). |
|
Fig. 9. Chætoceras diadema. Del af en Cellekæde, set fra Bæltesiden; de to nedre Celler indeholder hver sin Hvilespore. (Efter Gran). |
|
Fig. 10. Coscinodiscus sp. Til højre en Celle, hvis Indhold har delt sig i mange Mikrosporer (Mikrosporernes Kerne og Kromatoforer er kun indtegnede i nogle af dem), til venstre to frie Mikrosporer med Svingtraade. (Efter Bergon). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
