Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer / 120 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Diaz del Castillo, Bernál, sp. Historiker, 16. Aarh. - Diazoaminobenzol, C₆H₅.N₂.NHC₆H₅ - Diazoaminoforbindelser, se Diazoforbindelser. - Diazobenzol, se Diazoforbindelser. - Diazoforbindelser, organiske kemiske Forbindelser, der indeholder den togyldige (divalente) Atomgruppe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udgave, som er væsentlig forsk. fra alle
tidligere; den er besørget af Genaro Garcia,
bekostet af den meksikanske Stat, og er et ordret
Aftryk af Forf.’s Originalmanuskript, der
opbevares i Guatemala. Det har ved denne
Lejlighed vist sig, at den ældste trykte Udg., som
de øvrige - samt Overs. - følger, er meget
ukorrekt og ved sine Udeladelser og
Tilsætninger giver et paa adskillige Punkter falsk
Billede. Paa Grundlag af Garcia’s Udg. er nu den
danske Overs. (ved E. Gigas) udarbejdet, som
»Selskabet til hist. Kildeskrifters Overs.« har
udsendt (Kbhvn 1906-09). Derefter udkom 1908
-12 Alfred Percival Maudslay’s eng. Overs.
(London, 4 Bd, udg. af The Hakluyt Society).
E. G.

Diazoaminobenzol [-so–’so’l], C₆ H₅. N₂.
NHC₆H₅ (se Diazoforbindelser),
danner gule, bladede Krystaller, uopløselige i Vand,
tungtopløselige i kold, lettere opløselige i varm
Vinaand, letopløselige i Æter, der smelter ved
91° og forpuffer ved højere Temp.
(O. C.). R. K.

Diazoaminoforbindelser [-so-], se
Diazoforbindelser.

Diazobenzol [-so–’so’l], se
Diazoforbindelser.

Diazoforbindelser [-so-], organiske kemiske
Forbindelser, der indeholder den togyldige
(divalente) Atomgruppe -N:N-, Diazogruppen, og
er af stor teoretisk og tekn. Bet., kendes baade
inden for de alifatiske og de aromatiske
Forbindelsers Rækker; de to Rækker D. viser i
mange Forhold stor Overensstemmelse, men
adskiller sig fra hinanden derved, at i de
alifat. Forbindelser er Diazogruppens to fri
Valenser bundne til samme Kulstofatom, medens
i de aromatiske Forbindelser den ene Valens er
bundet til et Kulstofatom, den anden til et
andet Atom. 1883 fremstillede Curtius en Rk.
Diazofedtsyreætere, specielt
Diazoeddikeæter, dannet ved Indvirkning af
Natriumnitrit paa Aminoeddikesyrens Ætylæter
(Glycinæter) i saltsur Vædske, som en gul,
eksplosiv Olie af ejendommelig Lugt og af

Sammensætningen	N	> CH.COOC2H5. Forbindelsen er
	||
	N

i Besiddelse af stor Reaktionsevne og i Stand til
talrige Omsætninger, der forløber ad 3 Veje.
Dels afgives Diazogruppen som frit Kvælstof,
idet den ombyttes med andre Atomer ell.
Atomgrupper; ved Behandling af Forbindelsen med
fort. Syrer ombyttes saaledes N₂ med H.OH
under Dannelse af Glykolsyrens Ætylæter, CH₂
OH.COOC₂H₅, en Reaktion, som Bredig fandt
fremmes saa stærkt af fri Brintioner, at han
derpaa grundede en kvantitativ Bestemmelse
af Brintionkoncentrationen. Dels løses den ene
af de to Bindinger, hvormed N₂-Gruppen er
bundet til Kulstofatomet, hvorved dannes
Pyrazolderivater, og dels endelig løses ved
Addition af Atomer ell. Atomgrupper den
dobbelte Binding mellem N-Atomerne og erstattes
med en enkelt Binding.

Medens Overførelse af Aminoforbindelser til
D., en Proces der benævnes Diazotering,
er begrænset til den omtalte specielle Art alif.
Aminoforbindelser, foregaar den alm. for de
arom. Aminers Vedkommende. F. Griess
opdagede 1860 de aromat. D., hvis
Konstitution klarlagdes af Kékulé, senere navnlig af
Hantzsch. De falder i to Hovedgrupper:
Diazoniumsaltene, der har Karakter
af Ammoniumsalte og maa antages at
indeholde et pentavalent og et trivalent Kvælstofatom

og at have Sammensætningen N=N <	X	,
	||
	C6H5

og Diazoforbindelser af
azolignende Karakter, der har
Sammensætningen C₆H₅.N=N.X, altsaa kun indeholdende
trivalent Kvælstof. Begge har betydelig
Reaktionsevne, men den første har langt den største
Bet. som Gennemgangsled ved Fremstilling af
talrige Forbindelser. Diazoniumsaltene
fremstilles ved Indvirkning af Salpetersyrling paa
Salte af de aromat. Aminer: C₆H₅.NH₂.HNO₃+
HNO₂=C₆H₅.N₂.NO₃+2H₂O; de ej yderst
eksplosive, isoleres derfor ikke, men anvendes i
den Opløsning, hvori de dannes, til de
tilsigtede Omsætninger. Disse beror dels paa
Reaktioner, hvorved Diazogruppen udtræder af
Molekylet som frit Kvælstof, idet den erstattes af
Atomer ell. Atomgrupper som Brint, Klor, Svovl,
Cyan, Hydroxyl o. l., der bindes til
Benzolkernen med en enkelt Binding, og dels paa
Reaktioner, hvorved Diazogruppen forbliver i
Molekylet. Dette sidste er Tilfældet, naar
Diazoniumsalte behandles med aromatiske Aminer
i sur Vædske ell. med Fenoler i alkalisk
Opløsning, hvorved dannes talrige yderst vigtige
Forbindelser; indvirker saaledes primære ell.
sekundære arom. Aminer paa Diazoniumsalte,
dannes Diazoaminoforbindelser,
gule, krystal. Stoffer, der ikke forener sig med
Syrer, men som er mere bestandige end
Diazoniumsaltene; saaledes dannes
Diazoaminobenzol af Benzoldiazoniumklorid og Anilin:
C₆H₅N₂.Cl. + H₂NC₆H₅ = C₆H₅N₂.NHC₆H₅ + HCl.
Indvirker derimod tertiære aromat. Aminer paa
Diazoniumsalte, dannes de med
Diazoaminoforbindelser isomere
Aminoazoforbindelser (f. Eks. Dimetylaminoazobenzol
af Benzoldiazoniumklorid og Dimetylanilin), der
ogsaa dannes af Diazoaminoforbindelser ved
Behandling med saltsure, primære aromat.
Aminer (saaledes omdannes Diazoaminobenzol
til Aminoazobenzol). Talrige af
Aminoazo-forbindelserne, ligesom Aminoazobenzolet selv,
hører til de vigtige basiske
Azofarvestoffers Række. Behandles Diazoniumsalte i
alkalisk Opløsning med Fenoler, dannes paa
lgn. Maade Oxyazoforbindelser (f. Eks.
Oxyazobenzol C₆H₅.N₂.C₆H₄OH af
Diazobenzolklorid og Fenol), der udgør de vigtige
sure Azofarvestoffer (s. d.).
Saadanne Azoforbindelser er ved deres større
Bestandighed, deres Farve o. l. forsk. fra
Diazoforbindelserne; ogsaa den kem. Konstitution er
forsk., idet de sidstnævnte indeholder
Diazogruppen -N:N- bundet kun een Gang til den
aromatiske Rest, Azoforbindelserne derimod
Gruppen bundet to Gange til denne;
Diazobenzol er saaledes C₆H₅.N₂.OH, Azobenzol C₆H₅.N₂.
C₆H₅. - Ogsaa de Omsætninger, hvorved
N₂Gruppen vel forbliver i Molekylet, men den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>