- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
123

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - dicis causa (lat.), for et Syns Skyld, et Udtryk, der brugtes om visse Skin-Retshandler - Dickens, Charles John Huffham, eng. Romanforfatter, (1812-1870)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fald teoretisk anerkendte Salgsret over
Børnene afhændedes til en anden Person, der
derefter ved manumissio igen frigav ham. Disse
fingerede Retshandler var dog forældede paa
Justinian’s Tid.
K. B.

illustration placeholder
C. J. H. Dickens

Dickens [’dikənz], Charles John
Huffham
, eng. Romanforfatter, f. i Portsmouth 7.
Febr 1812, hvor Faderen var Kontorist i
Flaadens Tjeneste, d. paa Gad’s Hill Place ved
Rochester 9. Juni 1870. Familiens økonomiske Forhold
var paa den Tid langtfra gode, men da D. var to Aar,
flyttede den efter et mindre Interregnum i
London til Chatham, hvor den boede c. 5
Aar, og her falder sikkert de lykkeligste
Aar af D.’s Barndom. Han var noget svagelig og
kunde saaledes ikke altid deltage i de andre
Børns Leg. Til al Lykke ejede Faderen
et lille Bibliotek med Don Quixote, Gil
Blas, Bøger af Defoe, Goldsmith, Fielding og
først og fremmest Smollett, der er den, der har
paavirket ham mest. Kunde han ikke altid være
med i Kammeraternes Friluftslege, havde han
andre Udveje til at gøre sig gældende, han
kunde fortælle Historier og var første Mand i
deres Teaterforestillinger. Faderen var i
mange Henseender en brav Mand, men øjensynlig
ganske blottet for Begreb om Penge ell. Penges
Værd. Sønnen kaldte ham selv the prodigal
father
og har, dog vist noget frit, skildret ham i
David Copperfield som Wilkins Micawber;
medens han senere i Mrs. Nickleby har givet os
et tilsvarende Billede af Moderen, fra hvem
han dog nok havde arvet sin Iagttagelsesevne
og maaske ogsaa sin Sans for det komiske.
Efter en forholdsvis lykkelig Periode i Chatham
flyttede Familien til London, og nu begyndte
der en haard Trængselstid for den lille D.
Faderens Kreditorer lod ham sætte i
Marchalsea-Gældsfængslet. Mrs. D. forsøgte en Tid at
holde Familien oppe ved at aabne en Pigeskole,
der dog ingen Elever fik, og Sønnen blev
anbragt som Arbejder paa en Blanksværtefabrik;
det var en meget bitter Tid for ham, og senere
i Livet tænkte han kun med Gru paa denne sin
Fornedrelses Tid. Hele Familien maatte flytte
ind i Marchalsea-Fængslet, medens D. lejede
sig et Værelse hos en Mrs. Roylance
(Forbilledet for Mrs. Pipchin i Dombey & Søn),
hvorfra han hver Søndag besøgte Familien i
Fængslet; senere hen flyttede han Familien nærmere,
til en Familie, der er foreviget som The
Garlands
i The Old Curiosity Shop, og herfra
kunde han daglig aflægge sit Besøg i Fængslet.
Hans Hovedfornøjelse i denne Tid - som
altid senere - var at vandre rundt i Londons
Gader, og her fik han ligesom Sam Weller i
Pickwick Papers sin værdifuldeste
Undervisning ved at iagttage dens Typer og opsuge dens
hele Atmosfære i sin Sjæl. Londons Gader blev
baade hans Skole og hans Univ., og en meget
betydelig Del af hans Skikkelser og Interiører
skyldes hans Iagttagelser fra den Tid. En lille
Arv friede Faderen ud af Gældsfængslet, og
omtr. samtidig forlod Sønnen sit Fængsel i
Fabrikken. Moderen ønskede, at han skulde blive
der, en Ting, Sønnen aldrig synes at have
tilgivet hende. Han blev nu atter sat i Skole i
Welllington House Academy alias Salem House,
hvis Bestyrer Mr. Jones vi senere møder som
Mr. Creakle. Her var han i lidt over 2 Aar, da
han kom i Tjeneste hos Sagførerfirmaet Ellis
& Blackmore, hvor han oplevede hele den
myldrende jur. Verden, der siden skulde leve i
hans Bøger. En Tid tænkte han paa at blive
Skuespiller og indgav Ansøgning til
Coventgarden, hvori han om sig selv siger, at han
har et skarpt Øje for Karakterer og
Ejendommeligheder og en naturlig Evne til at gengive i
egen Person, hvad han har bidt Mærke i hos
andre. Inden Prøven kom i Stand, var han
imidlertid slaaet ind paa en anden Bane, men hans
Kærlighed til Teatret bevarede han alle Dage,
og han skrev senere en Del Teaterstykker,
hvoraf et Par The Strange Gentleman og The
Village Coquettes
naaede frem paa Bræderne,
ligesom han hele sit Liv blev en yndet og ivrig
Amatørskuespiller. Hans Fader havde efter
Løsladelsen af Fængslet lært sig Stenografi og var
blevet Parlamentsreferent, og hans Søn fulgte
hans Spor, forlod Sagførerkontoret og blev
Referent først ved The True Sun, senere ved andre
Blade. Hans Referentvirksomhed indskrænkede
sig ikke blot til Parlamentet, men gjaldt ogsaa
politiske Møder rundt om i Landet, og de
mange raske Skitser af Diligencerejser, at
Landskaber og Byer rundt om i hans Bøger skyldes
Erfaringer fra den Tid, maaske ogsaa hans dybe
Mistillid til Politik og Politikere.

Omtr. ved den Tid havde han forelsket sig i
en ung Pige Maria Beadnell. Det er utvivlsomt
hende, der har foresvævet ham som Dora i
David Copperfield, men nærmest Virkeligheden
er Forholdet dog vist tegnet i Great Expectations
i Estella og Pip. Muligvis for at hæve sig i
hendes Øjne ser han sig om efter et nyt Felt
for sine Emner og indsender Decbr 1833
Manuskriptet til en lille Skitse (Mr. Minns and his
Cousin
) til Monthly Magazine. Den blev antaget,
og efterhaanden kom der dels her, dels i
Evening Chronicle fl., der i Beg. af 1836 udkom
under Fællestitlen Sketches by Boz; de gjorde
stor Lykke. (Hans Honorar var 150 £, men
seriere tilbagekøbte han Forlagsretten for 2000
£). En populær Tegner, Seymour, havde tilbudt
Forlæggerfirmaet Chapman & Hall en Række
Karikaturtegninger fra Sportslivet, og vist paa
Seymour’s Forslag anmodede Firmaet D. om at
skrive Teksten; da Seymour allerede efter 1. Hft.
begik Selvmord, antoges Hablot K. Brown
(Phiz) som Tegner, og Resultatet af disse to’s
Samarbejde blev The Posthumous Papers of the

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free