Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Didot, fr. Bogtrykker- og Boghandlerfamilie i 18. og 19. Aarh. - Didot-System, i Bogtrykfaget den tekniske Betegnelse for Skrift- ell. Typelegemers Indordnen under et Maal, Punktet - Didrachme, Dobbeltdrachme (se Drachme) var opr. gr. Møntenhed i Oldtiden - Didrichsen, Didrik Ferdinand, dansk Botaniker, (1814-1887)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
især en fortrinlig Skriftstøber og har store
Fortjenester af Stereotypiens Udvikling; de
Firmin-D.’ske smaa Haandudgaver af klassiske
Forf. spredtes vidt omkr. 1827 blev han valgt
til Medlem af Deputeretkamret og nød megen
Anseelse der; for øvrigt var han ogsaa meget
af en Lærd ligesom 16. Aarh.’s humanistisk
dannede Bogtrykkere, og han har bl. a.
oversat Theokrit’s Idyller og Vergil’s Bucolica.
Efter ham har hans Efterkommere optaget
Navnet Firmin. - Pierre François havde
Sønnerne Henri (1765-1852), udmærket som
Stempelskærer og Skriftstøber, Léger (kaldet D.
Saint-Léger), særlig Papirfabrikant - i
Essonnes - og bl. a. Opfinder af »det endeløse
Papir«, og Pierre François d. Y. Fra
1827 var Overledelsen af Firmin D.’s
Etablissement i Hænderne paa hans to Sønner,
Hyacinthe (1794-1880) og Ambroise
Firmin, af hvilke fornemmelig den sidstnævnte,
som var den ældste, fortsatte Slægtens
Traditioner med stor Glans; han var f. 1790 og døde
1876. Han uddannede sig som Hellenist paa
Rejser i Grækenland og Orienten og var Sekretær
ved den filhellenske Komité i Paris, som
støttede den gr. Opstand 1823; til Løn blev han
Æresborger i Athen. Han ejede et kostbart og
stort Bibliotek, og hans litterære Arbejder
foranledigede, at Académie des inscriptions et
belles-lettres valgte ham til Medlem 1872. Men han
var tillige en dygtig Stempelskærer og i
Besiddelse af stort Forretningstalent, og en Mængde
fortrinlig udstyrede Udgiverforetagender saa
Lyset under hans Styrelse af Firmaet. Bl. hans
egne Skr mærkes: Alde Manuce et l’Hellénisme
à Venise (1875), Essai sur la typographie (1851),
Essai sur l’histoire de la gravure de bois (1863),
Les graveurs de portraits en France (2 Bd,
1875-77), Observations sur l’ortographe ou
ortografie française (1867). Endvidere overs. han
Thukydides (4 Bd, 1833) og beskrev sin Rejse i
Østerland (Notes d’un vouage dans le Levant,
1826). Dynastiet D. - som man næsten kunde
kalde det - er siden Ambroise
Firmin blevet væsentlig repræsenteret ved hans
Søn, Alfred, dennes Sønner, Maurice og
René, og Hyacinthe’s Søn, Paul. Betydelige
Værker og Samlinger, som er udgaaede fra det
D.’ske Trykkeri og Forlag fra Ambroise
Firmin’s Tid til 1895, er ny Udg. af H. Stefanus’
Thesaurus linguæ Græcæ (9 Bd 1831-65) og
Ducange’s Glossarium mediæ et infimæ
latinitatis (7 Bd, 1840-50), Brunet’s Manuel du
libraire (nyeste Udg. med Supplem., 8 Bd, 1860
-80), Nouvelle biographie genérale (46 Bd, 1855
66), Racinet’s Le costume historique (6 Bd, 1888),
o. m. fl. (Litt.: Werdet, Études
bibliographiques sur la famille des D. [Paris 1864];
Brunet, Firmin D. et sa famille [smst. 1871];
Queux de St-Hilaire, Notice sur les
services rendus à la Gréce et aux études grecques
par Ambroise Firmin D. [smst. 1876]; H.
Wallon, Notice sur la vie et les travaux de A.
F.-D. [smst. 1886]).
(E. G.). C. S. P.
Didot-System [di’do-], i Bogtrykfaget den
tekniske Betegnelse for Skrift- ell.
Typelegemers Indordnen under et Maal, hvis Enhed
(Legemet ell. Punktet) er 1/864 af den gl. fr.
Fod pied de roi. 1875 overførte den tyske
Skriftstøber Berthold i Berlin den originale
Didot’ske Enhed paa Meteren /1/864 pied de roi
= 1/2660 m), og D.-S. kaldes derfor i Tyskland
for Didot-Berthold’s System ell. Tysk
Normal-System (se Skriftstørrelser).
E. S-r.
Didrachme, Dobbeltdrachme (se Drachme)
var opr. gr. Møntenhed i Oldtiden, svarende til
den pers. Sølvstater. Normalvægten var 8,73 g;
Mønten er alm. fra Korinth, Sicilien og det gr.
Syditalien (Storgrækenland).
H. A. K.
Didrichsen, Didrik Ferdinand, dansk
Botaniker, f. 3. Juni 1814 i Kbhvn, d. smst.
20. Marts 1887. D. tog 1840 Lægeeksamen og
blev Barber paa Frederiks Hospital. I
Egenskab af 3. Læge deltog han i Korvetten
»Galathea«’s Jordomsejling 1845-47, hvorunder han
tillige var Amanuensis hos Ekspeditionens
Botaniker, Kamphövener; men da denne p. Gr. a.
Svagelighed maatte vende hjem 1846 fra
Indien, blev D. selv den, der skulde foretage de
bot. Indsamlinger. Hans bot. Interesser
bevirkede senere, efter at han 1849 havde været
Overskibslæge og 1850 konstitueret Overlæge
ved Hæren, at han 1851-53 kom til at
vikariere for Johan Lange som Assistent og
Bibliotekar ved bot. Have. 1854 var han Overlæge
paa »Galathea«, 1856 blev han Assistent ved
bot. Have samt Bibliotekar ved bot. Bibliotek,
1858 Docent i Botanik for Farmaceuterne og
1863 tillige for Polyteknikerne. Efter Prof.
Ørsted’s Død 1872 opgav han disse tre
Virksomheder for at overtage Universitetsprofessoratet,
til hvilket Stillingen som Direktør for den bot.
Have er knyttet, og han fik sin Udnævnelse
1875. 10 Aar senere tog han sin Afsked.
D. var i sine yngre Aar en ivrig og
interesseret Botaniker, og det skyldes væsentlig ydre
Omstændigheder, at han først forholdsvis sent,
da hans Interesser begyndte at vende sig i
andre Retninger, kom til den akademiske
Lærergerning. I denne udrettede han ligesom i
rent videnskabelig Henseende kun lidet, og i
Videnskabens Historie vil han, der personlig
netop særlig interesserede sig for denne, ikke
spille nogen Rolle. Det kan dog erindres, at
den Skildring, som i »Galatheas Jordomsejling«
gives af Nikobar-Øernes Vegetation, rimeligvis
er forfattet af ham og stedse vil have sin
Værdi. Han formaaede ikke at danne nogen
Skole, og han, der i sit Yndlingsfag aldrig
havde faaet anden end den autodidaktiske og
ufuldkomne Opdragelse, savnede ogsaa i for
høj Grad Vejlederens Betingelser. Men nogle
af Lærerens Egenskaber besad han:
Velvillighed, stort Lune og paa visse Omraader stor
Belæsthed. I første Halvdel af 1850’erne falder
hans intensive bot. Virksomhed. Man ser ham
her hyppig som Foredragsholder og
Diskussionsdeltager i naturhistorisk Forening. Særlig var
det smaa, morfologiske Studier ell.
systematiske Arbejder, som han fremførte; han har
opstillet fl. Planteslægter, hvoraf Behnia (af
Konvalfamilien) og Mostuea (en Loganiacé)
endnu er anerkendte, og han grundlagde det bot.
Mus.’s Spiritussamling, hvorimod han ikke
ordnede og bestemte sine »Galathea«-Samlinger. I
Schiødte’s »Naturh. Tidsskrift« begyndte han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
