Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Diemer, Louis, fr. Musiker, (1843- ) - Diemerbroeck, Ysbrand van, holl. Læge (1609-74) - Diemermeer (Watergraafsmeer), Flække i Holland, Prov. Nordholland, kun l km fra Amsterdam - diem perdidi (lat.), »jeg har spildt en Dag« (en spildt Dag!) - Dientzenhofer, Bygmesterfamilie fra Aibling i Bayern - Diepenbeeck, Abraham van, flamsk Maler og Tegner for Kobberstik, (1596-1675) - Diepholz, lille By i Preussen, Prov. Hannover, ved Floden Hunte - Dieppe, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-Inférieure, ligger 55 km N. f. Rouen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Clavecinisies français, 2 Bd) og som Grundlægger af
Société des anciens instruments.
W. B.
Diemerbroeck [’di.mərbru.k], Ysbrand
van, holl. Læge (1609-74), studerede i
Leyden, men promoveredes til Dr. med. et
philosophiæ 1627 i Angers. Praktiserede i Nijmegen
og oplevede der den flanderske Pestepidemi
1636-37. Sine Erfaringer om denne Sygdom
nedlagde han i Bogen de peste libri quatuor
(1644), der har holdt sig som en af de ypperste
Bøger af denne Art, der findes. Den er udg.
mange Gange senere, ogsaa paa Dansk
(»Forskrift for Levemaaden under en Pestepidemi«
[1831]). Han kaldtes 1649 til extraord. Prof.
anat. et medic, i Utrecht, blev fra 1651 til sin
Død Prof. ord. Hans Hovedværk er Anatome
corporis humani (1672), som udgaves gentagne
Gange i Italien samt paa Fransk og Engelsk.
Hans Søn udgav hans Opera omnia (1685).
J. S. J.
Diemermeer [’di.mərme.r]
(Watergraafsmeer), Flække i Holland, Prov. Nordholland,
kun 1 km fra Amsterdam. Det Terrain,
hvorpaa den er bygget, ligger 5 m lavere end
Havets Overflade og blev tørlagt 1629. Den har
en besøgt Havebrugsskole og (1909) 7814 Indb.
G. Ht.
diem perdidi (lat.), »jeg har spildt en Dag«
(en spildt Dag!). Saaledes skal (efter Sueton’s
Titus Kap. 8) Kejser Titus en Dag ved
Aftensbordet have sagt til sine Venner, da det faldt
ham ind, at han ikke havde gjort godt mod
nogen den Dag.
A. B. D.
Dientzenhofer [’di.ntsənho.fər],
Bygmesterfamilie fra Aibling i Bayern. Georg D.,
f. 1614 i Aibling, d. 1689 i Waldsassen, talte
mellem sine Sønner 5 Arkitekter, der ligesom
Faderen mest arbejdede for Bispen af
Bamberg. D.-Slægten har bl. a. bygget Residensen
i Bamberg, Slottet og Domkirken i Fulda,
Slottet i Pommersfelden ved Bamberg. En af
Sønnerne kom til Prag, hvor en Sønnesøn
Kilian Ignaz, f. 1689, d. 1751, udfoldede en
stor Virksomhed og især har bygget en Række
Kirker, S. Nicolaus, S. Karl Borromæus o. s. v.
Gennemgaaende er Slægtens Arbejder typiske
Eksempler paa rig, sydtysk Barokstil.
C. A. J.
Diepenbeeck [di.pə’n)’be.k ell. ’di.-?],
Abraham van, flamsk Maler og Tegner for
Kobberstik, f. 1596 i Herzogenbusch, d. 1675 i
Antwerpen. D. var først Elev af sin Fader,
Glasmaleren Jan Roelofsz og virkede selv længe
som Glasmaler. Han nedsatte sig 1623 i
Antwerpen, vandt 1636 Borgerret her og blev
Lukasgildets Dekan. Rejser til England, Paris og
Rom uddannede ham yderligere. D. var en
ivrig og dygtig Efterligner af Rubens (maaske
D.’s Lærer), en produktiv Maler, hvis djærve,
men ikke farvefine Kunst let forfalder til en
haandværksmæssig »Rubens’sk« Maner. Hans
Glasmalerier i Kirker i Antwerpen og Bryssel
(endnu bevarede bl. a. i Dominikanerkirken
i Antwerpen; en Suite med den hellige
Franciscus’ og den hellige Paula’s Historie førte
fra Antwerpen til England) skaffede ham først
Anseelse. Bl. hans Oliebilleder nævnes »Den
hellige Norbert indvier en Abbed« (Kirken i
Deurne ved Antwerpen), »Maria« (Uffizi, Firenze);
han er i øvrigt repræsenteret med mere ell.
mindre sikre Billeder i talrige Gal. (bl. a. i
Sthlm’s Nationalmus.: »Dianas og hendes
Nymfers Strid med Satyrer«). D. har endvidere
malet Portrætter og udfoldet en stor, ret
haandværksmæssig Virksomhed som Tegner for
Kobberstik (saaledes for det Plantin’ske Trykkeri).
A. Hk.
Diepholz [’di.phålts], lille By i Preussen,
Prov. Hannover, ved Floden Hunte og ved
Jernbanen Münster-Bremen, har sammen med
den dertil hørende By Willenberg (1910) 3271
Indb., en Landbrugsskole og betydelig Kvægavl.
D. er Hovedstad i Grevskabet D., der 1814
kom under Hannover.
G. Ht.
Dieppe [diæp], By i det nordvestlige Frankrig,
Dept Seine-Inférieure, Hovedstad i
Arrondissementet D., ligger 55 km N. f. Rouen
inde i en Bugt ved Kanalen, hvor den lille Flod
Arques udmunder, mellem to Højdedrag, hvis
hvide Kridtklipper omslutter Byen, er
Knudepunkt paa Vestbanen og har (1911) 23973 Indb.
Den egl. By, som har et moderne Udseende
med brede, lige Gader, ligger V. f. Havnen og
Floden, Fiskerforstaden Le Pollet paa
dennes højre Bred. Byens Hjerte er de to ved
Siden af hinanden liggende Pladser Place
Nationale (med Admiral Duquesnes Statue) og
Place St Jaques (med den smukke got. Kirke
St-Jaques, opført i 13. Aarh, restaureret i 19.
Aarh.). Fra Place Nationale fører Byens
travleleste Gade Grande Rue mod V. I Byens vestlige
Udkant paa en Klippe ved Stranden ligger det
1435 opførte Slot, der nu anvendes som
Kaserne. Ø. f. Byen ligger Pilgrimskirken
Notre-Dame de Bon-Secours. Langs Stranden er der
en smuk Promenade, og her ligger et stort
Kurhus for de mange Badegæster, der om
Sommeren besøger D. Bl. de offentlige
Institutioner maa fremhæves en Underret, en
Handelsdomstol, et Handelskammer, et kommunalt
Collège og en Navigationsskole. D. har en af
de største og dybeste Havne ved Kanalen.
Indløbet, der er udgravet i Arques’ Munding og
beskyttet ved to Moler, er 10 1/2 m dybt ved
alm. Flodtid og fører ind til en Forhavn
(Avant-Port), hvorfra Sluseporte fører til Bassin
Duquesne og Bassin Bérigny; Forhavnen staar
endvidere i Forbindelse med den indre Havn
(Nouvelle Avant-Port) med to andre Bassiner.
D. har regelmæssig Dampskibsforbindelse med
Newhaven i England og har en betydelig
Søhandel, især paa England, Sverige og Norge.
Der indføres Silke- og Bomuldsvarer, Tømmer,
Kul og Petroleum og udføres Vin, Tekstiler,
Frugt og Grønsager. 1911 løb der ind i D.’s
Havn 1604 Skibe paa i alt 492000 t, og løb ud
1636 Skibe paa i alt 501000 t. Værdien af den
samlede Ind- og Udførsel beløb sig til 468 Mill.
frc.; D. har i denne Henseende 8. Rang blandt,
Frankrigs Havne. Der drives ogsaa betydeligt
Fiskeri (Sild, Makrel, Østers), hvis Produkter
især gaar til Paris. Industrien omfatter
Skibsbygning, Savskæreri, Bomuldsspinderi,
Fabrikation af Maskiner, Porcelæn, Tobak og
Kniplinger. - D. skal iflg. Sagnet være grundlagt
af Karl den Store som Værn mod
Normannerne. Bet. fik Byen først under eng. Herredømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
