Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dieppe, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-Inférieure, ligger 55 km N. f. Rouen - Diepraem (Diepraam), Abram (Abraham), holl. Genremaler fra 17. Aarh. - Dierauer, Johannes, schweizisk Historieskriver, (1842- ) - Diernisse-Grund, landløs Sandgrund i den østlige Del af Faaborg Fjord. - Diernæs, i Tvorup (Vang-Tvorup) Sogn, Hundborg Herred, Thisted Amt, anselig Hovedgaard - Diërvilla L. (Weigélia Thunb.), Slægt af Gedebladfamilien, Buske med modsatte Blade - Dierx, Léon, fr. Digter, (1838- ) - dies (lat.), Dag; ogsaa Frist, Termin - dies (jur.), den til en Retshandel knyttede Tidsbestemmelse, ved hvilken Retshandelens Virkninger begynder - dies cedit, i den romerske Ret Betegnelse for det Tidspunkt, paa hvilket en Fordringsret stiftes - dièse er i Frankrig Navnet paa det musikalske Fortegn, Kryds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Slutn. af 12. Aarh., da Henrik II af England
her byggede en Borg. 1195 blev D. erobret og
brændt af den fr. Konge Philip August, men
kom dog atter til Kræfter og udviklede sig
under fr. Overherredømme til en betydelig
Søhandelsstad. 1364 skal D.’s Borgere have
grundlagt en Koloni, Petit-D., ved Gambias Munding
paa Afrikas Vestkyst. Hundredaarskrigen
mellem Frankrig og England ødelagde dog for en
Tid D.’s Handel; 1420-35 var D. i
Englændernes Hænder. Men i 16. Aarh. naaede D. sin
højeste kommercielle Blomstring; dens
Borgere gjorde Handelsrejser endog til Brasilien
og Sumatra og førte heldige Søkrige med
Portugiserne. Protestantismen vandt stærk
Indgang i D., men Religionskrigene skadede Byen
meget, og efter det nantiske Edikts Ophævelse
(1685) udvandrede en stor Del af Borgerne fra
D., der i Forvejen havde mistet mange Indb.
ved Pest (1668 og 1670). Endelig 17. Juli 1694
blev Byen fuldstændig ødelagt ved
Bombardement af en eng.-holl. Flaade. I lang Tid
herefter var D. kun en Fiskerby; først i Løbet af
19. Aarh. blomstrede D. atter op p. Gr. a.
Søbadene og Udvidelsen af Havnen. 9. Decbr 1870
-Juli 1871 var D. besat af tyske Tropper.
G. Ht.
Diepraem [’di.pra.m] (Diepraam), Abram
(Abraham), holl. Genremaler fra 17. Aarh. Han
lærte Kunst under Glasmaleren Stoop og H. M.
Sorgh i Rotterdam og uddannede sig videre
under Indflydelse af Brouwer’s Kunst. 1648 blev
han Medlem af Malergildet i Dordrecht, var
endnu 1674 i Live i Rotterdam, hvor han skal
være død i Drukkenskab og Fattigdom.
Fornøjelige Arbejder findes i Mus. i Berlin
(»Frokosten« [1665]), Schwerin m. fl. St. Moltke’s
Galeri i Kbhvn ejer en Kro scene af ham.
A. Hk.
Dierauer [’di.ra^uər], Johannes, schweizisk
Historieskriver, f. 20. Marts 1842 i Berneck, St
Gallen, studerede Historie i Zürich, Bonn og
Paris og ansattes 1868 som Prof. ved Skolen i
Skt Gallen. Han har bl. a. skrevet
»Müller-Friedberg. Lebensbild eines Schweizer
Staatsmannes« (1884) og »Geschichte der Schweizer
Eidgenossenschaft« (1.-4. Bd, 1887-1911) i
Heeren und Uckerts »Geschichte der Europ.
Staaten«.
Kr. E.
Diernisse-Grund, landløs Sandgrund i den
østlige Del af Faaborg Fjord. Den mindste
Dybde paa Grunden er 3 m.
G. F. H.
Diernæs, i Tvorup (Vang-Tvorup) Sogn,
Hundborg Herred, Thisted Amt, var i
Middelalderen en anselig Hovedgaard. Lydike
Arildsen, der havde den i Pant, overdrog den 1373
til Valdemar Atterdag for 116 Mark Sølv. Tæt
SV. for den nuv. Gaard ligger ved Sjørring Sø
det middelalderlige Voldsted, »Gaardstedshøj«,
en mindre, men i sine Hovedformer endnu i alt
væsentligt kendelig, 5-6 m høj firsidet
Voldbanke, foroven c. 13, ved Foden henimod 30
m bred, med Grav samt ydre og indre Vold;
fredlyst fra 1902.
H. A. K.
Diërvilla L. (Weigelia Thunb.), Slægt af
Gedebladfamilien, Buske med modsatte Blade
og kvastformede Stande af femtallige og
næsten el. fuldstændig regelmæssige Blomster, der
har temmelig store og tragtformede Kroner og
en torummet Frugtknude; Frugten er en
Kapsel, der springer op med to Klapper. 8 Arter i
Østasien og Nordamerika.
A. M.
D.-Arterne er Frilandsbuske. D. Lonicera Mill.
(D. canadensis Willd.) fra Nordamerika er en
1 m høj Busk med smukt Løv og gule,
temmelig uanselige Blomster, der fremkommer i Juni
-Juli. D. amabilis Carr. og D. florida (Bge.)
S. Z. (Weigelia rosea Lindl.) er, med navnlig
sidstnævntes talrige Varieteter, nogle af
Busketternes smukkeste Prydplanter. Blomsterne
er betydelig større end hos D. canadensis, og
Farven kan variere fra hvidt til mørkerødt.
Højden er 2 m. De egner sig foruden til
Plantning i Yderkanten af Busketter ogsaa som
fritstaaende paa en Plæne, idet de ikke alene
udmærker sig ved deres Rigdom paa smukke
Blomster, men tillige ved en smuk og
regelmæssig Vækst. De formeres ved Aflæggere ell.
urteagtige Stiklinger, som let slaar Rod, og
fordrer en god og kraftig Jord og solrig
Vokseplads.
L. H.
Dierx [diærks], Léon, fr. Digter, f. 1838
paa Øen Réunion, sluttede sig til Les
Parnassiens og debuterede i deres Tidsskrift Le
parnasse contemporain. Hans skønne og tungsindige
Lyrik, der bl. a. giver Billeder fra Troperne, er
samlet i: Aspirations poétiques (1858), Poèmes et
poésies (1864), Les lèvres closes (1867), Les
paroles du vaincu (1871) og Les amants (1879). I
dram. Form skrev han La rencontre (1875).
Hans Poésies complètes udkom i 2 Bd 1889-90,
prisbelønnet af Akademiet, ny Udg under
Titlen Æuvres complètes 1894-96. Efter Mallarmé’s
Død 1898 kaarede de unge Digtere ham til
deres Konge.
S. Ms.
dies (lat.), Dag; ogsaa Frist, Termin, d.
ater, hos Romerne en Ulykkesdag, paa
hvilken intet af Vigtighed maatte foretages; d.
caniculares, Hundedagene; d. fastus,
hos Romerne en Dag, paa hvilken der kunde
holdes Ret; d. ferialis ell. feriatus, Fest-
og Helligdag (hos Romerne); d.
intercalaris, Skuddag; d. natalis (ogsaa blot
natalis), Fødselsdag; d. nefástus, Dag, paa
hvilken der hos Romerne ikke maatte holdes
Ret ell. foretages offentlige Forretninger; d.
profestus, Hverdag, Søgnedag; d.
suprema, den yderste Dag. d. Solis, Lunae,
Martis, Mercurii, Jovis, Veneris,
Saturni (Sabbati) er de lat. Navne paa
Ugedagene.
A. B. D.
dies (jur.), den til en Retshandel knyttede
Tidsbestemmelse, ved hvilken Retshandelens
Virkninger begynder (d. a quo ell. ex quo) ell.
slutter (d. ad quem).
E. T.
dies cedit, i den romerske Ret, navnlig
Obligations- og Arveretten, Betegnelse for
Indtrædelsen af det Tidspunkt, paa hvilket en
Fordringsret stiftes, i Modsætning til d. venit, det
Tidspunkt, da Fordringen kan gøres gældende
som forfalden. Undertiden er d. c. dog ogsaa
Betegnelse for selve Forfaldstidens Indtræden.
E. T.
dièse [diæ.z] er i Frankrig Navnet paa det
musikalske Fortegn, Kryds ( ), og føjes til
Nodens Navn for at betegne den en halv Tone
forhøjede Tone; saaledes betegnes cis ved ut d.,
dis ved rè d. o. s. v.
S. L.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
