Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Diesterweg, Friedrich Adolf Wilhelm, tysk Skolemand, (1790-1866) - Dieterich, Albrecht, tysk Filolog og Religionsforsker, (1866-1908) - Dieterich, Johann Friedrich, tysk Historiemaler, (1787-1846) - Dieterici, - 1) Karl Friedrich Wilhelm, tysk Statistiker (1790-1859) - 2) Friedrich, tysk Orientalist, (1821-1903)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Diesterweg [’di.stərve.k], Friedrich
Adolf Wilhelm, tysk Skolemand, f. 29.
Oktbr 1790 i Siegen i Westfalen, d. 7. Juli 1866
i Berlin. D. studerede Matematik, Filosofi og
Historie ved Univ. i Herborn og Tübingen og
blev efter at have været Lærer i Worms,
Mannheim og Elberfeld 1820 Forstander for det
nyoprettede Seminarium i Mörs (Rhinprovinsen),
som han hævede til en Mønsteranstalt, og var
samtidig virksom i Tale og Skrift for at
fremme Folkeskolens og Lærerstandens Udvikling.
I saa Henseende fik han stor Indflydelse ved det
af ham 1827 paabegyndte »Rheinische Blätter«,
der fik stor Bet. og er blevet fortsat til 1902.
1832 blev D. Forstander for
Købstadlærerseminariet i Berlin, udgav her sammen med andre
Skolemænd sin »Wegweiser zur Bildung für
deutsche Lehrer« (1834) og fortsatte i andre
Retninger sin vækkende Virksomhed, der vel
skaffede ham en stigende Anseelse i
Lærerkredse, men ogsaa bragte ham i Ugunst hos
hans Foresatte. Hovedaarsagerne hertil var
hans nedsættende Kritik af
Universitetsstudierne, hans Hældning mod Rationalismen og hans
Krav om, at Tilsynet med Folkeskolen skulde
udøves af Skolemænd. Smaalig
Mistænkeliggørelse bragte ham 1840 i Forviklinger med
Regeringen, og Forholdet tilspidsedes
efterhaanden saaledes, at D. 1847 blev fjernet fra
sit Embede og 1850 fik Afsked. Som Forf.
vedblev D. dog fremdeles at virke for sine Ideer
gennem et nyt Organ: »Pädagogisches
Jahrbuch«. 1858 valgte Berlin ham ind i Landdagen,
og her fortsatte han sine i Pressen begyndte
Angreb paa de af Kultusminister v. Raumer
1854 udstedte 3 Regulativer for Seminarie- og
Folkeskoleundervisningen.
D. har haft en overordentlig Indflydelse paa
Tysklands Lærere; men medens hans
Tilhængere hævede ham til Skyerne som Grundlægger
af den moderne Pædagogik og Talsmand for
»Skolens Emancipation«, fordømte hans
Modstandere ham, fordi han bragte en radikal Aand
ind i Lærerstanden. Det er D.’s store
Fortjeneste at have ført Pestalozzi’s Grundsætninger
ud i det praktiske Skoleliv og gjort opmærksom
paa Fr. Fröbel’s Bet D. vilde udvikle
Folkeskolens Metodik og bearbejde alle
Undervisningsfag efter en naturlig Udviklings
Grundsætninger, for at de i Lærerens Haand kunde
blive Dannelsesmidler, der virkede opdragende
paa Eleverne. Ved Haandbøger og Skolebøger
blev han banebrydende for Undervisningen i
Modersmaal, Regning og mat. Geografi, og hans
»Vejviser« er i ny Opl. vedvarende en stærkt
benyttet Haandbog for Lærere. Selv var D. en
usædvanlig begavet Lærer, og da hans
Personlighed tillige havde en betagende Magt, virkede
han ved sin Undervisning begejstrende paa
Seminarieeleverne. Desuden var han virksom for
at forbedre Lærernes sociale Stilling, gav dem
Anvisning til fortsat Uddannelse og fik ved
Pestalozzi’s Hundredaarsfest 1846 stiftet den
første af de nu talrige »Pestalozzi-Foreninger« til
Understøttelse af Læreres Enker og
uforsørgede Børn. Efter et Besøg i Holsten og
Sydslesvig skrev han 1836 »Bemerkungen und
Ansichten auf einer pädagogischen Reise nach den
dänischen Staaten«, hvori han fældede en
nedsættende Dom over den indbyrdes
Undervisning. Venner og Tilhængere af D. oprettede 29.
Oktbr 1860 »Die D. Stiftung« i Berlin for at
fremme den pædagogiske Litt. i D.’s Aand.
(Litt.: Rudolph, »D.’s Leben« i 5. Opl. af
hans »Wegweiser«; Langenberg, »D., sein
Leben und seine Schriften« [1867]; Samme,
»D.’s ausgewählte Schriften« [4 Bd, 1882]).
Fr. Th.
Dieterich [’di.trik], Albrecht, tysk
Filolog og Religionsforsker, f. 2. Maj 1866 i
Hersfeld i Hessen, d. 6. Maj 1908. D. habiliterede
sig 1891 i Marburg som Privatdocent i klassisk
Filologi, udnævntes 1897 til Prof. ord. i Giessen
og forflyttedes 1903 til Heidelberg, hvor han
virkede til sin Død. Han var Discipel og
Svigersøn af Hermann Usener og har som denne
navnlig indlagt sig Fortjeneste ved sine
religionsvidenskabelige Arbejder; af disse kan
nævnes »Abraxas« (1891), »Nekyia« (1893), »Eine
Mithrasliturgie« (1903), »Mutter Erde« (1905).
H. M.
Dieterich [’di.trik], Johann Friedrich,
tysk Historiemaler, f. 1787 i Biberach, d. 1846
i Stuttgart. I denne By lærte han Kunst under
Heideloff, og her virkede han fornemmelig (fra
1833 som Prof. ved Kunstskolen), efter at han
under et længere Ophold i Italien havde
modtaget stærk nazarensk Paavirkning. Denne
Indflydelse træder frem i hans første betydeligere
Arbejde, »Abrahams Indtog i det forjættede
Land« (1823, Slottet i Stuttgart), og holder sig
i hans øvrige følelsesfulde religiøse Kunst. For
den kgl. Villa Rosenstein ved Stuttgart har han
malet omfattende dekorative Arbejder (bl. a.
Fresker fra Dionysos’ Liv). Hans Portrætter
sættes højt.
A. Hk.
Dieterici [di.tə’ri.si], 1) Karl Friedrich
Wilhelm, tysk Statistiker (1790-1859),
begyndte sin Løbebane som Officer og tjente som
saadan under Blücher i Felttoget mod
Napoleon 1813, knyttedes 1837 til det preuss.
statistiske Bureau, hvis Direktør han blev 1844.
D. indlagde sig store Fortjenester af
Organisationen af den preuss. Statistik som af sin
Videnskabs Udvikling overhovedet gennem et
stort Antal Skr, som til Dels er publicerede i de
af ham siden 1851 udgivne »Tabellen und
Nachrichten über den preussischen Staat« (10 Bd), i
de siden 1848 udgivne »Mitteilungen des
statistischen Bureaus«, samt i »Schriften der
Akademie der Wissenschaften in Berlin«. D. var en
af Grundlæggerne af de statistiske Kongresser.
K. V. H.
2) Friedrich, ovenn.’s Søn, tysk
Orientalist, f. 6. Juli 1821, d. 18. Aug. 1903 i Berlin.
D. blev 1850 ansat ved Univ. i Berlin som Prof.
i orientalske Sprog. Under et langt, stilfærdigt
Liv, der kun 1847 afbrødes af en Rejse til
Orienten, udfoldede han en meget rig Virksomhed
paa den arab. Filologis Omraade. Efter først
at have beskæftiget sig med Poesi og
Grammatik, hvortil han 1851 leverede en Udg. og det
flg. Aar en Overs. af den berømte Alfijah med
Ibn Akil’s Kommentar samt 1858 en Udg. af
Digteren Mutenabbi med Wahidi’s
Kommentar, var D. en af de første, der med Alvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
