Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer / 150 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dietzel, Heinrich, tysk Socialøkonom, (1857- ) - Dieu et mon droit (fr.) o: »Gud og min Ret«, den engelske Krones Valgsprog. - Dieu Ile (Ile d'Yeu), en 23 km2 stor Klippeø ved Frankrigs Vestkyst ud for Vendée - Dieulafoy, Auguste Marcel, fr. Oldgransker og Rejsende, (1844- ) - Dieulafoy, Paul Georges, fr. Læge, (1840-1911) - Dieuze, By i tysk Lothringen, 16 km Ø. f. Château-Salins ved Seille, - Dievenow, Oderflodens østlige, 35 km lange Mundingsarm, der adskiller Øen Wollin fra Fastlandet - Diez, By, se Dietz. - Diez, Friedrich Christian, tysk Sprogforsker, Grundlægger af den rom. Filologi, (1794-1876) - Diez, Julius, tysk Tegner og Maler, (1870- )

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Theorie von den drei Weltreichen« (1900),
»Kornzoll und Sozialreform« (1901),
»Sozialpolitik und Handelspolitik« (1902), »Das
Produzenteninteresse der Arbeiter und die
Handelsfreiheit« (1903), der retter et stærkt
Angreb paa Tysklands protektionistiske
Toldforhøjelser 1902, »Vergeltungszolle« (1904; eng.
Udg. Retaliatory duties, 1906) og »Kriegssteuer
oder Kriegsanleihe« (1912).
K. V. H.

Dieu et mon droit [’d_iø-e-må-’drwa] (fr.)
ɔ: »Gud og min Ret«, den engelske Krones
Valgsprog.

Dieu Ile (Ile d’Yeu [i.l-’d_iø]), en 23 km²
stor Klippeø ved Frankrigs Vestkyst ud for
Vendée, har c. 3000 Indb., næsten udelukkende
Fiskere og Søfolk. For Sejladsen er den vigtig
ved sine 4 Fyr. Der findes Ruiner af et
gammelt Klippeslot. Paa Nordkysten ligger Havnen
Port Breton.
G. Ht.

Dieulafoy [d_iøla’fwa], Auguste Marcel,
fr. Oldgransker og Rejsende, f. 3. Aug. 1844 i
Toulouse, studerede i Paris Ingeniørvidenskab
og ansattes som Ingénieur des ponts et des
chaussées først i Algier og siden i
Haute-Garonne. D. begyndte tidlig at studere
gammel-østerlandsk Kunst og rejste 1881 til Persien
med Statsunderstøttelse. Frugten af denne
Rejse var L’Art antique de la Perse i 5 Bd (1884
-89). Inden han fuldendte dette Værk, foretog
han en ny Rejse til Persien 1885, særlig for at
foretage Udgravninger i Susa. Her gjorde han
storartede Opdagelser, og det lykkedes hans
meget omhyggelige Udgravning at bringe
betydelige Levninger af det gammelpersiske
Kongepalads’ Vægdekorationer, bestaaende af
glacerede Mursten, til Paris, hvor de ses i Louvre;
de stammer dels fra Dareios I, dels fra
Artaxerxes II’s Dage. Fundet har D. beskrevet i
L’Acropole de Suse (1893). D. blev 1895 Medlem
(Membre libre) af Académie des Inscriptions.

D. havde paa sine Rejser en tro og
utrættelig Medarbejderske i sin energiske Hustru
Jeanne Paule Rachel, f. Mayre, f. 29.
Juni 1851 i Toulouse, d. 1916. 1883 beskrev hun
Ægteparrets første Rejse i Persien i Le Tour
du Monde; 1886 udgav hun La Perse, La
Chaldée et la Susiane og 1888 A Suse; journal des
fouilles. Hun har ogsaa skrevet Romaner; 1890
udkom Parysatis, der er blevet prisbelønnet af
Akademiet; 1891 Rose d’Hatra i Le Temps.
V. S.

Dieulafoy [d_iøla’fwa], Paul Georges, fr.
Læge, f. 1840 i Toulouse, d. 15. Aug. 1911 i
Paris. Han studerede i Paris, tog Doktorgraden
1869 med De la mort subile dans la fièvre
typhoide og blev Prof. i Patologi 1886. I sit Skr.
De l’aspiration pneumatique souscoutanée.
Methode de diagnostic et de traitement (1870)
indførte han den af van den Corput 1857
opfundne Metode til Punktur af Brysthulen i alm.
Praksis. Denne gjordes med en Sprøjte,
forsynet med en skarp Kanyle, og betød et
terapeutisk Fremskridt, idet man derved lededes
til at benytte Punktur til Helbredelse af
Vædskeansamlinger, efter at en diagnostisk
Prøvepunktur - saaledes som den kom i Brug efter
Opfindelsen af den pravazske Sprøjte c. 1850
- var gaaet forud. Punkturen udførtes ofte
»med Aspiration«, idet Sprøjten kunde gøres
lufttom. Han offentliggjorde endvidere: Du
diagnostic et du traitement des épanchements
aigues et chronique, de la plèvre par
aspiration (1872), Traité de l’aspiration des liquides
morbides (1873), Des progrès réalisés par la
physiologie experimentale dans la connaissance
des maladies du système nerveux (1875) og
Manuel de pathologie interne (2 Bd, 1880-83).
J. S. J.

Dieuze [d_iø.z], By i tysk Lothringen, 16 km
Ø. f. Château-Salins ved Seille, er Garnisonsby
og har Fabrikation af Kemikalier og et stort
Saltværk. (1910) 5852 Indb. 6 km SØ. f. D.
ligger Landsbyen Tarquimpol, der har været
en betydelig rom. Koloni (Decem Pagi).
G. Ht.

Dievenow [’di.f_əno.], Oderflodens østlige, 35
km lange Mundingsarm, der adskiller Øen
Wollin fra Fastlandet. Paa Østsiden afsætter den
Kamminer Bodden med Øen Gristow, og
ved dens Udløb i Østersøen ligger de kendte
Badesteder West- og Ostdievenow.
Mundingen er stærkt tilsandet.
G. Ht.

Diez [di.ts], By, se Dietz.

Diez [di.ts], Friedrich Christian,
tysk Sprogforsker, Grundlægger af den rom.
Filologi, f. i Giessen 1794, d. som Prof. i Bonn
29. Maj 1876. Under Paavirkning af Goethe,
hvem han besøgte i Weimar, begyndte han at
studere Provençalsk, men efterhaanden
udvidede han sine Studier til at omfatte alle de
romanske Sprog. Han blev Lektor ved Univ. i
Bonn 1821 og ord. Prof. i germansk og romansk
Filologi 1830. Hans første Arbejder vedrører
udelukkende den provençalske Litt.: »Poesie der
Troubadours« (1826, ny Udg. 1883) og »Leben
und Werke der Troubadours« (1829, ny Udg.
1882); disse to Værker, der helt igennem hviler
paa direkte Kildestudier, er banebrydende for
vort Kendskab til Middelalderens
Troubadourdigtning. Hans Hovedværk er »Grammatik der
romanischen Sprachen« (3 Bd, 1836-38, 3.
Udg. 1870-73; denne Udg. er senere fl. Gange
optrykt uforandret); det er skrevet under
Paavirkning af Grimm’s tyske Grammatik, til
hvilken det danner en interessant Parallel, og maa
i alle Henseender betegnes som et Mesterværk;
det forbinder en omfattende Viden og sindrig
Kombinationsevne med en sjælden klar
Fremstilling og grundlagde det metodiske,
komparative Studium af de romanske Sprog.
Grammatikken efterfulgtes af den ikke mindre
betydelige »Etymologisches Wörterbuch der
romanischen Sprachen« (2 Bd, 1853, 3. Udg. 1869),
der gennem skarpsindige Enkeltundersøgelser
gør Rede for de romanske Sprogs Ordbestand,
hvad Oprindelsen angaar. Af hans øvrige
Arbejder skal særlig fremhæves »Über die
Minenhöfe« (1825), »Altromanische Sprachdenkmale«
(1846), og »Altromanische Glossare« (1865). Den
af D. grundlagte Videnskab er i det af ham
engang dragne Spor ført videre af en talrig
Skare Romanister i forsk. Lande. (Litt: K.
Sachs, »Fr. D. und die romanische
Philologie« [Berlin 1878]; Stengel,
»Erinnerungsworte an F. D.« [Marburg 1883]; W.
Förster, »F. D., Festrede« [Bonn 1894]).
Kr. N.

Diez [di.ts], Julius, tysk Tegner og Maler,
f. 8. Septbr 1870 i Nürnberg. D. vandt hurtig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>